BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 351: Notat om udviklingen i udgifterne på sygedagpengeområdet, analyse af tilgangen til sygedagpengesystemet samt opdateret effektevaluering af sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 351
Offentligt

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Opdateret 11. maj 2018

Michael Rosholm, Lars Skipper og Kenneth Lykke Sørensen

Indhold

Sammenfatning ........................................................................................................................... 3

Indledning ................................................................................................................................... 5

Eksisterende viden ...................................................................................................................... 7

3.1

3.2

3.3

Øget og intensiveret monitorering .................................................................................................. 7

Kortere potentiel ydelsesvarighed ................................................................................................... 8

Lavere ydelsesniveau ....................................................................................................................... 8

Sygedagpengereformen .............................................................................................................. 9

Dataudvælgelse og -beskrivelse ................................................................................................ 10

5.1

5.2

Dataudvælgelse ............................................................................................................................. 11

Beskrivende statistik ...................................................................................................................... 13

Økonometrisk metode og identifikation af effekter ................................................................. 27

6.1

Competing risk varighedsanalyse .................................................................................................. 30

Resultater .................................................................................................................................. 33

7.1

7.2

Overordnede resultater ................................................................................................................. 34

Resultater opdelt på undergrupper ............................................................................................... 44

Resultater opdelt på køn .......................................................................................................... 44

Effekter opdelt på alder ............................................................................................................ 45

Effekter opdelt på regioner ...................................................................................................... 46

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 351: Notat om udviklingen i udgifterne på sygedagpengeområdet, analyse af tilgangen til sygedagpengesystemet samt opdateret effektevaluering af sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Effekter opdelt på foregående beskæftigelsesomfang ............................................................ 47

7.3

7.4

Forventede varigheder .................................................................................................................. 48

Opsummering og diskussion .......................................................................................................... 52

Referencer ........................................................................................................................................ 53

Appendiks A. Varigheden af sygdomsforløb .................................................................................... 55

Effektevaluering af sygedagpengereformen

1 Sammenfatning

Formålet med denne rapport er at analysere effekterne af den seneste sygedagpengereform.

Opgaven er udført for Beskæftigelsesministeriet (BM).

I effektevalueringen fokuseres på modtagere af sygedagpenge før og efter gennemførelsen af

sygedagpengereformen, der blev indfaset i to omgange: første fase indførtes 1. juli 2014 og anden

fase 1. januar 2015. Især første fase, hvor der skete en fremrykning af revurderingstidspunktet til

uge 22 i sygedagpengeforløbet samt mere gunstige forlængelsesmuligheder efter 52 uger,

forventes at have haft en effekt på afgangen fra sygedagpenge til beskæftigelse, hvorfor det også

er denne som gøres til genstand for effektevalueringen i denne rapport.

Metode

Vi estimerer effekterne af sygedagpengereformen på både varigheden af sygedagpengeforløbet

(inkl. eventuelle jobafklaringsforløb, der således betragtes som en del af sygedagpengeforløbet) og

det efterfølgende beskæftigelsesforløb i en multi-state competing risks varighedsmodel med

uobserveret heterogenitet. Identifikationen af effekterne kommer fra sammenligninger af forløb

op til og efter reformens ikrafttræden.

Resultater

Reformen har to forventelig effekter på afgangen fra sygedagpenge. En forventelig højere afgang

omkring tidspunktet for fremrykningen og en forventelig

lavere

afgang omkring uge 52, hvor

mulighederne for forlængelse efter reformen er mere gunstige, og igen omkring uge 100, hvor

borgere på forlængede sygedagpengeforløb nu kan overgå til jobafklaring. Vi finder positive

effekter af sygedagpengereformen på afgangen fra sygedagpenge til beskæftigelse i

fraværsugerne 25-45 (uge 21-41 af sygedagpengeforløbet). Her stiger afgangsraten med op til 40%

Effektevaluering af sygedagpengereformen

om ugen i forhold til tilsvarende afgangsrater før reformen. Omvendt, så resulterer lempelsen

efter uge 52 i, at afgangsraten til beskæftigelse falder med omkring 35%. Under en tredjedel af

sygedagpengemodtagerne kommer dog ud i nærheden af det fremrykkede tidspunkt for

revurderingen (uge 22) og kun omkring 15% af alle sygedagpengeforløb varer mere end et år. Så

selvom de to effekter på afgangen til beskæftigelse er store, for de borgere, der omfattes af

reformen, så resulterer reformen ikke i mere end et fald i den forventede varighed af et

sygedagpengeforløb på 3,9% svarende til en lille uge.

Vi finder indikationer af

ex ante

(motivations-)effekter af reformen. Så selve udsigten til den

fremrykkede vurdering ser ud til at have påvirket afgangsraten til beskæftigelse allerede et par

uger op til revurderingstidspunktet.

Vi finder, at den tidligere afgang til beskæftigelse har ledt til, at de efterfølgende

beskæftigelsesforløb er blevet mere stabile. Den forventede varighed af disse stiger med omkring

et par procenter. Da reformen endnu er så ny, at de mange beskæftigelsesforløb påbegyndt efter

reformen

højrecensoreres

kan effekten på efterfølgende beskæftigelse af reformen dog sagtens

være større.

Rapporten indeholder en række heterogenitetsanalyser, hvor effekterne af reformen er udskilt for

en række underpopulationer (mænd vs kvinder, offentligt vs privatansatte etc.). Resultaterne af

denne øvelse resulterer dog ikke i forskelle, der kan bruges til at drage stærke policy konklusioner.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

2 Indledning

I denne rapport evalueres effekten af den del af sygedagpengereformen, som blev gennemført 1.

juli 2014, nemlig fremrykningen af tidspunktet for revurdering af fortsat ret til sygedagpenge fra

12 måneder til 5 måneder.

I udbuddet søgtes specielt følgende fokusområder belyst:

1. Effekten på beskæftigelsen i form af fuldtidsbeskæftigelse og timebeskæftigelse

2. Effekten på sygedagpengeomfanget og i det omfang det er muligt effekten på modtagelse

af beslægtede ydelser

3. Effekten differentieret på forskellige målgrupper, fx uddannelse, køn, aldersgrupper og

beskæftigelseshistorik

Sekundært ønskedes også en mere deskriptiv analyse af væsentlige kvalitative ændringer som

følge af sygedagpengereformen, så som:

1. Karakteristika ved påbegyndte og afsluttede forløb før og efter reformen, fx varighed,

andel som forlænges, status efter afslutning

2. Brugen af jobafklaringsforløb og forlængelse

3. Reformens betydning for forskellige målgrupper, fx varighed, forlængelse og status efter

afslutning fordelt på uddannelse, køn, alder, beskæftigelseshistorik mv.

Det har ikke været muligt for BM og STAR at levere data for timebeskæftigelse, hvorfor den

primære effektmåling vedrørende beskæftigelse udelukkende tager udgangspunkt i

markeringerne i DREAM af, hvorvidt der er en overførselsindkomst i en given uge og hvorvidt

personen har en e-indkomst.

Vi benytter varighedsmodeller til at estimere effekten af sygedagpengereformen. Her identificeres

effekten af reformen ved sammenligninger før og efter reformen. I den henseende er

identifikationsstrategien identisk med lignende studier, hvor ydelsesperioden strammes, fx på

dagpengeområdet (se DØRS E14 og tilhørende baggrundspapir Hermansen, 2014).

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Rapporten er opbygget som følger: Først diskuteres kort den eksisterende litteratur på området,

hvorefter vi beskriver de elementer af sygedagpengereformen vi ønsker at estimere effekten af.

Derefter beskrives udvælgelsen af de benyttede data, og der vises beskrivende statistik, som

kortlægger de rå konsekvenser af reformen på en række observerbare karakteristika.

Først studeres reformens implementering; hvor meget steg mødeintensiteten op til og

umiddelbart efter uge 22 på sygedagpenge efter reformens ikrafttrædelse? Tilsvarende vil det

blive beskrevet, hvorledes den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb (inkl.

jobafklaringsforløb, se boks 1) har udviklet sig op til og efter reformen. Herefter beskrives det

anvendte datamateriale opdelt på sygedagpengemodtagere før og efter reformens

implementering, lige som der ses på transitions-intensiteter til forskellige destinationer:

beskæftigelse, andre former for offentlig forsørgelse m.v.

Boks 1. Jobafklaringsforløb

•

Borgere, der ikke får forlænget sygedagpengeperioden har efter reformen ret til et såkaldt

jobafklaringsforløb.

•

Ydelsen på jobafklaringsforløb svarer til kontanthjælp uden dog at være afhængig af formue

eller ægtefælles indkomst.

•

Senest en måned efter overgang til jobafklaringsforløbet skal borgeren have udarbejdet en

konkret tværfaglig indsats i samarbejde med et kommunalt rehabiliteringsteam, hvis ikke en

sådan allerede er iværksat.

•

Jobafklaringsforløb kan vare op til 2 år. Herefter foretages en revurdering, hvorefter et nyt

revurderingsforløb evt. kan påbegyndes.

Herefter beskrives de økonometriske teknikker og identifikationsstrategier, som benyttes for at

estimere de anvendte modeller og isolere de kilder til variation som identificerer effekterne af

sygedagpengereformen.

Endelig rapporteres de estimerede effekter først overordnet og herefter opdelt på køn, a-kasse,

aldersgrupper, region, sektor, samt forudgående arbejdsmarkedstilknytning.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

3 Eksisterende viden

Hvor den eksisterende viden omkring effekterne af økonomiske incitamenter, længden af ydelser

og aktiveringsforanstaltninger for ledige er veldokumenterede fra en omfangsrig litteratur, så er

viden omkring effekterne af tiltag på sygedagpengeområdet mere begrænset. Således indgår

ordene

sick leave

absenteeism

slet ikke

subject index

i de 5.453 sider af Handbook of Labor

Economics I-IV (1986, 1999, 2011), Henrekson & Persson (2004). De få empiriske studier, der

findes på området er hovedsagligt svenske og norske. Effekt-studierne af relevans for

indeværende rapport kan deles op på tre områder: Effekterne af øget / tidligere monitorering,

effekterne af kortere potentiel ydelsesvarighed og endelig effekterne af lavere ydelsesniveau.

3.1 Øget og intensiveret monitorering

I 2004 blev reglerne for delvis raskmelding strammet i Norge for langtidssygemeldte (over 8 uger)

og lægerne fik eksplicit besked på at bruge denne mulighed oftere. I Markussen et al. (2012) findes

både en halvering i sygefraværet og en stigning i det efterfølgende beskæftigelsesomfang på 16

procentpoint som følge af det øgede brug af delvis raskmeldinger. Også i en dansk kontekst er der

fundet positive effekter på beskæftigelsen af delvis raskmeldinger, Høgelund et al. (2010).

de Jong et al. (2011) finder for et hollandsk randomiseret kontrolleret forsøg (RCT), at strengere

screening af sygemeldte ledte til en reduktion i langtidssygemeldinger og førtidspensioneringer. I

Hartman et al. (2013) og Hesselius et al. (2009) studeres omvendt konsekvenserne af en

opblødning af reglerne for lægeerklæring (fra efter en uges til efter to ugers sygefravær) vha. et

RCT. Ikke alene øgede den langsommere opfølgning varigheden af sygefraværet blandt

deltagergruppen med 7 procent (Hartman et al., 2013), men gennem social interaktion og

ændringer i normer øgedes også sygefraværet blandt kontrolgruppen ganske betragteligt

(Hesselius et al., 2009).

I Johansson & Lindahl (2013) studeres et svensk RCT, hvor samtaleindkaldelser blev randomiseret

blandt sygemeldte og hvor kontrolgruppen først blev indkaldt en måned senere end

deltagergruppen. Fokus i de obligatoriske samtalerne var alene at formidle rådighedskrav og

Effektevaluering af sygedagpengereformen

forpligtigelser blandt de sygemeldte. Sådanne tidligere samtaler mindskede sygefraværet med

mindst 20%. Omvendt, så finder Engström et al. (2015) at fremrykning af diskussioner omkring

revalidering og førtidspensionering øgede overgangen til førtidspension med 20%. Forskellene her

illustrerer ikke overraskende, at rammesætningen og indholdet af møderne er ganske væsentligt.

3.2 Kortere potentiel ydelsesvarighed

I Hägglund (2013) evalueres introduktionen af arbejdsprøvning (arbetsförmågan) i Sverige. Disse

evalueringer skulle sygemeldte igennem efter tre og seks måneder på sygedagpenge. Reformen

ledte til signifikante og betydelige effekter på hazarden ud af sygedagpenge omkring den sidste af

de to men ikke den første. Forskellen i mellem de to skal formentlig findes i forskellen i de to

evalueringer. I den første – efter tre mdr. – bortfalder sygedagpenge, hvis det er muligt for den

ledige at påtage sig arbejde hos indeværende arbejdsgiver mens retten til sygedagpenge

bortfalder efter den anden evaluering – efter seks mdr. – hvis den ledige er rask nok til at påtage

sig arbejde hos en anden arbejdsgiver.

3.3 Lavere ydelsesniveau

Johansson & Palme (2005) studerer en svensk reform fra 1991, hvor kompensationsgraden på

sygedagpenge blev ændret fra et permanent niveau på 90% til et varighedsafhængigt system, hvor

kompensationsgraden var 65% de første tre dage af et sygefravær, 80% mellem dag 4 og 90,

hvorefter kompensationsgraden igen var 90%. Reformen medførte, at færre sygemeldte sig, at

flere raskmeldte sig tidligt i sygedagpengeforløbet, men også at transitionssandsynligheden ud af

de længerevarende sygedagpengeforløb faldt betragteligt. Det sidste tolkes som en moral hazard

reaktion på de stigende omkostninger ved at raskmelde sig og illustrerer kompleksiteten i

adfærdsændringerne ved reformer.

I Henrekson & Persson (2004) findes der ligeledes store og vedvarende effekter af

kompensationsgraden på omfanget af sygefraværet på baggrund af et tidsrækkestudie fra 1955 til

1999 i Sverige.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

4 Sygedagpengereformen

Forliget om reformering af sygedagpengesystemet blev indgået op til julen 2013 med

implementering af den første af to faser 1. juli 2014. Denne afstand i tid fra vedtagelse til

implementering begrænser mulighederne for identifikation til en før-efter sammenligning - se

metodeafsnittet nedenfor.

Vi kan således ikke evaluere reformen ved et såkaldt

regressions

diskontinuitets design. Måden hvorpå reformen blev implementeret giver os dog mulighed for at

undersøge, om der i forbindelse med reformen var såkaldte annonceringseffekter – dvs. at

borgere reagerede på reformen inden denne overhovedet var trådt i kraft, jf. nedenstående.

Boks 2. Sygedagpengereformens hovedelementer

•

Reformen trådte i kraft 1. juli 2014

Varighedsbegrænsningen efter 12 måneder ophæves

Efter 22. sygeuge skal den kommunale sagsbehandler vurderer muligheden for

forlængelse. Der er 7 muligheder for forlængelse

•

Hvis revalidering til beskæftigelses vurderes muligt

Hvis en afklarende indsats vurderes nødvendig

Hvis borgeren er under eller venter på lægebehandling

Hvis borgens sag vurderes at skulle behandles i rehabiliteringsteam

Hvis borgeren lider af en livstruende, alvorlig sygdom

Hvis der er rejst sag om en arbejdsskadeerstatning

Hvis kommunen har modtaget ansøgning om førtidspension

Hvis ikke forløbet forlænges overgår borgeren til et jobafklaringsforløb, jf. boks 1

I første fase af sygedagpengereformen indførtes en markant forkortelse af sygedagpengeforløbet,

således at udbetalinger af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er

udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22

uger i de 9 forudgående kalendermåneder, se boks 2. Inden sygedagpengeudbetalingen ophører,

forudsættes det dog, at der er blevet afholdt en revurdering af sygdomsforløbet foretaget af

En simpel søgning på Infomedia.dk viser, at ordet ”sygedagpengereform” var nævnt over 800 gange mellem

november 2013 og maj 2014. Det er således efter vores bedste overbevisning svært at argumentere for, at berørte

sygemeldte allerede ved inflow ikke skulle være bevidste om reformens eksistens inden 1. juli 2014.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

kommunen. Vurderes det her, at der ikke foreligger grund til forlængelse men at borgeren stadig

er uarbejdsdygtig pga. egen sygdom, påbegyndes et jobafklaringsforløb for den sygemeldte.

Jobafklaringsforløb er i princippet tidsubegrænsede men borgeren modtager ikke længere

sygedagpenge men den lavere ressourceforløbsydelse, der svarer til kontanthjælpen, jf. boks 1.

Udgangspunktet før reformen var, at man kun havde ret til sygedagpenge i 52 uger.

Implementeringen omhandlede delvist eksisterende og alle nye sygedagpengeforløb, hvilket

betyder, at hvis man pr. 1. juli 2014 havde modtaget sygedagpenge i 21 uger eller færre, så skulle

forløbet revurderes efter 22 uger fra påbegyndelsestidspunktet, mens personer der pr. 1. juli 2014

havde mindst 22 ugers sygedagpengeforløb skulle revurderes efter de tidligere planlagte 52 uger

af det samlede forløb. Reformen blødte samtidig op for muligheden for at fortsætte på

sygedagpenge (jobafklaringsforløb) efter uge 52 og det er derfor også interessant at studere

denne margin. Og da borgere med sygedagpengeforløb, der strakte sig ud over de 22 uger pr 1. juli

2014 var omfattet af de mere lempelige muligheder for forlængelse, kan vi også identificere og

studere denne margin. Med det data, vi har til rådighed, er det muligt at gå næsten to år frem og

dermed fange de langsigtede effekter af reformens komponenter.

5 Dataudvælgelse og -beskrivelse

Effektanalysen må i sagens natur tage udgangspunkt i de forhåndenværende dataressourcer. Som

udgangspunkt identificeres grundpopulationen ud fra Styrelsen for rekruttering og

arbejdsmarkeds (STARs) DREAM-database. Grundpopulationen udgøres af alle personer, der i

minimum én uge i løbet af tidsperioden januar 2013 til og med juni 2015 påbegynder et

sygedagpengeforløb. Dette giver os alle påbegyndte sygedagpengeforløb fra mere end et år på

begge sider af indførelsen af første fase af reformen. Således sikres muligheden for at udføre alle

effektmålinger for den relevante population (de der er direkte påvirket af reformen) samt

eventuelle robusthedsanalyser på populationer, der har modtaget sygedagpenge før reformens

vedtagelse. Som vi viser i nogle af de efterfølgende figurer, ser det ikke ud til at der har været

væsentlige konjunkturudsving i afgangsraterne fra sygedagpenge i denne periode.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Givet den af reformen inducerede policy diskontinuitet vurderes der ikke at være noget stort

behov for at håndtere selektionsprocesser ud over, hvad der er mulighed for med adgang til

DREAM og eIndkomstdata. De databaser, der er nødvendige for optimal udførelse af projektet,

omfatter derfor blot den nyeste tilgængelige version af DREAM (som går frem til udgangen af

2016) og de data fra eIndkomstregisteret, som findes heri. Her ud over benyttes data fra Tilmelde

Afmelde Systemet i Det Fælles Data Grundlag stillet til rådighed for os af STAR vedrørende

afholdte samtaler med sygedagpengemodtagere – disse findes pt ikke i DREAM databasen.

Ved at benytte DREAM og eIndkomst-oplysninger opnås muligheden for at følge populationen

igennem deres sygdomsforløb samt efterfølgende eventuelle overgang til beskæftigelse og/eller

overgang til andre ydelser. I tilgift sikrer data for samtale-aktivitet et godt tjek på tidspunktet for

revurderingen, der er programsat til at foregå i uge 22 af den sygemeldtes sygedagpengeforløb.

Især er det muligt at vurdere i hvilket omfang møde-omfanget stiger diskontinuert lige efter 1. juli

2014, eller om reformens implementering sker mere gradvist.

5.1 Dataudvælgelse

Følgende sygdomsforløb er omfattet af analysen:

•

Sygdomsforløb som påbegyndes i perioden fra primo januar 2013 til udgangen af juni 2015, og

hvor personen ikke har modtaget sygedagpenge de seneste foregående 18 måneder (herved

sikres at anciennitetstælleren starter på nul for alle inkluderede forløb).

•

Dog er det sådan, at sygdomsperioden kun registreres, hvis der udbetales sygedagpenge, og da

der kun udbetales sygedagpenge efter fire ugers sygdom, så har vi i den forstand ’for få’

sygdomsforløb under fire ugers varighed. Dette vurderes ikke at betyde det helt store for

estimationen af reformens effekter, da denne først berører sygdomsperioder af 26 ugers

varighed (22 ugers sygedagpenge).

Bemærk, at ovenstående indebærer en forskel på sygedagpengeforløb og sygdomsforløb. Et

sygedagpengeforløb er pr konstruktion fire uger kortere end et sygdomsforløb. Vi anvender

sygdomsforløb i denne analyse, og i et sygdomsforløb er man omfattet af sygedagpengereformen

Effektevaluering af sygedagpengereformen

efter 26 uger (efter 4 ugers sygdom og efterfølgende 22 ugers sygedagpenge). Nedenfor benyttes

sygdomsforløb og sygedagpengeforløb dog synonymt, men der menes altså sygdomsforløb.

Herefter konstrueres en forløbshistorik på følgende måde. Et sygedagpengeforløb påbegyndes, så

snart en person har en sygedagpengekode i DREAM, altså en af koderne 890, 893, 894,895, 896,

897, 898, 899, eller 774. Efter nogen uger på sygedagpenge kan personen overgå til

jobafklaringsforløb (DREAM kode 785). Disse betragtes i givet fald også som en del af

sygedagpengeforløbet.

Et sygdomsforløb betragtes som afsluttet, når en person i fire sammenhængende uger ikke har

modtaget sygedagpenge eller en relateret ydelse. Den destination, sygedagpengeforløbet afsluttes

til, findes som den ydelse personen overgår til efter sygedagpengeforløbets afslutning.

Alle sygdomsforløb højre-censoreres efter 100 uger. I praksis, jf. nedenstående, betyder dette, at

omkring to-tre procent af populationen endnu ikke har forladt sygedagpengesystemet.

Dataudvælgelsen indebærer, at vi i vores analyse har 180.916 sygdomsforløb. Heraf er de 97.518

potentielt omfattet af reformen i den forstand at de påbegyndtes i 2014 og dermed har højst 22

ugers varighed på tidspunktet for sygedagpengereformens implementering. De resterende 83.398

sygdomsforløb er ikke omfattet af reformens første del (opstramningen), idet de er påbegyndt

mere end 22 uger før reformens implementering. Bemærk dog, at borgere med mere end 22

ugers forløb ved reformtidspunktet stadig får adgang til de mere gunstige forlængelsesmuligheder

– disse borgere vil således indtræde i deltagergruppen og hjælpe til identifikation af effekterne af

reformen på afgangsraten fra sygedagpenge omkring og efter uge 52 (lempelsen).

Der kan naturligvis være systematiske forskelle i sammensætningen af sygedagpengemodtagerne i

mellem de to perioder. En analyse af reformens effekter, der ikke tager højde for sådanne

forskelle, vil af åbenlyse grunde kunne lede til et fortegnet billede af konsekvenserne af

fremrykningen. For at korrigere for sådanne potentielle forskelle inkluderer vi en række

Effektevaluering af sygedagpengereformen

observerbare karakteristika på den enkelte sygedagpengemodtager i vores statistiske analyse, se

afsnit 6. Disse karakteristika gennemgås i næste afsnit.

5.2 Beskrivende statistik

I tabel 1 vises beskrivende statistik for den samlede population af udvalgte sygdomsforløb, samt

opdelt på hvorvidt de er omfattet af reformen eller ej.

Næsten 90% af sygdomsforløbene afholdes af personer med dansk baggrund, mens godt 5%

afholdes af personlig med vestlig oprindelse og tilsvarende godt 5% af borgere med ikke-vestlig

oprindelse. 57% af sygdomsforløbene afholdes af kvinder, og opdeles på alder ses, godt 60%

afholdes af personer mellem 30 og 55 år, godt 10% af personer under 30, og knap 30% af personer

over 55 år. Der er flest sygdomsforløb i Region Hovedstaden og færrest i Nordjylland. Godt

halvdelen af personerne i sygdomsforløb er gifte eller i registreret partnerskab. Der er ikke

overraskende flest sygdomsforløb blandt medlemmerne af de store A-kasser. Ser vi på omfanget

af foregående beskæftigelse, så har 55% været fuldt beskæftiget de seneste 3 år, mens kun 13%

har været beskæftiget i 0-25% af de seneste tre år.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Tabel 1. Beskrivende statistik

Gruppe

Samlet

Oprindelse

Dansk oprindelse

Vestlig oprindelse

Ikke-vestlig oprindelse

Køn

Mænd

Kvinder

Alder

Alder < 30

30 <= Alder <= 55

Alder > 55

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Civilstand

Ugift

Gift

A-kasse

Byggefag

Metal

Gule

Fremstilling

Teknisk funktionærer

Funktionærer, tjenestemænd mm.

Akademikere

FOA

Selvstændige

Ikke forsikret

Uoplyst

Andel beskæftigelse tidligere 3 år

0% - 24.9%

25% - 94.9%

95% - 100%

Alle forløb

Antal

180.916 100,0

161.074

89,0

10.181

5,6

9.661

5,3

77.581

42,9

103.335

57,1

22.184

110.520

48.212

55.636

26.606

38.434

41.631

18.609

87.698

93.218

2.272

5.606

21.867

25.105

9.801

16.242

42.488

13.666

17.676

14.270

2.269

9.654

22.626

51.346

106.944

12,5

28,4

59,1

1,3

3,1

12,1

13,9

5,4

9,0

23,5

7,6

9,8

7,9

1,3

5,3

48,5

51,5

30,8

14,7

21,2

23,0

10,3

12,3

61,1

26,6

Ej omfattet

Antal

83.398 46,1

74.444 46,2

4.420 43,4

4.534 46,9

35.887 46,3

47.511 46,0

9.089

50.637

23.672

25.214

12.330

17.949

19.224

8.681

40.261

43.137

1.107

2.558

10.265

11.822

4.379

7.490

18.878

5.812

8.540

7.034

1.129

4.384

11.116

23.963

48.319

41,0

45,8

49,1

45,3

46,3

46,7

46,2

46,6

45,9

46,3

48,7

45,6

46,9

47,1

44,7

46,1

44.4

42,5

48,3

49,3

49,8

45,4

49,1

46,7

45,2

Omfattet

Antal

97.518 53,9

86.630 53,8

5.761 56,6

5.127 53,1

41.694 53,7

55.824 54,0

13.095

59.883

24.540

30.422

14.276

20.485

22.407

9.928

47.437

50.081

1.165

3.048

11.602

13.283

5.422

8.752

23.610

7.854

9.136

7.236

1.140

5.270

11.510

27.383

58.625

59,0

54,2

50,9

54,7

53,7

53,3

53,8

53,4

54,1

53,7

51,3

54,4

53,1

52,9

55,3

53,9

55,6

57,5

51,7

50,7

50,2

54,6

50,9

53,3

54,8

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Note: Byggefag er Byggefagenes og El-fagets A-kasser, Gule er Det Faglige Hus og Kristelig, Fremstilling er 3F og NNF,

Tekniske funktionærer

er FTF-A, AJKS og Ledernes,

Funktionærer, tjenestemænd mm.

er Socialpædagogernes,

Lærernes, STA, DSA, BUPL og FFA,

Akademikere

er IAK, MA og CA,

Selvstændige

er ASE og DANA. Bemærk, at da

remformens lempelse efter uge 52 også omfattede kontrolgruppen, vil sammensætningen af denne ændre sig

dynamisk efterhånden som borgernes forløb kommer ud omkring et års varighed.

Ser vi herefter på forskelle mellem sygdomsforløb, der er omfattet eller ej af

sygedagpengereformen, så er der ikke store forskelle på fordelingen. Der er lidt flere unge blandt

de, der er omfattet af reformen end blandt de der ikke er (13% versus 11%), og tilsvarende er der

færre ældre blandt de sygeforløb, der er omfattet af reformen (25% versus 28%). En anden forskel

er, at blandt de der er omfattet af reformen, har 60% været beskæftiget fuldt ud de seneste 3 år

før deres sygdomsforløb, mens det kun gælder for 58% af de sygdomsforløb, som ikke er omfattet

af reformen. Det er overraskende, både set i lyset af forskellen i aldersfordeling, som burde

trække i den modsatte retning, men også set i lyset af den vedvarende lavkonjunktur, som måske

skulle berøre de ikke-reform omfattede i mindre grad (da nogle af dem var beskæftigede før

finanskrisen brød ud med fuld kraft i efteråret 2008). Det indikerer, at den stigning, der er sket i

antallet af sygedagpengemodtagere især er sket blandt borgere med en særlig høj grad af

tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tilsvarende kommet relativt flere akademikere og

funktionærer mens andelen af FOA og 3F medlemmer er faldet. Det indebærer naturligvis, at det

er vigtigt at få korrigeret for disse forskelle, når effekten af reformen skal estimeres, jf. afsnit 6.

Ser man på, hvor borgerne kommer fra og afgår til, så er der godt 80% af de sygemeldte, som

kommer direkte fra beskæftigelse. Blandt de resterende kommer 2/3 fra anden

indkomstoverførsel, mens 1/3 kommer fra selvforsørgelse. Blandt de der kommer fra

beskæftigelse, afgår 80% til beskæftigelse igen efter endt sygdomsforløb, mens de resterende

fordeler sig med godt og vel halvdelen til selvforsørgelse og resten til anden offentlig overførsel.

Boks 3 Mødet med kommunen

•

Kommunen sender umiddelbart efter orientering om sygemelding et oplysningsskema til

borgeren. Heri skal borgeren oplyse kommunen om sygdommen, forventede varighed samt

om sygdommen fremadrettet forventes at påvirke arbejdsevnen.

•

Senest otte uger efter første sygedage skal der afholdes en første opfølgningssamtale. Her

diskuteres hvorledes borgen kommer tilbage i arbejde eller igen kommer til at stå til rådighed

•

for arbejdsmarkedet.

Efter første samtale foretages opfølgninger med fire ugers mellemrum

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Tidspunktet for og antallet af samtaler, en sygemeldt skal have med kommunen, afhænger af,

hvor varig en sygemelding kommunen ved sygdomsstart vurderer forløbet til at være, jf. boks 3.

Kun hvis varigheden forventes at være over 8 uger skal kommunen afholde en samtale efter

senest 8 uger. Vurderes varigheden derimod til at være under 8 uger, men den realiserede

varighed bliver længere, så skal kommunen hurtigst muligt afholde en samtale med den

sygemeldte om det videre forløb. Efter første samtale skal der individuelt lægges en plan for

indsatser og samtaler for sygdomsforløbet. I Figur 1 nedenfor viser vi, hvordan

samtaleintensiteten

udvikler

sig

over

sygedagpengeforløbet

før,

under

efter

sygedagpengereformens implementering. Dette måles ved den ugentlige betingede sandsynlighed

for at deltage i en samtale. Denne ugentlige sandsynlighed for møde følges ad indtil omkring uge

15 af forløbene. Herefter er intensiteten omkring et procentpoint højere efter reformen (blå) end

før (rød). Denne forskel bliver dog mindre efterhånden som sygedagpengevarigheden stiger. Af de

stiplede linjer fremgår det, at der ikke var nogen umiddelbar træghed i tilpasningen til

fremrykningen. Således følger borgere omfattet af reformen, men med start af

sygedagpengeforløb før juli 2014 (bestanden) gruppen af borgere efter reformen (inflowet).

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Figur 1. Betinget sandsynlighed for samtale før og efter sygedagpengereformen.

Kilde: Egne beregninger på data fra

Tilmelde-Afmelde Systemet i Det Fælles Data Grundlag.

Herefter ser vi lidt nøjere på den afhængige variabel, varigheden af sygedagpengeforløbet. I figur

2 viser vi, hvordan varigheden af sygdomsforløb udvikler sig over tid, opdelt på starttidspunktet

for sygdomsforløbet. Dette skulle afsløre åbenlyse effekter af sygedagpengereformen på

varigheden af sygdomsforløbet. Figuren indeholder tre kurver; en for hver af de tre kvartiler.

Figuren viser startugen for sygdomsforløbet ud ad første-aksen. De grå lodrette streger angiver

årsskift, mens den første af de lodrette blå streger angiver de første forløb, som potentielt bliver

omfattet af sygedagpengereformen, mens den anden lodrette blå streg viser tidspunktet for

reformens ikrafttræden (1. juli 2014). Op ad anden-aksen vises varigheden af sygdomsforløbene

målt i uger.

Vi betragter udvalgte nedslag i fordelingen af sygdomsvarigheder. 1. kvartil (P25) ligger stort set

fast omkring 8 uger, mens medianen (P50) heller ikke ændrer sig meget, idet den gennem hele

observationsperioden ligger og svinger omkring 15 uger. Det betyder, at i fravær af meget stærke

Effektevaluering af sygedagpengereformen

motivationseffekter, så bliver over halvdelen af sygedagpengeforløbene slet ikke påvirket af

reformen alene af den grund, at de ikke har en varighed, der når ud i nærheden af uge 22. Der er

til gengæld lidt større udsving i den tredje kvartil (P75), som helt i starten af perioden ligger på

omkring 25 uger og herefter før reformen stiger til 30 uger, men så falder igen til et niveau

omkring 27-28 uger. Heller ikke her er der altså nogen tydelig indikation af en reform effekt.

Figur 2. Udviklingen i varigheden af sygedagpengeforløb, udvalgte kvartiler

Kilde: Egne beregninger på DREAM data

I figur 3 har vi afbildet udviklingen i antallet og andelen af påbegyndte sygedagpengeforløb, der

når et omfang af minimum 22 hhv. 52 uger. Hver uge over perioden starter et sted mellem 300 og

700 sygedagpengeforløb, der når ud og får en varighed på mindst 22 uger og som dermed når et

omfang, så reformen får direkte betydning for den ledige (den lysegrønne kurve). På grund af

sæsonvariation i antallet af sygedagpengemodtage er der udsving inden for de enkelte år, men det

svarer til, at omkring 30-40% af de påbegyndte sygedagpengeforløb reelt kommer ud i nærheden

af, hvor reformens første del får bid (den grågrønne kurve). Tilsvarende, så når omkring 150

sygedagpengeforløb om ugen (den gule kurve), svarende til 10% (den røde), op på en varighed

Effektevaluering af sygedagpengereformen

over 52 uger. Det vil sige, at for det aspekt af reformen, der forlængede sygedagpengeperioden fra

52 uger til i princippet uendeligt, er der kun omkring 10% af forløbene, der bliver påvirket på

marginen. Disse størrelsesordner spiller selvsagt også ind, når vi i de efterfølgende afsnit ser på

reformens betydning for den gennemsnitlige varighed – det begrænsede omfang af borgere, der

når ud, hvor reformen har ’bid’ vil slå igennem på mål som fx effekten af reformen på

gennemsnitlige varigheder, simpelthen fordi en ikke særlig stor andel af borgerne berøres af

ændringerne.

Figur 3. Antal og andel af sygedagpengeforløb, der er længere end 22 hhv. 52 uger.

Figurerne ovenfor er også lavet separat for borgere opdelt efter forskellige karakteristika (køn,

alder, etnicitet m.v.), men da de ikke udviser interessante afvigelser fra det ovenstående er de

udeladt af både rapport og appendiks, men kan erhverves ved henvendelse til rapportens

forfattere.

Herefter ser vi på afgang fra sygdomsforløb. Figur 4 viser afgangsraten (Kaplan-Meier hazard’en)

ud af sygdomsforløb, og figur 5 viser den tilhørende overlevelseskurve. Den røde kurve viser

Effektevaluering af sygedagpengereformen

afgangsraten fra sygedagpenge for de, som ikke er omfattet af sygedagpengereformen (før-

gruppen), mens den blå kurve viser afgangsraten for de omfattede (efter-gruppen). Afgangsraten

omfatter alle destinationer efter sygedagpenge, både til beskæftigelse, selvforsørgelse,

arbejdsløshedsdagpenge og anden offentlig forsørgelse. I begyndelsen af sygdomsforløbet er

afgangsraten af sammenfaldene for de omfattede og de ikke-omfattede på trods af de mindre

forskelle i sammensætningen diskuteret ovenfor. Men der sker et skift omkring uge 24, hvorefter

der er en kraftig stigning i afgangen fra sygedagpenge for de forløb, som er omfattet af

sygedagpengereformen. Stigningen i afgangsraten varer fra uge 24 til omkring uge 32, hvorefter

de to afgangsrater igen er sammenfaldende. Fra omkring uge 45 sker der en lille stigning i

afgangsraten for de forløb, der ikke er omfattet af reformen. Omkring uge 55 vokser denne forskel

og bliver meget stor. De to stigninger afspejler henholdsvis det nye (uge 26) og det gamle (uge 52)

tidspunkt for revurderingen, hvor en del sygedagpengeforløb afsluttes, fordi det vurderes at

personen ikke længere er berettiget til at modtage sygedagpenge. Det samme billede viser sig igen

fra uge 90 og frem, svarende til, at de borgere, der før reformen fik forlænget deres

sygedagpengeforløb ad en omgang, efter reformen nu kan forblive sygemeldte (på

jobafklaringssatsen).

Mønsteret fra afgangsraterne viser sig i overlevelseskurven (figur 5) ved, at andelen af

tilbageværende på sygedagpenge er lige stor for de to grupper frem til uge 26, hvorefter den

reformomfattede gruppe fra godt uge 26 og frem til omkring uge 58 har en mindre andel som

stadig er på sygedagpenge, men fra uge 58 er der flere omfattede, der stadig er sygemeldte;; de

reformomfattede er blevet ’indhentet’. Men det er også tydeligt fra overlevelseskurverne, at det

er under 30% af gruppen af sygedagpengemodtagere, der overhovedet når ud til uge 26 og det er

10% og derunder, der overhovedet på sygedagpenge længe nok til at komme ud i området efter

uge 58, hvor de to kurver krydser og andelen af omfattede, der stadig er på sygedagpenge,

overstiger andelen før reformen.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Figur 4. Afgangsraten fra sygedagpenge

Overgang fra sygedagpenge

.02

Hazardrate

.04

.06

.08

5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100

Antal ugers sygedagpengeforløb

Ej omfattet

Omfattet

Kilde: Egne beregninger på DREAM data

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Figur 5. Overlevelseskurve på sygdomsforløb

Overgang fra sygedagpenge

Overlevelsesrate

.1 .2 .3 .4 .5 .6 .7 .8 .9

5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100

Antal ugers sygedagpengeforløb

Ej omfattet

Omfattet

Kilde: Egne beregninger på DREAM data

I de følgende figurer 6-8 viser vi de destinationsspecifikke afgangsrater for destinationerne

ordinær beskæftigelse, selvforsørgelse samt anden offentlig forsørgelse. Figur A1-A3 i appendiks

indeholder de tilhørende overlevelseskurver.

I figur 6 vises afgangsraten fra sygdomsforløb til ordinær beskæftigelse. Figuren viser overordnet

samme mønster som den generelle afgangsrate fra sygedagpenge, men der er et par forskelle som

er værd at notere. For det første overstiger afgangsraten til beskæftigede for de reform-omfattede

den for de ikke omfattede allerede efter godt 20 ugers sygedagpengeforløb, om end forskellen er

meget lille frem til uge 25. Dette kan selvfølgelig skyldes rene tilfældigheder men også en form

for ”forventningseffekt” af fremrykningen. Og det kan skyldes, at gruppen efter reformen i

udgangspunktet har en smule højere tilknytning til arbejdsmarkedet inden sygemeldingen, og

dermed også potentielt har en større sandsynlighed for tilbagevenden. Til gengæld er forskellen

på de to afgangsrater i uger 25-40 lidt mindre end for den overordnede afgangsrate, dvs. noget af

den ekstra afgang formentlig sker til andet end beskæftigelse. Endelig er stigningen ud efter 55

Effektevaluering af sygedagpengereformen

uger for de ikke-reformomfattede meget mindre end i den overordnede afgangsrate.

Implikationen er, at der også må være nogle forskelle i afgangsraterne til andre destinationer end

beskæftigelse.

Figur A1 i appendiks viser den tilhørende overlevelseskurve. Her ses det i overensstemmelse med

diskussionen ovenfor, at den initiale ’fordel’ i form af tidligere tilbagevenden til arbejdsmarkedet

for de reform-omfattede sætter ind lidt tidligere relativt til de fundne resultater i figur 5: fra

omkring uge 15 kan der så småt anes en forskel i overlevelseskurven, og de ikke reform-omfattede

indhenter ikke de reformomfattede igen.

I figur 7 og A2 vises henholdsvis afgangsraten til selvforsørgelse og den destinationsspecifikke

overlevelseskurve, hvis selvforsørgelse var eneste afgangsmulighed fra sygedagpenge. Der er ikke

den store forskel på disse to afgangsrater, som i øvrigt også er meget små for begge de to grupper.

Først efter godt et års sygdomsforløb ses en stigning i afgangen til selvforsørgelse for gruppen,

som ikke er omfattet af reformen. Det vil sige, at en af reformens effekter formentlig er at holde

flere borgere på offentlig forsørgelse efter de 52 uger på sygedagpenge.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Figur 6. Afgangsraten fra sygedagpenge til beskæftigelse.

Overgang til beskæftigelse

.02

Hazardrate

.04

.06

.08

5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100

Antal ugers sygedagpengeforløb

Ej omfattet

Omfattet

Kilde: Egne beregninger på DREAM data

I den destinationsspecifikke overlevelseskurve i Figur A3 ses heller ikke nogen forskel på de to

grupper før efter omkring 55 uger, hvor de ikke-omfattede afgår i lidt større omfang end de

omfattede. Det er altså kun en meget lille del af forskellen på de to gruppers afgangsmønstre i den

overordnede afgang fra sygedagpenge og afgangen til beskæftigelse, som kan henføres til forskelle

i afgangen til selvforsørgelse, og i særdeleshed er det kun forskellen henne ’i enden’ efter 50 uger

eller mere, som kan henføres hertil.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Figur 7. Afgangsraten fra sygedagpenge til selvforsørgelse

Overgang til selvforsørgelse

.02

Hazardrate

.04

.06

.08

5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100

Antal ugers sygedagpengeforløb

Ej omfattet

Omfattet

Kilde: Egne beregninger på DREAM data

Endelig viser figur 8 afgangsraten fra sygedagpenge til anden offentlig forsørgelse inkl.

arbejdsløshedsdagpenge (og figur A3 den tilhørende destinations-specifikke overlevelseskurve).

Her ses et par store forskelle mellem de to grupper. For det første ligger afgangsraten til anden

offentlig forsørgelse generelt en smule højere for den gruppe, som ikke er omfattet af

sygedagpengereformen. Dette gælder gennem hele sygedagpengeforløbet på nær i ugerne 26-32,

hvor der er en større afgang for den reform-omfattede gruppe, men denne forskel er begrænset

og ganske kortvarig. En anden forskel er, at der sker en ganske kraftig stigning i afgangsraten for

de ikke reform-omfattede efter godt 50 ugers sygdomsforløb. Den destinationsspecifikke

overlevelseskurve i appendiks viser konsekvensen heraf; i hele perioden - på nær i ugerne 26-32 -

ville der være flere reform-omfattede end ikke omfattede på anden offentlig forsørgelse, hvis

dette var eneste afgangsdestination. Efter 60 uger er forskellen på omkring 7 procentpoints.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Figur 8. Afgangsraten fra sygedagpenge til anden offentlig overførselsindkomst

Overgang til anden offentlig overførsel

.02

Hazardrate

.04

.06

.08

5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100

Antal ugers sygedagpengeforløb

Ej omfattet

Omfattet

Kilde: Egne beregninger på DREAM data

Det er ikke åbenbart, hvad der kan forklare denne forskel i afgangsmønsteret til anden offentlig

forsørgelse. Det meste af forskellen trækkes af afgang til arbejdsløshedsdagpenge, men der er ikke

klare elementer i sygedagpengereformen, som tilsiger at der skulle ske et generelt fald i

afgangsraten fra sygedagpenge til a-dagpenge. En mulighed er, at det ikke har noget med

sygedagpengereformen at gøre, men snarere a-dagpenge reformen, som trådte i kraft i 2012 og er

fuldt indfaset i 2017 samt forskelle i baggrundskarakteristika for de to gruppe. Forkortelsen af a-

dagpenge perioden kan have medvirket til at gøre det mere stressende/mindre attraktivt at være

ledig og kan dermed måske føre til længere sygedagpengeperioder (og dermed lavere

afgangsrater tilbage i ledighed). Eftersom de, der er omfattede af sygedagpengereformen, også i

højere grad rammes af a-dagpenge reformen (på grund af den gradvise indfasning frem mod 2017)

kan det være dette, vi ser i afgangsraterne fra sygedagpenge til a-dagpenge. En anden mulighed er

naturligvis, at det skyldes sammensætningseffekter som følge af forskellene i observerbare

karakteristika, som forsvinder, når den økonometriske model betinger på disse observerbare

karakteristika ved de sygemeldte borgere.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Den overordnede overlevelseskurve i figur 5 viser, at den øgede afgang til beskæftigelse for de

reform-omfattede næsten modsvares 1-til-1 af faldet i afgangen til de øvrige destinationer,

selvforsørgelse og anden offentlig forsørgelse. Det indebærer, at nogenlunde lige stor en andel har

forladt sygedagpenge, men at flere efter reformen er afgået til beskæftigelse end før reformen,

hvor de i højere grade afgik til andre destinationer, især a-dagpenge (anden offentlig forsørgelse).

I den økonometriske analyser estimeres, hvorvidt disse forskelle kan tolkes kaursalt, eller om der

blot er tale om sammensætningseffekter.

6 Økonometrisk metode og identifikation af effekter

I denne rapport analyseres, hvordan ændringerne i sygedagpengesystemet, der trådte i kraft 1. juli

2014, har påvirket bevægelserne mellem beskæftigelse og de forskellige overførselsordninger

samt reformens konsekvens for det efterfølgende beskæftigelsesomfang. Vi koncentrerer os om

denne fase af reformen, som vi betragter som den væsentligste, og som samtidig er den, der bedst

muliggør effektmåling på grund af den længere opfølgningsperiode.

Nedenfor gennemgås metoden til estimation af effekterne af sygedagpengereformen. Vi ønsker

først at estimere effekten af reformen på afgange fra sygedagpenge til tre forskellige

destinationer: (1) beskæftigelse, (2) selvforsørgelse, og (3) anden offentlig forsørgelse.

Derefter

ønsker vi at måle effekten af reformen på afgangen fra det efterfølgende beskæftigelsesforløb.

Først diskuteres, hvilke effekter vi kan håbe at finde, når reformen er fuldt indfaset.

Direkte reformeffekt: Vi vil forvente at se en ændret afgangsrate fra sygedagpenge/jobafklaring til

beskæftigelse i perioden fra 26 uger inde i sygdomsforløbet og lidt frem på grund af det

Det var intentionen at se på flere delvise raskmeldinger og ressourceforløb, men førstnævnte destination måtte

opgives på grund af dataafgrænsningsproblemer og sidstnævnte på grund af for få afgange til denne destination.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

fremrykkede revurderingstidspunkt.

Der kan også finde ændringer sted i afgangsraterne til andet

end beskæftigelse, såsom selvforsørgelse eller anden offentlig forsørgelse.

Motivationseffekt:

Idet borgeren ved, at der skal finde en revurdering sted 26 uger inde i

sygdomsforløbet, vil det være muligt at reagere inden revurderingen skal finde sted, hvorfor en ex

ante motivationseffekt vil kunne manifestere sig.

Sekundær effekt:

Eftersom der ikke længere finder en revurdering sted efter 52 uger vil man

kunne forvente en ændret motivationseffekt og direkte effekt på afgangsraterne ude omkring 52

ugers sygedagpenge.

Langsigtet beskæftigelseseffekt: På længere sigt kan et ændret afgangsmønster fra sygedagpenge

til beskæftigelse give anledning til større eller mindre fast tilknytning til beskæftigelse end før

reformen.

Selve reformen og de direkte reformændringer, den gav anledning til er illustreret i et Lexis-

diagram i Figur 9. Diagrammet viser kalendertid ud ad førsteaksen, hvor tidspunkt 0 er tidspunktet

for den første reform-fase, 1. juli 2014. Op ad andenaksen vises varighed på sygedagpenge

(eksklusive de første fire uger), og 45 graders linjerne i figuren viser sygedagpengeforløb, som

starter på forskellige tidspunkter og derfor er eller ikke er omfattet af reformen.

Reformen træder i kraft 1. juli 2014, og før dette tidspunkt er ingen omfattet af reformen, om end

forløb der er påbegyndt inden for de seneste 21 uger før reformens ikrafttræden (svarende til

sygdomsforløb påbegyndt op til 25 uger før reformen) vil blive omfattet af fremrykningen af

revurdingeringstidspunktet efter 1. juli 2014. Ikke omfattede forløb er røde i figuren. Fra 1. juli

2014 er alle nye forløb omfattet af reformen, og det samme gælder alle de forløb, som er 21 (25)

uger eller kortere. Disse sygedagpengeforløb er gule i figuren. Når et sygedagpengeforløb er 22

(26) uger langt skal personen revurderes, og derfor bliver forløbet i figuren grønt. Det er på dette

tidspunkt, der sker noget konkret.

Det er formentlig denne effekt, som ses i analysen af STAR (2015).

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Figur 9. Lexis-diagram over sygedagpengeforløb før og efter reformen

I fravær af annonceringseffekter ville alle de røde forløb, som skifter farve på tidspunkt 0 således

blive udsat for en policy-diskontinuitet, hvis effekt man ville kunne estimere i en varighedsmodel.

Så ville den direkte effekt af reformen kunne estimeres ved hjælp af de grønne forløb,

motivationseffekten af de gule forløb, og de røde forløb ville være vores kontrolgruppe af

sygedagpengeforløb, som ikke er omfattet af reformen.

Som angivet i fodnote 1 var der imidlertid stor opmærksomhed på reformen, og alle de

sygedagpengemodtagere, som ville blive omfattet af reformen må formodes at have været

vidende herom god tid i forvejen. Det indebærer, at de røde forløb, som påbegyndtes op til og

med 21 (25) uger før reformen, også vil kunne realisere motivationseffekter. Konsekvensen af

annoncering tages der højde for ved, at personer som påbegyndte sygedagpengeforløb inden for

21 uger før reformens ikrafttræden, tillades at have haft kendskab til reformen (ved i

estimationerne at betragte disse som gule).

En yderligere komplikation kan være, at vi ikke ved, i hvilket omfang reformen blev implementeret

skarpt og med fuld fidelitet fra dag 1. 1. juli ligger i starten af sommerferien, og man kan formode,

at ikke alle jobcentre har været i stand til at mønstre den stigning af antal forløb som skal

Effektevaluering af sygedagpengereformen

revurderes midt i en ferieperiode. Dette belyses i den beskrivende analyse, og i det omfang

langsom implementering har fundet sted laves robusthedsanalyser af, hvorvidt reformeffekten

vokser med implementeringsfideliteten (over tid).

Endelig er gruppen af ledige, der er fuldt røde i figuren omfattet af reformens sekundære effekt.

Det samme gør sig gældende for de grønne og gule forløb. Men da de gule og grønne forløb har

været påvirket af reformens første fase, er det altså en selekteret gruppe blandt disse, der når

frem til uge 52, hvor reformens lempeligere aspekt træder i kraft. Det vil derfor ikke være muligt

at identificere den selvstændige effekt af forlængelsesmulighederne ikke-parametrisk ved hjælp af

disse to grupper – relativt til en uberørt kontrolgruppe, vil gruppen der når frem til uge 52 være

selekteret. Men her bidrager de røde forløb nu med identifikation. De kan således bruges i

identifikationen af den sekundære effekt, hvor denne nu identificeres ved sammenligning med

borgere, hvis sygedagpengeforløb starter tidligere end 1. juli 2013.

6.1 Competing risk varighedsanalyse

Den valgte evaluerings- og estimationsstrategi tager udgangspunkt i varighedsmodeller. Vores

datasæt indeholder alle sygdomsforløb, som påbegyndes i en periode fra primo 2013 til ultimo

2015, svarende til 1�½ år på hver side af reformen. Dette giver os adgang til at korrigere for

eventuelle sæsoneffekter i afgangsraterne, idet disse antages at være af samme størrelsesorden

på tværs af årene.

Effekten af reformen på afgangsraten fra sygedagpenge til beskæftigelse estimeres på

afgangsraten til beskæftigelse af minimum 4 ugers varighed, identificeret via eIndkomst.

I det følgende modellerer vi varigheden af sygdomsperioden, som altså er 4 uger længere end

sygedagpengeperioden. Afgangsraten fra sygedagpenge/sygemelding til beskæftigelse efter

ugers sygemelding, givet kalendertidspunktet

, hvor

= 0 angiver tidspunktet for påbegyndelse af

den første fase af reformen 1. juli 2014, de observerbare og uobserverbare karakteristika, x og v,

for borger i, betegner vi ��(��

|��

��

). Denne specificeres som en mixed proportional hazard:

Effektevaluering af sygedagpengereformen

��

��(��

)

∙

��(��

��

)

∙

��

Denne model er fuldt identificeret af de forhåndenværende data.

Herefter ønsker vi at introducere tre nye reform-effekter, som antages at variere med tid på

sygedagpenge: motivationseffekten, den direkte effekt og den sekundære effekt. Som diskuteret

ovenfor, så angiver motivationseffekten effekten på afgangsraten i de første 25 uger af

sygdomsforløbet, den direkte effekt angiver effekten på afgangsraten ved og omkring

fremrykningstidspunktet og den sekundære effekt angiver effekten af de forbedrede

forlængelsesmuligheder efter uge 52. De tre effekter angives med henholdsvis

og ��

. Bemærk

at vi tillader effekterne at variere uge for uge. Herefter ser modellen således ud:

��

��(��

)

∙

��(��

��

)

∙

��

∙!

!!"

∧

∙!

!!"

∧

∙!

!!"

∧

∙

��

Indikatorfunktionerne angiver, hvorvidt der er tale om motivations-, den direkte effekt eller den

sekundære effekt og hvorvidt vi befinder os efter reformtidspunktet. Det vil sige, den første

indikator-funktion (1

��

≤

∧

��

)

indikerer de gule forløb i Fig. 9 ovenfor, den anden

indikator-funktion

(1(��

∧

��

0))

de grønne forløb, den tredje indikator-funktion

∙

��

∧

��

angiver de røde forløb, og når de alle tre er nul, er indikerer det lange

forløb fra før 1. juli 2013.

Eftersom den første model ovenfor kan identificeres under antagelse af ensartede sæsoneffekter

på tværs af kalenderår, så kan udvidelsen af modellen identificeres og parametrene i den

estimeres under samme antagelser. I den angivne specifikation er også implicit antaget, at

reformen kom som en overraskelse, men i den foretrukne specifikation, der anvendes nedenfor,

tager vi højde for, at sygedagpengeforløb som påbegyndes indenfor 21 uger op til

reformtidspunktet (sygdomsforløb der påbegyndes indenfor 25 uger før) på et tidspunkt vil

omfattes af reformen ved at ændre marginalt på den første indikator-funktion:

��

��(��

)

∙

��(��

��

)

∙

��

∙!

!!"

∧

!!!"

∙!

!!"

∧

∙!

!!"

∧

∙

��

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Vi tillader altså, at motivationseffekten begynder før reformens ikrafttræden, mens de direkte og

sekundære effekter først kommer i reformens første uge.

Modellen ovenfor er hidtil specificeret som en single-risk model, men ved at formulere en

tilsvarende afgangsrate til 3 forskellige destinationer (beskæftigelse

��

•

, selvforsørgelse

��

•

, og anden offentlig forsørgelse

��

!"#

��

•

) er en competing risks specifikation en

forholdsvist enkel udvidelse af modellen, omend estimation af competing risks modellen

besværliggøres af de uobserverbare karakteristika

��

!,!

��

!,!

��

!"#,!

, som ikke kan antages

uafhængige på tværs af destinationer.

Udover at se på transitioner ud af sygedagpengeforløbet ser vi også på bevægelser fra

selvforsørgelse (efter endt sygedagpengeforløb) til beskæftigelse for at tage højde for at nogle

personer kan ’løbe tør’ for sygedagpenge og efterfølgende finde beskæftigelse. Dette gøres ved at

respecificere vores hovedligning, så denne måler tid fra sygemelding til beskæftigelse og ved at

tilføje en tidsvarierende indikatorfunktion i ligningen for hazarden ind i beskæftigelse (��

��

•

der indikerer at personen ikke længere modtager sygedagpenge men ej heller er på anden

offentlig forsørgelse:

��

��(��

)

∙

��(��

��

)

∙

��

∙!

!!"

∧

��

’tænder’, hvis personen overgår til selvforsørgelse og vi tillader derved, at overgangen til

beskæftigelse bliver afhængig af denne hændelse.

Endelig kigger vi på reform-effekter på det efterfølgende beskæftigelsesforløb. Dette gør vi, fordi

man kunne forvente, at en evt. effekt på afgangsraten til beskæftigelse også ville have

konsekvenser for stabiliteten af det efterfølgende beskæftigelsesforløb. Effekten kan både tænkes

positiv, det vil sige forlænge det efterfølgende beskæftigelsesforløb, og negativ, det vil sige

forkorte det efterfølgende forløb. Det første kunne ske, hvis en højere afgangsrate fra

!!!"

∙!

!!"

∧

∙!

!!"

∧

∙

��

Effektevaluering af sygedagpengereformen

sygedagpenge som følge af reformen forøger chancerne for, at den sygemeldte borger kommer

tilbage til samme arbejdsgiver og derved ikke miste vigtig virksomhedsspecifikke kompetencer og

human kapital. Eller hvis der er er en negativ konsekvens af længden af sygedagpengeforløbet på

beskæftigelsen. Det andet kunne ske, hvis reformen har strammet så meget, at sygemeldte føler

sig tvunget ud i ustabile jobs og beskæftigelsesforløb. Derfor estimeres også effekten af reformen

på varigheden af evt. efterfølgende beskæftigelse.

Vi estimerer alle modellens specificerede afgangsrater simultant ved hjælp af maximum likelihood

og specificerer en fælles diskret fordeling for de uobserverbare karakteristika. Ved at forøge

antallet af støttepunkter i fordelingen for de uobserverbare karakteristika kan en vilkårlig

kontinuert fordeling approksimeres, og der kan estimeres en ikke-parametrisk maximum

likelihood model (NPMLE, se Heckman & Singer, 1984) i multi-state competing risks modellen.

Denne model tager således også højde for uobserveret heterogenitet, hvilket er nødvendigt på

grund af dynamisk selektion; selv om to populationer af sygedagpengemodtagere (fx de der bliver

syge omkring sommerferien i henholdsvis 2013 og 2014) er næsten identiske på tidspunktet for

påbegyndelsen af deres sygedagpengeforløb, så vil selve reformen påvirke deres afgangsrate fra

sygedagpenge, hvilket indebærer at gruppen af tilbageværende sygemeldte efter 20 eller 30 uger

ikke nødvendigvis vil være identiske, heller ikke med hensyn til uobserverbare karakteristika.

7 Resultater

I dette afsnit præsenteres først de overordnede resultater af estimationen på det fulde datasæt.

Resultaterne præsenteres for overskuelighedens skyld i figurer, mens de fulde

estimationsresultater kan erhverves fra rapportens forfattere. Dernæst præsenteres resultaterne

opdelt på en lang række undergrupper for at undersøge, om reformen havde varierende effekter

på tværs af befolkningsgrupper. For at gøre vores model tilstrækkelig fleksibel, har vi ladet vores

baseline hazard bestå af 23 mindre linjestykker med varierende længder, med finest inddeling

inde omkring de varigheder, hvor reformen forventes at have særlig stor effekt (ugerne 21-32).

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Den efterfølgende beskæftigelseshazard er modelleret med 16 linjestykker. Modellens parametre

er som nævnt estimeret ved hjælp af en ikke-parametrisk maksimum likelihood estimator.

Vi studerer effekten af reformen på hazarden ud af sygedagpenge og over i enten beskæftigelse,

selvforsørgelse eller andre offentlig overførsler samt effekten af reformen på hazarden ud af det

efterfølgende beskæftigelsesforløb. Parameterestimaterne fra modellerne er ikke direkte

sammenlignelige med effekter fra standard evalueringslitteratur. Vi rapporterer derfor også

reformens effekter på de forskellige forventede varigheder.

7.1 Overordnede resultater

Effekten af sygedagpengereformen på overgangen fra sygedagpenge til beskæftigelse vises i figur

10 og 11 nedenfor. Figur 10 viser effekt på afgangsraten, mens figur 11 viser effekten i

overlevelsesfunktionen.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Figur 10. Overgangsraten fra sygedagpenge til beskæftigelse for de reform-omfattede (blå) og de

ej-omfattede (røde).

Hazard ind i beskæftigelse

0,07

0,06

0,05

Hazard ind i beskæftigelse

0,04

0,03

0,02

0,01

11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 95 97 99

Uger siden start på sygedagpengeforløb

HazNonTreat

HazTreat

De stiplede linjer angiver 95 % konfidensintervaller for afgangsraterne. Afgangsraterne for den

reform-omfattede gruppe og den ej-omfattede er stort set sammenfaldende indtil 25 uger inde i

sygdomsforløbet (svarende til 22 uger inde i sygedagpengeforløbet). Herefter er der i 18 uger en

signifikant større afgangsrate for de reform-omfattede, hvilket formentlig skyldes det fremrykkede

tidspunkt for revurderingen. Stigningen er på 1 – 1 �½ %-points i de uger med størst effekt og

falder til under �½%-point per uge frem mod uge 43. Herefter er der mindre forskelle mellem de to

afgangsrater for de reform-omfattede og de ej-omfattede frem til 56 uger, hvor der er en

signifikant negativ effekt af reformen i størrelsesordenen �½-1 %-point i 15 ugers tid. Dette skyldes

formentlig, at der ikke længere sker en revurdering efter 52 ugers sygedagpenge (56 ugers

sygdom). Det er også værd at bemærke, at selv om de to effekter ser ud til at være af nogenlunde

samme størrelsesorden, så påvirker den positive effekt efter 25 uger en større gruppe end den

negative effekt efter 56 uger, hvilket ses i overlevelsesfunktionerne nedenfor.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Figur 11. Overlevelsesfunktionerne på sygedagpenge.

De stiplede linjer (konfidensintervallerne) ligger her så tæt på de estimerede overlevelseskurver,

at de er umulige at skelne. Dette skyldes, at modellen er estimeret på så mange observationer, at

der ikke er stor usikkerhed om overlevelseskurvernes beliggenhed. Overlevelsesfunktionen

omfatter effekterne på alle afgange, både til beskæftigelse, selvforsørgelse og anden offentlig

forsørgelse, og angiver således effekten på andelen af tilbageværende på sygedagpenge. De ses,

at der opstår en statistisk signifikant effekt efter godt 25 uger, hvorefter den reform-omfattede

gruppe har en lavere andel, som fortsat er på sygedagpenge. Forskellen forbliver statistisk

signifikant indtil omkring 57 uger, hvorefter den forøgede afgang til både beskæftigelse og anden

offentlig forsørgelse for de ej reform-omfattede indebærer, at de to overlevelseskurver kortvarigt

igen ikke er signifikant forskellige. Herefter falder overlevelseskurven for de ej-omfattede, så

overlevelseskurven på sygedagpenge for denne gruppe bliver signifikant lavere end for de

omfattede.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Reformen har således haft en effekt på afgangen til beskæftigelse omkring et halvt år inde i

sygedagpengeforløbet, som indebærer at de reform-omfattede har haft en hurtigere afgang og

derfor i gennemsnit må have tilbragt kortere tid på sygedagpenge end de ej reform-omfattede.

Efter et år vender dette, så der herefter er flere reform-omfattede, der stadig er på sygedagpenge.

Hvilken en af de to effekter, der har det største bidrag til den samlede effekt vender vi tilbage til.

Herefter ser vi på effekterne af sygedagpengereformen på afgangen fra efterfølgende

beskæftigelse. Disse vises nedenfor i figur 12 og figur 13.

Figur 12. Afgangsraten fra beskæftigelse for de reform-omfattede og de ej-omfattede.

Vi finder, at sygedagpengereformen har medført lavere efterfølgende afgangsrate fra

beskæftigelse. Dette er naturligvis godt, da det indebærer at den hurtigere tilbagevenden til

beskæftigelse, som sås i figur 10 og 11 ovenfor, også medfører en mere stabil efterfølgende

beskæftigelse. Forskellen i afgangsraten er til stede allerede efter et par måneder i beskæftigelse,

omend den kun er statistisk signifikant fra omkring 20 ugers beskæftigelse og fremefter. Man

kunne have frygtet en modsat effekt, nemlig at hvis de sygemeldte borgere var kommet ’for

Effektevaluering af sygedagpengereformen

tidligt’ tilbage til jobbet, så ville det have affødt øget efterfølgende afgang til sygedagpenge eller

ledighed, men det modsatte ser ud til at være tilfældet her. Dette resultat må dog tages med det

forbehold, at vi ikke kender den generelle udvikling i beskæftigelsesvarigheder over tid, så vi kan

ikke vurdere, om der er en evt. forbedring i konjunkturerne, som trækker i samme retning som

reform-effekten. Imod dette taler, at vi ikke fandt generelle reformeffekter på hazarden ud af

sygedagpenge men kun effekter de steder, hvor reformen havde ’bid’. Hvis de fundne positive

reformeffekter på den efterfølgende beskæftigelse alene skyldes forbedringer i konjunkturerne, så

skal disse forbedringer virke meget specifikt: Konjunkturforbedringerne vil således kun påvirke

varigheden af beskæftigelsesforløbene og ikke den generelle varighed af sygedagpengeforløbet.

Figur 13. Overlevelsesfunktionerne i beskæftigelse.

Overlevelsesfunktionerne afspejler den akkumulerede virkning på afgangsraten ud af

beskæftigelse. Der er først efter knap to år i beskæftigelse en signifikant højere andel

tilbageværende i beskæftigelse blandt de reform-omfattede end blandt de ej omfattede. Ved

datavinduets udløb efter 100 uger er der er en forskel på et par %-points.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Opsummerende

viser

overordnede

effektanalyser

altså

gunstige

effekter

sygedagpengereformen målt på den kortsigtede afgangsrate fra sygedagpenge til beskæftigelse

(efter 25 uger), på afgangsraten ud af beskæftigelse og den tilhørende overlevelseskurve, mens

der er en negativ effekt efter 52 uger på sygedagpenge. Vi har også estimeret effekter på afgang til

selvforsørgelse og anden offentlig overførsel, men som vist i figur 7 og 8 er afgangsraterne til disse

destinationer meget små, hvorfor de ikke har nogen praktisk betydning. De er derfor ikke

afrapporteret fuldt her, men blot kort i tabel 2 og 3 nedenfor. Vi vender i et senere afsnit tilbage til

effekterne på de forventede varigheder, som jo omfatter også disse effekter.

Tabel 2 indeholder reform-koefficientestimatet på hazard’en ud af sygedagpenge i uge 29 og ind i

de respektive destinationer for de 27 konstellationer af vores data (kolonne 2-4) og

koefficientestimatet på hazard’en ud af beskæftigelse for den gruppe af sygedagpengemodtagere,

som efter reformen forlod sygedagpenge i ’reformugerne’ 22-32 (kolonne 5). De første tre

kolonner giver således den estimerede proportionale forskydning op (>1) eller ned (<1) af

hazard’en ud af sygedagpenge i en af de uger, der har særligt ’bid’, jf. figur 4, 7 og 10 ovenfor. Den

sidste kolonne indeholder estimater på, om den gruppe, der efter reformen var mere tilbøjelig til

at forlade sygedagpenge og genindtræde på arbejdsmarkedet, kom tilbage til beskæftigelse, der

var mindre stabil end lignende personer før reformen. Det vil sige, at en signifikant effekt over 1

indikerer en forkortelse af det efterfølgende beskæftigelsesforløb som følge af reformen for de

individer, der forlod sygedagpenge i ugerne 22-32, mens en signifikant effekt under 1 indikerer at

samme type individ kom ud i mere stabil beskæftigelse. Konsekvenserne af reformen på

sygedagpengeforløb med varigheder over 52 uger er tabuleret i Tabel 3.

For gruppen af sygedagpengemodtagere samlet set ser vi statistisk signifikant skift opad (>1) i den

proportionale hazard ud af sygedagpenge i uge 29 af sygedagpengeforløbet som følge af

reformen. Særligt koefficient-estimatet på hazarden over i selvforsørgelse er stor og mere end

fordobles her. Bemærk dog også, at jf. figur 7 ovenfor, så er dette en meget sjælden begivenhed

med en ugentligt hazard på langt under 1%. Så der skal ganske få transitioner til at forskyde denne

parameter betragteligt. Det samme gør sig gældende for koefficient-estimatet for hazarden over i

Effektevaluering af sygedagpengereformen

anden offentlig forsørgelse, der stiger 83% i uge 29 som følge af reformen men fra et meget lavt

niveau, jf. figur 8. Koefficientestimatet på 1,42 for hazarden ud af beskæftigelse svarer til det

proportionale skift, der ses i figur 10 for uge 29 (fra en smule under 0,03 til et stykke over 0,04).

Endelig er der ikke nogen signifikant effekt på koefficientestimatet ud af beskæftigelse, for den

gruppe. Parameteren bestemmes forholdsvist præcis med en standard fejl på 0,03, så det er et

relativt præcis nul-effekt vi finder.

For det første vil det sige, at overordnet se, så hverken

forkortede eller forlængede reformen det efterfølgende beskæftigelsesforløb for den gruppe af

borgere, der forlod sygedagpenge i særligt stort omfang i ugerne 22-32. For det andet, så må de

overordnede positive beskæftigelseseffekter fra figur 12 og 13 for hele populationen af påvirkede

borgere og ikke kun fra gruppen, der forlod sygedagpenge i ugerne 22-32.

Effekten identificeres via forskellen i de 10%-point af populationen i figur 11, der ikke ”overlever” fra uge 22 til uge

32.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Tabel 2. Proportionale ændringer i hazarder som følge af reformen, udvalgte effekter.

Gruppe

Samlet

Mænd

Kvinder

Alder

Alder < 30

30 <= Alder <= 55

Alder > 55

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Andel beskæftigelse tidligere 3 år

0% - 24.9%

25% - 94.9%

95% - 100%

Fra sygedagpenge i uge 29 ind i …

Beskæf-

Selv-

Anden off.

tigelse

forsørgelse forsørgelse

1,420

(0,075)

1,542

(0,131)

1,382

(0,094)

1,706

(0,375)

1,392

(0,092)

1,435

(0,142)

1,465

(0,139)

1,360

(0,193)

1,539

(0,186)

1,562

(0,17)

1,103

(0,180)

2,483

(0,583)

1,294

(0,139)

1,429

(0,094)

1,493

(0,113)

1,346

(0,113)

1,317

(0,608)

1,341

(0,408)

1,421

2,090

(0,412)

1,801

(0,508)

2,520

(0,742)

2,123

(0,942)

2,814

(0,819)

1,221

(0,444)

2,359

(0,752)

1,790

(0,923)

2,394

(1,094)

2,673

(1,309)

4,071

(4,778)

9,610

(7,243)

1,392

(0,371)

2,231

(0,834)

2,100

(0,498)

1,920

(1,188)

9,400

(7,633)

0,908

(1,374)

0,926

1,832

(0,192)

2,376

(0,398)

1,543

(0,214)

1,648

(0,466)

1,744

(0,227)

1,863

(0,433)

2,182

(0,415)

2,805

(0,788)

1,569

(0,360)

1,618

(0,367)

1,589

(0,517)

2,169

(0,460)

0,720

(0,90)

2,003

(0,369)

2,136

(0,295)

1,344

(0,337)

1,914

(1,770)

5,030

(3,201)

1,830

Ud af

Beskæftigelse

1,042

(0,030)

1,136

(0,052)

0,979

(0,044)

0,942

(0,075)

0,994

(0,037)

1,250

(0,081)

1,035

(0,050)

1,216

(0,099)

1,031

(0,067)

1,082

(0,068)

1,097

(0,095)

0,954

(0,061)

1,083

(0,050)

1,044

(0,040)

1,050

(0,042)

1,083

(0,048)

1,230

(0,318)

1,150

(0,187)

1,038

Sektor

Private

Offentlige

A-kasse

Byggefag

Metal

Gule

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Fremstilling

Teknisk funktionærer

Funktionærer, tjenestemænd mm.

Akademikere

FOA

Selvstændige

Ikke forsikret

(0,227)

1,215

(0,205)

1,221

(0,261)

1,538

(0253)

1,334

(0,138)

1,549

(0,269)

1,163

(0,195)

1,800

(0,346)

1,554

(0,927)

(0,469)

1,312

(0,537)

1,287

(0,984)

0,642

(0,605)

6,262

(4,770)

4,044

(4,539)

4,625

(2,348)

2,270

(1,394)

5,388

(4,178)

(0,440)

2,372

(0,602)

2,003

(0,865)

1,337

(0,375)

1,489

(0,394)

1,500

(0,652)

1,413

(0,658)

1,824

(0,606)

9,799

(10,484)

(0,086)

1,114

(0,093)

1,105

(0,131)

1,081

(0,097)

0,940

(0,055)

0,962

(0,094)

1,072

(0,095)

1,190

(0,121)

0,945

(0,282)

Note: Egne beregninger. Asymptotiske standardfejl er angivet i parenteser. Effekter fremhævet med fed skrift angiver,

at tallet er statistisk signifikant forskellig fra 1 på et 5%-niveau. De første tre kolonner angiver størrelsen af skiftet i

hazard’en ud af sygedagpenge i uge 29 som følge af reformen. Den sidste kolonne angiver størrelsen af skiftet i

hazard’en ud af efterfølgende beskæftigelse for den gruppe, der forlod sygedagpenge i uge 22-32 af deres forløb efter

reformen.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Tabel 3. Proportionale ændringer i hazarder som følge af reformen, udvalgte effekter.

Gruppe

Samlet

Mænd

Kvinder

Alder

Alder < 30

30 <= Alder <= 55

Alder > 55

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Andel beskæftigelse tidligere 3 år

0% - 24.9%

25% - 94.9%

95% - 100%

Fra sygedagpenge i uge 57-60 ind i …

Beskæf-

tigelse

Selv-forsørgelse Anden off. forsørgelse

0,653

(0,049)

0,626

(0,080)

0,677

(0,065)

0,548

(0,195)

0,700

(0,066)

0,613

(0,081)

0,597

(0,089)

0,761

(0,164)

0,695

(0,132)

0,671

(0,108)

0,918

(0,201)

0,440

(0,129)

0,641

(0,121)

0,747

(0,074)

0,706

(0,080)

0,818

(0,114)

0,238

(0,305)

0,762

(0,361)

0,733

0,407

(0,066)

0,368

(0,102)

0,361

(0,085)

0,422

(0,204)

0,374

(0,083)

0,544

(0,154)

0,142

(0,061)

0,315

(0,158)

0,436

(0,215)

0,398

(0,168)

1,390

(0,804)

0,317

(0,153)

0,351

(0,117)

0,292

(0,089)

0,303

(0,080)

0,462

(0,190)

•

0,347

(0,422)

0,349

0,285

(0,031)

0,383

(0,066)

0,221

(0,034)

0,313

(0,090)

0,292

(0,040)

0,281

(0,061)

0,239

(0,058)

0,345

(0,098)

0,557

(0,142)

0,408

(0,098)

0,405

(0,137)

0,261

(0,071)

0,359

(0,066)

0,427

(0,073)

0,395

(0,062)

0,414

(0,096)

0,171

(0,188)

0,397

(0,169)

0,264

Sektor

Private

Offentlige

A-kasse

Byggefag

Metal

Gule

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Fremstilling

Teknisk funktionærer

Funktionærer, tjenestemænd mm.

Akademikere

FOA

Selvstændige

Ikke forsikret

(0,166)

0,751

(0,180)

0,762

(0,219)

0,527

(0,136)

0,667

(0,096)

0,827

(0,187)

0,746

(0,212)

0,366

(0,093)

1,133

(0,923)

(0,198)

0,595

(0,215)

0,473

(0,401)

0,698

(0,330)

0,411

(0,167)

0,093

(0,100)

0,311

(0,212)

0,356

(0,203)

0,383

(0,339)

(0,074)

0,236

(0,069)

0,427

(0,156)

0,567

(0,172)

0,402

(0,104)

0,262

(0,117)

0,320

(0,104)

0,079

(0,048)

0,113

(0,118)

Note: Egne beregninger. Asymptotiske standardfejl er angivet i parenteser. Effekter fremhævet med fed skrift angiver,

at tallet er statistisk signifikant forskellig fra 1 på et 5%-niveau. Tallene angiver størrelsen af skiftet i hazard’en ud af

sygedagpenge i ugerne 57-60 som følge af reformen. En

•

angiver, at effekten ikke kunne identificeres pga.

datamangel.

7.2 Resultater opdelt på undergrupper

I dette afsnit rapporterer vi effekter opdelt i forskellige dimensioner; køn, alder, region, omfang af

tidligere beskæftigelse, og sektor. Estimationerne er også foretaget separat for 10 a-kasser eller

grupper af a-kasser samt ikke-forsikrede, men her er resultaterne sjældent signifikante på grund af

færre observationer i grupperne. Disse resultater sammenfattes derfor udelukkende i afsnit 7.3,

hvor vi beregner effekter på forventede varigheder.

Resultater opdelt på køn

I figur B1-B4 vises effekterne for mænd, og i figur B5-B8 vises effekterne for kvinder.

Det ses, at effekterne på afgangsraten fra sygedagpenge til beskæftigelse er af nogenlunde samme

størrelsesorden som de overordnede effekter, og tilsvarende kun varer i omkring 6 uger, fra uge

26-32. Der ses også for både mænd og kvinder en negativ effekt fra omkring 56 uger på

sygedagpenge.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

For overlevelseskurven på sygedagpenge ses igen en lille, men signifikant effekt fra omkring godt

26 uger til omkring 52 uger på sygedagpenge.

For så vidt angår afgangsraten fra beskæftigelse, så er der igen samme overordnede mønster,

nemlig at afgangsraterne er lavere for de reform-omfattede end for de ej omfattede, svarende til

at de reform-omfattede har mere stabil beskæftigelse. Forskellen i afgangsraterne er dog kun

statistisk signifikant i enkelte korte tidsperioder. Til gengæld ses, ganske som for de overordnede

effekter, en akkumulerende effekt på overlevelseskurven – andelen som forbliver beskæftigede.

For mænd er effekten signifikant efter omkring 40 ugers beskæftigelse, mens den for kvinder kun

lige når at blive borderline signifikant efter 65 ugers beskæftigelse.

Effekter opdelt på alder

Figur B9-B12 viser effekterne for personer under 30, figur B13-B16 for personer mellem 30 og 54,

mens figur B17-B20 viser effekterne for personer på 55 år og derover.

Ser vi først på hazard’en fra sygedagpenge til beskæftigelse, så finder vi for personer under 30 en

ret stor og positiv, men ikke signifikant effekt omkring uge 26-32, mens den negative effekt efter

56 uger heller ikke er signifikant. For personer mellem 30 og 54 finder vi en effekt svarende til den

overordnede effekt, mens vi for personer på 55 og derover finder en lidt mindre positiv effekt i

ugerne 26-32 og en lidt større negativ effekt ude efter 56 uger på sygedagpenge. Det kunne

således antyde, at de yngre reagerer mere positivt på sygedagpengereformen end de ældre.

Når vi ser på overlevelseskurven på sygedagpenge tegner sig nogenlunde samme mønster; der er

den største effekt på overlevelseskurven for de yngre, men den er ikke statistisk signifikant. Det er

den for de midaldrende, mens den også kun er borderline signifikant for de ældre.

Betragtes i stedet afgangsraten fra beskæftigelse og de tilhørende overlevelseskurver, så finder vi,

at effekten er af nogenlunde samme størrelsesorden for alle tre aldersgrupper, men igen kun

statistisk signifikant for de midaldrende.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Opsummerende finder vi altså ikke store forskelle i de tre aldersgruppers reaktionsmønstre på

sygedagpengereformen.

Effekter opdelt på regioner

I dette afsnit vises effekterne af sygedagpengereformen opdelt på regioner. Figur B21-B24 viser

effekterne i region hovedstaden, figur B25-B28 viser effekterne i region Sjælland, figur B29-B32 i

Syddanmark, figur B33-B36 i region Midtjylland, og endelig vises resultaterne for region

Nordjylland i figur B37-B40.

Ser vi først på afgangsraterne fra sygedagpenge til beskæftigelse, så finder vi signifikante positive

effekter i region Midtjylland, mens der er positive effekter at spore, om end mindre signifikante, i

Hovedstadsregionen, Sjælland og Syddanmark. I Nordjylland, derimod, er der ikke nævneværdige

effekter af sygedagpengereformen på afgangsraten fra sygedagpenge til beskæftigelse.

Når vi inkluderer alle afgange fra sygedagpenge og ser på andelen af tilbageværende på

sygedagpenge, så finder vi signifikante forskelle blandt de der er omfattet af reformen,

sammenlignet med de der ikke er, i region Midtjylland og til dels i Syddanmark, insignifikante

forskelle i Hovedstadsregionen og Sjælland, mens overlevelseskurven for de to grupper er

sammenfaldende i Nordjylland.

Ser vi på afgangsraterne fra den efterfølgende beskæftigelse og de tilhørende overlevelseskurver,

så finder vi stort set ikke signifikante effekter af sygedagpengereformen på nær i korte

tidsintervaller i enkelte regioner. I region Sjælland giver det sig udslag i signifikant forskellige

overlevelseskurver efter godt 60 ugers beskæftigelse i den forstand at de reform omfattede har

mere stabil beskæftigelse, men for de øvrige regioner er der ingen signifikante forskelle mellem de

reformomfattede og de ej omfattede. Det er dog tilfældet i alle regioner, at de reform omfattede

har marginalt mere stabil beskæftigelse.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Effekter opdelt på foregående beskæftigelsesomfang

Her opdeles de sygemeldte efter deres forudgående beskæftigelsesomfang de seneste tre år;

mindre end 25% beskæftigelse (figur B41-B44), 25-95% beskæftigelse (figur B45-B48) og fuld

(>95%) beskæftigelse (figur B49-B52).

Når vi ser på afgangen fra sygedagpenge til beskæftigelse, finder vi nogle interessante mønstre.

For de med lavest foregående beskæftigelse finder vi kun signifikante effekter reformeffekter

meget tidligt i sygedagpengeforløbet, hvilket er svært at forklare. For de med mest foregående

beskæftigelse finder vi, at afgangsraten til beskæftigelse slet ikke falder, men vokser over tid, og

samtidig ser vi ret store reformeffekter. Når vi betragter overlevelseskurven på sygedagpenge ser

vi den største effekt på de med mindst beskæftigelse, hvilket er overraskende set i lyset af

effekterne på afgangsraterne til beskæftigelse. Det skyldes imidlertid forøget overgang til især

arbejdsløshedsdagpenge og i et vist omfang også selvforsørgelse. For de med mest foregående

beskæftigelse opstår effekterne gradvist omkring uge 30 og fremefter, og de tenderer til at

forsvinde igen, da overlevelseskurven nærmer sig nul for denne grupper efter 60 uger.

Når vi ser på afgangsrater og overlevelsesfunktionen i den efterfølgende beskæftigelse finder vi

gunstige effekter for alle tre grupper, men de er størst og mest signifikante for gruppen med 25-

95% forudgående beskæftigelse.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Effekter opdelt på sektor

Når vi opdeler sygedagpengeforløbene efter om den sygemeldte var offentligt (figur B53-B56) eller

privat ansat (figur B57-B60) før sin sygemelding, finder vi, at effekten af sygedagpengereformen på

afgangsraten tilbage i beskæftigelse ser ud til at være en smule større for de privat ansatte.

Stigningen omkring 26. uge er væsentligt større for de privat ansatte, og ser vi på

overlevelseskurven på sygedagpenge ses også en signifikant forskel på de der er omfattet af

reformen og de ej omfattede for de privat ansatte, mens vi for de offentligt ansatte se ren lille,

men signifikant forskel, som ikke kan forklares med afgang til beskæftigelse, men som i stedet

skyldes en øget overgang til både selvforsørgelse og anden offentlig forsørgelse for de reform

omfattede.

Betragtes vi afgangsraten fra efterfølgende beskæftigelse, så ser vi ikke nogen effekt af

sygedagpengereformen for de offentligt ansatte, men vi for de privat ansatte ser en relativt kraftig

effekt, som vokser til omkring 5%-points efter 65 ugers beskæftigelse. De privat ansatte har altså

væsentligt mere stabil beskæftigelse som følge af sygedagpengereformen.

7.3 Forventede varigheder

I dette afsnit sammenfatter vi vore resultater fra afsnittene ovenfor ved at beregne effekter af

sygedagpengereformen på de forventede varigheder på sygedagpenge og i efterfølgende

beskæftigelse. De forventede varigheder er betinget på, at sygedagpengeforløb er beregnet som

arealet under overlevelseskurven til og med 100 ugers på sygedagpenge, svarende til at den

forventede varighed er betinget på, at den er kortere end 100 uger. Yderligere er der betinget på

afgang til beskæftigelse, så det er en forventet varighed til beskæftigelse, der er tale om. Den

forventede varighed for beskæftigelsesforløb er ligeledes betinget på at de er kortere end 100

uger.

I Tabel 4 neden for angives de beregnede betingede forventede varigheder på sygedagpenge indtil

beskæftigelse. Samlet set ses, at sygedagpengeforløbene (fraset de på over 100 uger) har en

forventet varighed knap 20 uger for både de der var omfattede af sygedagpengereformen og for

Effektevaluering af sygedagpengereformen

de ej omfattede. Sygedagpengereformen har givet anledning til en signifikant forkortelse af

sygedagpengeforløbene på knap 0,3 uger, svarende til en forkortelse på 1,5%.

For mænd er forkortelsen næsten på �½ uge, mens den er insignifikant for kvinder. Af øvrige

markante resultater finder vi effekter på �½-1 uge i region Syddanmark og Midtjylland, for personer

uden fuld forudgående beskæftigelse de seneste tre år, samt for privat ansatte.

Ser på resultaterne opdelt på a-kasser finder vi kun signifikante effekter for fremstillingsfagene og

selvstændige. For de øvrige a-kasser er usikkerheden på de estimerede effekter enten meget stor

eller effekterne er meget små.

I tabel 5 vises de forventede varigheder i et eventuelt efterfølgende beskæftigelsesforløb og

effekterne herpå.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Tabel 4. Forventede varigheder af sygedagpengeforløb og effekter herpå.

Fra sygedagpenge ind i beskæftigelse

Gruppe

Samlet

Køn

Mænd

Kvinder

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Andel

beskæftigelse

tidligere 3 år

0% - 24.9%

25% - 94.9%

95% - 100%

Omfattede

23,5

effekt

-3,9

omfattede

24,5

Effekt

-0,950

L95

U95

-1,228

-0,662

-5,5

-2,6

23,6

23,7

24,9

24,4

-1,359

-0,625

-1,770

-0,982

-0,969

-0,311

-2,9

-1,4

-4,0

-5,6

-3,5

22,6

22,5

24,0

25,9

22,4

23,3

22,8

25,0

27,5

23,2

-0,665

-0,320

-0,992

-1,547

-0,818

-1,169

-0,152

-1,021

0,409

-1,606

-0,301

-2,155

-0,874

-1,630

0,102

-7,6

-6,0

0,3

44,2

28,9

17,5

47,8

30,8

17,5

-3,640

-1,836

0,056

-4,927

-2,198

-2,491

-1,156

-0,206

0,321

Sektor

Private

Offentlige

-3,2

0,1

25,4

18,3

26,3

18,3

-0,844

0,026

-1,252

-0,418

-0,356

0,426

Note:

effekter fremhævet med fed skrift er statistisk signifikant forskellige for nul på et

konventionelt 5%-niveau.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Tabel 5. Forventede varigheder af beskæftigelsesforløb og effekter herpå.

Gruppe

Samlet

Køn

Mænd

Kvinder

Alder

Alder < 30

30 <= Alder <= 55

Alder > 55

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Andel beskæftigelse tidligere 3 år

0% - 24.9%

25% - 94.9%

95% - 100%

Ud af beskæftigelse

effekt Omfattede Ej omfattede Forskel L95 U95

1,9

2,9

1,1

2,8

2,0

1,6

3,8

1,0

2,4

0,8

2,0

3,3

1,5

2,4

1,6

12,5

3,2

0,5

3,1

4,2

0,7

1,6

0,8

1,5

1,9

4,2

68,1

68,8

69,0

45,0

71,5

73,5

69,7

73,3

69,4

70,7

71,6

55,8

56,0

69,3

69,7

71,4

67,3

72,9

64,1

66,3

70,0

68,8

73,0

71,1

70,2

69,6

60,9

66,8

68,3

43,8

70,1

72,1

68,6

70,6

68,7

69,0

71,0

54,7

54,2

68,3

68,1

70,3

59,8

70,6

63,8

64,3

67,2

68,4

71,8

70,5

69,1

68,4

58,4

1,3

1,9

0,7

1,2

1,4

1,5

1,1

2,7

0,665

1,680

0,551

1,068

1,772

1,054

1,617

1,122

7,478

2,291

0,308

2,001

2,811

0,488

1,158

0,554

1,063

1,272

2,452

0,667 1,909

0,809 2,970

-0,258 1,680

-0,484 3,028

0,689 2,112

0,300 2,678

0,300 2,249

1,405 4,261

-0,344 1,965

0,696 3,027

-0,839 2,317

-1,234 2,995

0,391 2,866

0,172 1,863

0,779 2,349

0,229 1,921

Sektor

Private

Offentlige

A-kasse

Byggefag

Metal

Gule

Fremstilling

Teknisk funktionærer

Funktionærer, tjenestemænd mm.

Akademikere

FOA

Selvstændige

Ikke forsikrede

-1,292 2,355

0,085 2,414

-0,559 3,648

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Overordnet har sygedagpengereformen bidraget til at forlænge beskæftigelsesforløb med knap 1�½

uge, svarende til et par procent. Effekten er statistisk signifikant.

Ser vi på effekterne for forskellige undergrupper finder vi gunstige, men dog ikke signifikante,

effekter for alle grupper. De største signifikante effekter findes for mænd, personer mellem 31 og

55, personer bosat i region Sjælland eller Midtjylland, personer med mellem 25% og 95%

beskæftigelsesomfang inden for de seneste tre år, ansatte i den private sektor, samt medlemmer

af byggefagenes, fremstillingsfagenes eller selvstændiges a-kasser.

7.4 Opsummering og diskussion

Vi finder gunstige effekter af sygedagpengereformen både på overgangsraten fra sygedagpenge til

beskæftigelse, på varigheden af sygedagpengeforløb, og på den efterfølgende beskæftigelses

stabilitet. Vi finder indikationer af ex ante (motivations-) effekter i ugerne op til uge 26, så selve

udsigten til den fremrykkede vurdering ser ud til at have påvirket afgangsraten til beskæftigelse en

smule. De største effekter ses dog i ugerne efter uge 26. Det må således konkluderes, at det er

selve fremrykningen af tidspunktet for revurderingen, som har påvirket afgangen til beskæftigelse

mest. Den tidligere afgang til beskæftigelse har så forårsaget, at de efterfølgende

beskæftigelsesforløb er blevet mere stabile.

Effekterne på forventede varigheder er ikke voldsomt store procentuelt, men til gengæld finder vi

dem der, hvor vi ville forvente at finde dem, nemlig efter omkring 26 , 52 og 95 uger på

sygedagpenge. Vi har derfor stor tiltro til at vi faktisk har estimeret effekterne af

sygedagpengereformen og ikke en spuriøs konjunktur- eller anden kalendertids-effekt, som

formentlig ikke kun ville have påvirket afgangsraterne omkring uge 26.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Referencer

Ashenfelter, O. & R. Layard, eds., (1986).

Handbook of Labor Economics,

vols. 1-2. Amsterdam:

North-Holland.

Ashenfelter, O. & D. Card, eds., (1999). Handbook of Labor Economics, vol. 3. Amsterdam: North-

Holland.

Ashenfelter, O. & D. Cards, eds., (2011). Handbook of Labor Economics, vol. 4. Amsterdam: North-

Holland.

Dansk Økonomi, efterår 2014. De Økonomiske Råd.

Engström, P., P. Hägglund & P. Johansson (2015): ”Early Interventions and Disability Insurance:

Experience from a Field Experiment”, Economic Journal, doi: 10.1111/ecoj.12310

Hartman, L., P. Hesselius & P. Johansson (2013): ”Effects of Eligibility Screening in the Sickness

Insurances: Evidens from a Field Experiment”, Labour Economics, 20, 48-56.

Heckman, J. J. & B. Singer (1984), A Method for Minimizing the Impact of Distributional

Assumptions in Econometric Models for Duration Data. Econometrica, Vol. 52, 271-320.

Henrekson, M. & M. Persson (2004): ”The Effects of Sick Leave of Changes in the Sickness

Insurance System”, Journal of Labor Economics, 22, 87-113.

Hermansen, M. N. (2014), Effekten af en toårig dagpengeperiode på beskæftigelse og ledighed: En

foreløbig evaluering af dagpengereformen. De Økonomiske Råd. Arbejdspapir 2014:03.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Hesselius, P., J.P. Nillson & P. Johansson (2009): ”Sick of Your Colleagues’ Absence?”,

Journal of

European Economic Association, 7, 583-594.

Hägglund, P. (2013): ”Do Time Limits in the Sickness Insurance System Increase Return to Work?”,

Empirical Economics,45, 567-582.

Høgelund, J., A. Holm, & J. McIntosh (2010): ”Does Graded Return-to-Work Improve Sick-Listed

Workers’ Chance of Returning to Regular Working Hours?”, Journal of Health Economics, 29, 158-

169.

Johansson, P. & E. Lindahl (2013): ”Can Sickness Absence be Affected by Information Meetings?

Evidence from a Social Experiment”, Empirical Economics, 44, 1673-1695.

Johansson, P. & M. Palme (2005): ”Moral Hazard and sickness Insurance”,

Journal of Public

Economics, 89. 1879-1890.

de Jong, P., M. Lindeboom & B. van der Klaauw (2011): ”Screening Disability Insurance

Applications”, Journal of the European Economic Association, 9, 106-129.

Markussen, S., A. Mykletun, & K. Røed (2012): ”The Case for Presenteeism – Evidence from

Norway’s Sickness Insurance Program”, Journal of Public Economics, 11, 959-972.

Markussen, S., K. Røed & R. Schreiner (2015):”Can Compulsory Dialogues Nudge Sick-Listed

Workers Back to Work?” IZA Discussion Paper No. 9090.

Star (2015), Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt. Kvantitativ analyse.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Sørensen, K. L., J. N. Arendt og H. L. Andersen (2014), Effekter af uddannelsesaktivering for

forsikrede ledige. KORA.

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Appendiks A. Varigheden af sygdomsforløb

Figur A1.

Destinations-specifik overlevelseskurve for sygedagpengeforløb med afslutning til

beskæftigelse.

Kilde: Egne beregninger på DREAM data

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Figur A2.

Destinations-specifik overlevelseskurve for sygedagpengeforløb med afslutning til

selvforsørgelse

Kilde: Egne beregninger på DREAM data

Effektevaluering af sygedagpengereformen

Figur A3. Destinations-specifik overlevelseskurve for sygedagpengeforløb med afslutning til anden

offentlig overførselsindkomst

Kilde: Egne beregninger på DREAM data