BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 351: Notat om udviklingen i udgifterne på sygedagpengeområdet, analyse af tilgangen til sygedagpengesystemet samt opdateret effektevaluering af sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 351
Offentligt

NOTAT

Udviklingen i udgifterne i sygedagpenge-

systemet

Maj 2018

Der blev i januar 2017 udarbejdet en analyse af årsagerne til den forventede mer-

udgift i sygedagpengesystemet i 2016 på 2,1 mia. kr. i forhold til det forudsatte i

forbindelse med sygedagpengereformen. Merudgifterne dækkede over en samlet

forventet meraktivitet i sygedagpengesystemet på i alt 14.900 fuldtidspersoner

sammenlignet med, hvad der blev forudsat ved reformens ikrafttræden.

Analysen viste, at personer generelt bliver længere tid i systemet, og overgår ikke

til at modtage andre indkomstoverførsler som forudsat. Derudover viste analysen,

at der i perioden 2012-2015 er kommet ca. 10.000 flere personer ind i sygedagpen-

gesystemet. Dette skyldes især, at flere sygemelder sig fra beskæftigelse end tidli-

gere.

En samtidig udarbejdet effektanalyse har til gengæld vist, at reformen har bevirket,

at en del af de syge er kommet hurtigere tilbage i beskæftigelse end før reformen.

Den positive beskæftigelseseffekt blev i 2016 beregnet til 750 fuldtidspersoner.

Med udgangspunkt i den stigende tilgang i 2012-2015, de stigende varigheder i

sygedagpengesystemet og den senere afgang til andre indkomstoverførsler samt

den positive beskæftigelseseffekt blev virkningen på de offentlige finanser bereg-

net til 0,8 mia. kr.

Opdatering af tilgang ind i sygedagpengesystemet

Siden beregningen af virkningen af merudgifterne i sygedagpengesystemet på de

offentlige finanser fra 2016, har Beskæftigelsesministeriet arbejdet videre med

datagrundlaget bag beregningerne. Den netop udarbejdede tilgangsanalyse viser

imidlertid, at tilgangen ind i systemet er steget med 7.500 personer i perioden

2012-2016 frem for de hidtil forudsatte 10.000 personer. Virkningen på de offent-

lige finanser ved stigende tilgang bliver derfor mindre.

Opdateret beskæftigelseseffekt

En opdatering af den bagvedliggende effektanalyse, som er udarbejdet for Beskæf-

tigelsesministeriet og Finansministeriet af forskere fra Århus Universitet, viser, at

beskæftigelseseffekten er højere end lagt til grund i beregningen fra 2016, hvor den

blev beregnet til 750 fuldtidspersoner. Således viser analysen nu en beskæftigelses-

effekt på ca. 1.400 fuldtidspersoner.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 351: Notat om udviklingen i udgifterne på sygedagpengeområdet, analyse af tilgangen til sygedagpengesystemet samt opdateret effektevaluering af sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren

Den opdaterede beskæftigelseseffekt indebærer, at den negative virkning på de

offentlige finanser bliver mindre.

I beregningen af virkningen på de offentlige finanser indgår merudgifterne i syge-

dagpengesystemet, mindreudgifter til andre indkomstoverførsler, når de syge bliver

længere i systemet, den positive beskæftigelseseffekt samt virkningen fra skatter og

afgifter.

Den opdaterede tilgang i 2012-2016 samt den opdaterede beskæftigelseseffekt vil

trække i retning af, at virkningen på de offentlige finanser vil blive mindre end

først skønnet.

Den videre opfølgning

Analysen fra efteråret 2016 om årsagerne til merudgifterne i systemet baserede sig

på en række usikre antagelser i reformforudsætningerne om, hvordan de sygemeld-

te agerede før og efter ændringernes ikrafttræden. Idet analysen bl.a. havde til for-

mål at klarlægge, om forhold i selve reformen kunne forklare merudgifterne, blev

analysen baseret på forskellen mellem

de reelle

udgifter i 2016 og det udgiftsni-

veau, som blev

forudsat

for 2016 ved reformens ikrafttræden. Det forudsatte ud-

giftsniveau blev udarbejdet i slutningen af 2013 ved aftalens indgåelse, og var ba-

seret på regnskabsdata for 2012. Virkningerne af reformen blev indbudgetteret på

finanslovsforslaget for 2015.

Fagligt set bør man imidlertid ikke vedvarende opgøre de reelle udgifter i systemet

i forhold til et udgiftsniveau, som blev forudsat ved reformens ikrafttræden. Dette

skyldes, at en lang række faktorer påvirker udgifterne i sygedagpengesystemet. Det

omfatter tidligere og senere gennemførte reformer, ændrede konjunkturer, ændret

sammensætning af arbejdsstyrken, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø mv. Hertil kom-

mer, at de forudsatte udgifter i forbindelse med reformaftalen også afspejlede et

skøn med de dertil hørende usikkerheder.

Udgifterne i sygedagpengesystemet kan derfor ikke vurderes isoleret, men må ses i

sammenhæng med udviklingen i andre og relaterede indkomstoverførsler samt den

generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Det vil derfor være behæftet med betyde-

lig og stigende usikkerhed vedvarende at søge at forklare forskellen mellem de

faktiske udgifter til sygedagpenge og et forudsat udgiftsniveau baseret på aktivitet

og udgifter før reformens ikrafttræden i 2014.

Tilsvarende problemstilling ses i opfølgningen på andre reformer, hvor reformef-

fekter ikke kan isoleres fra udviklingen på andre områder.

På den baggrund vurderes det fremadrettet mere retvisende at følge udviklingen i

de faktiske årlige udgifter i systemet. Derved tilvejebringes et mere konsolideret og

relevant billede af den samlede udvikling på sygedagpengeområdet. Der lægges

således op til fremadrettet at følge op på

udviklingen

i udgifterne i sygedagpenge-

systemet siden reformens ikrafttræden i 2014.

Udvikling i udgifterne

Udviklingen i de offentlige udgifter fra 2014 til 2017 er steget med 1,4 mia. kr.,

mens aktiviteten er steget med godt 10.000 helårspersoner,

jf. figur 1 og tabel 1.

Der er i perioden sket et fald i udgifterne til sygedagpenge, mens udgifterne til

jobafklaringsforløb er steget.

På baggrund af regnskabstal for 2017 forventes en mindre stigning i udgifterne fra

2016 til 2017 end i de forudgående år. Udgiftsudviklingen på området skal dog

fortsat følges nøje, herunder de hidtil stigende varigheder i jobafklaringsforløbene.

Figur 1

Udviklingen i de direkte udgifter 2014-2017

Tabel 1

Udviklingen i direkte udgifter og aktivitet

Aktivitet i 1.000, regnskab

Faktisk aktivitet (fuldtids-

personer)

Sygedagpenge

Jobafklaring

- Heraf overgangsordning

2014

74,9

73,7

1,1

0,7

2015

79,8

69,7

10,1

4,1

2016

83,8

67,6

16,2

3,6

2017

85,0

66,1

18,9

2,0

Udgifter i mia. kr., regnskab

Faktiske offentlige udgifter

Sygedagpenge

Jobafklaring

- Heraf overgangsordning

12,9

12,7

0,2

0,01

13,5

12,0

1,5

0,6

14,1

11,7

2,4

0,5

14,3

11,5

2,8

0,3

Kilde: Jobindsats samt kommunale regnskabstal fra Danmarks Statistik

Tal for 2017 viser, at udgifterne på området var mindre end budgetteret på finans-

loven for 2017. Det kan tyde på, at stigningen i udgifterne på området er aftagende.