"Sjasen" og arbejdsmarkedet
Hejsa på borgen –
Hermed sendes et forslag, der er blevet vendt nogle gange hen over vinteren uden at få alle
detaljer helt på plads:
A) ”Det skal kunne betale sig at arbejde” – NÅ…
A1
- hvorfor vælger en køkkenassistent så at opsige sit arbejde efter godt 2 måneder ? - fordi der netto mangler 165
kr/måned i forhold til ”sjasen” !!
Forklaring: hendes offentligt lønnede vejleder – alias den kommunale sagsbehandler – kunne forklare de manglende
penge i hendes økonomi med ”månedskort til bybussen samt bortfaldet friplads til et barn”.
A2
– hvorfor vælger en potentiel lærling (smed) at forlade sin læreplads kort før prøvetidens udløb efter 3 måneder ? -
fordi der netto mangler 435 kr/måned i forhold til ”sjasen” - igen efter sagsbehandlerens opgørelse !
Lærlingen var vellidt på sit arbejde og trivedes med at have noget ”rigtigt arbejde og være dejligt træt om aftenen”, men
samleveren foretrak de godt 400 kr om måneden frem for en ”træt mand”. "Mester" var fristet af at give de ca. 5 kr
yderligere pr. time, men valgte ikke at gøre det, idet at han ikke ville give øvrige lærlinge en tilsvarende lønstigning.
B) MULIG LØSNING:
Det såkaldte ’jobfradrag’ ændres fra ”indkomst-afhængigt” til ”time-afhængigt”, således at der både ’belønnes’ for at
komme i job – samt også at blive i job.
Eks. De første 430 timer (ca 1/4 arbejdsår) af beskæftigelse i ’løbende år’ giver et fradrag på 5 kr/time – efterfølgende 430
timer giver 10 kr/time samt 15 kr/time for 3. kvartal og 20 kr/time for efterfølgende timer. Som beskæftigelse regnes timer,
hvor der ikke er ydet direkte offentligt tilskud til personen – indirekte tilskud accepteres i form af f.eks. løn-refusion.
Overarbejde medtælles i et omfang op til 12,5%, således at "sæson-arbejde" og beskæftigelse i bancher der kan være
ramt af vejrlig, rimeligt undgår en 'nedtrapning' af fradraget.
Dimittender betragtes som "have værende fuldt beskæftiget" og har derfor ca. et kvartal til at finde job mv. før de trappes
ned i fradrag ved job-start.
C) ØVRIGT/RELATERET
C1
- Reduktion af 'kontanthjælp' til SU-niveau for personer under 30 år - det må aldrig kunne betale sig at "fise den af på
det offentliges regning" - dette gældende både på kort og lang sigt.
C2
- Fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag for lærlinge - det er så "prisen" for den for høje kontanthjælp.
C3
- Ingen "børnepenge" til 4. og følgende børn - undtaget hvis 3. barn er født som tvilling/trilling/firling (ca. som nu for
første to børn med hhv. 100% til første, 50% til andet men reduktion til 25% for 3. barn og 0% for følgende.
C4
- "Børnepenge" udregnes "halvt for hver forælder" (let at håndtere flere forhold/ægteskaber samt reduktion af
'udvilkingsbistand til øst-lande')
På vegne af Alfa-hannerne i garagen
Venlig hilsen
Jan Kjær
Horsens