Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 353
Offentligt
1906698_0001.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
1906698_0002.png
Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2017
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Erhvervssygdomsudvalgets
årsredegørelse til beskæftigelsesministeren og Folketinget
Indholdsfortegnelse
Indledning ........................................................................................................................................... 2
Generelt om Erhvervssygdomsudvalgets arbejde........................................................................... 3
Sammenfatning af Erhvervssygdomsudvalgets arbejde i 2017 ..................................................... 3
Drøftelser i 2018 ................................................................................................................................. 5
Tema 1: Psykisk sygdom ................................................................................................................... 6
1.1. Drøftelse af retraumatisering og reaktivering af psykisk sygdom ............................................ 6
1.2. Ny viden om vold, trusler og anden psykisk sygdom ............................................................... 7
1.3. Ny viden om stresspåvirkninger og udvikling af psykisk sygdom ........................................... 7
1.4. Drøftelser af konkrete sager ...................................................................................................... 8
Tema 2: Kræftsygdomme .................................................................................................................. 8
2.1. Ny viden om svejsere og kræftsygdomme ................................................................................ 9
2.2. Praksis vedrørende lungekræft efter svejsning ......................................................................... 9
2.3. Praksis vedrørende modermærkekræft i øjet ............................................................................ 9
2.4. Forelæggelse af sager for Erhvervssygdomsudvalget ............................................................... 9
2.5. Drøftelser af konkrete sager .................................................................................................... 10
2.6. Brandfolk og udvikling af sygdomme .................................................................................... 10
Tema 3: Kontakteksem.................................................................................................................... 10
3.1. En nærmere praksisbeskrivelse i vejledningen ....................................................................... 10
3.2. Udredningsrapport og nyt kapitel i vejledningen .................................................................... 11
3.3. Drøftelser af konkrete sager .................................................................................................... 11
Tema 4: Andre sygdomme .............................................................................................................. 11
4.1. Den nyeste forskning om partikelforurening og udvikling af sygdomme .............................. 11
4.2. Drøftelser af konkrete sager .................................................................................................... 12
Bilag A: Retspraksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen ...................................................... 12
Bilag B: Generel udvikling på arbejdsskadeområdet i tal 2017 .................................................. 16
B.1. Anerkendte sygdomme i perioden 2005 til 2017 ................................................................... 16
B.2. Anmeldte sygdomme i perioden 2005 til 2017 ...................................................................... 18
Bilag C: Oversigt over tabeller i redegørelsen .............................................................................. 20
Bilag D: Oversigt over ændringer på fortegnelsen siden 2005 .................................................... 21
Bilag E: Oversigt over medlemmerne i Erhvervssygdomsudvalget per 31. december 2017 .... 24
1
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
1906698_0003.png
Indledning
I henhold til § 15, stk. 3
1
i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
(AES) skal Erhvervssygdomsudvalget afgive en årlig redegørelse til beskæftigelsesministeren om
udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om udviklingen i retspraksis. Afrapporteringen
blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af arbejdsskadereformen i 2003 for at sikre politikerne
en orientering om reformens effekter. Beskæftigelsesministeren sender redegørelsen til et af Folke-
tinget nedsat udvalg.
Redegørelsen beskriver drøftelserne i Erhvervssygdomsudvalget i løbet af 2017, konklusionerne
herfra og derigennem også udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Redegørelsen præsenterer
derudover de indtil nu planlagte drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget i 2018. Redegørelsen
indeholder en række bilag, som Erhvervssygdomsudvalget har anmodet om. Se nærmere om
bilagene nedenfor.
Myndighedsoverdragelsen skete fra og med 1. juli 2016. Det nye AES er herefter en del af ATP og
viderefører alle hovedopgaver fra den hidtidige Arbejdsskadestyrelsen (ASK). AES ledes
overordnet af en bestyrelse bestående af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og en
uafhængig formand.
I 2011 besluttede man løbende at beskrive praksis i Erhvervssygdomsudvalget ved på nettet at of-
fentliggøre enkelte af de konkrete sager anonymiseret, der er behandlet i udvalget. De konkrete ek-
sempler fremgår derfor ikke af redegørelsen. Eksemplerne fra 2017 er tilgængelige på AES’
hjemmeside her. Det er også muligt at se eksempler fra de foregående år. Interesserede kan således
følge udvalgets praksis, da der på hjemmesiden er et større antal af disse resuméer fra konkrete sa-
ger.
AES udgiver hvert år en arbejdsskadestatistik. Denne statisk udgives nogenlunde samtidig med
årsredegørelsen og indeholder fyldestgørende informationer om blandt andet tal for anmeldelser og
anerkendelser fordelt på diagnose, branche, køn, geografi og alder. Arbejdsskadestatistikken kan
findes her.
Bilag A beskriver retspraksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen.
Bilag B beskriver i korte træk den generelle udvikling for erhvervssygdomsområdet siden 2005
(oversigt over det samlede antal anmeldelser og anerkendelser på erhvervssygdomsområdet).
Bilag C indeholder en oversigt over tabellerne anvendt i redegørelsen.
Bilag D indeholder en oversigt over ændringerne på fortegnelsen
2
siden 2005.
Bilag E indeholder en oversigt over medlemmerne i Erhvervssygdomsudvalget per 31. december
2017.
Erhvervssygdomsudvalgets opgaver ændres ikke som følge af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver henlægges til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og der er derfor fortsat behov for en særlig redegørelse om udviklingen på
erhvervssygdomsområdet, og indholdet af bestemmelsen i arbejdsskadesikringsloven er derfor videreført.
2
I denne rapport refererer ”erhvervssygdomsfortegnelsen” til ”Erhvervssygdomsfortegnelsen for sygdomme anmeldt
efter 1. januar 2005”. Der eksisterer to sideløbende fortegnelser, en for erhvervssygdomme anmeldt
før
1. januar 2005
og en for sygdomme anmeldt
fra
1. januar 2005.
1
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
Generelt om Erhvervssygdomsudvalgets arbejde
Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Sundhedsstyrelsen
og Arbejdstilsynet. Formanden for Erhvervssygdomsudvalget er AES’ direktør. Udvalget har til-
knyttet en række arbejdsmedicinske og andre lægefaglige eksperter.
Erhvervssygdomsudvalget har til opgave løbende at indstille til beskæftigelsesministeren, hvilke
sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen og dermed
kan anerkendes administrativt af AES. Udvalget har også mulighed for at indstille sygdomme til
anerkendelse som erhvervssygdomme, selvom disse ikke er optaget på fortegnelsen over erhvervs-
sygdomme.
AES (og ASK) og Erhvervssygdomsudvalgets arbejde har siden seneste arbejdsskadereform med-
ført, at 17 sygdomme er blevet optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Desuden er betin-
gelserne for at anerkende sygdomme ændret for 38 af de sygdomme, der allerede var optaget på
fortegnelsen. Se nærmere i bilag D, hvor oversigten over alle ændringerne på fortegnelsen fremgår.
AES forelægger konkrete sager for Erhvervssygdomsudvalget, når AES skønner, at der er mulighed
for, at sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade. AES forelægger den konkrete sag
for udvalget, hvis ét af følgende forhold er til stede i sagen:
•
•
•
•
Sagen vurderes ud fra praksis i udvalget i tilsvarende sager at være til anerkendelse.
Sagen vurderes at ligge tæt på anerkendelse i forhold til udvalgets praksis.
Sagen vedrører en sygdom eller en belastning, hvor der ikke tidligere er taget stilling til,
hvorvidt de beskrevne forhold i sagen er tilstrækkelige til at opfylde kravene til anerken-
delse som følge af arbejdets særlige art.
Sagen ligger inden for et fokusområde, som Erhvervssygdomsudvalget har bedt AES
være opmærksom på at få forelagt.
Sammenfatning af Erhvervssygdomsudvalgets arbejde i 2017
Erhvervssygdomsudvalget har i 2017 afholdt to principielle møder. På møderne er der ikke taget
beslutninger, der har medført ændringer af erhvervssygdomsfortegnelsen.
De væsentligste principielle drøftelser, som AES og Erhvervssygdomsudvalget har haft i 2017, be-
skrives i redegørelsen under fire temaer:
1. Psykisk sygdom
2. Kræftsygdomme
3. Kontakteksem
4. Andre sygdomme
AES og Erhvervssygdomsudvalget har i 2017 drøftet emnet retraumatisering og reaktivering af
psykiske sygdomme. Desuden har AES og Erhvervssygdomsudvalget besluttet at indhente en ny
udredningsrapport om psykisk sygdomme efter udsættelse for vold og trusler. På principielt møde i
december 2017 blev det også besluttet at indhente en ny udredningsrapport om stresspåvirkninger
og udvikling af psykisk sygdom i 2018. Læs mere herom under tema 1 om
psykisk sygdom.
I 2017 har der været fokus på blandt andet udvikling af lungekræft efter udsættelse for svejserøg. I
marts 2017 kom IARC (The International Agency for Research on Cancer) med en ny vurdering af
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
1906698_0005.png
risikoen for lungekræft efter svejsning, og de har nu klassificeret svejsning (uden yderligere
opdeling) som kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1)
3
. I efteråret 2017 var der igen fokus på
brandfolk og udvikling af sygdomme, da store dele af det ene af to forskningsstudier blev
offentliggjort. Læs mere herom under tema 2 om
kræftsygdomme.
I december 2017 drøftede udvalget en ny udredningsrapport om kontakteksem. Læs mere herom
under tema 3 om
kontakteksem.
I december 2017 drøftede udvalget udvikling af sygdomme efter udsættelse for partikelforurening
på arbejdspladsen. Læs mere herom under tema 4 om
andre sygdomme.
Der er i alt afholdt 12 møder om konkrete sager i løbet af 2017. Erhvervssygdomsudvalget har på
disse møder i alt behandlet 255 konkrete sager. Her har 201 af sagerne omhandlet psykiske syg-
domme. De resterende 54 sager har omhandlet fysiske sygdomme og kræft.
185 sager er blevet indstillet til anerkendelse af udvalget, mens 56 er blevet indstillet til afvisning.
De resterende 14 sager er blevet udsat eller trukket fra behandling på mødet.
Tabel 1
4
: Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde per år – indstillet til anerkendelse
Antal anerkendte
sager forelagt
2005 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt
Fysiske sygdomme
241
38
56
42
50
31
33
21
14
28 822
Brystkræft
-
28
33
10
7
4
3
11
1
3 140
Psykiske sager*
52
66
106
79
85
84 104
54
64 109 914
Stress og depression
-
5
10
6
8
25
8
7
8
5
82
Veteransager
-
-
-
-
-
5
33
20
32
18 108
Mobning
-
-
-
-
-
-
10
9
13
22
54
293
137
205 137 150 149 191 122
132 185 2120
I alt
*Psykiske sager blev først senere opdelt yderligere på møderne i stress og depression, veteran, mobning. I de senere år
udgør kategorien psykiske sager primært belastningen vold og trusler, mens den også tidligere omfattede fx mobning.
Tabel 2a
5
: Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde per år – indstillet til afvisning
Antal afviste sager
forelagt
2005 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt
Fysiske sygdomme
110
38
59
39
38
50
51
42
12
19 586
Brystkræft
-
41
69
34
24
2
3
13
2
2 218
Psykiske sager*
28
21
29
28
14
15
33
40
39
17 291
Stress og depression
-
11
6
7
11
19
12
19
31
12 128
Veteransager
-
-
-
-
-
0
12
3
9
1
25
Mobning
-
-
-
-
-
-
3
15
3
5
26
138
111
163 108
87
86 114 132
96
56 1274
I alt
*Psykiske sager blev først senere opdelt yderligere på møderne i stress og depression, veteran, mobning. I de senere år
udgør kategorien psykiske sager primært belastningen vold og trusler, mens den også tidligere omfattede fx mobning.
Tidligere var det klassificeret som (gruppe 2B) ”muligt kræftfremkaldende for mennesker” på grund af en begrænset
evidens for sammenhæng mellem udsættelsen og udvikling af kræft hos mennesker.
4
Manuel opgørelse på årsbasis på baggrund af mødernes dagsordner – for procentvis fordeling se tabel 3.
5
Manuel opgørelse på årsbasis på baggrund af mødernes dagsordner.
3
4
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
1906698_0006.png
Tabel 2b
6
: Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde per år – indstillet til afvisning i
procent
7
Antal afviste sager
forelagt - i procent 2005 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Gns.
Fysiske sygdomme 29% 45% 47% 42% 38% 50% 53% 53% 44% 40% 44%
Brystkræft
- 53% 59% 68% 75% 29% 50% 50% 67% 33% 54%
Psykiske sager*
30% 20% 19% 25% 13% 12% 22% 40% 35% 13% 23%
Stress og depression
- 69% 38% 41% 44% 40% 57% 56% 78% 60% 54%
Veteransager
-
-
-
-
-
26% 12% 21% 5% 16%
Mobning
-
-
-
-
-
- 23% 58% 17% 19% 29%
30% 47% 41% 44% 42% 33% 38% 45% 44% 28% 37%
Gennemsnit
Drøftelser i 2018
Der er indtil videre planlagt fire principielle møder i Erhvervssygdomsudvalget i 2018. På møderne
forventes det, at følgende emner vil blive drøftet:
•
•
•
•
•
•
•
Årsredegørelse 2017 til beskæftigelsesministeren og Folketinget
Udredningsrapport om erhvervsmæssige belastninger, der kan medføre udvikling af
skuldersygdomme*
Forskningsrapport om kræft som følge af udsættelse for styren
Forskningsrapporter om brandfolk og udvikling af kræft
Udredningsrapport om erhvervsbetinget astma*
IARC’s monografi 118 om svejsere og lungekræft og modermærkekræft (foreløbig)
Årsredegørelse 2018 til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
*Bestilt af AES og Erhvervssygdomsudvalget
Udvalget følger, men har ikke selv bestilt, forskningsprojektet vedrørende kræft som følge af styren.
Dette forskningsprojekt er desværre forsinket og forventes drøftet i udvalget i løbet af 2018. På
samme måde følges området vedrørende brandfolk og udvikling af sygdomme. AES og udvalget vil
drøfte forskningsresultaterne og den eventuelle nye viden nærmere.
I 2017 kom der ny viden fra IARC om svejsere og lungekræft (artikel). Den endelige monografi fra
IARC forventes offentliggjort i 2018 (foreløbig melding), hvor AES og udvalget så vil tage emnet
op til nærmere drøftelse.
AES og Erhvervssygdomsudvalget udbød i 2015 et udredningsprojekt om erhvervsmæssige be-
lastninger, der kan medføre udvikling af skuldersygdomme. Dette projekt blev desværre forsinket i
2017, men forventes drøftet i 2018.
AES og Erhvervssygdomsudvalget udbød i 2016 et udredningsprojekt om, hvilke erhvervsmæssige
påvirkninger der kan medføre udvikling af erhvervsbetinget astma, og det forventes drøftet i 2018.
Manuel opgørelse på årsbasis på baggrund af mødernes dagsordner.
Tabellen viser sager indstillet til afvisning - inklusiv de sager som blev udsat eller trukket fra udvalgsmødet.
De gennemsnitlige afvisningsprocenter er beregnet på baggrund af et gennemsnit for de seks
diagnosegrupper.
7
6
5
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
Ud over ovenstående områder vil udvalget samtidig have fokus på mulighederne for at afdække
medicinsk dokumentation om nye eller tidligere udredte områder, herunder viden og forskning, der
afdækker årsagssammenhænge mellem arbejdsmæssige belastninger og udvikling af sygdomme i
bevægeapparatet, psykiske sygdomme og kræftsygdomme. Erhvervssygdomsudvalget drøfter derfor
løbende på de principielle møder en status for forsknings- og videnssituationen, herunder hvilke
udredningsarbejder der efter udvalgets opfattelse bør udbydes via Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Tema 1: Psykisk sygdom
Spørgsmålet om sammenhængen mellem arbejdsmæssige belastninger og udvikling af psykisk syg-
dom er fortsat et meget væsentligt emne for drøftelserne i Erhvervssygdomsudvalget.
Posttraumatisk belastningsreaktion (i det følgende benævnt PTSD) efter traumatiske begivenheder
eller situationer af kortere eller længere varighed, og af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig
natur, er ikke længere den eneste psykiske sygdom, der er optaget på fortegnelsen over erhvervs-
sygdomme. Drøftelserne i 2016 førte til, at depression efter exceptionelle belastninger under
krigsdeltagelse blev optaget på fortegnelsen.
De psykiske sygdomme er dog generelt et område, hvor det er svært at tilvejebringe den nødvendige
medicinske dokumentation for optagelse på fortegnelsen. En del af den eksisterende forskning do-
kumenterer tilstedeværelsen af psykiske sygdomme generelt. Men der foreligger ikke tilstrækkelig
dokumentation, som entydigt belyser de arbejdsmæssige påvirkninger eller belastninger, der fører
til udvikling af psykiske sygdomme. Det er med andre ord ikke muligt at påvise sammenhænge
mellem de arbejdsmæssige påvirkninger eller belastninger og psykiske sygdomme, og optagelse af
flere psykiske sygdomme på fortegnelsen forudsætter, at der tilvejebringes medicinsk dokumenta-
tion for, at sygdommene forårsages af arbejdet.
Mange af sagerne til Erhvervssygdomsudvalget er psykiske sygdomme. I de sager er det en særlig
udfordring for vurderingen af psykiske sygdomme at få de konkrete arbejdsmæssige belastninger
beskrevet og dokumenteret. Det gælder blandt andet ved sager om mobning og chikane, hvor be-
lastningen ofte er den enkeltes oplevelse. Udvalgets konkrete stillingtagen vanskeliggøres ofte i de
enkelte sager om psykiske sygdomme, fordi årsagen til sygdommen sjældent er entydig. Udvalget
skal derfor ved behandlingen af disse sager også tage stilling til betydningen af private psykiske
belastninger eller tidligere psykisk sygdom forud for arbejdsbelastningen. Erhvervssygdomme an-
erkendes kun som arbejdsskader efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget i det omfang, at
sygdommen i udelukkende eller overvejende grad skyldes arbejdets særlige art.
AES og Erhvervssygdomsudvalget følger det psykiske område nøje for at sikre, at udvalgets praksis
svarer til den nyeste viden.
1.1. Drøftelse af retraumatisering og reaktivering af psykisk sygdom
I marts 2017 drøftede AES og Erhvervssygdomsudvalget spørgsmålet om retraumatisering og
reaktivering af psykisk sygdom. Emnet er dukket op i forbindelse med behandlingen af de konkrete
sager i udvalget, og der blev holdt et inspirationsoplæg om emnet for udvalget på et principielt
møde i december 2016.
6
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
1906698_0008.png
AES og Erhvervssygdomsudvalget drøftede forskellen på en forværring af en posttraumatisk
belastningsreaktion (PTSD) efter udsættelse for relevante og alvorlige traumer og forværring af
PTSD uden udsættelse for en egentlig belastning.
Retraumatisering
8
ses ofte i psykiske erhvervssygdomssager. Det er, hvor man er udsat for flere
efter hinanden alvorlige hændelser, som medfører en psykisk sygdom. Reaktivering er en anden
situation. Det kan være mennesker, der har udviklet PTSD efter en alvorlig belastning. Sygdommen
kan forsvinde, men så dukke op igen efter nogle år nogen egentlig alvorlig belastning. Det kan også
være den situation, at man har været udsat for noget voldsomt uden at blive syg af det, men så
opstår der psykiske symptomer efter nogle år. Den sidste situation er en slags forsinket (delayed-
onset) PTSD, hvis man slet ikke får symptomer efter belastningen, men først senere.
AES og Erhvervssygdomsudvalget har tidligere drøftet blandt andet forsinket PTSD – se eventuelt
nærmere om udredningen i årsredegørelsen fra 2013.
Det er kun sygdommen PTSD, herunder forsinket PTSD med symptomer på PTSD inden for 6
måneder, der er omfattet af punkt F.1 på fortegnelsen. Der skal desuden have været tale om
påvirkninger, der opfylder kravene til belastningen. Se nærmere i Vejledning om
erhvervssygdomme kapitel 8.
Alle øvrige sager om PTSD, herunder også forsinket PTSD, som først er fuldt ud til stede flere år
efter, at påvirkningerne er ophørt, kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på
stillingtagen til anerkendelse. Dette gælder også sager, hvor enkelte symptomer på PTSD er opstået
inden for de første 6 måneder, men hvor sygdommen først er fuldt ud konstateret efter flere år.
AES og udvalget har fokus på området og vil – hvis der er anledning til det – tage en drøftelse af
emnet på et senere tidspunkt.
1.2. Ny viden om vold, trusler og anden psykisk sygdom
I 2017 besluttede AES og Erhvervssygdomsudvalget at iværksætte en udredning om andre psykiske
sygdomme end PTSD efter udsættelse for vold og trusler. Opslaget blev sendt til
Arbejdsmiljøforskningsfonden før sommeren 2017 med ansøgningsfrist i september 2017.
Udredningsrapporten forventes først at udkomme om cirka 1 år.
1.3. Ny viden om stresspåvirkninger og udvikling af psykisk sygdom
På principielt møde i december 2017 besluttede AES og Erhvervssygdomsudvalget at udbyde et nyt
udredningsprojekt om belastende og længerevarende stresspåvirkninger på arbejdspladsen og
udvikling af psykisk sygdom i form af depression og belastningsreaktion (fraset posttraumatisk
belastningsreaktion). Opslaget blev sendt til Arbejdsmiljøforskningsfonden i starten af 2018. Det
forventes opslået i Arbejdsmiljøforskningsfonden med ansøgningsfrist 1. september 2018.
Udredningsrapporten forventes først at udkomme 1-2 år derefter.
Man skal være opmærksom på, at ”retraumatisering" er et usikkert defineret begreb, som nogle gange bruges med
forskellige betydninger.
8
7
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
1906698_0009.png
1.4. Drøftelser af konkrete sager
AES og Erhvervssygdomsudvalget drøfter fortsat løbende, hvorvidt en konkret sag om psykisk
sygdom som følge af arbejdsmæssige belastninger kan anerkendes som en arbejdsskade som følge
af arbejdets særlige art. Her har andelen af sager om psykisk sygdom været stigende over tid og
udgør rigtig mange af de sager, som Erhvervssygdomsudvalget får forelagt.
Erhvervssygdomsudvalget har i 2017 behandlet sammenlagt 201 sager om psykiske erhvervssyg-
domme. Sagerne kan opdeles i de fire hovedtemaer:
•
•
•
•
Stress og depression
Psykisk sygdom efter mobning og chikane
Psykisk sygdom hos udsendte soldater (veteransager)
Andre psykiske sager, herunder sygdomme som følge af vold og trusler om vold
Opdelingen af sagstyperne følger den måde, hvorpå Erhvervssygdomsudvalget og AES har aftalt at
holde overblik over udviklingen i de forskellige typer psykiske sager. Tabel 3 viser
anerkendelsesprocenten for forelagte sager på det psykiske område, opgjort per år siden 2011. Man
skal være opmærksom på, at udvalget har bedt om, at der også forelægges visse sager, hvor der er
usikkerhed, om de kan anerkendes, hvilket kan påvirke anerkendelsesprocenten i nedadgående
retning.
Tabel 3
9
: Anerkendelsesprocent for forelagte udvalgssager på det psykiske område i perioden
2011-2017
10
Anerkendelsesprocent
11
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Gns.
Depression efter stresspåvirkninger 46% 42% 57% 40% 27% 21% 29% 37%
Veteransager
-
- 100% 73% 87% 78% 95% 87%
Mobning og chikane
-
-
- 77% 38% 81% 81% 69%
Andre psykiske sager
74% 86% 85% 76% 57% 62% 87% 75%
60% 64% 81% 67% 52% 60% 73% 65%
Gennemsnit
Tema 2: Kræftsygdomme
Kræftsygdomme var et særligt fokusområde, da politikerne forhandlede reformen af ar-
bejdsskadesystemet i 2003. De lempeligere krav til optagelse af nye sygdomme på fortegnelsen har
i årene efter reformen medført, at blandt andet flere nye kræftsygdomme er optaget på fortegnelsen,
og at betingelserne for anerkendelse af blandt andet kræftsygdomme er lempet.
AES og Erhvervssygdomsudvalget holder løbende øje med ny forskning inden for kræftområdet.
Manuel opgørelse på årsbasis på baggrund af mødernes dagsordner.
Erhvervssygdomsudvalget har de seneste år bedt om, at der bliver forelagt flere såkaldte psykiske gråzonesager til
vurdering, og derfor er der en lavere anerkendelsesprocent på nogle områder.
11
Der er ved beregning af anerkendelsesprocent udelukkende kigget på de sager, som er anerkendt sammenholdt med
de sager, som er afvist. Det vil sige, at sager som er udsat eller trukket fra mødet ikke regnes med.
10
9
8
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
2.1. Ny viden om svejsere og kræftsygdomme
Efter et møde i IARC i marts 2017 har man foretaget en ny vurdering af risikoen og nu klassificeret
svejsning (uden yderligere opdeling) som kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1). Den nye
vurdering af en sikker sammenhæng bygger på information fra mere end 50 studier, som har fundet
en øget risiko for lungekræft blandt svejsere. Denne sammenhæng kunne ikke forklares af eventuel
samtidig udsættelse for asbest eller tobaksrygning.
Ved mødet i IARC i marts 2017 har man også vurderet modermærkekræft (melanom) i øjet efter
udsættelse for UV-stråling fra lysbuesvejsning som kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1).
Dette er baseret på evidens i 10 studier. Der fandtes tillige en sammenhæng mellem svejseøjne, som
kan tages som udtryk for udsættelse for UV-stråling, og senere udvikling af modermærkekræft i
øjet. Disse resultater er ligeledes præsenteret i artiklen i The Lancet News, maj, 2017.
Resultaterne er offentliggjort i en artikel i The Lancet News, vol. 18, maj 2017. Den endelige
monografi fra IARC, volume 118, forventes først offentliggjort om cirka 1 år (foreløbig melding).
2.2. Praksis vedrørende lungekræft efter svejsning
Personer med lungekræft efter mange års udsættelse for svejserøg fra rustfri stålsvejsning kan få
anerkendt deres sygdom efter fortegnelsen. Det skyldes, at lungekræft som følge af påvirkningerne
krom og nikkel er optaget på fortegnelsen under punkterne (K.4.1.i.) kromforbindelser og (K.4.1.k.)
nikkelforbindelser. På fortegnelsen er svejsning ikke nævnt eksplicit, mens det er nævnt i den
tilhørende vejledning. For at sygdommen kan anerkendes, skal der som udgangspunkt have været
tale om en væsentlig udsættelse i en længere årrække for nikkel og/eller krom, hvor der har været
tale om indånding af støv eller røg indeholdende partikler fra de pågældende stoffer.
Svejsning i andre materialer vil afgive nogle andre stoffer, og det er muligt, at disse stoffer allerede
fremgår af den lange liste i K.4.1, men det vil blive vurderet konkret i hver sag.
2.3. Praksis vedrørende modermærkekræft i øjet
Modermærkekræft (melanom) efter udsættelse for sollys kan anerkendes efter fortegnelsen (K.3.g.).
Modermærkekræft efter udsættelse for svejsning, der afgiver særlig meget UV-stråling, kan
eventuelt anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Der har ikke været skelnet
mellem modermærkekræft på huden eller i øjet.
2.4. Forelæggelse af sager for Erhvervssygdomsudvalget
AES og Erhvervssygdomsudvalget afventer den endelige udgivelse af monografi 118 fra IARC. Det
er ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige noget om, at artiklen og den kommende monografi vil
give anledning til ændringer af fortegnelsen og vejledningen.
I den mellemliggende periode vil AES og udvalget have en særlig opmærksomhed på sager
vedrørende lungekræft og modermærkekræft efter svejseudsættelse. Indtil monografien udkommer,
vil sagerne blive vurderet på baggrund af den nye viden (artikel), der foreligger fra IARC.
Relevante sager vil blive forelagt for udvalget, hvis fortegnelsens krav ikke er opfyldt og der
lægeligt set vurderes at være en sammenhæng mellem belastningen og sygdommen. Tidligere
afviste sager kan som altid anmodes genoptaget af parterne på baggrund af den nye artikel – det har
9
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
desværre ikke været muligt for AES at finde tidligere afviste sager, da sagerne ikke registreres
under påvirkninger/belastninger.
2.5. Drøftelser af konkrete sager
Der har siden den nye viden været forelagt nogle sager for Erhvervssygdomsudvalget, hvor de
tilskadekomne har været relevant udsat for svejsning og senere har udviklet lungekræft. Der er tale
om udsættelser, der ikke er omfattet af fortegnelsen i dag, og de er anerkendt efter indstilling fra
udvalget eller efter indstilling fra formanden på grund af sagens særligt hastende karakter. I sagerne
er det vurderet, at lungekræften i overvejende grad er forårsaget af den konkrete udsættelse for
svejsning.
2.6. Brandfolk og udvikling af sygdomme
Forskningsprojekterne Biobrand og Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler blev bestilt af
den daværende beskæftigelsesminister i 2013 efter længerevarende omtale i medierne af forekomst
af kræft hos brandfolk. Forskningsprojekterne blev offentligt udbudt af
Arbejdsmiljøforskningsfonden og er siden gennemført under ledelse af Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Kræftens Bekæmpelse. Projekterne er gennemført i
perioden 1. januar 2015 til 31. oktober 2017. AES og Erhvervssygdomsudvalget skal drøfte
forskningsresultaterne i starten af 2018.
Tema 3: Kontakteksem
Irritative hudsygdomme (for eksempel kontakteksem) efter irritationsstoffer har gennem årtier stået
på fortegnelsen over erhvervssygdomme. AES og Erhvervssygdomsudvalget udbød i 2015 et
udredningsprojekt om irritativt (toksisk) eksem. Ønsket var, at udredningsprojektet kunne bidrage
til en mere velfunderet praksis for, hvilken eksponering der skal til, for at sygdommen kan
anerkendes efter fortegnelsen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget den nye udredningsrapport om irritativt eksem.
Rapporten har været drøftet på et principielt møde i Erhvervssygdomsudvalget i december 2017.
Her kom AES og Erhvervssygdomsudvalget frem til, at rapportens resultater ikke medfører
ændringer på fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Samlet set bidrager rapporten ikke med ny viden om påvirkningens omfang, men den modsiger
heller ikke nuværende praksis. Rapporten giver mere sikker viden om sammenhængen mellem
håndvask og risikoen for udvikling af eksem.
3.1. En nærmere praksisbeskrivelse i vejledningen
Rapporten har givet anledning til at beskrive praksis nærmere i detaljer i vejledningen om
erhvervssygdomme, kapitel 10. Belastningskravet og diagnosekravene er nu uddybet i vejledningen
i henhold til gældende praksis. Der er ikke tale om ændringer af praksis.
Formålet med at justere vejledningen er både at hjælpe med at forbedre kvaliteten af de
speciallægeerklæringer, AES modtager, og at være en hjælp til sagsbehandlerne. Det bliver også
lettere for den tilskadekomne at se, hvad der skal opfyldes, for at en hudsag kan anerkendes.
10
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
1906698_0012.png
Der er desuden to mindre præciseringer i kapitlet. Tidligere er det fremgået af vejledningen, at der
var tale om et nyopstået eksem, hvis der havde været en eksemfri periode på 6 måneder ved
irritativt eksem. Fremadrettet vil det være en konkret, lægefaglig vurdering i den enkelte sag, om
der er tale om en ny sygdom.
Derudover drejer det sig om forværringer af private allergier, der fremadrettet anerkendes efter
fortegnelsens punkter om allergisk eksem. Tidligere blev forværring af privat allergi anerkendt efter
punktet om irritativt eksem. Dette betyder ikke noget for muligheden for at få anerkendt sin sag.
3.2. Udredningsrapport og nyt kapitel i vejledningen
Rapporten blev afleveret i 2017. Arbejdsgruppen bag rapporten er Gitte Jacobsen, Ole Carstensen,
Kurt Rasmussen og Anne Bregnhøj. Marianne Kyndi og Rasmus Boe Mortensen har bidraget med
litteratursøgning. Læs udredningsrapporten her. Rapporten er på engelsk, men har et dansk resumé.
Du kan læse det nye kapitel 10 om hudsygdomme i vejledningen om erhvervssygdomme her.
Kapitlet erstatter kapitel 10 i 11. udgave af vejledningen om erhvervssygdomme. Den samlede
vejledning om erhvervssygdomme vil blive opdateret på et senere tidspunkt.
3.3. Drøftelser af konkrete sager
Sager om kontakteksem forelægges som udgangspunkt ikke for Erhvervssygdomsudvalget, da de er
omfattet af fortegnelsens punkt G.2 og der er tilstrækkelig viden, der støtter en sammenhæng, hvis
man har været relevant udsat for irritative stoffer og opfylder diagnosekriterierne for kontakteksem.
Tema 4: Andre sygdomme
4.1. Den nyeste forskning om partikelforurening og udvikling af sygdomme
AES og Erhvervssygdomsudvalget har på principielt møde i december 2017 drøftet en udenlandsk
rapport om helbredspåvirkninger ved partikelforurening på arbejdspladsen
12
samt en dansk rapport
om bagageportørers helbredspåvirkninger efter udsættelse for partikelforurening i Københavns
Lufthavn.
Det blev på baggrund af rapporterne besluttet, at der ikke var grundlag for at ændre praksis inden
for de belyste sygdomsområder.
Blære- og lungekræft
Der var ikke grundlag for at foretage ændringer på fortegnelserne vedrørende blære- og lungekræft
efter udsættelse for udstødningsgasser fra dieselmotorer. Lungekræft (K.4.1.t) samt blærekræft
(K.5.2.j) efter udsættelse for udstødningsgasser fra dieselmotorer er optaget på den nye fortegnelse
over erhvervssygdomme. De samme sygdomme efter udsættelse for udstødningsgasser fra
dieselmotorer er optaget på den gamle fortegnelse under gruppe F.
12
“The Nordic Expert Group for Criteria Documentation of Health Risks from Chemicals and the Dutch Expert
Committee on Occupational Safety x”
11
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
1906698_0013.png
KOL
Resultaterne i den udenlandske rapport viser, at kravene til medicinsk dokumentation ikke er
opfyldt for KOL. Den danske undersøgelse kan ikke dokumentere en sammenhæng mellem KOL og
udsættelse for partikelforurening. Begge rapporter udgjorde dog ikke tilstrækkeligt grundlag til at
ændre fortegnelserne og praksis på området. Der er tidligere taget stilling til, at mangeårig
udsættelse for støv, røg og os – herunder også dieselos – er omfattet af fortegnelsen. Denne
drøftelse fandt sted i forbindelse med udvalgets behandling af en udredningsrapport i 2010. Det vil
derfor fortsat være muligt konkret at anerkende KOL efter udsættelse for dieselpartikler/dieselos
efter fortegnelsen, hvis der har været tale om en mangeårig og betydelig udsættelse (ny fortegnelses
punkt E.7 og gammel fortegnelses gruppe C, punkt 7).
Hjertesygdomme
Resultaterne i den udenlandske rapport sammenholdt med den danske undersøgelse er ikke
tilstrækkelige til, at der er grundlag for at forelægge hjertesygdomme efter udsættelse for dieselos
for udvalget. Dette svarer også til gældende praksis. Det er muligt, at den svage medicinske
dokumentation skyldes, at litteratursøgningen er begrænset til dieselpartikler. AES og
Erhvervssygdomsudvalget kan ikke udelukke, at det kan have en betydning, hvis der generelt har
været tale om en mangeårig udsættelse for ultrafine partikler og udvikling af hjertesygdom. AES og
Erhvervssygdomsudvalget besluttede derfor løbende at holde øje med området. Hvis der skulle
være eventuelle relevante sager om hjertesygdom med en mangeårig udsættelse for ultrafine
partikler, kan de forelægges for udvalget, såfremt der ikke er andre væsentlige risikofaktorer, der
har forårsaget sygdommen.
4.2. Drøftelser af konkrete sager
Der har ikke været forelagt sager om partikelforurening og udvikling af sygdomme i 2017.
Bilag A: Retspraksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen
Nedenfor præsenteres udviklingen i doms- og ankestyrelsespraksis på erhvervssygdomsområdet.
Der er i 2017 afsagt én højesteretsdom, men den har ikke afgørende betydning for
Erhvervssygdomsudvalgets område – sagen blev hjemvist til forelæggelse for udvalget. Der er
truffet fem principafgørelser i Ankestyrelsen. Principafgørelserne tiltræder praksis.
Ankestyrelsens principafgørelse 4-17 om lovens område ved indirekte udsættelse
13
Principafgørelsen fastslår, at et foster eller barn er omfattet af personkredsen for
arbejdsskadesikringsloven, hvis det kan dokumenteres, at en påvirkning af forældrene før
befrugtningen eller efter fødslen har haft en skadelig effekt på foster eller barn.
Der skal være tale om en direkte, biologisk påvirkning fra forældrene, umiddelbart efter fødslen
eller i nær tidsmæssig tilknytning til fødslen, for eksempel ved blodtransfusion, før man er omfattet
af personkredsen. I den konkrete sag havde den tilskadekomnes far arbejdet på en eternitfabrik, fra
13
Ansøgning om godtgørelse til indirekte asbestofre, der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven (fx ægtefæller),
behandles af Styrelsen for Patientsikkerhed. Læs mere på deres hjemmeside.
12
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
1906698_0014.png
tilskadekomne var 1 til 9 år. Tilskadekomnes far havde været udsat for asbest. Tilskadekomne
anmeldte lungehindekræft som erhvervssygdom.
Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomne ikke var omfattet af personkredsen. De lagde vægt på, at
der var tale om en indirekte påvirkning fra faderens arbejdstøj. De anerkendte derfor ikke
tilskadekomnes lungehindekræft som erhvervssygdom. Principafgørelsen tiltræder praksis på
området.
Ankestyrelsens principafgørelse 31-17 om seneknude som erhvervssygdom
Principafgørelsen fastslår, at hvis en sygdom ikke er optaget på fortegnelsen over
erhvervssygdomme, kan den kun blive anerkendt efter at have været forelagt for
Erhvervssygdomsudvalget. Sager forelægges kun for Erhvervssygdomsudvalget, hvis det skønnes,
at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.
Seneknuder er ikke optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. En seneknude (ganglion) er en
lille cyste, der indeholder en geleagtig væske. Seneknuder udspringer som hovedregel fra en
ledkapsel eller en seneskede. Seneknuder i hænder eller håndled kan ikke anerkendes som en
erhvervssygdom. Det skyldes, at der ikke er generel lægevidenskabelig dokumentation for, at
seneknuder i hænder eller håndled dannes som følge af længerevarende erhvervsmæssige
belastninger. Der er ingen kendte disponerende faktorer for udvikling af seneknuder. Seneknuder
opstår langt overvejende uden kendt årsag. Der er derfor ikke grundlag for at forelægge sagen for
Erhvervssygdomsudvalget.
I den konkrete sag var der anmeldt seneknuder i begge håndflader som en erhvervssygdom.
Tilskadekomne havde forud for sygdomsdebut arbejdet i flere år som procesoperatør, hvor han
havde varetaget to funktioner. Hver funktion udførtes to-tre dage ad gangen. Ved den ene funktion
havde han dels cirka 1000 gange dagligt brugt moderat muskelkraft til at trække et håndtag ned med
enten højre eller venstre hånd under tapning af produkt til spande, og dels cirka 1000 gange dagligt
brugt håndkraft til at trække kraftfuldt ned i et håndtag under påsætning af låg på spandene. Den
anden funktion havde været uden særlig belastning af hænderne. Ankestyrelsen var enig med AES i,
at tilskadekomnes seneknuder i begge håndflader ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var lægevidenskabelig dokumentation for en
årsagssammenhæng. Den beskrevne belastning lå ikke væsentligt ud over, hvad kroppen skal kunne
holde til. Principafgørelsen tiltræder praksis på området.
Ankestyrelsens principafgørelse 74-17 om MCS
Principafgørelsen fastslår, at symptomer relateret til dufte og kemiske stoffer (MCS) ikke er optaget
på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var mulighed for at
anerkende symptomer relateret til dufte og kemiske stoffer. Der var dermed ikke grundlag for at
forelægge sådanne sager for Erhvervssygdomsudvalget. Det skyldes, at årsagen til symptomerne er
ukendt, og der er ingen kendt sygdomsproces eller kendte årsager til, at man udvikler symptomer.
I den konkrete sag havde tilskadekomne arbejdet som studentermedhjælp med idenfiktion af
skimmelsvampe på byggematerialer. Arbejdet bestod i prøvetagning, opformering og identifikation
af skimmel og bakterier. Tilskadekomne fik herefter arbejde som indeklimakonsulent, hvilket betød
fuldtidsarbejde med prøvetagning i bygninger med skimmelproblemer og identifikation i
laboratoriet. Ankestyrelsen var enig med AES i, at tilskadekomnes MCS ikke kunne anerkendes
13
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
1906698_0015.png
som erhvervssygdom. Ankestyrelsen vurderede desuden, at sygdommen ikke udelukkende eller i
overvejende grad skyldtes arbejdets særlige art. Principafgørelsen tiltræder praksis på området.
Ankestyrelsens principafgørelse 75-17 om fradrag i KOL-sager
Principafgørelsen fastslår, at anerkendelse af en sygdom som en arbejdsskade (erhvervssygdom)
ikke er til hinder for, at der kan træffes afgørelse om nedsættelse eller bortfald af méngodtgørelsen,
hvis den tilskadekomnes helbredsmæssige situation med overvejende sandsynlighed helt eller
delvist skyldes andre forhold end den erhvervsbetingede sygdom.
Der er ikke ud fra lægefaglige studier – modsat sager om asbestpåvirkninger og rygning – påvist en
synergieffekt mellem på den ene side udsættelse for røg, støv, dampe og/eller gasser og på den
anden side tobaksrygning i forhold til risikoen for at udvikle KOL. Den erhvervsmæssige
udsættelse har således ikke en større negativ effekt, hvis der er tale om en ryger, end hvis der er tale
om en ikke-ryger. De to risikofaktorer lægger sig i stedet oven i hinanden. Det er ikke i forhold til
KOL muligt at fastslå, om sygdommen konkret skyldes udsættelse for røg, dampe, støv og/eller
gasser eller tobaksrygning.
Hvis betingelserne for at få anerkendt KOL som følge af udsættelse for røg, støv, dampe og/eller
gasser er opfyldt, vil det være afgørende for ménvurderingen, om det konkrete tobaksforbrug udgør
en så stor risikofaktor, at der skal foretages fradrag i godtgørelsen. Méngraden fastsættes på
baggrund af den del af sygdommen, som skønnes at måtte være arbejdsbetinget. Arbejdsska-
demyndighederne foretager i disse situationer en afvejning af på den ene side den arbejdsmæssige
udsættelse og dennes sværhedsgrad og på den anden side tobaksforbruget og dettes størrelse.
I afvejningen inddrages statistiske risikoanalyser. I de tilfælde, hvor risikoen for at udvikle KOL
som følge af rygning udgør mere end 50 procent af den samlede risiko for at udvikle KOL som
følge af både rygning og den erhvervsmæssige udsættelse, er bevisbyrden for at foretage fradrag
løftet. Principafgørelsen tiltræder praksis på området.
Ankestyrelsens principafgørelse 80-17 om varigt mén i hudsager
Principafgørelsen fastslår, at varigt mén fastsættes på grundlag af en skades medicinske art og
omfang og under hensyntagen til de af skaden forvoldte ulemper i den tilskadekomnes personlige
livsførelse. Efter méntabellens punkt G.1.3. kan der tilkendes et varigt mén på 5 procent for allergi
over for udbredt forekommende stoffer, for eksempel nikkel, krom, formaldehyd,
gummitilsætningsstoffer og latex. Listen er ikke udtømmende.
Tilkendelsen af mén efter G.1.3. forudsætter, at allergien er opstået som følge af arbejdet. I vur-
deringen af, om et stof er udbredt forekommende, foretager arbejdsskademyndighederne i praksis
en vurdering af, hvor almindeligt allergenet er, og om det generelt set er vanskeligt at undgå i
hverdagen. Vurderingen sker uafhængigt af den sikredes erhverv.
I den konkrete sag havde sikrede udviklet en allergi over for kolofonium som følge af sit arbejde
som graver. Ankestyrelsen vurderede det varige mén til mindre end 5 procent for eksemforan-
dringerne. Sikrede havde heller ikke ret til tillæg for kolofoniumallergien efter G.1.3. Ankestyrelsen
lagde vægt på, at kolofonium er en harpiks, der stammer fra saften fra nåletræer. Kolofonium er et
naturprodukt, der blandt andet anvendes som klæbemiddel. Ankestyrelsen vurderede på den
baggrund, at kolofonium ikke er udbredt forekommende.
14
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
1906698_0016.png
Det forhold, at sikrede var blevet i sit arbejde som graver og dermed var i hyppig kontakt med
nåletræer (og harpiks), ændrede ikke ved vurderingen, da det alene i kraft af hendes arbejde var
svært at undgå kolofonium.
Principafgørelsen tiltræder praksis på området.
Dom fra Højesteret af 13. juni 2017
Højesteret fastslår indledningsvis, at de arbejdsmæssige belastninger – der er angivet som årsag
til tilskadekomnes helbredsforringelse – må anses at høre til arbejdets særlige art efter
arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.
Retslægerådet havde i sin udtalelse af 21. januar 2016 udtalt, at der var sammenhæng mellem de
arbejdsmæssige belastninger og tilskadekomnes psykiske sygdom, der i november 2011 kunne
diagnosticeres som ”tilpasningsreaktion”.
I udtalelsen af 27. april 2017 havde Retslægerådet udtalt, at der var sammenhæng mellem de
arbejdsmæssige belastninger og tilskadekomnes psykiske sygdom, der efter sommeren 2013
kunne diagnosticeres som ”anden belastningsreaktion”.
Højesteret lægger på baggrund af Retslægerådets udtalelse af 21. januar 2016 til grund, at der
også er mulighed for, at tilskadekomnes psykiske sygdom før sommeren 2013 kunne anerkendes
som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, hvorfor
sagsøgerens hjemvisningspåstand er taget til følge.
Afslutningsvis – og som begrundelse for hjemvisningen – anfører Højesteret, at
Erhvervssygdomsudvalget er tillagt væsentlig indflydelse på den praksis, der skal anlægges for
så vidt angår sygdomme, der ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen.
Højesteret vurderer derfor, at der ikke bør tages stilling til, om tilskadekomnes psykiske
sygdomme skal anerkendes som arbejdsskade, men tager hjemvisningspåstanden til følge, sådan
at også sygdommen forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.
Sagen forventes forelagt for Erhvervssygdomsudvalget på et konkret sagsmøde senere.
15
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
1906698_0017.png
Bilag B: Generel udvikling på arbejdsskadeområdet i tal 2017
Arbejdsskadereformen fra 2003 havde blandt andet som mål at sikre flere anerkendelser af er-
hvervssygdomme. Et væsentligt middel hertil var udarbejdelsen af en ny erhvervssygdomsforteg-
nelse, der skulle gælde for sygdomme anmeldt fra og med 2005.
Den nye fortegnelse, der nu har været i kraft i 13 år, baserer sig på et nyt erhvervssygdomsbegreb,
hvor kravet til den medicinske dokumentation er lempet set i forhold til det tidligere erhvervssyg-
domsbegreb og den tidligere fortegnelse. Flere nye sygdomme er optaget på den nye fortegnelse, og
desuden er kravene til anerkendelse af især sygdomme i hånd, arm, skulder og nakke samt støjbe-
tingede hørenedsættelser reduceret væsentligt i forhold til før 2005.
Alle læger og tandlæger har pligt til at anmelde formodede eller konstaterede sygdomme, som kan
skyldes arbejdet. Der er flere formål med at anmelde alle formodede erhvervssygdomme:
•
•
•
den tilskadekomnes ret til erstatning
forebyggelse af nye arbejdsskader
øge kendskabet til, hvilke sygdomme der kan være arbejdsbetingede
Det er ikke et krav for at anmelde, at sygdommen står på fortegnelsen over erhvervssygdomme,
eller at betingelserne for at anerkende den enkelte sygdom er opfyldt. Det er heller ikke et krav, at
sygdommen er varig.
Sygdommen skal anmeldes, uanset om den tilskadekomne har givet samtykke. Tilskadekomne kan
på et hvilket som helst tidspunkt under sagens behandling bede AES om ikke at behandle sagen
videre.
Det er AES, der vurderer, om sygdommen er en arbejdsskade, og om tilskadekomne kan få erstat-
ning.
AES udgiver hvert år en arbejdsskadestatistik. Denne statistik udgives cirka samtidig med
årsredegørelsen og indeholder fyldestgørende informationer om blandt andet tal for anmeldelser og
anerkendelser fordelt på diagnose, branche, køn, geografi og alder. Arbejdsskadestatistikken kan
findes her. Nedenfor indgår derfor kun få tabeller på erhvervssygdomsområdet. Den ene tabel viser
det samlede antal anerkendelser inden for de forskellige slutdiagnoser, og den anden tabel viser
antallet af anmeldte erhvervssygdomssager (angivet som anmeldediagnoser).
B.1. Anerkendte sygdomme i perioden 2005 til 2017
Tabel 4 nedenfor viser antallet af anerkendte erhvervssygdomme fordelt på skadeårene 2005 samt
2010-2017.
I årene efter 2005 ses en stigning i antallet af anerkendelser af erhvervssygdomme. I 2012 blev der
anerkendt omkring 1.400 flere erhvervssygdomssager end i 2005. Størstedelen af denne stigning
skyldes en stigning i anmeldelserne af hudsygdomme, hvor anerkendelsesprocenten er fulgt med,
hvilket vil sige, at flere sager om hudsygdom anerkendes. Det er muligt at se tabeller med
anerkendelsesprocenter i arbejdsskadestatistikken.
16
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
1906698_0018.png
Tabel 4*. Antal anerkendte erhvervssygdomme på en række forskellige årgange**, fordelt på
anmeldeår og slutdiagnose
14
Slutdiagnoser/antal
2005 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
anerkendelser efter
Anmeldeår
960 1.552 1.782 1.779 1.745 1.704 1.502 1.253 640
Hudsygdomme
Høresygdomme
Vibrationssygdomme
Lunge- og
luftvejssygdomme
Kræftsygdomme
Slidgigt i hofte
Rygsygdomme
Skulder-
nakkesygdomme
Hånd-
underarmssygdomme
Knæsygdomme,
herunder slidgigt i
knæ
Skuldersygdomme
Albuesygdomme
Nervesygdomme
Psykiske sygdomme
Andre sygdomme og
uoplyst
15
I alt
810
75
282
128
0
281
23
81
74
912 1.104 1.100 1.097 1.122 1.077
66
307
159
11
229
40
44
67
68
202
223
148
156
144
239
251
122
225
106
255
239
146
235
124
70
273
230
146
300
217
68
263
206
145
284
191
71
215
231
109
211
92
52
225
212
133
112
79
61
228
197
113
51
55
95
140
63
10
471
74
317
166
7
250
38
47
76
330
166
11
245
29
57
61
357
196
6
192
17
49
58
354
250
3
158
17
43
57
342
250
5
128
13
44
760
32
321
208
5
127
12
33
364
21
249
188
1
59
6
27
39
3.587 4.330 4.852 5.029 4.877 4.638 4.231 3.456 1.950
*Der er i tabellen udelukkende medtaget sager anerkendt efter arbejdsskadeloven. Sager anerkendt efter særloven om
erstatning til tidligere soldater og andre udsendte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)
indgår ikke.
**Efter 2012 er der sket et fald i det samlede antal af anerkendte erhvervssygdomme frem mod 2017. Da tabel 4 viser
anerkendte sager fordelt på anmeldeår, kan der dog være sager anmeldt i 2016, 2015, 2014 eller før, som endnu ikke er
færdigbehandlet primo 2017, hvorfor tallene kan ændre sig endeligt.
14
En anmeldediagnose er en foreløbig diagnose, som anføres på arbejdsskadesagen ved oprettelsen. Det er typisk den
diagnose, som står på anmeldeblanketten. Når sagen er oplyst og klar til afgørelse, anføres der en mere præcis
slutdiagnose. Da de enkelte sager kan ændre diagnose undervejs, er det ikke muligt at sammenligne tabel 4 og tabel 5.
15
Andre sygdomme omfatter: Hepatitis B, akut leverbetændelse, hepatitis C, mavesår, sår på tolvfingertarmen,
mavekatar, brok, andre tarmsygdomme, andre bughindesygdomme, anden og ikke specificeret skrumpelever, andre
leversygdomme, bugspytkirtelbetændelse.
17
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
1906698_0019.png
B.2. Anmeldte sygdomme i perioden 2005 til 2017
Som det fremgår af tabel 5, er antallet af anmeldelser af erhvervssygdomme steget fra 2005 til 2015
med godt 4.000 sager, svarende til en stigning på 24 procent. Der skete en stigning fra 2005 til
2007, og herefter faldt antallet af anmeldelser i en periode indtil 2010, hvor antallet af anmeldelser
var på samme niveau som i 2005. Fra 2011 til 2013 steg antallet af anmeldelser igen. I både 2014
og 2015 blev der anmeldt omkring 21.000 erhvervssygdomssager. Dette er efterfølgende faldet, og
der blev i 2017 anmeldt omkring 18.000 sager. AES har oplevet en faldende tilgang af sager i 2017.
Tabel 5. Antal anmeldte erhvervssygdomme fordelt på anmeldeår og anmeldediagnose
16
Anmeldediagnose/ 2005 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
antal anmeldelser
per år
Hudsygdomme
1.337 2.131 2.646 2.890 2.881 2.972 2.903 2.582 2.615
Høresygdomme
1.704 1.813 2.181 2.442 2.672 2.809 2.804 2.591 2.392
Vibrationssyg-
177
116
139
141
153
139
106
71
87
domme
1.533 1.170 1.190 1.057
974
876
920
857
919
Andre sygdomme
Lunge-luftvejs-
445
468
581
592
584
606
553
628
587
sygdomme
Kræftsygdomme
260
600
609
661
727
746
754
684
639
Skulder-
794
622
686
593
648
574
521
465
449
nakkesygdomme
Skuldersygdomme
1.785 1.803 1.834 2.199 2.227 1.947 2.016 1.856 1.718
Albuesygdomme
2.037 1.429 1.449 1.563 1.583 1.484 1.423 1.316 1.275
Hånd-underarms-
1.182
798
811 1.019
970
891
998
982
979
sygdomme
Rygsygdomme
1.793 1.714 1.593 1.678 1.571 1.431 1.423 1.253 1.173
Hoftesygdomme
50
104
96
126
119
122
113
129
117
Knæsygdomme
458
452
432
498
482
524
515
488
477
Gigtsygdomme
363
131
95
97
79
74
70
48
61
Nervesygdomme
485
502
474
410
363
489
435
365
471
Psykiske
2.534 3.089 3.107 3.496 4.486 5.095 5.323 4.582 4.030
sygdomme
I alt
16.937 18.009 16.932 18.248 20.405 21.254 20.953 18.897 17.989
Som det ses i tabel 5, er der stor variation i antallet af anmeldelser for de forskellige typer
sygdomme. Antallet af anmeldte hudsygdomme er i perioden mere end fordoblet fra omkring 1.300
til omkring 2.600 sager. Der er anmeldt næsten 700 flere høresygdomme i 2017 end i 2005,
svarende til en stigning omkring 40 procent. Anmeldelserne af albuesygdomme og rygsygdomme er
En anmeldediagnose er en foreløbig diagnose, som anføres på arbejdsskadesagen ved oprettelsen. Det er typisk den
diagnose, som står på anmeldeblanketten. Når sagen er oplyst og klar til afgørelse, anføres der en mere præcis
slutdiagnose. Da de enkelte sager kan ændre diagnose undervejs, er det ikke muligt at sammenligne tabel 4 og tabel 5.
16
18
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
derimod faldet støt i perioden. Den største stigning ses i antallet af anmeldte psykiske sygdomme.
19
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
Bilag C: Oversigt over tabeller i redegørelsen
Tabel 1.
Tabel 2a.
Tabel 2b.
Tabel 3.
Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde per år – indstillet til anerkendelse
Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde per år – indstillet til afvisning
Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde per år – indstillet til afvisning i procent
Anerkendelsesprocent for forelagte udvalgssager på det psykiske område i perioden
2011-2017
Tabeller i bilag B
Tabel 4.
Tabel 5.
Antal anerkendte erhvervssygdomme på en række forskellige årgange, fordelt på an-
meldeår og slutdiagnose
Antal anmeldte erhvervssygdomme fordelt på anmeldeår og anmeldediagnose
20
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
Bilag D: Oversigt over ændringer på fortegnelsen siden 2005
Nye sygdomme på fortegnelsen i forhold til før 2005:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
Posttraumatisk belastningsreaktion (januar 2005)
Slidgigt i knæ (januar 2005)
Biceps-tendinit (januar 2005)
Golfalbue (januar 2005)
Pleurale plaques (lungehindepletter efter asbest) (januar 2005)
Nyrekræft (koksfremstilling) (januar 2005)
Kræft i skjoldbruskkirtlen (efter udsættelse for ioniserende stråling som eksempelvis rønt-
gen og gammastråling) (januar 2005)
Brystkræft (efter udsættelse for ioniserende stråling som eksempelvis røntgen og
gammastråling) (januar 2005)
Knoglekræft (efter udsættelse for radium 226-228) (januar 2005)
Mavekræft (efter udsættelse for uorganiske blyforbindelser) (januar 2005)
Kræft i slimhinder i bihuler og processus mastoideus (efter udsættelse for radium-226) (ja-
nuar 2005)
Kræft i bindevæv (efter udsættelse for dioxin) (januar 2005)
Slidgigt i hofteleddene (september 2006)
Springerknæ (november 2008)
Lungebetændelse efter udsættelse for vanadium (marts 2010)
Lungesygdom af obstruktiv type efter udsættelse for isocyanater (marts 2010)
Depression efter krigsdeltagelse F.2. (maj 2016)
Lempelser af påvirkninger eller nye påvirkninger for "gamle" sygdomme:
1.
2.
3.
4.
5.
Sygdom i hånd og underarm (C.1) (januar 2005)
Karpaltunnelsyndrom (C.2) (januar 2005)
Albuesygdom (C.4) (januar 2005)
Skuldersygdom (C.5) (januar 2005)
Nakke-skuldersmerter (B.2)
•
Der stilles ikke længere krav om arbejdsophør eller skift til andet arbejde (januar
2005).
•
Der stilles ikke længere krav om præcisionsarbejde i fastlåste stillinger (foråret
2007). De hidtidige regler, hvor der blev stillet krav om statisk og monotont præ-
cisionsarbejde i mange år, var især rettet mod syerskerne. Dem er der ikke så
mange af i Danmark mere. Til gengæld ses der stadig flere anmeldelser fra andre
faggrupper med manuelt arbejde, og der er flere typer arbejde, der vil kunne op-
fylde de nye belastningskrav, end før ændringerne.
Høresygdom (A.1) (januar 2005)
Lænderyg (plejearbejde) (B.1) (januar 2005)
Lungekræft efter passiv rygning (januar 2005)
Lungekræft efter udsættelse for partikler af metallisk kobolt med indhold af wolframkarbid
(tungsten) (januar 2005)
Blærekræft som følge af malerarbejde (januar 2005)
21
6.
7.
8.
9.
10.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
Blærekræft efter udsættelse for arsen (januar 2005)
Blærekræft efter udsættelse for ortho-toluidin (januar 2005)
•
Blærekræft efter udsættelse for 4-Klor-ortho-toluidin stod allerede på fortegnel-
sen. Ændringen medførte, at det nu også var muligt at anerkende blærekræft efter
udsættelse for ortho-toluidin.
Blærekræft efter udsættelse for stenkulstjære og stenkulstjærebeg (januar 2005)
Blærekræft efter udsættelse for aluminiumsfremstilling (januar 2005)
Blærekræft efter udsættelse for støvle- og skofremstilling og -reparation (januar 2005)
Næse- og bihulekræft (kromforbindelser) (januar 2005)
Næsesvælgskræft (efter udsættelse for formaldehyd) (september 2005)
•
Flyttet fra gruppe 2a til gruppe 1
Mavekræft (efter udsættelse for bly) (januar 2005)
Strubekræft (sennepsgas samt fremstilling af isopropylalkohol) (januar 2005)
Mesotheliom (talkum med asbestiforme fibre) (januar 2005)
Bughindekræft (talkum med asbestlignende fibre) (januar 2005)
Hudkræft, koksfremstilling og kulforgasning) (januar 2005)
Leverkræft og galdevejskræft (aflatoxiner) (januar 2005)
Lever (angiosarkom) (vinylklorid) (januar 2005)
Leukæmi (gummiindustri) (januar 2005)
Leukæmi efter støvle- og skofremstilling og -reparation (januar 2005)
KOL: Dampe og gasser er tilføjet punkterne om kronisk bronkitis/KOL (marts 2010)
Skuldersygdomme (maj 2012)
•
Tydeliggørelse af, at impingementsyndrom er omfattet af punktet
•
Tale om gener fra og forandringer i rotator cuff-senerne
•
Kravene til diagnosticering blev skærpet, således at der stilles krav om både øm-
hed/smerter og ét yderligere objektivt fund
Lungekræft efter bitumen ved asfalt-tagarbejde (oktober 2012)
Myeloid leukæmi efter udsættelse for formaldehyd (oktober 2012)
Forsinket PTSD omfattet af F.1 (juli 2013)
KOL – forbehold for rygning er slettet på gammel fortegnelse (august 2013)
Nikkeleksem – nu nok med måneders udsættelse (september 2013)
Kirtelcellekræft (næsekræft) belastningskravene nedsat (december 2013)
Hudkræft – præcisering af ordlyden, så forstadier til hudkræft fremgår af fortegnelsens
punkt, samt tilføjelse af beskrivelse af belastningskravet i vejledningen (2014)
Nyrekræft – efter udsættelse for trikloretylen, TRI (2014)
Kræft i urinblæren – efter udsættelse for PERC (2014)
Slidgigt i knæ (marts 2016)
Sproglige præciseringer
1.
Non-Hodgkins lymfom, lungekræft, bindevæv og kræft uden specifikation – efter udsæt-
telse for dioxin (januar 2005)
•
Tidligere stod der i fortegnelsen, at udsættelse for dioxin kunne medføre alle
kræftformer.
Mindre ændringer i ordlyden af fortegnelsens punkt E.3.3. om pleurale plaques (pletter på
lungehinderne forårsaget af udsættelse for asbest) (december 2014)
Alle kræftsygdomme bliver placeret i gruppe K (2005)
22
2.
3.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
4.
Praksis for behandling af sager om kirtelcellekræft og pladecellekræft blev præciseret i
vejledningen (2014)
Skærpelser
1.
2.
3.
Blærekræft efter frisørarbejde hos mænd (oktober 2012)
•
Ny forskning viste, at det kun er mandlige frisører, der har en forøget risiko for at
udvikle blærekræft på grund af deres arbejde. Tidligere kunne blærekræft efter fri-
sørarbejde hos kvinder også anerkendes.
Fosterskader samt lever- og galdevejskræft udviklet efter udsættelse for PCB opfylder
ikke længere betingelserne for at stå på fortegnelsen. Sygdommene blev derfor taget af
fortegnelsen (april 2013)
Non-Hodgkins lymfom efter udsættelse for PERC tages af fortegnelsen (2014)
Opsamling
Antal ændringer fra 2005 2017 er i alt 62
•
Nye sygdomme: 17
•
Lempelser af påvirkninger eller nye påvirkninger for "gamle" sygdomme: 38
•
Sproglige præciseringer: 4
•
Skærpelser: 3
Kilde
Oversigten er udarbejdet på baggrund af en manuel gennemgang af historiske fortegnelser, ny-
heder på hjemmesiden samt tidligere årsredegørelser om udviklingen på erhvervssygdomsområ-
det.
Opgjort 7. marts 2017
23
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskæftigelsesministeren
Bilag E: Oversigt over medlemmerne i Erhvervssygdomsudvalget per 31.
december 2017
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Formand
Direktør Anne Kristine Axelsson
Stedfortræder
Direktør Jesper Hartvig Pedersen
Sundhedsstyrelsen
Medlem
Stedfortrædere
Overlæge Jane Frølund Thomsen
Professor, overlæge ph.d. Johan Hviid Andersen
Overlæge, klinisk lektor, dr.med. Jesper Bælum
Professor, overlæge, ph.d. Øyvind Omland
Arbejdstilsynet
Medlem
Stedfortræder
Overlæge, dr. med. Palle Ørbæk
Læge Birgit Bülow
Dansk Arbejdsgiverforening
Medlem
Chefkonsulent Lena Søby
Chefkonsulent Povl-Christian Jensen
Stedfortrædere
Chefkonsulent Annette Hoffmann
Chefkonsulent Jakob Ugelvig Christiansen
Chefkonsulent, advokat Elisabeth la Cour
Landsorganisationen i Danmark
Medlem
Souschef, faglig sekretær Peter Poulsen
Advokat Claus Hanghøj
Stedfortrædere
Socialrådgiver Lotte Fischer
Socialrådgiver Jane Nielsen
Cand. jur. Dennis Schnell-Lauritzen
Forbundssekretær Bo Yde Sørensen
Advokat Anne Bech Nielsen
FTF
Medlem
Stedfortræder
Konsulent Ann-Beth Kirkegaard
Socialrådgiver Anne Marie Ege Bryde
De offentlige arbejdsgivere
Medlem
Chefkonsulent Katrine Nordbo Jakobsen
Stedfortrædere
Konsulent Clemens Ørnstrup Etzerodt
Specialkonsulent, cand.jur. Vibeke Feldthaus
24