28. maj 2018
Journal nr. 153-2018-17703
BBL
Ang. Ministerens henvendelse af 9. april 2018 om manglende aktiv indsats for dagpenge
ledige
Ministeren har i brev af 9. april 2018 bedt om en redegørelse for 1) hvad jobcentret generelt
gør for at sikre, at dagpengemodtagere ikke overlades til sig selv på offentlig forsørgelse, og
2) hvad jobcentret vil gøre for, at dagpengemodtagere får en rettidig indsats.
I Jobcenter Brøndby har fokus den sidste tid været rettet mod det kvalitative indhold i vores
samtaler. Jobcentret har således været aktiv i og har haft stor glæde af STARs projekt
”Jobrettet samtale”. Det har
desværre betydet, at vi er kommet bagud i forhold til såvel
samtaler som aktivering. Gevinsten har været en klar forbedring af tilfredsheden med vores
samtaler hos såvel medarbejdere som ledige borgere.
Samtidig har vi afholdt hyppige ”branchedage” for jobparate ydelsesmodtagere. Det er dage,
hvor repræsentanter for uddannelsesinstitutioner, a-kasser og arbejdsgivere inden for et givent
område inviteres til at møde jobparate ledige indenfor samme fagområde.
Med henblik på at sikre bedre opfyldelse af lovkravene fremover, har jobcentret udarbejdet en
meget detaljeret samtaleguide til hver af de første seks samtaler med forsikrede ledige. Af
guiden fremgår det, at etablering af aktivering som udgangspunkt skal være en del af den
tredje. samtale i forløbet. Yderligere har jobcentret taget initiativ til etablering af et
monitoreringssystem, som skal sikre dels, at de ledige får opfyldt deres rettigheder, dels
fungere som produktivitetsopfølgning i fht. Jobcentrets medarbejdere.
Det er således jobcentrets forventning, at vi med de planlagte initiativer fremadrettet vil opnå
en mere tilfredsstillende opfyldelse af kravene til rettidighed i indsatsen.
Med venlig hilsen
Bjarne bo Larsen
Jobcenterchef
Side
1
af
1