Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 370
Offentligt
1908460_0001.png
BORGMESTEREN
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K.
[email protected]
Dato:
Sagsb.:
Dir.tlf.:
E-mail:
30. april 2018
Christina K. Hansen/jh
72369060
[email protected]
Sagsnr.: 17/54422
Redegørelse for manglende indsats
Holbæk kommune modtog den 9. april 2018 henvendelse vedrørende manglende aktiv indsats for
ledige dagpengemodtagere. Holbæk kommune takker for henvendelsen. Der ønskes en redegørelse
for kommunens manglende indsats til dagpengemodtagere.
Jeg vil indledningsvist slå fast, at det er altid kommunens hensigt og mål at sikre effektive og sam-
menhængende beskæftigelsesrettede forløb for ledige borgere. Derfor er jeg enig med ministeren i, at
det er utilfredsstillende, at kommunen ikke har opfyldt sin forpligtigelse til at sikre, at alle dagpenge-
modtagere modtager et aktivt tilbud inden for tidspunktet for ret og pligt.
Vi er i fuld gang med at rette op på dette, og vi vil sikre, at ledige dagpengemodtagere fremover som
minimum modtager et aktivt tilbud rettidigt.
Holbæk kommune havde, da vi modtog henvendelsen fra ministeren, 280 dagpengemodtagere, der
ikke havde modtaget et rettidigt aktivt tilbud. Vi har gennemgået alle sagerne og kan heldigvis konsta-
tere, at der i halvdelen af sagerne er planlagt et aktivt tilbud, der dog ikke er givet rettidigt.
Vi er straks efter henvendelsen gået i gang med at kontakte alle de borgere, hvor der ikke er planlagt
et aktivt tilbud, og borgerne vil med udgangen af uge 21 være i et aktivt tilbud, såfremt de fortsat er
ledige. Hermed vil vi råde bod på den manglende opfyldelse af ret og pligt til aktivering, ved at sikre, at
de ledige nu modtager et tilbud.
Ministeren vil primo uge 22 modtage en opgørelse, der dokumenterer, at alle de 280 ledige enten ikke
længere er ledige, eller aktuelt har modtaget eller deltager i et aktivt tilbud.
For at sikre, at kommunen fremover overholder tidspunktet for ret og pligt iværksættes følgende aktivi-
teter fra 1. maj, 2018:
1. Hver uge tilgår der en liste til afdelingslederen i afdelingen
I Job og Uddannelse
med dagpen-
gemodtagere, som har 3-4 uger tilbage, inden der skal iværksættes et ret og pligt tilbud, og
hvor der ikke allerede er planlagt opstart af tilbud. Hermed kan det sikres, at der kan iværk-
sættes tiltag i de sager, hvor der endnu ikke er planlagt en aktivitet.
2. Arbejdsgangen vedrørende sikring af overholdelse af tidspunktet for ret og pligt gennemgås
med alle jobkonsulenter, der arbejder med dagpengemodtagere. Arbejdsgangen indlejres i vo-
res sagsbehandlingssystemer og arbejdsrutiner, således af ledige 3-4 uger før deres rettighed
overskrides sættes i et aktivt tilbud.
Side
1
af
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Orientering om brev til kommunerne vedrørende manglende indsats for dagpengemodtagere, fra beskæftigelsesministeren
1908460_0002.png
3. Kommunens aktive tilbud til dagpengemodtagere gennemgås med de jobkonsulenter, der ar-
bejder med forsikrede ledige, således at alle jobkonsulenter ved, hvilke tilbud, der skal anven-
des.
4. Endelig indføres der en løbende tilsynsmodel, hvor alle sager, som passerer terminen for ret
og pligt til aktivering, tilgår afdelingslederen. Hermed vil der løbende være ledelsesmæssig
opmærksomhed på, at det kun er i de sager, hvor der er gyldige grunde, herunder fx sygdom,
at der ikke har været igangsat en aktivitet.
Endvidere har kommunen oprustet på medarbejdersiden i forhold til at varetage kontaktforløbet for
dagpengemodtagere. Det forventer vi ligeledes vil medvirke til, at kommunen fremover overholder
tidspunktet for ret og pligtaktivering for dagpengemodtagere.
Med venlig hilsen
Christina Krzyrosiak Hansen
Borgmester
Side
2
af
2