Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 351
Offentligt
1906580_0001.png
NOTAT
Udviklingen i udgifterne i sygedagpenge-
systemet
Maj 2018
Der blev i januar 2017 udarbejdet en analyse af årsagerne til den forventede mer-
udgift i sygedagpengesystemet i 2016 på 2,1 mia. kr. i forhold til det forudsatte i
forbindelse med sygedagpengereformen. Merudgifterne dækkede over en samlet
forventet meraktivitet i sygedagpengesystemet på i alt 14.900 fuldtidspersoner
sammenlignet med, hvad der blev forudsat ved reformens ikrafttræden.
Analysen viste, at personer generelt bliver længere tid i systemet, og overgår ikke
til at modtage andre indkomstoverførsler som forudsat. Derudover viste analysen,
at der i perioden 2012-2015 er kommet ca. 10.000 flere personer ind i sygedagpen-
gesystemet. Dette skyldes især, at flere sygemelder sig fra beskæftigelse end tidli-
gere.
En samtidig udarbejdet effektanalyse har til gengæld vist, at reformen har bevirket,
at en del af de syge er kommet hurtigere tilbage i beskæftigelse end før reformen.
Den positive beskæftigelseseffekt blev i 2016 beregnet til 750 fuldtidspersoner.
Med udgangspunkt i den stigende tilgang i 2012-2015, de stigende varigheder i
sygedagpengesystemet og den senere afgang til andre indkomstoverførsler samt
den positive beskæftigelseseffekt blev virkningen på de offentlige finanser bereg-
net til 0,8 mia. kr.
Opdatering af tilgang ind i sygedagpengesystemet
Siden beregningen af virkningen af merudgifterne i sygedagpengesystemet på de
offentlige finanser fra 2016, har Beskæftigelsesministeriet arbejdet videre med
datagrundlaget bag beregningerne. Den netop udarbejdede tilgangsanalyse viser
imidlertid, at tilgangen ind i systemet er steget med 7.500 personer i perioden
2012-2016 frem for de hidtil forudsatte 10.000 personer. Virkningen på de offent-
lige finanser ved stigende tilgang bliver derfor mindre.
Opdateret beskæftigelseseffekt
En opdatering af den bagvedliggende effektanalyse, som er udarbejdet for Beskæf-
tigelsesministeriet og Finansministeriet af forskere fra Århus Universitet, viser, at
beskæftigelseseffekten er højere end lagt til grund i beregningen fra 2016, hvor den
blev beregnet til 750 fuldtidspersoner. Således viser analysen nu en beskæftigelses-
effekt på ca. 1.400 fuldtidspersoner.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 351: Notat om udviklingen i udgifterne på sygedagpengeområdet, analyse af tilgangen til sygedagpengesystemet samt opdateret effektevaluering af sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren
Den opdaterede beskæftigelseseffekt indebærer, at den negative virkning på de
offentlige finanser bliver mindre.
I beregningen af virkningen på de offentlige finanser indgår merudgifterne i syge-
dagpengesystemet, mindreudgifter til andre indkomstoverførsler, når de syge bliver
længere i systemet, den positive beskæftigelseseffekt samt virkningen fra skatter og
afgifter.
Den opdaterede tilgang i 2012-2016 samt den opdaterede beskæftigelseseffekt vil
trække i retning af, at virkningen på de offentlige finanser vil blive mindre end
først skønnet.
Den videre opfølgning
Analysen fra efteråret 2016 om årsagerne til merudgifterne i systemet baserede sig
på en række usikre antagelser i reformforudsætningerne om, hvordan de sygemeld-
te agerede før og efter ændringernes ikrafttræden. Idet analysen bl.a. havde til for-
mål at klarlægge, om forhold i selve reformen kunne forklare merudgifterne, blev
analysen baseret på forskellen mellem
de reelle
udgifter i 2016 og det udgiftsni-
veau, som blev
forudsat
for 2016 ved reformens ikrafttræden. Det forudsatte ud-
giftsniveau blev udarbejdet i slutningen af 2013 ved aftalens indgåelse, og var ba-
seret på regnskabsdata for 2012. Virkningerne af reformen blev indbudgetteret på
finanslovsforslaget for 2015.
Fagligt set bør man imidlertid ikke vedvarende opgøre de reelle udgifter i systemet
i forhold til et udgiftsniveau, som blev forudsat ved reformens ikrafttræden. Dette
skyldes, at en lang række faktorer påvirker udgifterne i sygedagpengesystemet. Det
omfatter tidligere og senere gennemførte reformer, ændrede konjunkturer, ændret
sammensætning af arbejdsstyrken, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø mv. Hertil kom-
mer, at de forudsatte udgifter i forbindelse med reformaftalen også afspejlede et
skøn med de dertil hørende usikkerheder.
Udgifterne i sygedagpengesystemet kan derfor ikke vurderes isoleret, men må ses i
sammenhæng med udviklingen i andre og relaterede indkomstoverførsler samt den
generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Det vil derfor være behæftet med betyde-
lig og stigende usikkerhed vedvarende at søge at forklare forskellen mellem de
faktiske udgifter til sygedagpenge og et forudsat udgiftsniveau baseret på aktivitet
og udgifter før reformens ikrafttræden i 2014.
Tilsvarende problemstilling ses i opfølgningen på andre reformer, hvor reformef-
fekter ikke kan isoleres fra udviklingen på andre områder.
På den baggrund vurderes det fremadrettet mere retvisende at følge udviklingen i
de faktiske årlige udgifter i systemet. Derved tilvejebringes et mere konsolideret og
relevant billede af den samlede udvikling på sygedagpengeområdet. Der lægges
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 351: Notat om udviklingen i udgifterne på sygedagpengeområdet, analyse af tilgangen til sygedagpengesystemet samt opdateret effektevaluering af sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren
1906580_0003.png
således op til fremadrettet at følge op på
udviklingen
i udgifterne i sygedagpenge-
systemet siden reformens ikrafttræden i 2014.
Udvikling i udgifterne
Udviklingen i de offentlige udgifter fra 2014 til 2017 er steget med 1,4 mia. kr.,
mens aktiviteten er steget med godt 10.000 helårspersoner,
jf. figur 1 og tabel 1.
Der er i perioden sket et fald i udgifterne til sygedagpenge, mens udgifterne til
jobafklaringsforløb er steget.
På baggrund af regnskabstal for 2017 forventes en mindre stigning i udgifterne fra
2016 til 2017 end i de forudgående år. Udgiftsudviklingen på området skal dog
fortsat følges nøje, herunder de hidtil stigende varigheder i jobafklaringsforløbene.
Figur 1
Udviklingen i de direkte udgifter 2014-2017
Tabel 1
Udviklingen i direkte udgifter og aktivitet
Aktivitet i 1.000, regnskab
Faktisk aktivitet (fuldtids-
personer)
Sygedagpenge
Jobafklaring
- Heraf overgangsordning
2014
74,9
73,7
1,1
0,7
2015
79,8
69,7
10,1
4,1
2016
83,8
67,6
16,2
3,6
2017
85,0
66,1
18,9
2,0
Udgifter i mia. kr., regnskab
Faktiske offentlige udgifter
Sygedagpenge
Jobafklaring
- Heraf overgangsordning
12,9
12,7
0,2
0,01
13,5
12,0
1,5
0,6
14,1
11,7
2,4
0,5
14,3
11,5
2,8
0,3
Kilde: Jobindsats samt kommunale regnskabstal fra Danmarks Statistik
Tal for 2017 viser, at udgifterne på området var mindre end budgetteret på finans-
loven for 2017. Det kan tyde på, at stigningen i udgifterne på området er aftagende.
3