Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 346
Offentligt
1905086_0001.png
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Att.: Bestyrelsesformand Cristina Lage
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Om konkursen i Alpha Insurance A/S
CVR 10172748
Kære Cristina Lage
Likvidatorerne i forsikringsselskabet Alpha Insurance A/S, som bl.a. har drevet ar-
bejdsskadeforsikring, har den 8. maj 2018 besluttet at begære selskabet konkurs.
Finanstilsynet har dags dato besluttet at trække selskabets tilladelse til at drive ar-
bejdsulykkesforsikring tilbage. AES har tidligere bekræftet over for Beskæftigel-
sesministeriet, at AES under alle omstændigheder vil sikre, at tilkendte erstatnings-
beløb til tilskadekomne og efterladte, der skulle have været udbetalt fra Alpha In-
surance, udbetales.
I forlængelse af de hidtidige drøftelser mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
(AES) og Beskæftigelsesministeriet vedrørende håndteringen af eksisterende og
nye arbejdsskadesager fra det konkursramte selskab kan jeg oplyse, at Beskæftigel-
sesministeriet har vurderet, hvordan retstilstanden
og AES’ forpligtelser
efter ar-
bejdsskadesikringsloven (ASL) er nu, hvor Finanstilsynet som følge af konkursen
har trukket Alpha Insurance A/S’ tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikring til-
bage.
Som det fremgår af ASL § 54, skal AES i tilfælde af, at Finanstilsynet trækker et
selskabs tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikring tilbage, overtage administra-
tionen af forsikringsbestanden.
Bestemmelsen i ASL § 54 indebærer efter Beskæftigelsesministeriets vurdering, at
AES overtager bestanden af arbejdsulykkesforsikringer, forstået som de lovpligtige
forsikringer, som arbejdsgiverne har pligt til at tegne efter ASL. Det betyder, at
AES ikke har pligt til at overtage eventuelle tillægsforsikringer til arbejdsskadefor-
sikringen, som Alpha Insurance A/S måtte have solgt. Det fremgår således af ASL
§ 54,
at AES skal overtage ”bestand(en) af
arbejdsulykkesforsikringer”,
hvilket ef-
ter Beskæftigelsesministeriets opfattelse kun kan udstrækkes til de
lovpligtige for-
sikringer,
som arbejdsgiverne har pligt til at tegne efter ASL.
Beskæftigelsesministeriet har ved vurderingen ligeledes lagt vægt på, at formålet
med bestemmelserne om sikringspligt i ASL kapitel 10 er at sikre, at de berettigede
personer efter loven er sikret dækning, uanset om arbejdsgiveren har tegnet den
lovpligtige forsikring, eller forsikringsdækningen i øvrigt er ophørt. Samtidig er
ASL § 54 udtryk for et solidaritetsprincip, idet udgifterne til administrationen af
Dato: 31. maj 2018
J.nr.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 346: Orientering om konkursen i Alpha Insurance A/S, fra beskæftigelsesministeren
forsikringsbestanden endeligt skal afholdes af de forsikringsselskaber, der tegner
arbejdsulykkesforsikringer, jf. bestemmelsens stk. 2. Det er derfor Beskæftigelses-
ministeriets vurdering, at de øvrige forsikringsselskaber i tilfælde af administration
af en forsikringsbestand ikke kan forpligtes til at påtage sig en solidarisk dæknings-
forpligtelse, der er videre den lovpligtige dækning.
Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at AES er forpligtet til at overtage
hele forsikringsbestanden af arbejdsskadepolicer i Alpha Insurance A/S. AES over-
tager administrationen af sagerne, indtil de enkelte policer udløber. Dette betyder,
at AES efter ASL § 54 overtager administrationen af såvel allerede indtrufne ska-
der som skader efter policer, som fortsat er i kraft, uanset om skaderne først er ind-
truffet efter konkursdagen. Beskæftigelsesministeriet har herved lagt vægt på, at
det fremgår af ASL § 54, at AES
uden forbehold
– skal overtage ”bestand(en) af
arbejdsulykkesforsikringer”.
Det fremgår af lovbemærkningerne til § 204 i lov om finansiel virksomhed, at ved
»hele forsikringsbestanden« forstås alle forsikringsaftaler, som selskabet kan have
betalingspligt på. Dette inkluderer såvel aktuelle som opsagte forsikringer, der sta-
dig har tilknytning til forsikringsmæssige hensættelser, samt forsikringer med lø-
bende ydelser. For så vidt angår arbejdsskadesikringen betyder dette alle tidligere
gældende og eksisterende forsikringer, der er tegnet i forsikringsselskabet i den pe-
riode, for hvilken der er betalt præmie.
Beskæftigelsesministeriet har endvidere lagt vægt på, at formålet med ASL § 54 er
at beskytte de sikrede mod ophør af forsikringsdækningen i tilfælde af forsikrings-
selskabets ophør. Dette svarer til formålet med § 230 i lov om finansiel virksom-
hed. Dette taler imod at begrænse overtagelsen til skader, der er opstået inden kon-
kurstidspunktet. Ligeledes er der lagt vægt på, at AES som led i overtagelsen af
administrationen overtager de af selskabet i henhold til § 167 i lov om finansiel
virksomhed registrerede aktiver vedrørende forsikringsbestanden. Såfremt disse er
beregnet ud fra den fulde dækningsperiode, understøtter dette fortolkningen.
Det bemærkes for god ordens skyld, at Finanstilsynet har oplyst over for Beskæfti-
gelsesministeriet, at Finanstilsynet vurderer, at AES ikke skal have tilladelse som
forsikringsselskab i tilfælde, hvor AES efter ASL § 54 tager en arbejdsulykkesfor-
sikringsbestand under administration, jf. § 11, stk. 2, nr. 10, i lov om finansiel virk-
somhed.
Ved forståelsen af forsikringsbestanden skal der dog endvidere lægges vægt på
eventuelle specifikke aftaler mellem Alpha Insurance A/S og forsikringstagerne i
de enkelte forsikringsaftaler om forsikringsaftalens gyldighed i tilfælde af, at Alpha
Insurances tilladelse til tegning af forsikringer efter ASL ophører. Er der således
eksempelvis indgået aftale om bortfald af den konkrete forsikringsaftale i tilfælde
af tilbagekaldelse af Alpha Insurances tilladelse til tegning af forsikringer efter
ASL, vil det indebære, at disse aftaler ikke skal overtages af AES, og at de enkelte
forsikringstagere skal tegne nye aftaler. Sager vedrørende disse forsikringstagere
skal fra tidspunktet for bortfald af forsikringsaftalerne behandles efter ASL’s regler
om uforsikrede arbejdsgivere, indtil de har tegnet nye aftaler i et andet forsikrings-
selskab.
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 346: Orientering om konkursen i Alpha Insurance A/S, fra beskæftigelsesministeren
1905086_0003.png
Jeg går i den forbindelse ud fra, at AES hurtigst muligt tager kontakt til forsikrings-
tagerne med henblik på at orientere dem om situationen, herunder pligten til hur-
tigst muligt at tegne en ny lovpligtig arbejdsskadeforsikring, hvis deres forsikrings-
aftale med Alpha Insurance A/S er bortfaldet.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3