BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 335
Offentligt

2017

Evaluering af forsøg med mulighed for arbejdsmarkedserfaring

for udsatte grupper (dag-til-dag projektet)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING ...................................................................................................... 3

1.1. B

AGGRUND OG FORMÅL

..............................................................................................3

1.2. M

ETODE OG DATAGRUNDLAG

.......................................................................................4

2. HOVEDRESULTATER ........................................................................................... 6

2.1. B

ORGERNE I DAG

TIL

DAG PROJEKTET

............................................................................6

2.2. V

IRKSOMHEDERNE I DAG

TIL

DAG PROJEKTET

..................................................................6

2.3. D

TIL

DAG JOB SKABT I PROJEKTET

.............................................................................7

2.4. A

KTIVITETER OG INDSATSER I PROJEKTET

.........................................................................7

2.5. A

FGANGSMØNSTRE

....................................................................................................8

3. KARAKTERISTIK AF PROJEKTET ........................................................................... 9

3.1. K

ARAKTERISTIK AF DE

PROJEKTER

..............................................................................9

3.2. B

ESKRIVELSE AF PROJEKTAKTIVITETER

.............................................................................9

4. DELTAGERE I DAG-TIL-DAG PROJEKTET ............................................................. 11

4.1. B

ORGERNES MOTIVATION FOR AT DELTAGE

.................................................................. 13

5. VIRKSOMHEDERNE I DAG-TIL-DAG PROJEKTET.................................................. 16

5.1. R

EKRUTTERING AF VIRKSOMHEDER TIL PROJEKTET

......................................................... 19

5.2. V

IRKSOMHEDERNES MOTIVATIONSFAKTORER

............................................................... 20

6. DAG-TIL-DAG JOB SKABT I PROJEKTET .............................................................. 21

7. AKTIVITETER OG INDSATSER I PROJEKTET ......................................................... 25

7.1. A

RBEJDET MED

CV’

.............................................................................................. 27

8. AFGANGSMØNSTRE TIL BESKÆFTIGELSE MV. .................................................... 30

9. METODEAFSNIT ............................................................................................... 33

9.1. D

ET KVANTITATIVE DATAGRUNDLAG

........................................................................... 33

9.2. K

VALITATIVE INTERVIEW MED BORGERE

VIRKSOMHEDER OG PROJEKTLEDERE

.................... 36

9.3. Ø

VRIGT DATAMATERIALE

.......................................................................................... 36

9.4. K

ILDER OG ANMÆRKNINGSTEKST TIL FIGURER OG TABELLER

............................................ 37

10. BILAG 1: EKSTRA FIGURER, TABELLER MV. ...................................................... 41

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

1. Indledning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Mploy om at udarbejde en tvær-

gåe de slutevalueri g af de

projekter, der har i dgået i ’forsøg ed ulighed for ar ejds-

arkedserfari g for udsatte ledige’.

I dette kapitel præsenteres projektets baggrund og formål.

1.1. Baggrund og formål

Som led i den politiske aftale om kontanthjælpsreformen blev der ultimo 2014 etableret forsøg

ed såkaldte ’dag-til-dag’ jo i ko

u er.

Projektet har kørt fra maj 2015 til december 2016.

Projektet har haft til formål at understøtte, at udsatte kontanthjælpsmodtagere kommer i job

af kortere varighed - nogle få timer om ugen - med en lempeligere modregning af deres lønind-

tægt i kontanthjælpen. Deltagerne i dag-til-dag projektet har derved haft et øget økonomisk

incitament til at tage job af kortere varighed og opnå erfaring på arbejdsmarkedet. Udgangs-

punktet har været frivillig deltagelse i forsøget, og målet har været at give borgere en tro på, at

de på sigt kan komme tættere på arbejdsmarkedet ved at tage job af kortere varighed og med

færre timer.

Dag-til-dag projektet har været gennemført som et løst struktureret inspirationsprojekt, hvor de

deltagende kommuner har grebet projektet forskelligt an både hvad angår organisering af ind-

satsen og gennemførte aktiviteter. Projekt- og evalueringsdesignet betyder, at slutevalueringen

indeholder en kvantitativ deskriptiv analyse, der belyser resultaterne samt analyserer kendetegn

og mønstre. Det betyder, at evalueringen ikke kan bruges til at drage konklusioner om årsags-

sammenhænge mellem indsatser og resultater eller effekter af indsatsen eller det lempeligere

fradrag etableret i projektet

De 14 deltagende kommuner er: Allerød, Ballerup, Halsnæs, Hedensted, Horsens, Kalundborg,

Køge, Odsherred, Stevns, Sønderborg, Tønder, Vejle, Aabenraa og Aarhus.

I de enkelte kommuner har der været stor forskel på, hvordan projektet er designet både hvad

angår organisering af indsatsen, gennemførte aktiviteter og opstilling af mål for projektet. Fælles

for kommunerne er, at der i forsøget har været arbejdet med følgende spørgsmål:

•

Er det muligt at indsluse aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i job via dag-til-dag

job med ordinære løntimer?

Hvordan skal der arbejdes med aktivitetsparate, og hvilken indsats skal der til for at få

aktivitetsparate i dag-til-dag job med ordinære løntimer?

Hvordan skal der samarbejdes med virksomhederne for at få etableret dag-til-dag job

og for at lykkes med, at aktivitetsparate varetager dag-til-dag job?

Hvilken betydning har frivillighed i forhold til de aktivitetsparates deltagelse og succes i

ordningen med dag-til-dag job?

Hvad betyder et lempeligere fradrag i kontanthjælpen for deltagelse i dag-til-dag job?

Formålet med evalueringen er kvantitativt at belyse resultater og indsatser samt at analysere

kendetegn og mønstre. I den kvantitative deskriptive analyse afdækkes bl.a., hvad der kende-

tegner deltagerne i dag-til-dag-projektet, og den indsats de har fået i forløbet. Derudover af-

dækkes kendetegn blandt de deltagende virksomheder samt de etablerede jobforløb, der er

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

skabt i projektet. Endelig tegner den deskriptive analyse et billede af de resultater, der er skabt

med indsatsen ved at undersøge afgangsmønstre til beskæftigelse.

I analysen perspektiveres de kvantitative analyser med nuancer og analytiske fund fra de kvali-

tative analyser. Den kvalitative analyse har haft til formål at kortlægge, hvilke metoder og til-

gange, som har vist sig særlig virkningsfulde i dag-til-dag projektet. Herunder vil de kvalitative

fund tjene til at perspektivere og illustrere relevante pointer i den deskriptive analyse.

1.2.

Metode og datagrundlag

Evalueri ge s for ål er at kortlægge resultater e og ’de gode erfari ger’ på tværs af de pro-

jekter i ’forsøg ed ulighed for ar ejds arkedserfari g for udsatte ledige’.

Dette forventes

opnået ved at kombinere kvantitative data i form af en deskriptiv analyse med kvalitative data i

form af centrale pointer fra interview samt erfaringer med virkningsfulde metoder og tilgange,

der løbende er genereret i projektet. Analysen kan dermed bidrage med ny viden fra projektet

og dets metoder, som kan udbredes til relevante interessenter.

Mploy har som led i opgaven for STAR ydet processtøtte til de 14 deltagerkommuner fra april til

december 2016. Processtøtten har bl.a. haft til formål at understøtte erfaringsudveksling- og

opsamling samt give inspiration og input til det videre arbejde i kommunerne. Processtøtten har

været tilrettelagt og afviklet med fokus på at understøtte og sikre optimal fremdrift i de enkelte

projekter samtidig med at sikre et godt afsæt og grundlag for den afsluttende evaluering.

Den løbende evaluering af projekterne har haft fokus på følgende tre perspektiver i projekterne:

Perspektiver i projektet:

Borgeren:

Karakteristika, motivation for at deltage i projektet, herunder progression i jobbet, økono-

misk incitament mv.

Virksomheden:

Motivation for at ansætte/deltage i projektet, typer af job, kombination af praktik og

løntimer, markedsføring mv.

Jobcentret:

Organisering, visitation til projektet, herunder arbejde med frivillighedsprincippet, forbe-

redende aktiviteter, CV arbejde, fastholdelse mv.

Evalueringens primære datakilder er kvantitative registreringer ift. borgere og virksomheder

som projektlederne i de enkelte kommuner har foretaget, DREAM og eIndkomst data samt kva-

litative semistrukturerede interview med 14 projektledere, 10 borgere og 8 virksomheder med

fokus på oplevede gode erfaringer.

De kvantitative resultater opgøres på baggrund af et udleveret registreringsværktøj som kom-

munerne har udfyldt. Indsamling af kvantitative data er foregået fra april 2016 frem til december

2016. Da registreringen kom relativt sent i gang har det ikke været muligt for alle kommuner at

registrere helt tilbage fra projektstart i maj 2015. Kommunerne har dog som minimum registre-

ret alle borgere og stillinger i projektet fra 1. januar 2016 og frem. Den sene start har betydning

for kvaliteten af de indsamlede data, hvilket påvirker den kvantitative analyses robusthed.

Den løbende kvalitative evaluering og erfaringsopsamling har vist, at der særligt er 11 temaer,

som har betydning for, i hvor høj grad projekterne er lykkedes med gode resultater. De 11 te-

maer er formuleret til følgende interviewspørgsmål, som den kvalitative undersøgelse og ana-

lyse har taget udgangspunkt i:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Interviewspørgsmål:

Hvad karakteriserer de deltagende borgere i dag-til-dag projektet?

Hvad motiverer borgeren til at være med i dag-til-dag?

Hvad har borgeren fået ud af at deltage i projektet (borgernes udbytte)?

Hvordan arbejdes der med CV?

Hvilke typer job fungerer som dag-til-dag job?

Hvordan arbejdes med markedsføring af dag-til-dag over for virksomhederne?

Hvad har virksomhederne fået ud af at være med (virksomhedens udbytte)?

Hvordan har der været arbejdet med at kombinere praktik og løntimer?

Hvordan har jobcentrene organiseret indsatsen?

Hvordan visiteres til dag-til-dag?

Hvilke understøttende aktiviteter arbejder jobcentrene med?

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

2. Hovedresultater

I dette kapitel præsenteres evalueringens hovedresultater.

2.1. Borgerne i dag-til-dag projektet

I alt har 1.293 borgere deltaget i dag-til-dag projektet i de 14 kommuner. Sammenlignet med

bruttomålgruppen

for projektet har lidt flere af deltagerne i projektet tilknytning til arbejds-

markedet via tidligere praktikforløb. I alt 42 pct. og 4 pct. har været i hhv. virksomhedspraktik

og løntilskud i året forud for projektets start, mens det til sammenligning er 27 pct. og 3 pct.

blandt bruttomålgruppen. Samtidig viser den deskriptive analyse, at lidt færre af deltagerne i

projektet har en ikke-vestlig baggrund, sammenlignet med den samlede bruttomålgruppe, og

har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i lidt kortere tid. På øvrige parametre såsom

alder, køn og tidligere beskæftigelse er der ikke de store forskelle på de to grupper.

Ud af de 1.293 projektdeltagere har 595, svarende til 46 pct., været i dag-til-dag job. De adskiller

sig fra projektdeltagere, der ikke har været i et dag-til-dag job, ved at lidt flere har en tilknytning

til arbejdsmarkedet, bl.a. via tidligere beskæftigelse eller deltagelse i virksomhedsrettede tilbud.

Boks 1: Pointer om borgerne fra interview

Borgerens motivation er en forudsætning for job

Den kvalitative interviewundersøgelse viser, at borgerens motivation for at komme på arbejdsmarkedet

er en forudsætning, for at det lykkes, at borgeren kommer i ordinære timer, fastholdes i job og opnår

positiv progression i timer og arbejdsopgaver.

Det lempeligere fradrag er en blandt flere motivationsfaktorer for at komme i job

I den kvalitative analyse af interviewpersonernes erfaringer er der flere udsagn, der peger i retning af, at

det økonomiske incitament kan være med til at motivere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til at

komme i job. Der er dog andre væsentlige forhold, der ligeledes virker motiverende til at komme i job.

2.2. Virksomhederne i dag-til-dag projektet

I alt 574 virksomheder har deltaget i dag-til-dag projektet. Ud af disse har 457, eller ca. 80 pct.,

fået besat mindst én stilling, mens 117 virksomheder ikke har fået besat deres stillinger.

De store virksomheder fylder mest i projektet

Der er både små, mellemstore og store virksomheder, der har deltaget i projektet. Særligt de

store virksomheder har dog haft dag-til-dag jobbere ansat og er således overrepræsenteret i

projektet ift. antallet af store virksomheder generelt i de 14 kommuner. Der har særligt været

etableret mange jobforløb i offentlige virksomheder med over 50 ansatte. Det hænger sammen

med, at kommunerne som store virksomheder har bidraget med mange stillinger selv.

Flest Dag-til-dag jobbere inden for handel og transport

Der er stort set den samme fordeling af private og offentlige brancher blandt virksomheder i

projektet og virksomhederne generelt. I de private brancher fylder virksomheder inden for han-

del og transport mere blandt de deltagende virksomheder end generelt, mens virksomheder

inden for øvrig privat service, bygge og anlæg og landbrug mv. fylder mindre.

Bruttomålgruppen

består af alle borgere i de deltagende kommuner, der på et tidspunkt i løbet af projektperioden (maj 2015 til

december 2016) har været visiteret aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Boks 2: Pointer om virksomhederne fra interview

Virksomheder er positive overfor at ansætte dag-til-dag jobbere

Den kvalitative interviewundersøgelse viser, at mange virksomheder er positive overfor at indgå samar-

bejde med kommunerne om etablering af ordinære dag-til-dag job. Virksomhederne kan få en økono-

misk gevinst ved at ansætte en dag-til-dag jobber i stedet for en vikar og har mulighed for at få fleksibel

arbejdskraft, der kan løse afgrænsede opgaver og dermed frigøre specialiserede medarbejdere. Samtidig

kan virksomhederne opnå en base for rekruttering af nye medarbejdere. Desuden oplever virksomhe-

derne det meningsfuldt at tage socialt ansvar og hjælpe udsatte tilbage på arbejdsmarkedet.

2.3. Dag-til-dag job skabt i projektet

Der er i alt etableret 726 dag-til-dag job i løbet af projektperioden. I gennemsnit har jobforlø-

bene været på 12,3 timer om ugen. 56 pct. af jobforløbene har været på 10 eller færre timer om

ugen, mens knap 30 pct. af jobforløbene har været mellem 10 og 20 timer ugentligt. En mindre

andel af jobforløbene har haft et timeantal på 30 timer eller derover (7 pct.).

Der er ikke umiddelbart de store forskelle på ka-

rakteristika og indsats for de borgere, der har

haft 10 eller færre timer om ugen i jobforløbet

sammenlignet med de borgere, der har haft

mere end 10 timer. I alt 37 pct. af borgerne har

haft en stigning i deres ugentlige antal arbejds-

timer i løbet af projektperioden.

Hver tredje dag-til-dag-job er inden for service

Der er etableret dag-til-dag job inden for en

række forskellige stillingsbetegnelser. Halvde-

len af de etablerede jobforløb er servicejob (35

pct.) eller manuelt arbejde, fx lager- eller pakke-

arbejde (24 pct.). Borgerne er primært beskæf-

tiget i ufaglærte job, hvor de varetager afgræn-

sede opgaver eller mindre jobfunktioner frem

for en egentlig stilling.

Figur 2.1 Jobforløb i dag-til-dag projektet

Borgere med dag-

til-dag job

595

Virksomheder med

besatte stillinger

457

Jobforløb

726

Gns 12,3 timer om ugen

Opfølgning

Mange faste

deltidsjob

Flest servicejob og

manuelt arbejde

Faste deltidsjob fungerer godt som dag-til-dag job

Den kvalitative interviewundersøgelse peger på, at faste deltidsjob indenfor ufaglærte områder

fungerer særlig godt som dag-til-dag job. Ad hoc job, hvor borgeren har en eller få dages arbejde

samme sted, fungerer mindre godt. Dette skyldes at en tryg relation til arbejdsgiver og kolleger

virker fremmende ift. borgerens progression i jobbet. Desuden er det en væsentlig pointe, at

tæt og løbende opfølgning på borgere virker positivt på borgernes progression. Der kan i fast-

holdelsesindsatsen være behov for en mere fleksibel tilgang og konkret hjælp til fx transport.

2.4. Aktiviteter og indsatser i projektet

Som en del af dag-til-dag projektet har flere borgere deltaget i aktiviteter og indsatser enten

forud for dag-til-dag jobbet eller sideløbende hermed.

To ud af tre af alle projektdeltagere har været i virksomhedspraktik i løbet af projektperioden

Ses der på alle borgere, der har deltaget i projektet, har knap to ud tre været i virksomhedsprak-

tik i løbet af projektperioden. For borgere, der har været i et dag-til-dag job, har 71 pct. været i

praktik i løbet af projektperioden. Derudover har 40 pct. af borgerne været i virksomhedspraktik

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

inden for 3 måneder forud for opstarten på jobforløbet. Halvdelen af disse borgere er fortsat i

dag-til-dag job i samme virksomhed. At kombinere praktik og dag-til-dag job kan være et virk-

somt greb og giver mulighed for optræning af konkrete færdigheder for dermed at skabe pro-

gression i opgaver med henblik på øgning af timetal.

Mentorstøtte fylder mindre for dag-til-dag jobbere

I alt 42 pct. af projektdeltagerne har haft en mentor tilknyttet på et tidspunkt i løbet af perioden.

For borgere med dag-til-dag job har 37 pct. haft mentor i løbet af projektperioden, under halv-

delen af disse, 16 pct., har haft det i 3 måneder op til projektstart, og 9 pct. har haft en mentor

tilknyttet parallelt med dag-til-dag jobbet (inden for den første måned efter jobstart).

To ud af tre projektdeltagere arbejder med CV

Knap to ud af tre deltagere i dag-til-dag projektet har arbejdet med et jobnet CV én eller flere

gange i løbet af projektperioden.

Boks 3: Pointer fra interview om aktiviteter i projektet

Arbejdet med CV understøtter synliggørelse af borgerens kompetencer

Den kvalitative interviewundersøgelse viser, at det giver mening at arbejde med CV med de aktivitetspa-

rate kontanthjælpsmodtagere. CV arbejdet understøtter afdækning og synliggørelse af borgerens kom-

petencer. I CV arbejdet kan det fungere at arbejde med jobnet CV, men et kompetence CV kan være

mere anvendeligt for de borgere, som har meget få formelle kompetencer.

Lidt flere af de borgere, der kommer i beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse har arbejdet med

jobnet CV’et

forud for opstarte i dag-til-dag

jobbet. De har desuden i gennemsnit flere ugent-

lige arbejdstimer i dag-til-dag jobbet.

2.5. Afgangsmønstre

Ud af de 1.293 borgere i projektet er 16

pct. i beskæftigelse, uddannelse eller

fleksjob i slutningen af marts 2017, dvs.

tre måneder efter projektets afslutning.

Det er 5 pct. point flere end blandt den

samlede gruppe af aktivitetsparate kon-

tanthjælpsmodtagere (11 pct.).

Figur 2.2 Andel borgere i beskæftigelse, uddannelse el-

ler fleksjob, marts 2017

20%

16%

12%

Borgere med dag-til-dag job

Deltagere i projektet i alt

Borgere uden dag-til-dag job

11%

Bruttomålgruppen

Dag-til-dag jobbere er i højere grad i

beskæftigelse, uddannelse eller fleks-

Marts 2017

job efter projektets afslutning

Blandt borgerne i projektet er det sær-

ligt deltagere med et dag-til-dag job, der er kommet i beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse

tre måneder efter projektets afslutning (20 pct.) sammenlignet med deltagere, der ikke lykkes

med at få et dag-til-dag job (12 pct.). Dette kan hænge sammen med, at borgere der får et dag-

til-dag job på forhånd er tættere på arbejdsmarkedet.

Ses der på perioden umiddelbart efter borgerne har deltaget i et dag-til-dag job, viser register-

opgørelser, at 14 pct. af borgerne med et dag-til-dag job er i beskæftigelse, fleksjob eller uddan-

nelse inden for 26 uger efter opstarten på jobforløbet. Der er flere mænd og flere med en ikke-

vestlig baggrund blandt de borgere, der lykkes med at komme i beskæftigelse, uddannelse eller

fleksjob, og gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i kortere tid sammenlignet

med de øvrige dag-til-dag jobbere, der

ikke

kommer i beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

3. Karakteristik af projektet

3.1. Karakteristik af de 14 projekter

Kommunernes opstillede mål med projektet varierer både i forhold til volumen og i forhold til

hvad kommunen forventer at få ud af at deltage i projektet. Fælles er, at kommunerne arbejder

med at finde og visitere borgere til at indgå i projektet og rekruttere virksomheder, som ønsker

at samarbejde omkring etablering af dag-til-dag job.

Overordnet har kommunerne valgt at organisere indsatsen på tre forskellige måder:

Projektet er orga iseret o kri g e projektleder, der har ’alle kasketter på’ i ar ejdet

med borgeren. Projektlederen agerer typisk både sagsbehandler, virksomhedskonsu-

lent og mentor. Fordelene ved denne type organisering er, at projektlederen kender

borgerne godt og derfor har gode forudsætninger for at lave det rigtige match med virk-

somhederne. Projektlederen har desuden mulighed for at agere hurtigt og smidigt.

Ulemper ved denne organisering knytter sig bl.a. til skrøbelighed. Resultater bliver per-

sonbåret, og det kan være vanskeligt at få erfaringer og viden ud i organisationen. Dertil

er det et stort ansvar for medarbejderen at sidde alene med opgaven.

B. Projektet er organiseret med en projektleder og en mindre projektgruppe bestående af

fx sagsbehandler og virksomhedskonsulent, dvs. et specialiseret team. Fordelene ved

denne organisering er, at der er flere medarbejdere til at tænke med i løsninger, og der

er mulighed for at specialisere funktionerne. Ulemperne kan være, at der anvendes tid

på at koordinere samarbejdet, og at der pga. en mindre medarbejdergruppe kan være

udfordringer med at bringe viden ind i organisationen.

C. Projektet er organiseret omkring en projektleder og afdelingen for aktivitetsparate kon-

tanthjælpsmodtagere, dvs. projektet integreres i den almindelige indsats. Fordelene er,

at alle medarbejdere involveres i at finde borgere, formidle job, lave match mv. Ulem-

perne kan være udfordringer forbundet med at fokusere på projektet, og at virksom-

hedskonsulenter sælger dag-til-dag job på lige fod med andre ordninger, der indgår i

’hele palette ’.

I en række kommuner har der været udskiftning af projektleder eller projektmedarbejdere un-

dervejs i projektet, hvilket har betydet tab af viden og oplæring af nye medarbejdere.

3.2. Beskrivelse af projektaktiviteter

De 14 projektkommuner har valgt at designe indsatsen på forskellig vis. Det gør sig særligt gæl-

dende ift. visitation af borgere og valg af forberedende aktiviteter, jobformidling, fastholdelse

på virksomhederne og rekruttering af virksomheder. I nedenstående skema skitseres forskellige

tilgange og typer af aktiviteter forbundet med visitation af borgere, jobformidling, forberedende

aktiviteter og aktiviteter forbundet med opfølgning og fastholdelse

. I afsnit 5.1 skitseres kom-

munernes rekrutteringsindsats ift. virksomhederne.

Oversigtskemaet er baseret på viden og erfaringer fra den løbende evaluering.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Boks 4

Typer af tiltag i projekterne

Visitation af borgere

•

Sagsbehandler visiterer borgere til projekt-

team/jobkonsulent på baggrund af individu-

elle samtaler (og evt. i samarbejde med pro-

jektmedarbejderne)

Borgere indkaldes til fælles orienteringsmø-

der/gruppeindkald og visiteres pba. positiv

tilkendegivelse om deltagelse i projektet

Borgere rekrutteres og matches til konkrete

jobs via interne aktiviteter fx deltagere i Em-

powermentprojektet eller Jobfirst.

Særlig tilrettelagte gruppebaserede aktivite-

ter fx kurser med fokus på coaching, me-

string, arbejdspladsadfærd og -kultur, fysisk

træning, sundhedsaktiviteter mv.

Individuelle aktiviteter fx coachende samta-

ler med fokus på at styrke selvtillid, tro på

egne evner, metoder og teknikker til at være

på en arbejdsplads, overvinde bekymringer

og praktiske problemer (dagsrytme, trans-

port, børnepasning mv.) socialpsykiatri, rus-

middelcenter eller lignende

Aktiviteter ifm. Empowermentprojektet

o.lign.

Aktiviteter i samarbejde med socialpsykiatri,

sundhedsforvaltning mv.

Canvassalg, dvs. virksomhedskonsulenter

opdyrker og skaffer jobåbninger, som efter-

følgende formidles og matches med bor-

gere. I en række kommuner er dag-til-dag

jo fu det so ’e del af palette ’, dvs. på

lige fod med praktikker, fleksjobs mv.

Individuelle, håndholdte placeringer dvs.

virksomhedskonsulenten finder jobåbninger

til den enkelte borger på baggrund af borge-

rens kompetencer og ønsker og med afsæt i

borgerens CV eller profil

Job via virksomhedspraktik hvor borgeren

har opnået positiv progression

Formidling af job som virksomheder selv har

henvendt sig til kommunerne med at få be-

sat

Job som borgere selv har fundet. Dette bl.a. i

kommuner, der har arbejdet med empower-

ment inspirerede tilgange i forberedende ak-

tiviteter.

Løbende telefonisk eller personlig opfølg-

ning ved projektmedarbejder(e) eller tilknyt-

tet mentor

Løbende forventningsafstemning med ar-

bejdsgiver og borger ift. timer og arbejdsop-

gaver

Tæt opfølgning via sms

Støtte til transport - lave rejseplan mv.

Eksempel på projekttiltag

En kommune har haft udfordringer med at

få visiteret nok deltagere via sagsbehand-

lerne. Medarbejderne i projektet valgte der-

for at indkalde samtlige af kommunens akti-

vitetsparate til informationsmøde om pro-

jektet. På mødet fik borgerne information

om mulighederne for at komme i dag-til-

dag, herunder deltagelse i forberedende ak-

tiviteter. De borgere som ønskede at del-

tage kunne herefter melde sig.

En del kommuner har arbejdet med forbe-

redende aktiviteter forbundet med kompe-

tenceafklaring og CV-skrivning. En kom-

mune har etableret et egentligt CV-værk-

sted, hvor borgerne møder i gruppefor-

løb/aktiviteter, der understøtter afdækning

af borgernes kompetencer med henblik på

at lave jobnet CV og/eller kompetence CV.

•

Forberedende aktivi-

teter med borgerne

•

Jobformidling

•

E ko

u e ar ejder ed at ’opfi de’ og

opdyrke job hos virksomhederne. Når job-

konsulenten er i dialog med arbejdsgiveren

spørges til, hvem der slår virksomhedens

græs, tømmer papirkurve mv. dvs. alle de

ikke-specialiserede funktioner som en dag-

til-dag jobber vil kunne varetage. Når job-

konsulenten har aftalt med arbejdsgiveren,

hvilke arbejdsopgaver der skal løses og på

hvilket timetal, matches med kommunens

kandidater for dag-til-dag job på baggrund

af CV og jobkonsulentens kendskab til bor-

gerne.

Opfølgning og fast-

holdelse i job

•

En kommune har arbejdet strategisk med

fastholdelse. For at understøtte borgernes

deltagelse i dag-til-dag job har kommunens

virksomhedskonsulenter sørget for borger-

nes transport. I tilfælde har dette indebåret,

at konsulenterne har hentet borgerne og

kørt dem ud på arbejdspladsen i bil. Konsu-

lenterne har desuden holdt en tæt sms kon-

takt med borgerne for at sikre, at de møder

og at eventuelle udfordringer kan håndteres

proaktivt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

4. Deltagere i dag-til-dag projektet

I dette afsnit er der fokus på, hvad der kendetegner de 1.293 borgere, der har deltaget i dag-til-

dag projektet. Deltagerne sammenlignes med den samlede bruttomålgruppe af aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere i deltagerkommunerne

for at afdække forskelle og ligheder mellem

de to grupper. Derudover afdækkes forskelle mellem de deltagere, som lykkes med at komme i

et dag-til-dag job i projektet, og de deltagere det ikke lykkes for.

På baggrund af de gennemførte interviews belyses borgernes motivationsfaktorer for at deltage

i projektet, herunder hvilken betydning det lempeligere fradrag har haft.

I alt 42 pct. af borgerne i projektet har været i virksomhedspraktik forud for projektstart

Analysen viser, at 42 pct. af borgerne i dag-til-dag projektet har været i virksomhedspraktik og

og 4 pct. har været i løntilskud i året forud for projektets start i maj 2015. Det vil sige, at godt

halvdelen af gruppen ikke har været i virksomhedsrettede tilbud i året forud for projektstart, jf.

figur 4.1.

Der er dog flere af borgerne i dag-til-dag projektet, der tidligere har deltaget i virksomhedsret-

tede indsatser sammenlignet med den samlede bruttomålgruppe. I den samlede bruttomål-

gruppe har hhv. 27 pct. og 3 pct. været i virksomhedspraktik og løntilskud i året op til projektets

start.

Det stemmer overens med, hvordan kommunerne har valgt at visitere til projektet, da flere har

arbejdet med borgere, der op til start i projektet har deltaget aktivt i praktik eller på anden vis

har vist stabilitet ved fremmøde i aktiviteter. I nogle kommuner har borgernes afstand til ar-

bejdsmarkedet således været en vigtig parameter ift., om borgeren var i målgruppen for projek-

tet.

Det viser samtidig, at flere i deltagergruppen har en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet via

praktikforløb og beskæftigelse inden for 3 år end øvrige aktivitetsparate kontanthjælpsmodta-

gere i deltagerkommunerne.

Figur 4.1 Karakteristika for deltagerne i dag-til-dag projektet og den samlede bruttomålgruppe

Deltagere i

projektet

Samlede brutto-

målgruppe

Antal

Gennemsnitsalder

Ikke vestlig baggrund

Mænd

Virksomhedspraktik inden for 1 år

1.293

42,1

21%

52%

42%

14.594

41,9

30%

49%

27%

20%

4,46

Løntilskud inden for 1 år

Beskæftigelse inden for 3 år

Gns. varighed på off. forsørgelse (år)

24%

4,14

Bruttomålgruppen

består af alle borgere i de deltagende kommuner, der på et tidspunkt i løbet af projektperioden (maj 2015 til

december 2016) har været visiteret aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Samtidig viser den deskriptive analyse, at færre af deltagerne i projektet har en ikke-vestlig bag-

grund (21 pct.) sammenlignet med den samlede målgruppe (30 pct.). Det kan betyde, at omfan-

get af eventuelle sproglige/kulturelle udfordringer er mindre blandt deltagergruppen, hvilket

kan have betydning for deltagernes muligheder for dag-til-dag job.

Derudover har deltagergruppen i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 4,1 år inden pro-

jektstart, hvilket er kortere tid end blandt den samlede bruttomålgruppe (4,5 år).

Der er ikke de store forskelle mellem deltagerne og den samlede målgruppe, når der ses på alder

og køn. Deltagerne er ligeligt fordelt på mænd og kvinder, og gennemsnitsalderen i gruppen er

41,7 år, hvilket svarer til billedet i den samlede målgruppe.

I alt 46 pct. af projektdeltagerne har haft et dag-til-dag job

Ud af de 1.293 projektdeltagere har 595, svarende til 46 pct., været i et dag-til-dag job. Det er i

højere grad projektdeltagere, der har en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, der har været

i et dag-til-dag job.

Det kommer bl.a. til udtryk ved, at flere af deltagerne med dag-til-dag job tidligere har deltaget

i virksomhedspraktik eller løntilskud (hhv. 45 pct. og 5 pct.) i året før projektstart end projekt-

deltagere uden dag-til-dag job (hhv. 39 pct. og 3 pct.), jf. figur 4.2. Ligeledes har flere været i

beskæftigelse i de 3 år op til projektstart (27 pct.) sammenlignet med projektdeltagerne uden

dag-til-dag job (21 pct.).

Figur 4.2 Karakteristika for deltagere i projektet med og uden dag-til-dag job

Med dag-til-

dag job

595

42,2

21%

Uden dag-til-

dag job

Antal

Gennemsnitsalder

698

42,0

Ikke vestlig baggrund

Mænd

Virksomhedspraktik inden for 1 år

21%

55%

39%

50%

45%

Løntilskud inden for 1 år

Beskæftigelse inden for 3 år

Gns. varighed på off. forsørgelse (år)

54%

46%

27%

3,98

21%

4,27

Ud over den tættere tilknytning til arbejdsmarkedet adskiller de to grupper sig ved, at der er en

lidt større andel kvinder i gruppen af borgere med dag-til-dag job (50 pct.) end blandt de øvrige

projektdeltagere (45 pct.). Gennemsnitsalderen er omkring 42 år, og andelen med ikke vestlig

baggrund er 21 pct. for begge grupper.

Ovenstående indikerer som sagt, at projektdeltagere, der opnår et dag-til-dag job, har en lidt

tættere tilknytning til arbejdsmarkedet end projektdeltagere uden et dag-til-dag-job. I de gen-

nemførte interviews fortæller flere projektledere dog også, at der er borgere, der har været i

dag-til-dag job, som de professionelle ikke havde forventet kunne komme på arbejdsmarkedet

pga. begrænsninger i arbejdsevnen. En del borgere har heller ikke selv troet på, at de kunne

varetage job på ordinære vilkår. En arbejdsgiver skitserer det således.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Der er nogen der står med deres første lønseddel med en tåre i øjnene. Det

handler om at de har været ude af arbejdsmarkedet i mange år. Der er en

kæmpe stor forskel på at tjene sine egne penge.

Det er e følelse af selvtillid…

det har været e gagerede edar ejdere … det her giver de

lod på ta de

og nu vil de gerne mere. De har ikke før troet på de kunne

–

citat arbejdsgiver

I boks 5 fremgår pointer fra interview med projektledere om borgere i projektet.

Boks 5: Pointer fra interviews om borgere i projektet

•

Interviewundersøgelsen viser, at de fleste kommuner har fravalgt at visitere aktive misbrugere og

borgere (med ubehandlet) svær angst eller depression. Kommunerne har vurderet, at de helbreds-

mæssige barrierer hos denne del af målgruppen er for store til, at borgerne umiddelbart er i stand

til at arbejde på ordinære vilkår. Heri ligger også et hensyn til arbejdsgiverne.

•

Da deltagelse i projektet beror på frivillighed, har kommunerne ikke visiteret borgere, som ikke har

ønsket at deltage. Derimod har flere kommuner valgt at visitere alle aktivitetsparate kontanthjælps-

modtagere, der har vist interesse for at deltage.

4.1. Borgernes motivation for at deltage

I projektet har der været fokus på borgernes motivation for at komme i dag-til-dag job - og hvor-

dan denne kan understøttes.

Boks 6: Pointer fra interviews om motivation

•

Interviewene med både projektledere, arbejdsgivere og borgere viser, at borgerens motivation til at

indgå i jobbet er en forudsætning for, at det lykkes at komme i arbejde og fastholde jobbet. En

arbejdsgiver beskriver det således:

Det vigtigste er, at den der søger jobbet er motiveret. Arbejdsgiver vil have den per-

so , der er otiveret og siger: ’tag ig, jeg ka starte ed det sa

e’. Det ko -

mer meget an på det personlige. Det er ligesom et fodboldhold. Man skal spille

sammen. Hvis man ikke spiller sammen og har det godt sammen, så vinder man al-

drig. Man kommer aldrig i finalen

–

citat arbejdsgiver

•

En del af kommunerne peger på, at deltagerne i

dag-til-dag projektet har været meget interesse-

rede i at komme i job - og at det er denne moti-

vation eller engagement, som har fået virksom-

hederne til at ansætte dem.

Det er helt sikkert mere engagerede bor-

gere, men det har været meget på lige vil-

kår med andre. Hvis de

(borgerne red.)

ikke har kunne engagere sig, så havde de

ikke jobbet

–

citat projektleder om virk-

somhedernes udbytte af projektet

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Som det fremgår af boks , peger både borgere og projektledere på en række faktorer i projektet,

som har virket positivt og motiverende for gruppen af aktivitetsparate. En del af kommunerne

peger endvidere på, at der er andre motivationsfaktorer, der gør sig gældende, når borgerne

først er ude i job.

Boks 7: Pointer fra interviews om motivationsfaktorer

Projektledere peger på en række

faktorer, som har motiveret

de aktivitetsparate kontanthjælpsmodta-

gere til at deltage i projektet og tage et dag-til-dag job:

At det er

frivilligt

for borgerne at deltage i projektet og konkrete dag-til-dag job. Dette betyder,

at borgerne kan træde ud af ordningen igen eller afslå konkrete jobåbninger uden at blive sank-

tio eret. Dette gør, at flere orgere har ’taget e ha e’ ved at elde sig til projektet.

At borgerne ansættes på

ordinære vilkår

og får en ansættelseskontrakt og lønindtægt. Mange

borgere har mindre gode erfaringer med deltagelse i virksomhedspraktikker, hvor de ikke har

opnået ansættelse efterfølgende. Udsigten til løn på lige fod med andre medarbejdere har vir-

ket motiverende for de aktivitetsparate borgere.

At der er tale om

deltidsbeskæftigelse

frem for fuldtidsbeskæftigelse. Flere kommuner beskri-

ver, at der både blandt professionelle og borgere har været en tendens til at drøfte fuldtidsbe-

skæftigelse, når der tales om job med ledige borgere. At tale om job med et mindre antal timer

har gjort, at mange borgere bedre har kunnet se sig i jobbet, og tilgangen har derfor virket mo-

tiverende for borgerne.

At det

lempeligere fradrag

kan have været med til at motivere, se endvidere boks 8.

Når borgerne

først er ude i dag-til-dag job, er der en række andre forhold, som motiverer

borgerne til

at blive i jobbet. Interviewede projektledere og borgere peger bl.a. på følgende forhold som medvirkende

til, at borgerne bliver i jobbet:

Komme ud blandt andre mennesker/kolleger og få social kontakt

Have noget at stå op til om morgenen

Ønske om at komme ud af kontanthjælpssystemet/tjene sine egne penge

At være god rollemodel for sine børn

På spørgsmålet om hvad der har motiveret, fortæller en borger eksempelvis:

Det økonomiske er ret vigtigt. Det kan vi ikke komme

udenom. Men det er også dejligt at være i arbejde og prøve

sig selv og få succesoplevelser og møde andre mennesker’

citat borger

Et af projektets fokusområder har været at afprøve om en økonomisk gevinst i form af et lem-

peligere fradrag virker til at motivere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til at tage dag-

til-dag job. Herværende pointer relateret til, hvorvidt incitamentet har virket efter hensigten, er

baseret på relativt få interview med projektledere og borgere, dvs. de involveredes oplevede

erfaringer. De kvalitative data er ikke repræsentative. De udsagn i interviewene, der peger i ret-

ning af, at det økonomiske incitament kan være med til at motivere aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere til at komme i job, kan derfor heller ikke generaliseres. De kvalitative fund kan

derfor alene indikere en tendens. I boks 8 fremgår de væsentligste pointer om det lempeligere

fradrag som motivationsfaktor for deltagelse i projektet fra de gennemførte interview med pro-

jektledere og borgere.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Boks 8: Pointer fra interviews om det lempeligere fradrag som motivationsfaktor for at deltage

Interviewene med projektledere viser, at projektlederne generelt finder, at det lempeligere fra-

drag har virket til at motivere borgerne til at deltage i projektet. Hvor nogle projektledere be-

skriver det lempeligere fradrag som den primære motivationsfaktor for borgerne, angiver andre

projektledere, at det lempeligere fradrag blot har været en medvirkende motivationsfaktor.

Den økonomiske gevinst er selvfølgelig tillokkende for mange, men det er ikke

det der har fyldt det meste for dem - det er mere det at have et arbejde, at føle

sig som en del af samfundet -

citat projektleder

De interviewede borgere peger også på den økonomiske gevinst som en motivationsfaktor. Bor-

gerne fortæller, at det har været af stor betydning at tjene de ekstra penge, at have et økono-

misk overskud og have mulighed for at spare lidt penge op. Borgerne beskriver, at de gør en

indsats for at fastholde jobbet, og at de håber på, at de på sigt bliver selvforsørgende, kan be-

stride et fuldtidsjob eller blive afklaret til fleksjob.

Udover det lempeligere fradrag som økonomisk motivationsfaktor peger flere kommuner også

på, at indførslen af 225 timers reglen har medført en øget interesse blandt de aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere til at deltage i projektet, jf. boks 9.

Boks 9: Pointer fra interviews om 225-timers reglen som motivationsfaktor for at deltage

•

Mange projektledere peger på, at

indførslen af 225 timers reglen har medført en øget interesse

blandt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere for at deltage i projektet med henblik på at

komme i dag-til-dag job og optjene løntimer. Projektledere oplever, at mange borgere ønsker at

fastholde deres deltidsjob, når de først er kommet godt i gang. Dette dels pga. bedre økonomi og

dels pga. andre faktorer som fx ønsket om at være en del af arbejdsfællesskabet. Projektledere be-

skriver dog også tilfælde, hvor borgere vælger at afslutte ansættelsen, når de har optjent de 225

timer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

5. Virksomhederne i dag-til-dag projektet

I dette afsnit er der fokus på de 574 virksomheder, der har deltaget i dag-til-dag projektet

. Virk-

somhederne i projektet sammenlignes med den samlede gruppe af virksomheder i de 14 delta-

gende kommuner for at belyse forskelle mellem de to grupper. Derudover sammenlignes virk-

somheder i projektet, der har haft en dag-til-dag jobber ansat med virksomheder, der kun har

ubesatte stillinger.

I afsnittet belyses endvidere de strategier kommunerne har anvendt i rekrutteringen af virksom-

heder til projektet og virksomhedernes motivation for at deltage i projektet.

Større virksomheder har i højere grad deltaget i projektet end små

Der er både små, mellemstore og store virksomheder, der har ønsket at deltage i projektet. Virk-

somhederne i projektet er dog kendetegnet ved, at de er større end den gennemsnitlige virk-

somhed i de deltagende kommuner. Der er fx flere af de deltagende virksomheder i projektet,

der har over 100 ansatte (23 pct.) sammenlignet med virksomhederne generelt i kommunerne

(1 pct.), jf. figur 5.1. Ligeledes fylder de mellemstore virksomheder også mere i projektet end i

kommunerne generelt.

Det kan skyldes, at de større virksomheder er mere synlige for kommunerne i forhold til rekrut-

tering, og at de formodentlig har bedre kapacitet til at ansætte en udsat borger sammenlignet

med eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed. Det skal dog bemærkes, at 12 pct. af de delta-

gende virksomheder har været enkeltmandsvirksomheder.

Figur 5.1 Størrelse på virksomheder i projektet og virksomheder i de deltagende kommuner

Enkeltmands-

virksomheder

2-9

ansatte

10 - 49

ansatte

50 - 99

ansatte

Over 100

ansatte

Virksomheder

i projektet

(574)

33%

12%

24%

23%

43%

Alle

virksomheder

(48815)

38%

16%

Ses der på branchefordelingen, er der stort set den samme fordeling af private og offentlige

virksomheder blandt virksomheder i projektet og virksomhederne i de deltagende kommuner

generelt, jf. figur 5.2. Hver femte virksomhed i projektet er således inden for det offentlige, hvil-

ket også gør sig gældende blandt virksomhederne generelt.

De deltagende virksomheder er opgjort pr. CVR nummer. Det vil sige, at hvert CVR nummer kun opgøres én gang, uanset hvor

mange stillinger de har bidraget med. Dette gøres for at give en karakteristik af de virksomheder, der har deltaget i projektet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5.2 Branchefordeling for virksomheder i projektet og virksomheder i de deltagende kommuner

Virksomheder i

projektet

21%

Offentlige virksomheder

79%

Private virksomheder

39%

16%

Alle

virksomheder

20%

80%

26%

Handel og transport mv.

Erhvervsservice

Offentlig adm. mv.

Industri mv.

Kultur, fritid og anden

Øvrig privat service

13%

15%

13%

574

12%

10%

48.815

Bygge og anlæg

Landbrug, skovbrug og fiskeri

10%

Ses der på de private virksomheder er der dog visse forskelle mellem virksomheder i projektet

og virksomhederne generelt. Virksomheder inden for handel og transport, fx supermarkeder,

butikker, logistik- og flytteforretninger eller persontransport fylder mere blandt de deltagende

virksomheder (39 pct.) end blandt virksomhederne generelt (26 pct.). Omvendt fylder virksom-

heder inden for øvrig privat service, bygge og anlæg og landbrug mindre i deltagergruppen end

generelt.

I alt 80 pct. af virksomhederne i projektet har fået besat mindst én stilling

Ud af de 574 deltagende virksomheder i projektet, har 453, svarende til 80 pct., ansat en dag-

til-dag jobber.

Den relativt høje succesrate hænger sammen med, hvordan rekrutteringen af virksomheder til

projektet har foregået i praksis. I mange kommuner har man typisk taget udgangspunkt i borge-

rens behov og kompetencer og derefter fundet en virksomhed med et passende jobforløb.

Denne tilgang har betydet, at mange af virksomhederne allerede har besat deres stilling, som

en del af deres indtræden i projektet. Rekrutteringen af virksomheder til projektet er uddybet i

afsnit 5.1.

De virksomheder i projektet, der har ansat en dag-til-dag jobber, adskiller sig fra de andre virk-

somheder, ved i gennemsnit at være større. Der er således 26 pct. af virksomhederne med be-

satte stillinger, der har over 100 ansatte, mens det til sammenligning er 13 pct. blandt de virk-

somheder i projektet, der ikke får ansat en dag-til-dag jobber jf. figur 5.3 (rød cirkel).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5.3 Størrelsesfordeling for virksomhederne i projektet med hhv. besatte og ubesatte stillinger

Enkeltmands-

virksomheder

2-9

ansatte

10 - 49

ansatte

50 - 99

ansatte

Over 100

ansatte

Virksomheder med

besatte stillinger

(457, 80%)

31%

12%

23%

26%

Virksomheder med

ubesatte stillinger

(117, 20%)

41%

10%

28%

13%

De offentlige virksomheder lykkes i højere grad med at besætte stillinger

Ud af de 457 virksomheder, der har ansat en dag-til-dag jobber, er 23 pct. af virksomhederne

offentlige. Til sammenligning er 13 pct. at virksomhederne med ubesatte stillinger offentlige

virksomheder, jf. figur 5.4.

Figur 5.4 Branchefordeling for virksomheder i projektet med hhv. besatte og ubesatte stillinger

Med besatte

Med ubesatte

stillinger

457

117

Antal

23%

77%

38%

17%

15%

Offentlige virksomheder

Private virksomheder

Handel og transport mv.

Erhvervsservice

Offentlig adm. mv.

Industri mv.

Kultur, fritid og anden service

Øvrig privat service

Bygge og anlæg

Landbrug, skovbrug og fiskeri

13%

87%

42%

12%

14%

20%

80%

Ud over offentlig administration mv. fylder erhvervsservice og øvrig privat service også mere i

gruppen af virksomheder, der har fået besat en stilling med en dag-til-dag borger. Omvendt er

der relativt flere af virksomhederne inden for bygge- og anlæg samt landbrug mv., der ikke har

fået besat deres stillinger.

Der er primært tale om ufaglærte jobs inden for de forskellige brancher, hvor borgeren vareta-

ger afgrænsede opgaver eller mindre jobfunktioner frem for en egentlig stilling. Jobfunktioner

og indholdet i de etablerede dag-til-dag job uddybes i kapitel 6.

Virksomhederne i projektet har i gennemsnit etableret 1,6 jobforløb

De deltagende virksomheder har haft mulighed for at ansætte flere borgere i dag-til-dag jobs.

Virksomhederne i projektet har i gennemsnit etableret 1,6 jobforløb i projektperioden, jf. figur

5.5.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Der har særligt været etableret

mange jobforløb i offentlige virk-

somheder med over 50 ansatte (3,2

jobforløb). Det hænger sammen

med, at kommunerne som store

virksomheder selv har bidraget med

mange stillinger.

Figur 5.5 Gennemsnitligt antal etablerede jobforløb fordelt

på brancher og virksomhedens størrelse

Private

virksomheder

Virksomheder med

over 50 ansatte

Virksomheder med

Offentlige

virksomheder

I alt

1,7

1,4

3,2

1,2

2,1

2,2

1,3

1,6

Ligeledes er der en tendens til, at de

under 50 ansatte

største virksomheder har flest job-

forløb. Således er der i gennemsnit

I alt

2,2 jobforløb per virksomhed med

over 50 ansatte sammenlignet med

1,3 jobforløb i virksomheder med under 50 ansatte

5.1. Rekruttering af virksomheder til projektet

Som en del af projektet, har kommunerne igangsat forskellige initiativer ift. markedsføring af

projektet. Kommunerne har grebet opgaven med markedsføring og rekruttering af virksomhe-

der meget forskelligt an. Fælles er dog, at stort set alle kommuner har gjort noget særligt i for-

hold til at finde virksomheder at samarbejde med omkring dag-til-dag job.

I boks 10 skitseres væsentligste pointer om

rekruttering af virksomheder til projektet

fra de gen-

nemførte kvalitative interview med projektlederne.

Boks 10: Pointer fra kvalitative interview med projektledere om markedsføring af projektet og rekrut-

tering af virksomheder

•

Mange kommuner har udarbejdet

brochurer

informationsmateriale

til virksomhederne, der be-

skriver projektet og/eller muligheden for at ansætte en borger i dag-til-dag job. Materialet er typisk

udleveret i forbindelse med virksomhedsbesøg. Der er ligeledes givet information om projektet på

kanaler som kommunale hjemmesider,

Facebook, LinkedIn

og lignende.

•

En række kommuner har anvendt

medierne

eller

lokale erhvervsråd

virksomhedsnetværk

i mar-

kedsføri ge . Med fokus på ’de gode historier’, har ko

u er e skrevet artikler eller edvirket i

interview med aviser og tv-stationer. Derudover er der kommuner, som i deres markedsføringsstra-

tegi har lavet events fx jobmesser for byens virksomheder.

De gode argumenter i rekrutteringen og jobformidlingen

•

Interview af projektlederne viser, at kommunerne i deres rekruttering af virksomheder typisk har

solgt projektet til virksomhederne med mulighed for at tage

socialt ansvar.

•

Andre argumenter, der er anvendt i rekrutteringen, er mulighed for

fleksibel arbejdskraft,

der kan

træde til fra dag-til-dag. En række kommuner peger på, at de i projektet har fundet det givtigt at

anvende erfaringer fra mikrofleksjob indsatsen, herunder

at understøtte arbejdsgiverne med at

finde arbejdsopgaver, som den enkelte borger kan varetage til gavn for virksomheden.

Det kan fx

være opgaver som græsslåning eller rengøring og vedligehold af køkkenfaciliteter. Nogle kommuner

beskriver også, hvordan de i samarbejde med virksomhederne forsøger at opdele fuldtidsstillinger i

typisk to stillinger på deltid.

I bilag 1 sammenlignes karakteristika for de virksomheder, der har ansat mindst en dag-til-dag jobber med karakteristika for de

oprettede jobforløb (Figur 10.1 og Figur 10.2). Fordelingen på jobforløb giver et billede af, hvor meget de enkelte brancher og virk-

somhedsstørrelser fylder i projektet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

5.2. Virksomhedernes motivationsfaktorer

Selvom de fleste kommuner har fundet det udfordrende at sælge ideen om ordinær ansættelse

af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til virksomhederne, har de generelt været positivt

overraskede over virksomhedernes interesse for og vilje til at deltage i projektet.

Interviewene af både projektledere og arbejdsgivere skitserer, at mange virksomheder får posi-

tivt udbytte af at ansætte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i dag-til-dag job. I boks 11

fremgår de væsentligste pointer om virksomhedernes udbytte og motivationsfaktorer for at del-

tage i projektet.

Boks 11: Pointer fra interview med projektledere og arbejdsgivere om virksomhedernes motivations-

faktorer for at deltage

Projektlederne peger på, at

virksomhederne

både

er optaget af at få konkrete opgaver løst

og at

medarbejderen skal være deres løn værd

samtidig med, at de ønsker at

tage et socialt ansvar

hjælpe borgere ind på arbejdsmarkedet.

Projektlederne peger på, at arbejdsgivere særligt er interesseret i at

hjælpe borgere, de har en rela-

tion til,

der eksempelvis er etableret gennem en virksomhedspraktik. En arbejdsgiver skitserer virk-

somhedens udbytte således:

Det er første gang vi prøvede. Vi ringede og de kom samme dag. Det var lidt en

test

at tage e aktivitetsparat fra ko

u e … fleksi ilitete er de største

fordel ift. at få de her orgere … det so iale etyder oget, vi vil ger e tage so-

ialt a svar … det er illigere løs i g e d vikar ureauer e. Effektivitete er

måske lidt mindre, men til lønnen passer det fint

–

citat arbejdsgiver

Arbejdsgiverne peger på en række muligheder og udbytte ved at ansætte en borger i dag-til-dag

job:

At få adgang til

fleksibel arbejdskraft,

som kan ansættes til løse, afgrænsede opgaver i virksom-

heden af få dages eller timers varighed

At få adgang til arbejdskraft, som kan løse

mindre komplicerede opgaver

i virksomheden, og

som kan

frigøre andre ansatte

til andre og mere krævende opgaver

belønne og aflønne borgere

i praktik i virksomheden med ordinære timer efterhånden, som

de kan udfylde og løse jobfunktioner på linje med andre ansatte

At give borgere på kanten af arbejdsmarkedet en reel mulighed for at opnå ordinære løntimer

og derigennem komme tættere på job og arbejdsmarked

At skabe en

base for fremtidig rekruttering

af ufaglært arbejdskraft

At give andre

ansatte mulighed for at opleve de hjælper andre mennesker

Derudover peger arbejdsgivere på, at det opleves

meningsfyldt

at hjælpe andre mennesker

Som skitseret i afsnit 4.1, boks 6, peger arbejdsgiverne på, at en

forudsætning

er, at borgerne er

motiverede og engagerede.

En arbejdsgiver beskriver et positivt arbejdsforhold på denne måde:

Man har været med til at få nogen i arbejde, dem der har det svært, som ikke har et lige

så godt CV. Ha

gør det super godt … ha giver

den fuldt ud

–

han viser han vil. Pligtop-

fyldende, engageret. Man kan mærke på ham, at han vil have et arbejde. Det har ikke

ændret sig selvom der er gået et år

–

citat arbejdsgiver

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

6. Dag-til-dag job skabt i projektet

I dette afsnit er der fokus på, hvad der kendetegner de jobforløb, der er skabt i løbet af dag-til-

dag projektet, herunder jobfunktioner, timeantal, progression i timeantal mv. I afsnittet per-

spektiveres de kvantitative resultater med pointer fra de gennemførte interviews om indholdet

i de etablerede dag-til-dag job samt arbejdet med progression i timeantallet i kommunerne.

17 pct. af borgerne har haft to eller flere dag-til-dag jobs

De deltagende borgere har i løbet af projektet kunne besætte flere dag-til-dag jobs. Blandt de

595 borgere i projektet har 17 pct. haft to eller flere jobforløb i forskellige virksomheder. Samlet

set er der etableret 726 jobforløb i løbet af projektperioden

Etableringen af dag-til-dag job

begyndte ved projektets op-

start i maj 2015. Kommunerne

har dog først registreret alle

jobforløb fra starten af 2016 og

resten af projektperioden.

I den periode er der i gennem-

snit blevet etableret 39 nye

dag-til-dag job per måned, jf. fi-

gur 6.1.

Figur 6.1 Antal nye dag-til-dag job i 2016

Gennemsnit: 39

mar-16

maj-16

nov-16

aug-16

apr-16

okt-16

56 pct. af jobforløbene har et ugentligt timeantal på under 10 timer

Der er forskel på, hvor mange timer borgerne har arbejdet i dag-til-dag jobbet. Over halvdelen

af de etablerede jobforløb har været på 10 eller færre timer om ugen (56 pct.), jf. figur 6.2. De

fleste jobforløb er dermed

’s åjo s’,

dvs. faste deltidsjob hvor borgeren arbejder få timer om

ugen.

Knap 30 pct. af jobforløbene har været mellem 10 og 20 timer ugentligt, mens 7 pct. af jobfor-

løbene har haft et timeantal på 30 timer eller derover og har dermed næsten karakter af fuld-

tidsjobs. Data indikerer, at jobforløb med meget høje timeantal ofte er karakteriseret ved en

kort ansættelse, fx en uge af gangen. I gennemsnit har de etablerede jobforløb været på 12,3

timer om ugen.

Der er ikke umiddelbart de store forskelle på de borgere, der har haft 10 eller færre timer om

ugen i jobforløbet sammenlignet med de borgere, der har haft mere end 10 timer, jf. figur 10.3.

Der

er tale om 726 unikke jobforløb. Et unikt jobforløb forstås her som samarbejdet mellem en borger og en virksomhed. En borger

der fx har været ansat i to forskellige virksomheder har således haft to unikke jobforløb.

dec-16

feb-16

sep-16

jan-16

jun-16

jul-16

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6.2 Antal timer om ugen i jobforløb

Under 5 timer

5-10 timer

10-15 timer

15-20 timer

20-25 timer

25-30 timer

30-35 timer

Over 35 timer

Procent

12%

17%

22%

Figur 6.3 Er der progression i timeantallet?

34%

Stigning i timetal

127 Borgere, 37 pct.

Uændret timetal

68 Borgere, 20 pct.

Fald i timetal

145 Borgere, 42 pct.

Progression i timetallet i dag-til-dag jobbet

I projektet er der arbejdet med progression i jobbet og timetallet, når borgeren har været i dag-

til-dag job. Kommunernes registreringer viser, at 37 pct. af borgerne har haft en stigning i deres

ugentlige antal arbejdstimer i løbet af projektperioden, jf. figur 6.3. Progressionsmålingerne af-

spejler, hvorvidt borgene i løbet af projektet har haft flere timer sammenlignet med den første

uge i et dag-til-dag job.

For 20 pct. af borgerne er timeantallet uændret imens 42 pct. har haft en reduktion i timeantal-

let i løbet af projektperioden.

Igen er der ikke umiddelbart de store forskelle på de borgere, der har haft en progression i time-

antallet og de borgere, der ikke har, jf. figur 10.4 i bilag 1. Der er dog lidt flere borgere med ikke

vestlig herkomst, der har haft progression i timetallet. Borgere med progression i timetallet har

i gennemsnit også haft lidt flere mentortimer i løbet af projektperioden.

Kommunerne har arbejdet på forskellig vis med borgernes progression i timeantallet i dag-til-

dag jobbet. I boks 12 fremgår de væsentligste pointer om timeantallet i jobforløbet og progres-

sion.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Boks 12: Pointer fra interview med projektledere om timeantallet i jobforløbet og progression

•

Nogle kommuner beskriver, at borgerne typisk er startet på et lavt timetal, som der er arbejdet med

at øge, således at borgeren stille og roligt har opnået flere løntimer. Andre kommuner oplyser, at

borgerne fra begyndelsen er startet på et forholdsvist højt timetal, hvilket har medført et mindre

fokus på progression i timer. For disse borgere, har det været mere relevant at understøtte en fast-

holdelse af timetallet.

•

Flere projektledere angiver, at det ofte er

virksomhedernes behov for arbejdskraft,

der har afgjort

hvor mange timer borgerne har arbejdet

–

og heraf også muligheden for timeprogression i det en-

kelte job. For borgere, der har været i praktik sideløbende med ordinære timer, har der været et

naturligt fokus på progression i de arbejdsopgaver, som borgeren har optrænet som led i praktikken.

Flere kommuner fortæller, at afsættet i denne konstruktion er, at borgeren er i praktik med henblik

på optræning i særskilte opgaver indtil disse er tillært. Når borgeren er optrænet i opgaven på niveau

med andre medarbejdere følger, at arbejdsgiveren skal betale ordinær løn for udførelsen af opga-

ven.

•

Hvor nogle kommuner i deres opfølgning arbejder systematisk med, at borgerne opnår progression

i jobbet, både hvad angår opgaver og timer, lader andre kommuner det være op til virksomhederne

og borgerne selv at aftale det ugentlige timeantal og hermed også timeprogression.

•

Fælles for de fleste kommuner har dog været, at mange borgere har haft behov for

understøttelse

til

fastholdelse

samt

skabelse af progression.

Mange kommuner har derfor tilknyttet mentor eller

selv stået for en løbende og tæt opfølgning.

Der er etableret dag-til-dag job inden for en række forskellige stillingsbetegnelser. Hvert tredje

jobforløb er et serviceforløb fx supermarked, hotel, plejecentre, rengøring, restaurant mv., mens

hver fjerde er et manuelt arbejde fx lagerarbejde, pedel mv., jf. figur 6.4.

Figur 6.4 Jobforløb fordelt på stillingsbetegnelse

35%

24%

Procent

De gennemførte interviews med projektledere viser, at borgerne i dag-til-dag job primært er

beskæftiget i ufaglærte job, hvor borgeren varetager afgrænsede opgaver eller mindre jobfunk-

tioner frem for en egentlig stilling. Nogle få borgere er faglærte eller har en længerevarende

uddannelse og har været i job inden for deres fag.

I boks fremgår øvrige væsentlige pointer om de etablerede dag-til-dag job fra de gennemførte

interviews med projektledere.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Boks 13: Pointer fra interviews med projektledere om de etablerede dag-til-dag job

•

I forsøget er der typisk etableret tre typer af job:

Ad hoc job, dvs. job af én eller få dages varighed pr. gang eller job som tilkaldevikar

Deltidsjob, dvs. faste job hvor borgeren er ansat mellem 2 og 30 timer ugentligt

Sæsonjob, dvs. job i forbindelse med fx jul og andre højtider eller sæsoner

Interviewundersøgelsen viser, at der er et mindre antal kommuner, som er lykkedes med at finde

beskæftigelse i ad hoc job, dvs. job af én eller få dages varighed. Nogle kommuner fortæller, at virk-

somhederne generelt er mindre interesserede i at ansætte aktivitetsparate kontanthjælpsmodta-

gere i få dage pga. arbejdet med udfærdigelse af ansættelseskontrakt mv.

En del kommuner peger desuden på, at

ad hoc job som jobtype er mindre velegnet til målgruppen.

Mange af borgerne i projektet har ikke stor erfaring med at være på arbejdsmarkedet, og de har

dermed heller ikke en faglig arbejdsidentitet at støtte sig til og erfaringer at trække på. Dette er en

udfordring ift. varetagelse af ad hoc job, hvor det forudsættes, at arbejdstagerne er trænet i speci-

fikke arbejdsopgaver inden for et fag og kan gebærde sig og anvende sine erfaringer på forskellige

arbejdspladser.

Interviewene viser, at

de fleste kommuner derfor etablerer faste deltidsjob.

Fordelene ved deltids-

jobs er, at der kan igangsættes oplæring af borgeren eventuelt i form at forudgående eller sidelø-

bende praktik, at borgeren kun skal møde ét sted, og at der kan arbejdes med timeoptrapning. En

borger beskriver sit forløb og progression i dag-til-dag jobbet således:

•

Jeg har fast arbejde på café. Jeg startede med en måneds praktik. Jeg startede

med at arbejde 2 gange 3 timer. Nu er jeg der 3 timer hver dag…

jeg har også

haft e tor på… u ka jeg forhå e tlig få fuld tid

- blive ansat - komme ud af

systemet

–

citat borger

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

7. Aktiviteter og indsatser i projektet

I dette afsnit er der fokus på de aktiviteter og indsatser, der er iværksat ifm. med projektet,

herunder brugen af mentor,

praktikforlø og ar ejdet ed CV’er. For orgere, der ko

er i et

dag-til-dag job, ses der både på indsatsen før opstart i jobforløbet og undervejs.

I afsnittet belyses endvidere kommunernes forskellige praktikmodeller til at understøtte dag-til-

dag indsatsen samt deres tilgange til

ar ejdet ed CV’er.

To ud af tre af alle projektdeltagere har været i virksomhedspraktik i løbet af projektperioden

Ses der på alle borgere, der har del-

Figur 7.1 Indsatser for alle projektdeltagere i løbet af

taget i projektet, har knap to ud tre

projektperioden

været i virksomhedspraktik i løbet

Har været i virksomhedspraktik 64%

af projektperioden, jf. figur 7.1.

Har haft mentor

42%

Derudover har 42 pct. haft en men-

Mentor timetal

2,7

tor tilknyttet på et tidspunkt i løbet

af perioden. De borgere, der har haft en mentor tilknyttet, har i gennemsnit haft 2,7 timer men-

torstøtte om ugen.

I alt 16 pct. af borgerne har haft en mentor forud for et jobforløb

Zoomes der ind på de borgere, der har haft et dag-til-dag job, har 71 pct. været i virksomheds-

praktik i løbet af projektperioden. Det understreger at den virksomhedsrettede indsats har fyldt

meget for borgere, der er kommet i dag-til-dag job. I alt 37 pct. af borgerne med dag-til-dag job

har haft en mentor i løbet af projektperioden.

Indsatsen har også fyldt noget op til og parallelt med jobforløbene. I alt 16 pct. af borgerne i dag-

til-dag job har haft en mentor tilknyttet inden for 3 måneder før opstart i jobforløbet, jf. figur

7.2, mens 9 pct. har haft en mentor inden for 1 måned efter opstart.

Figur 7.2 Indsatser for borgere med dag-til-dag job

Indsats før jobstart

Har været i virksomhedspraktik inden for 3 måneder før jobstart 40%

Har haft mentor inden for 3 måneder før jobstart

Mentor timetal

16%

2,8

Indsats parallelt med jobstart

Har været i virksomhedspraktik inden for 1 måned efter jobstart

16%

Har haft mentor inden for 1 måned efter jobstart

Mentor timetal

2,3

Det gennemsnitlige mentor timeantal er lidt højere i perioden forud for jobstart (2,7 timer) end

i de mentorforløb, der kører parallelt med dag-til-dag jobbet (2,3).

Brugen af virksomhedspraktik ifm. dag-til-dag job

Formålet med dag-til-dag projektet har været at afprøve muligheden for, at aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere opnår arbejdsmarkedserfaring via beskæftigelse på ordinære vilkår.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

På den baggrund har der været et ønske om at nedtone brugen af virksomhedspraktikker i pro-

jektet. Virksomhedspraktik har dog vist sig som en god indgang til virksomhederne, og der er

derfor blevet arbejdet med brugen af virksomhedspraktik som en vej til ordinær beskæftigelse.

I flere kommuner har der været iværksat et praktikforløb af kortere eller længere varighed forud

for opstart i dag-til-dag jobbet. Der er således omkring 40 pct. af borgerne med et dag-til-dag

job, der har været i virksomhedspraktik inden for 3 måneder forud for opstarten på jobforløbet,

jf. figur 7.2.

Halvdelen af dag-til-dag jobbere der har været i praktik fortsætter i samme virksomhed

Kommunerne har gennem projektperioden ligeledes forsøgt mange veje

–

og gjort sig mange

erfaringer med, hvordan dag-til-dag job kan kombineres med virksomhedspraktik. Omkring halv-

delen af de borgere, der har været i praktik forud for et dag-til-dag job fortsætter i dag-til-dag

job i samme virksomhed (ikke vist i figur). Den deskriptive analyse viser desuden, at 16 pct. af

borgerne har været i virksomhedspraktik parallelt med dag-til-dag jobbet (inden for 1 måned

efter opstart i dag-til-dag jobbet).

Samtidig viser den deskriptive analyse, at der er stor forskel på brugen af virksomhedspraktik

–

både før og parallelt med dag-til-dag jobbet - på tværs af kommunerne i projektet. Andelen af

borgere, der har været i virksomhedspraktik inden for 3 måneder før opstart i dag-til-dag jobbet

svinger således fra 24 pct. til 59 pct. på tværs af kommunerne, jf. figur 7.3.

Figur 7.3 Andel borgere i virksomhedspraktik - før og parallelt med jobforløbet - fordelt på kommuner

Har været i virksomhedspraktik inden for 3 måneder før jobstart

Har været i virksomhedspraktik inden for en måned efter jobstart

59%

55%

50%

48%

45%

44%

34%

33%

25%

27%

17%

24%

18%

27%

25%

11%

13%

14%

12%

Kom. 9

13%

Kom. 1

Kom. 2

Kom. 3

Kom. 4

Kom. 5

Kom. 6

Kom. 7

Kom. 8

Kom. 10 Kom. 11 Kom. 12

Ligeledes spænder andelen af borgere, der har været i virksomhedspraktik parallelt med dag-til-

dag jobbet fra 3 til 27 pct. i de deltagende kommuner. Samtidig ses det, at der er stor forskel på

tværs af kommunerne, hvorvidt de i deres strategi har haft fokus på forudgående praktikforløb,

parallelle praktikforløb eller begge dele (forskellen mellem de to søjler).

Kommunerne har således anvendt forskellige praktikmodeller til at understøtte dag-til-dag ind-

satsen. I boks 14 fremgår de væsentligste pointer om forskellige praktikmodeller fra de gennem-

førte interviews med projektledere.

Boks 14: Pointer fra interview med projektledere om forskellige praktikmodeller til at understøtte dag-

til-dag indsatsen

•

De fleste kommuner har anvendt

virksomhedspraktikker i kombination med dag-til-dag job

i for-

skellige former. Dette for den del af målgruppen hvor det vurderes at være en nødvendig forudsæt-

ning for, at de kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

To kommuner er udeladt i opgørelsen pga. få etablerede jobforløb.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

•

Interviewundersøgelsen peger dog på, at nogle

få kommuner stort set har undladt at kombinere

dag-til-dag job med virksomhedspraktik.

Dette som en bevidst strategi i rekrutteringen af både bor-

gere og virksomheder - og for at forsøge om det kan lade sig gøre.

De forskellige former for brug af praktik er:

Snusepraktik

som indgang til jobbet. Snusepraktikken er af få dages varighed og anvendes til at

introducere den ansatte til arbejdsopgaver mv.

Virksomhedspraktik af kortere eller længere varighed forud for opstart.

Praktikken anses for

at være e ’forlæ get a sættelsessa tale’,

hvor borger og arbejdsgiver kan se hinanden an,

borgeren optrænes i konkrete arbejdsopgaver og/eller hvor det afklares om det er det rette

arbejdsområde for borgeren.

Virksomhedspraktik sideløbende med ordinær ansættelse i samme virksomhed

- eksempelvis

er borgeren i træningspraktik 15 timer, og løser ordinære løntimer i forhold til bestemte opga-

ver i 5 timer

•

I forhold til den forudgående virksomhedspraktik, peger kommunerne på, at det

kan være nødven-

digt at starte et arbejdsforhold med praktik.

For mange borgeres vedkommende er det længe siden

de har været i job og deres arbejdsevne er begrænset af forskellige årsager. Mange borgere har

helbredsmæssige problemer, der gør, at de ikke er i stand til at arbejde på lige fod med andre. De

fleste arbejdsgivere har derimod en forventning om, at borgerne er deres løn værd i den tid de op-

tjener lønkroner.

At starte med en forudgående praktik kan derfor gøre, at borgeren får tid til op-

træning og oplæring før den egentlige ansættelse starter.

•

Hvad angår

praktik sideløbende med ordinære timer,

har flere kommuner forsøgt denne kombina-

tion. Kombinationen af praktik og ordinære timer kan anvendes, hvis borgeren varetager flere funk-

tioner/arbejdsopgaver. Borgeren kan få løn for funktioner, der kan varetages på lige fod med andre

og være i praktik i funktioner, som borgeren ikke kan varetage på lige fod. Det kan være funktioner

som borgeren har brug for at blive oplært i eller funktioner som borgeren ikke magter pga. barrierer

af forskellig art. Det kan også skyldes, at borgeren har brug for at holde flere eller længere pauser

under særlige typer opgaver. Kombinationen af løn og praktik kan dermed anvendes som redskab

til, at borgeren opnår progression i jobbet både ift. timeantal og arbejdsopgaver.

7.1. Arbejdet med CV’er

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er det ikke et krav, at de har et jobnet CV. Mange

af kommunerne i dag-til-dag projektet har imidlertid arbejdet både med jobnet CV og et mere

personligt CV som led i projektet.

Blandt alle projektdeltagerne har 63 pct. arbejdet med et jobnet CV på Min Plan en eller flere

gange i løbet af projektperioden, jf. figur 7.4. Andelen varierer betydeligt på tværs af de delta-

gende kommuner

–

fra 25 pct. i kommunen med den laveste andel, der har arbejdet med jobnet

CV til 96 pct. i kommunen med den højeste andel.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 7.4 Andel af borgere i projektet, der har arbejdet med jobnet CV fordelt på kommuner

96%

81%

78%

71%

70% 70% 68%

67%

64% 63% Gennemsnit: 63%

51% 49%

30%

25%

Kom. Kom. Kom. Kom. Kom. Kom. Kom. Kom. Kom. Kom. Kom. Kom. Kom. Kom.

10 11 12 13 14

Ses der alene på de borgere, der har haft et dag-til-dag job, har godt 60 pct. arbejdet med CV i

løbet af projektperioden. Endvidere har hver tredje arbejdet med jobnet

CV’et

en eller flere

gange inden for en 3 måneders periode før opstart på jobforløbet, jf. figur 7.5. Godt 25 pct. har

opdateret eller tilrettet CV’et é ga g forud for jo forlø et, e s p t. har

opdateret det to

eller flere gange.

Figur 7.5 Andel af borgere med dag-til-dag job, der har arbejdet med jobnet CV

Inden for 3 måneder før jobstart

Efter jobstart

Andel der

opdaterer CV

Antal opdateringer

af CV inden jobstart

32%

Jobstart

52%

24%

1 gang

2 gange

3 gange

4 eller mere

Flere af borgerne har også arbejdet med jobnet

CV’et efter

opstarten på dag-til-dag jobbet. Der

er således 52

p t., der har opdateret CV’et e eller flere ga ge efter dag-til-dag

jobbet er påbe-

gyndt

I kommunerne har det således variereret, hvordan og i hvilket omfang, der er arbejdet med

CV’er i løbet af projektperioden. I boks15 fremgår de væsentligste pointer om kommunernes

ar ejde ed CV’er

fra de gennemførte interviews med projektledere:

Boks 15: Pointer fra interviews med projektledere

u er es arbejde

ed CV’er

•

For halvdelen af kommunerne i dag-til-dag projektet har det indgået i projektet at

arbejde ed CV’er

med de deltagende aktivitetsparate borgere. Interviewundersøgelsen viser, at kommunerne gene-

relt oplever CV arbejdet positivt, og at de fleste kommuner har gjort sig gode erfaringer med at ar-

bejde med CV med deltagerne i projektet.

•

Målet med CV arbejdet har været at

afdække og beskrive borgernes kompetencer

relateret til ar-

ejds arkedet. E del ko

u er har ligeledes a ve dt CV’er e til de ko krete for idli g af job.

Interviewundersøgelsen viser da også, at mange arbejdsgivere ønsker et CV på borgeren. I nogle

ra her ka CV’et dog være u ødve digt for ar ejdsgiver e.

Der ses på perioden fra opstart i dag-til-dag jobbet til afslutningen på projektperioden ultimo 2016.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

•

En række kommuner har etableret forskellige typer af

forberedende forløb med fokus på CV skriv-

ning,

dette enten på individuel- eller gruppebasis. På den led er arbejdet med kompetenceafdækning

og CV skrivning blevet en processuel del af forløbet. I den forbindelse viser interviewundersøgelsen,

at det typiske er, at de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har brug for professionel hjælp og

sparri g til at lave CV’er e. Dette ift. ko pete eafdæk i g, for uleri g af ko krete jo ål og op-

gavetyper borgeren kan varetage, selve CV skrivningen, herunder IT-understøttende hjælp.

Når kommunerne skal

udsøge borgere til konkrete jobåbninger, udsøges typisk via job

et CV’er.

Jo et CV’et ka desude virke godt til at få et over lik over orgere s historik i relatio til ar ejds-

arkedet. Nogle ko

u er a ve der også jo et CV’et i selve jo søg i ge .

•

For borgere med få eller ingen formelle kvalifikationer kan det give mere mening at arbejde med

andre typer CV.

Der er l.a. ar ejdet ed forskellige t per af ’præse tatio sark’ og ’postkort’. Disse

tager afsæt i formen for et

kompetence CV,

dvs. det er en præsentation af borgernes personlige og

faglige kompetencer, der er i fokus frem for kronologiske arbejdsmarkedserfaringer.

•

Flere kommuner peger desuden på, at

job et CV’et ka have

dårlig signalværdi

hos nogle arbejds-

givere, der fravælger kandidater, som

søger jo

ed jo et CV’et. Det er flere ko

u ers erfari g,

at en del arbejdsgivere efterspørger et mere personligt CV målrettet den konkrete arbejdsplads.

•

En borger fortæller om sit individuelle forløb med at udarbejde kompetence CV:

Han

(medarbejderen red.)

formåede at give mig så meget selvtillid. At gå fra ingen kompeten-

cer at have og overhovedet ikke tro man kunne finde ud af noget, til at gå derfra med et CV. Jeg

gik derfra med et CV jeg faktisk var okay stolt af. På trods af den der gabende periode på otte

år, men den fremgik ikke. Det var ligesom om den var pakket pænt ind at jeg kan plukke, jeg kan

gøre truck,

jeg ka … altså det hele var levet ge t væk. Da jeg gik derfra var jeg tre eter høj

… jeg ku e øde op og sige ’jeg har et godt CV, jeg se der det til dig’. Jeg var skide stolt –

citat

borger

•

I flere kommuner

a ve des de e t pe CV’er også til at for ulere opgaver eller fu ktio er so

orgere er i sta d til at varetage i a tal ti er. Dette f u der overskrifte ’Hvad ka jeg til de’.

Eksempel på alternativt CV:

Præsentationsark

Jan Jansen

Beskæftigelsesvej 2, 4. tv.

4600 Køge

Mail: [email protected]

Tlf: 22141213

Fødselsdato: 210565

Søger blandt andet job inden for rengøring, produktion og vicevært

’For alia’

•

Erfaringserfaring

Uddannelse

Sprog

IT-kompetencer

Kørekort

Personlige oplysninger

Det kan jeg

Baggrund og fremtidsønsker

Det bør I vide om mig

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

8. Afgangsmønstre til beskæftigelse mv.

Dette afsnit fokuserer på, hvad der sker med de borgere, der har deltaget i projektet, ved at

undersøge borgernes afgangsmønstre til beskæftigelse, fleksjob og uddannelse. I afsnittet un-

dersøges desuden, om der er nogle mønstre ift. de borgere, der har succes, i form af beskæfti-

gelse sammenlignet med de borgere, der ikke kommer i beskæftigelse. Endelig perspektiveres

de kvantitative resultater med pointer fra de gennemførte interviews om borgerens udbytte af

at have deltaget i projektet.

Flere af projektdeltagerne er i beskæftigelse mv. sammenlignet med den samlede målgruppe

En simpel statusmåling viser, at blandt de 1.293 borgere i projektet er 16 pct. i beskæftigelse,

uddannelse eller fleksjob ultimo marts 2017, dvs. tre måneder efter projektets afslutning, jf.

figur 8.1 (rød cirkel).

Til sammenligning er 11

pct. af bruttomålgruppen

beskæftigelse, uddannelse

eller fleksjob i marts 2017.

Opgørelsen viser også at en

relativ stor andel af de bor-

gere der har haft et dag-til-

dag job, overgår til beskæf-

tigelse, 15 pct. Samtidig er

andelen der kommer i

fleksjob på samme niveau i

begge deltagergrupper, og

i bruttomålgruppen.

Figur 8.1 Andel i beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob ultimo

marts 2017

20%

Deltagere i

Projektet (1293)

(16%)

15%

12%

11%

Samlede

målgruppe

(14594)

Fleksjob

Med dag-til-dag

job (595)

Uden dag-til-dag

job (698)

Uddannelse

Beskæftigelse

Der er vigtigt at understrege, at disse simple statusmålinger ikke siger noget om effekten af del-

tagelse i projektet, da der ikke tages højde for, hvad der kendetegner borgere der hhv. deltager

og ikke-deltager i projektet.

Flere af projektdeltagerne med et dag-til-dag job er i beskæftigelse mv. end dem uden

Ses der alene på borgerne i projektet, er det særligt borgere med et dag-til-dag job, der er i

beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse. Tre måneder efter projektets afslutning er der således

20 pct. af borgerne med et dag-til-dag, der er i beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob, mens

det gælder 12 pct. af de borgere, der ikke lykkes med at få et dag-til-dag job, jf. figur 8.1.

Ovenstående statusmålinger ser på borgernes status efter endt projektperiode. Projektperioden

strækker sig som sagt fra maj 2015 til december 2016, dvs. for nogle borgere er det et stykke tid

siden, de var i et dag-til-dag job, og der kan i mellemtiden har været iværksat andre tilbud og

indsatser. Alternativt undersøges derfor, hvad der sker med borgerne i perioden umiddelbart

efter de har deltaget i et dag-til-dag job. Registeropgørelser viser således, at 14 pct. af borgerne

med et dag-til-dag job er i beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse inden for 26 uger efter op-

starten på jobforløbet

Bruttomålgruppen består af alle borgere i de 14 deltagende kommuner, der på et tidspunkt har modtaget kontanthjælp som akti-

vitetsparat i løbet af projektperioden (maj 2015 til december 2016).

Der er ikke registreret en slutdato for dag-til-dag jobbet, hvorfor borgerne følges fra starten af jobforløbet og 26 uger frem.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Borgere, der kommer i job mv., adskiller sig fra de øvrige borgere på en række karakteristika

Borgere med et dag-til-dag job, der er kommet i beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse inden

for 26 uger efter opstarten på jobforløbet adskiller sig ved, at flere er mænd (69 pct.) end blandt

de øvrige dag-til-dag jobbere, der

ikke

kommer i beskæftigelse mv. (47 pct.), jf. figur 8.2.

Derudover er der flere med en ikke-vestlig

aggru d

p t. la dt orger e ed ’su es’ e d

blandt de øvrige dag-til-dag jobbere (20 pct.) samtidig med, at gruppen med succes har modta-

get offentlig forsørgelse i kortere tid (3,2 år) end de øvrige dag-til-dag jobbere, der ikke kommer

i beskæftigelse (4,1 år).

Figur 8.2 Karakteristika for dag-dag-til jobbere, der hhv. kommer og ikke kommer i beskæftigelse,

fleksjob eller uddannelse inden for 26 uger efter opstart på dag-til-dag jobbet

Overgang til

beskæftigelse mv.

14%

42,8

36%

69%

30%

3,2

Uden overgang

til beskæftigelse

419

86%

41,7

20%

47%

25%

4,1

39%

16%

15%

20%

32%

2,5

11,6

Antal

Andel

Karakteristika

Gennemsnitsalder

Ikke vestlig baggrund

Mænd

Beskæftigelse inden for 3 år

Gns. varighed på off. forsørgelse (år)

Indsats ifm. projekt

Har arbejdet med CV inden for 3 måneder før jobstart

Har arbejdet med CV efter jobstart

Har været i virksomhedspraktik inden for 3 måneder før jobstart

Har været i virksomhedspraktik inden for 1 måned efter jobstart

Har haft mentor inden for 3 måneder før jobstart

Har haft mentor inden for 1 måned efter jobstart

Gns. mentor timetal i projektet

Dag-til-dag job

Gns. timetal i dag-til-dag job

45%

19%

12%

18%

36%

1,9

17,4

Ses der på den indsats borgerne har modtaget ifm. med projektet, er der også en række for-

skelle. Flere af borgerne, der kommer i beskæftigelse mv. har arbejdet med jobnet

CV’et forud

for opstarten i dag-til-dag jobbet (45 pct.) end de øvrige dag-til-dag jobbere (39 pct.) Ligeledes

er der lidt flere af borgerne med succes, der har været i virksomhedspraktik enten før eller i

forbindelse med dag-til-dag jobbet end blandt de øvrige dag-til-dag jobbere.

Endelig ses det, at selve dag-til-dag jobbet adskiller sig for de to grupper. Borgerne, der kommer

i beskæftigelse mv. har således i gennemsnit haft 17,4 timer ugentligt i dag-til-dag jobbet, mens

de øvrige dag-til-dag jobbere har haft 11,6 timer ugentligt.

Ovenstående viser, hvorvidt deltagerne kommer i beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob. For

mange i målgruppen handler det også om de små skridt mod det ordinære arbejdsmarked, da

Opgørelsen er baseret på de 67 borgere der er overgår til beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse inden for 26 uger efter opstart

i dag-til-dag job.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

flere har en begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. I boks 16 er der pointer fra de gennem-

førte interviews om borgernes udbytte af dag-til-dag job.

Boks 16: Pointer fra interviews med deltagende borgere, arbejdsgivere og projektledere om borgernes

udbytte af dag-til-dag job

•

Generelt viser interviewundersøgelsen, at

borgerne har fået et positivt udbytte

af at deltage i pro-

jektet

–

særligt de, der har været i dag-til-dag job. Projektlederne, arbejdsgiverne og borgerne peger

på en række forhold, som borgerne typisk har opnået ved at være i ordinært job som led i projektet:

Øget selvtillid og selvværd

Øget livskvalitet

Indsigt i arbejdsmarkedet

Øget arbejdsidentitet

Oplevelse af at være anerkendt og efterspurgt på arbejdsmarkedet

Oplevelse af at kunne mere end de troede men også, at det kan lade sig gøre at arbejde på deltid

Tro på at kunne bibeholde job og blive selvforsørgende

Større netværk

Optræning i konkrete arbejdsopgaver/faglige kvalifikationer

Højere dansksprogligt niveau

•

To af de deltagende borgere fortæller om deres udbytte af dag-til-dag job:

Jeg keder mig når jeg ikke er på arbejde. Jeg vil allerhelst blive, få nogle flere

timer, så jeg kan komme ud af kontanthjælpen. Det er rart at kunne sige at

man arbejder. Jeg får løn. Det er rigtig løn, ikke løntilskud….

Det er i e eg e

penge. Det føles på en anden måde bedre

e d praktikker e…. Jeg føler de ka

bruge mig her. Hun

(arbejdsgiver red.)

har taget mig fordi hun synes om mig.

Det gør, at a har ere lyst’

–

citat borger

Man får selvtillid. Jeg er glad for, at jeg ikke bare ligger på sofaen. Også for

ør e es skyld … Jeg havde følelse af, at jeg ikke ku e oget. Nu tager jeg på

arbejde og kan fortælle, at jeg har et arbejde selvom det ikke er fuldtid

–

citat

borger

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

9. Metodeafsnit

Mploy har udarbejdet en evaluering af

’forsøg

med mulighed for arbejdsmarkedserfaring for

udsatte

ledige’

(dag-til-dag projektet) for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I dette

afsnit redegøres for, hvilke metoder mploy har anvendt i forbindelse med evalueringen. Evalu-

eringen af dag-til-dag projektet tager udgangspunkt i en række forskellige datakilder, der belyser

projektet fra forskellige vinkler og dermed giver et nuanceret billede af projektets gennemførsel

og resultater.

Datagrundlaget for evalueringen er baseret forskellige indsamlingsmetoder og datakilder:

•

Et registreringssystem løbende udfyldt af de deltagende kommuner

•

Registerdata fra DREAM, eIndkomst og CVR.

•

Kvalitative interviews med borgere, virksomheder og projektledere

•

Materiale i form af projekternes ansøgninger, statusrapporter, selvevalueringer mv. der

er udarbejdet i løbet af projektet

•

Viden og erfaringer fra workshops, løbende dialog og processtøtte.

Evalueringen tager udgangspunkt i det kvantitative datagrundlag, og beskriver mønstre og sam-

menhænge for borgerne og virksomhederne i projektet samt de jobforløb der er skabt. De kvan-

titative analyser er beskrivende og kan ikke bruges til at drage konklusioner omkring årsagssam-

menhænge. De kvantitative opgørelser understøttes af det kvalitative datagrundlag.

9.1. Det kvantitative datagrundlag

I forbindelse med dag-til-dag projektet har de 14 deltagende kommuner siden april 2016 regi-

streret borgere og stillinger med tilknytning til projektet i et udleveret registreringssystem, hvor

de som minimum skulle registrere oplysninger omkring deltagerne i projektet for hele 2016.

Kommunernes registreringer danner grundlaget for den kvantitative analyse. Registreringssy-

stemerne indeholder oplysninger om de deltagende borgere og virksomheder i projektet, samt

oprettede jobforløb. Det er med udgangspunkt i disse registreringer, at det er muligt at skille

deltagende borgere fra målgruppen som helhed, og eksempelvis sammenligne borgere med og

uden dag-til-dag job.

Det fælles registreringssystem blev dog først introduceret i april 2016

–

næsten et år efter pro-

jektets start. Kommunerne har efterregistreret som minimum tilbage til 1. januar 2016, og

mange kommuner længere tilbage end dette. Den sene opstart i registreringen betyder, at der

som udgangspunkt må forventes at være mangler i registreringen af projektets deltagere og

oprettede jobforløb.

Den centrale rolle for kommunernes registreringer i den kvantitative del af evalueringen betyder

også, at konklusionerne i høj grad er følsomme overfor kommunernes registreringspraksis. De

indsamlede registreringssystemer har på nogle parametre været mangelfulde eller fejlbehæf-

tede. I forbindelse med databehandlingen er der søgt taget højde for disse fejl og mangler i

samarbejde med de deltagende kommuner og STAR.

Kommunernes registreringer er suppleret med data fra beskæftigelsesministeriets forløbsdata-

base DREAM, eIndkomst og det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Data fra DREAM og CVR er

brugt til at karakterisere deltagerne i projektet, mens eIndkomst i højere grad er brugt til at følge

de enkelte jobforløb i projektet og til at validere kommunernes mere detaljerede registreringer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

I tabel 1 nedenfor findes en oversigt over datakilder og bemærkninger til de enkelte delelemen-

ter af den kvantitative analyse.

Tabel 1: Oversigt over datakilder og bemærkninger til det kvantitative datagrundlag

Datakilder

Opgørelser

Antal

Alder

Etnisk baggrund

Køn

Virksomhedspraktik

Løntilskud

Beskæftigelse

Varighed på off. forsørgelse

Antal

Bemærkninger

11 af de 1293 deltagende borgere er opgivet med

ugyldige cpr numre og indgår derfor ikke i opgørel-

ser baseret på DREAM.

Bruttogruppen af borgere for projektet (14.594 per-

soner), er personer i de 14 deltagende kommuner,

der har været aktivitetsparat kontanthjælpsmodta-

ger i mindst 4 sammenhængende uger i løbet af

projektperioden.

De 574 virksomheder, der har deltaget i projektet,

er baseret på unikke CVR numre. Det betyder at

større virksomheder, som eks. kommunerne, kun er

repræsenteret én gang selvom de har bidraget med

flere stillinger. CVR numrene er valideret manuelt

før data er behandlet.

Bruttogruppen af virksomheder (48.815) er alle

virksomheder i de 14 deltagende kommuner.

De 726 jobforløb er definereret som antallet af

unikke samarbejder mellem en borger og en virk-

somhed. En borger kan således ikke have to jobfor-

løb i den samme virksomhed. Derimod har en bor-

ger, der fx har været ansat i to forskellige virksom-

heder haft to unikke jobforløb.

Borgerne i dag-til-

dag projektet

Kommunernes

registreringer

DREAM

Virksomhederne i

dag-til-dag projek-

tet

Kommunernes

registreringer

CVR

Branche

Virksomhedsstørrelse

Danmarks

Statistik

Kommunernes

registreringer

DREAM

Branche

Virksomhedsstørrelse

Antal

Timetal

Stillingsbetegnelse

Alder

Etnisk baggrund

Køn

Virksomhedspraktik

Løntilskud

Beskæftigelse

Varighed på off. forsørgelse

Branche

Virksomhedsstørrelse

Antal

Mentor

Virksomhedspraktik

Antal

Alder

Etnisk baggrund

Køn

Virksomhedspraktik

Løntilskud

Beskæftigelse

Varighed på off. forsørgelse

Branche

Virksomhedsstørrelse

Mentor

Virksomhedspraktik

Dag-til-dag job skabt i

projektet

CVR

Kommunernes

registreringer

Jobnet

Min plan

Aktiviteter

og indsatser

Borgere uden gyldigt CPR nummer indgår ikke i op-

gørelser over CV, mentor og virksomhedspraktik.

Opgørelser der knytter sig til opstarten af et jobfor-

løb er kun lavet for borgere der har et starttidspunkt

for sit jobforløb.

Afgangsmønstre måles dels som nedslagspunkt i

marts 2017 og dels som afgangsrater baseret på en

opstartsdato i dag-til-dag job.

Opgørelsen som nedslagspunkter er lavet for alle

borgere med gyldigt CPR nummer.

Opgørelsen som afgangsrater er lavet for alle bor-

gere der har en startdato i jobforløb. For borgere

med flere jobforløb tages der udgangspunkt i det

seneste forløb.

Kommunernes

registreringer

DREAM

Afgangsmønstre

CVR

Jobnet

Min plan

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Udfordringer i data

Kommunernes registreringer danner grundlaget for den kvantitative del af evalueringen. Med

de fælles registreringssystemer er kommunernes registreringer i projektet blevet mere sam-

menlignelige på tværs af projekterne. Der har også været udfordringer i forhold til kommuner-

nes registreringer til projektet. Da registreringssystemerne først blev udsendt i april 2016, har

kommunerne måtte foretage en del efterregistreringer for den første periode af projektet, hvil-

ket naturligvis er forbundet med en vis usikkerhed. Kommunerne har som minimum skulle regi-

strere for hele 2016, men hvor det har været muligt er der registreret helt tilbage fra projekt-

starten i maj 2015.

Kommunerne er blevet bedt om at registrere:

•

Alle borgere, der er visiteret til projektet og har haft interesse i at tage et dag-til-dag job,

uanset om borgeren er endt med at finde et dag-til-dag job gennem ordningen.

•

Alle stillinger, som har været tilknyttet ordningen, således at stillingen kunne være ble-

vet besat gennem ordningen, uanset om den er blevet besat eller ej.

•

Antal timer i stillinger der er oprettet i forbindelse med dag-til-dag projektet.

Mploy indsamlede kommunernes registreringer i starten af december 2016, og data er samkørt

med DREAM til og med marts

, eI dko st sa t data o kri g CV’er, e tor og virkso -

hedspraktik for projektperioden.

Ud over problematikken i forhold til registreringsperioden er der også fejl og mangler i kommu-

nernes registreringer. Overordnet er der tre vigtige punkter i forhold til kommunernes registre-

ringer:

•

Registrering af CPR-numre

•

Registrering af CVR-numre

•

Registrering og opfølgning på timetal i dag-til-dag jobforløb

I forhold til registrering af CPR-numre betyder manglende eller forkert registrerede CPR-numre,

at det ikke er muligt at knytte registerdata til borgeren. Kommunerne har dog generelt været

gode til at registrere CPR-numre og der er kun fejl eller mangler i 11 ud af 1293 CPR-numre.

I forhold til registrering af CVR-numre

, betyder et forkert registreret CVR-nummer, at det ikke

er muligt at knytte branche og størrelse til virksomheden. Manglende CVR-numre har også be-

tydning for muligheden for at følge borgerne i eIndkomst og at knytte virksomhedspraktik til

projektet.

I forhold til at følge borgerne i konkrete jobforløb og registreringen af timer pr. dag/uge har det

været en udfordring for registreringen af timer, at borger og virksomhed i mange tilfælde selv

har styret forløbet i et givent job, efter det er etableret. Projekterne har ikke nødvendigvis haft

ressourcer til at følge op på, om borgeren er gået op eller ned i timer. Kommunerne har regi-

streret timer på så detaljeret et niveau som muligt og har i høj grad fokuseret på timer i starten

af et jobforløb, da de her har haft mere kontakt med borger og virksomhed.

Kommunerne har i alt registreret 559 unikke gyldige CVR-numre. Dette kan holdes op i forhold til antallet af unikke

virksomhedsnavne på 672, hvilket tyder på mangler i registreringen af CVR-numre. Det skal dog påpeges, at mange

større organisationer, er registreret med det samme CVR-nummer (særligt kommunerne selv), selvom det måske

drejer sig om meget forskellige dele af organisationen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Problematikken med registrering af timer pr. dag/uge er størst for forløb der er efterregistreret.

I nogle tilfælde har det ikke været muligt at levere præcise data omkring antal timer pr. dag eller

uge, men da kommunerne fx har haft adgang til oplysninger omkring antal arbejdsdage om ugen,

ansættelsesperioder og timer pr. måned har det været muligt at estimere et timetal pr. uge. I

nogle tilfælde kan kommunernes registreringer suppleres og valideres med oplysninger fra eInd-

komst.

Ydermere er der også en betydelig forskel i volumen i de enkelte kommuner, hvilket betyder, at

de større projekter fylder mere i de aggregerede opgørelser.

9.2. Kvalitative interview med borgere, virksomheder og projektledere

I december 2016 er der gennemført interview med 10 borgere og 8 virksomheder. Derudover er

alle 14 projektledere interviewet.

Både borgere og virksomheder, der har medvirket i interview, er udvalgt på baggrund af en dia-

log med projekterne, med henblik på at uddrage de gode historier og centrale erfaringer. Bor-

gere og virksomheder kan ikke betragtes som repræsentative i kvantitativ forstand. Interview-

personerne er udvalgt på baggrund af en vurdering af, at deres erfaringer og oplevelser kan

bidrage til at nuancere den endelige evaluering. Dataindsamlingsstrategien har således fokuse-

ret på genereringen af rigt data udgjort af gode historier og interessante erfaringer, der har ført

til succesfulde resultater og anvendelse af virkningsfulde metoder og greb.

Formålet med interviewene har været at få borgerens og virksomhedens perspektiv på, hvordan

de har oplevet det at være med i dag-til-dag projektet for på den måde at underbygge og sup-

plere de generelle tendenser, der kan udledes af kvantitative data samt viden og erfaring fra

processtøtten. I interviewene er der lagt vægt på, hvad borgeren eller virksomheden har oplevet

at få ud af at være med i projektet, og hvordan de har oplevet, at de forskellige elementer i

indsatsen har fungeret fx praktik og ordinære løntimer. De kvalitative interview supplerer derfor

de kvantitative registreringer og er med til at skabe et mere nuanceret og helstøbt billede af

hvordan dag-til-dag-projekterne har forløbet.

De kvalitative data er indhentet via telefoninterview, der er udført ud fra en semistruktureret

interviewguide. Interviewguiden har været inddelt i spørgsmål relateret til de tre perspektiver

og de 11 interviewtemaer, jf. afsnit 1.2. Interviewguiden har sikret at interviewene er ledt hen

mod de 11 interviewtemaer som ønskes belyst. Strukturen i interviewguiden er dog ikke kon-

strueret mere fast end at de interviewedes svar kunne følges op af spørgsmål, som ligger i na-

turlig forlængelse. Herved gives også mulighed for at opnå ny viden og nye perspektiver på sam-

menhængen mellem perspektiver og resultatskabelsen i projektet.

Under interviewene er oplevede pointer, erfaringer og central læring noteret skematisk efter

guidens struktur. Central erfaring og læring fra telefoninterviewene er herefter systematiseret

ift. de indledende analysetemaer. Dermed kvalificerer og underbygger telefoninterviewene de

tre perspektiver og indledende temaer.

9.3. Øvrigt datamateriale

Datafundamentet for evalueringen udgøres også af projektansøgninger, (opstarts)workshops,

løbende dialog, selvevalueringer samt statusrapporter. Data herfra vil blive anvendt når og så-

fremt det er relevant for at belyse de 11 interviewtemaer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

9.4. Kilder og anmærkningstekst til figurer og tabeller

Hovedresultater

2.1 Jobforløb i dag-til-dag projektet

Kilde: Kommunernes registreringer og erfaringer, og mploys beregninger.

Anm.: Jobforløb er defineret som unikke samarbejder mellem en virksomhed og en borger, og en borger

kan ikke have flere jobforløb i samme virksomhed. Eksempelvis vil en borger, der har været ansat i to

forskellige virksomheder, indgå med to jobforløb.

2.2 Andel borgere i beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob, marts 2017

Kilde: Kommunernes registreringer, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og mploys bereg-

ninger.

Anm.: Opgørelsen er lavet for alle deltagende borgere. Andelen i beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob

er målt som et nedslagspunkt den sidste uge i marts 2017 (uge 17). Den samlede målgruppe består af

borgere i de 14 deltagende kommuner, der har modtaget kontanthjælp som aktivitetsparat i mindst 4

sammenhængende uger i løbet af projektperioden.

Borgere i dag-til-dag projektet

4.1 Karakteristika for deltagerne i dag-til-dag projektet og den samlede målgruppe

Kilde: Kommunernes registreringer, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og mploys bereg-

ninger.

Anm.: 11 borgere er registreret med ugyldigt CPR nummer og indgår derfor ikke i opgørelserne fra DREAM.

Den samlede målgruppe består af borgere i de 14 deltagende kommuner, der har modtaget kontanthjælp

som aktivitetsparat i mindst 4 sammenhængende uger i løbet af projektperioden. Virksomhedspraktik og

løntilskud inden for 1 år, beskæftigelse inden for 3 år og varighed på offentlig forsørgelse er målt i perio-

den før projektets start.

4.2 Karakteristika for deltagere i projektet med og uden dag-til-dag job

Kilde: Kommunernes registreringer, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og mploys bereg-

ninger.

Anm.: 11 borgere er registreret med ugyldigt CPR nummer og indgår derfor ikke i opgørelserne fra DREAM.

Virksomhedspraktik og løntilskud inden for 1 år, beskæftigelse inden for 3 år og varighed på offentlig

forsørgelse er målt i perioden før projektets start.

Virksomheder i dag-til-dag projektet

5.1 Størrelse på virksomheder i projektet og virksomheder i de deltagende kommuner

Kilde: Kommunernes registreringer, CVR, Danmarks Statistik og mploys beregninger.

Anm.: Virksomheder er opgjort pr. CVR nummer, således indgår hvert CVR nummer kun én gang, uanset

hvor mange stillinger virksomheden har bidraget med. Opgørelsen af virksomheder i projektet er baseret

på kommunernes registreringer beriget med data fra CVR. Opgørelsen af alle virksomheder i de 14 kom-

muner er baseret på udtræk fra Danmarks Statistik.

5.2 Branchefordeling for virksomheder i projektet og virksomheder i de deltagende kommuner

Kilde: Kommunernes registreringer, CVR, Danmarks Statistik og mploys beregninger.

Anm.: Virksomheder er opgjort pr. CVR nummer, således indgår hvert CVR nummer kun én gang, uanset

hvor mange stillinger virksomheden har bidraget med. Opgørelsen af virksomheder i projektet er baseret

på kommunernes registreringer beriget med data fra CVR. Opgørelsen af alle virksomheder i de 14 kom-

muner er baseret på udtræk fra Danmarks Statistik. Fordelingen af virksomheder er baseret på Danmarks

Statistiks branche10 fordeling: Offentlige virksomheder består af brancherne Kultur, fritid og anden ser-

vice samt Offentlig adm. mv., mens Private virksomheder består af Bygge og anlæg, Ejendomshandel og

udlejning, Erhvervsservice, Finansiering og forsikring, Handel og Transport mv., Industri mv., Information

og kommunikation samt Landbrug, skovbrug og fiskeri. Øvrig privat service består af Ejendomshandel og

udlejning, Finansiering og forsikring og Information og kommunikation.

5.3 Størrelsesfordeling for virksomhederne i projektet med hhv. besatte og ubesatte stillinger

Kilde: Kommunernes registreringer, CVR, Danmarks Statistik og mploys beregninger.

Anm.: Virksomheder er opgjort pr. CVR nummer, således indgår hvert CVR nummer kun én gang, uanset

hvor mange stillinger virksomheden har bidraget med. Opgørelsen af virksomheder i projektet er baseret

på kommunernes registreringer beriget med data fra CVR. Virksomheder med besatte stillinger er alle

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

virksomheder, der har fået besat mindst én stilling gennem dag-til-dag projektet, mens virksomheder med

ubesatte stillinger er virksomheder, der ikke har fået besat stillinger gennem projektet.

5.4 Branchefordeling for virksomheder i projektet med hhv. besatte og ubesatte stillinger

Kilde: Kommunernes registreringer, CVR, Danmarks Statistik og mploys beregninger.

Anm.: Virksomheder er opgjort pr. CVR nummer, således indgår hvert CVR nummer kun én gang, uanset

hvor mange stillinger virksomheden har bidraget med. Opgørelsen af virksomheder i projektet er baseret

på kommunernes registreringer beriget med data fra CVR. Virksomheder med besatte stillinger er alle

virksomheder, der har fået besat mindst én stilling gennem dag-til-dag projektet, mens virksomheder med

ubesatte stillinger er virksomheder, der ikke har fået besat stillinger gennem projektet. Fordelingen af

virksomheder er baseret på Danmarks Statistiks branche10 fordeling: Offentlige virksomheder består af

brancherne Kultur, fritid og anden service samt Offentlig adm. mv., mens Private virksomheder består af

Bygge og anlæg, Ejendomshandel og udlejning, Erhvervsservice, Finansiering og forsikring, Handel og

Transport mv., Industri mv., Information og kommunikation samt Landbrug, skovbrug og fiskeri. Øvrig

privat service består af Ejendomshandel og udlejning, Finansiering og forsikring og Information og kom-

munikation.

5.5 Gennemsnitligt antal etablerede jobforløb fordelt på brancher og virksomhedens størrelse

Kilde: Kommunernes registreringer, CVR, Danmarks Statistik og mploys beregninger.

Anm.: Virksomheder er opgjort pr. CVR nummer, således indgår hvert CVR nummer kun én gang, uanset

hvor mange stillinger virksomheden har bidraget med. Opgørelsen af virksomheder i projektet er baseret

på kommunernes registreringer beriget med data fra CVR. Virksomheder med besatte stillinger er alle

virksomheder, der har fået besat mindst én stilling gennem dag-til-dag projektet. Fordelingen af virksom-

heder er baseret på Danmarks Statistiks branche10 fordeling: Offentlige virksomheder består af bran-

cherne Kultur, fritid og anden service samt Offentlig adm. mv., mens Private virksomheder består af Bygge

og anlæg, Ejendomshandel og udlejning, Erhvervsservice, Finansiering og forsikring, Handel og Transport

mv., Industri mv., Information og kommunikation samt Landbrug, skovbrug og fiskeri. Jobforløb er defi-

neret som unikke samarbejder mellem en virksomhed og en borger, og en borger kan ikke have flere

jobforløb i samme virksomhed. Eksempelvis vil en borger, der har været ansat i to forskellige virksomhe-

der, indgå med to jobforløb.

Dag-til-dag job skabt i projektet

6.1 Antal nye dag-til-dag job i 2016

Kilde: Kommunernes registreringer.

Anm.: Jobforløb er defineret som unikke samarbejder mellem en virksomhed og en borger, og en borger

kan ikke have flere jobforløb i samme virksomhed. Eksempelvis vil en borger, der har været ansat i to

forskellige virksomheder, indgå med to jobforløb. Antal nye dag-til-dag jobs kan kun opgøres for jobforløb,

der har et starttidspunkt i kommunernes registreringer (594 i hele projektperioden). Kommunerne har

først registreret fra april 2016, og en stor del af figuren er derfor baseret på efterregistreringer.

6.2 Antal timer om ugen i jobforløb

Kilde: Kommunernes registreringer og mploys beregninger.

Anm.: Antal timer i jobforløb er baseret på kommunernes registreringer. Opgørelsen er lavet på borger-

niveau, hvilket vil sige, at borgere, der har mere end et jobforløb, har fået slået dem sammen, således at

der kan beregnes ét gennemsnitligt timetal pr. borger. Der er i alt angivet timetal i jobforløb for 385 bor-

gere. Det gennemsnitlige antal timer er beregnet som samlede timetal i projektet divideret med antal

uger, hvor der er registreret timer.

6.3 Er der progression i timeantallet?

Kilde: Kommunernes registreringer og mploys beregninger.

Anm.: Progression er defineret som borgere, hvis gennemsnitlige timetal over projektet er højere end

deres første uge i dag-til-dag job. Progressionsopgørelsen er kun lavet for borgere, der har to eller flere

uger med registrerede timer (i alt 340 borgere). Antal timer i jobforløb er baseret på kommunernes regi-

streringer. Opgørelsen er lavet på borgerniveau, hvilket vil sige at borgere, der har mere end et jobforløb,

har fået slået dem sammen, således at der kan beregnes ét gennemsnitligt timetal pr. borger. Det gen-

nemsnitlige antal timer er beregnet som samlede timetal i projektet, divideret med antal uger, hvor der

er registreret timer.

6.4 Jobforløb fordelt på stillingsbetegnelse

Kilde: Kommunernes registreringer og mploys beregninger.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Anm.: Jobforløb er defineret som unikke samarbejder mellem en virksomhed og en borger, og en borger

kan ikke have flere jobforløb i samme virksomhed. Eksempelvis vil en borger, der har været ansat i to

forskellige virksomheder, indgå med to jobforløb. Stillingsbetegnelserne er baseret på DISCO08.

Aktiviteter og indsatser

7.1 Indsatser for alle projektdeltagere i løbet af projektperioden

Kilde: Kommunernes registreringer, Min plan og mploys beregninger.

Anm.: Opgørelsen er lavet for alle deltagende borgere. Andelen, der har været i virksomhedspraktik eller

har haft mentor, er opgjort som alle, der har været berørt i løbet af projektperioden (maj 2015 til decem-

ber 2016). Mentor timetallet er et simpelt gennemsnit på tværs af borgere med mentor over perioden.

7.2 Indsatser for borgere med dag-til-dag job

Kilde: Kommunernes registreringer, Min plan og mploys beregninger.

Anm.: Opgørelsen er lavet for alle borgere med gyldigt CPR nr. og som har et starttidspunkt for dag-til-

dag jobforløb (486 borgere). Andelen, der har været i virksomhedspraktik eller har haft mentor, er opgjort

som personer berørt af indsatsen i hhv. perioden 3 måneder op til jobstart og perioden 1 måned efter

jobstart. Mentor timetallet er et simpelt gennemsnit på tværs af borgere med mentor i den angivne peri-

ode.

7.3 Andel borgere i virksomhedspraktik- før og parallelt med jobforløbet - fordelt på kommuner

Kilde: Kommunernes registreringer, Min plan og mploys beregninger.

Anm.: Opgørelsen er lavet for alle borgere med gyldigt CPR nr. og som har et starttidspunkt for dag-til-

dag jobforløb (486 borgere). Andelen, der har været i virksomhedspraktik, er opgjort som personer berørt

af indsatsen i hhv. perioden 3 måneder op til jobstart og perioden 1 måned efter jobstart. To kommuner

er udeladt fra figuren grundet for få observationer.

7.4 Andel af borgere i projektet, der har arbejdet med jobnet CV, fordelt på kommuner

Kilde: Kommunernes registreringer, Jobnet og mploys beregninger.

Anm.: Opgørelsen er lavet for alle deltagende borgere. Andelen, der har arbejdet med CV, er opgjort som

andelen af deltagere i de enkelte kommuner, der har opdateret deres jobnet CV i løbet af projektperioden

(maj 2015 til december 2016).

7.5 Andel af borgere med dag-til-dag job, der har arbejdet med jobnet CV

Kilde: Kommunernes registreringer, Jobnet og mploys beregninger.

Anm.: Opgørelsen er lavet for alle borgere med gyldigt CPR nr. og som har et starttidspunkt for dag-til-

dag jobforløb (486 borgere). Andelen, der har arbejdet med CV, er opgjort som andelen af deltagere i de

enkelte kommuner, der har opdateret deres jobnet CV i perioden 3 måneder før jobstart eller efter job-

start

–

frem til afslutningen af projektperioden. Fordelingen af antal CV opdateringer inden jobstart viser

hvor mange ændringer, borgerne har foretaget i deres jobnet CV.

Afgangsmønstre til beskæftigelse

8.1 Andel i beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob ultimo marts 2017

Kilde: Kommunernes registreringer, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og mploys bereg-

ninger.

Anm.: Opgørelsen er lavet for alle deltagende borgere. Andelen i beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob

er målt som et nedslagspunkt den sidste uge i marts 2017 (uge 17). Den samlede målgruppe består af

borgere i de 14 deltagende kommuner, der har modtaget kontanthjælp som aktivitetsparat i mindst 4

sammenhængende uger i løbet af projektperioden.

8.2 Karakteristika for dag-dag-til jobbere, der hhv. kommer og ikke kommer i beskæftigelse, fleksjob

eller uddannelse inden for 26 uger efter opstart på dag-til-dag jobbet

Kilde: Kommunernes registreringer, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Min plan, Joblog

og mploys beregninger.

Anm.: Opgørelsen er lavet for alle borgere med gyldigt CPR nr. og som har et starttidspunkt for dag-til-

dag jobforløb (486 borgere). Beskæftigelse inden for 3 år og varighed på offentlig forsørgelse er målt i

perioden før projektets start. Andelen, der har arbejdet med CV, er opgjort som andelen af deltagere i de

enkelte kommuner, der har opdateret deres jobnet CV i perioden 3 måneder før jobstart eller efter job-

start

–

frem til afslutningen af projektperioden. Fordelingen af antal CV opdateringer inden jobstart viser

hvor mange ændringer, borgerne har foretaget i deres jobnet CV. Andelen, der har været i virksomheds-

praktik eller har haft mentor, er opgjort som personer berørt af indsatsen i hhv. perioden 3 måneder op

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

til jobstart og perioden 1 måned efter jobstart. Mentor timetallet er et simpelt gennemsnit på tværs af

borgere med mentor i den angivne periode. Det gennemsnitlige antal timer er beregnet som samlede

timetal i projektet divideret med antal uger, hvor der er registreret timer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

10. Bilag 1: Ekstra figurer, tabeller mv.

Figur 10.1 Branchefordeling for virksomheder med besatte stillinger og etablerede jobforløb

Med besatte

Jobforløb

stillinger

Offentlige virksomheder

30%

23%

70%

77%

Private virksomheder

38%

17%

15%

Handel og transport mv.

Erhvervsservice

33%

15%

24%

457

Offentlig adm. mv.

Industri mv.

Kultur, fritid og anden service

Øvrig privat service

Bygge og anlæg

Landbrug, skovbrug og

726

Figur 10.2 Størrelsesfordeling for virksomheder med besatte stillinger og etablerede jobforløb

Enkeltmands-

virksomhed

2-9

ansatte

10 - 49

ansatte

50 - 99

ansatte

Over 100

ansatte

Virksomheder

med besatte

stillinger (726)

31%

12%

23%

26%

Jobforløb (457)

10%

21%

23%

40%

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 10.3: Borgerkarakteristika og indsatser ifm. projektet fordelt på borgere med hhv. under og over

10 timer om ugen i dag-til-dag job

10 timer eller

derunder

145

43%

42,4

30%

47%

24%

4,3

Mere end 10

timer

195

57%

42,3

25%

43%

28%

4,2

20%

30%

41%

14%

16%

2,5

Antal

Andel

Karakteristika

Gennemsnitsalder

Ikke vestlig baggrund

Mænd

Beskæftigelse inden for 3 år

Gns. varighed på off. forsørgelse

Indsats ifm. projekt

Har arbejdet med CV inden for 3 måneder før jobstart

Har arbejdet med CV efter jobstart

Har været i virksomhedspraktik inden for 3 måneder før jobstart

Har været i virksomhedspraktik inden for 1 måned efter jobstart

Har haft mentor inden for 3 måneder før jobstart

Har haft mentor inden for 1 måned efter jobstart

Gns. mentor timetal i projektet

19%

34%

37%

15%

20%

10%

3,1

Figur 10.4: Borgerkarakteristika, indsats ifm. projekt og gns. timetal i dag-til-dag job for borgere med

og uden progression i timetal

Med progression

145

43%

42,4

30%

47%

24%

4,3

Antal

Andel

Karakteristika

Gennemsnitsalder

Ikke vestlig baggrund

Mænd

Beskæftigelse inden for 3 år

Gns. varighed på off. forsørgelse

Indsats ifm. projekt

Har arbejdet med CV inden for 3 måneder før jobstart

Har arbejdet med CV efter jobstart

Har været i virksomhedspraktik inden for 3 måneder før jobstart

Har været i virksomhedspraktik inden for 1 måned efter jobstart

Har haft mentor inden for 3 måneder før jobstart

Har haft mentor inden for 1 måned efter jobstart

Gns. mentor timetal i projektet

Dag-til-dag job

Gns. timetal i dag-til-dag job

Uden progression

195

57%

42,3

25%

43%

28%

4,2

20%

30%

41%

14%

16%

2,5

12,2

19%

34%

37%

15%

20%

10%

3,1

12,5

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Kilder og anmærkningstekst, Bilag 1

10.1 Branchefordeling for virksomheder med besatte stillinger og etablerede jobforløb

Kilde: Kommunernes registreringer, CVR, og mploys beregninger.

Anm.: Virksomheder er opgjort pr. CVR nummer, således indgår hvert CVR nummer kun én gang, uanset

hvor mange stillinger virksomheden har bidraget med. Fordelingen af virksomheder er baseret på Dan-

marks Statistiks branche10 fordeling: Offentlige virksomheder består af brancherne Kultur, fritid og anden

service samt Offentlig adm. mv., mens Private virksomheder består af Bygge og anlæg, Ejendomshandel

og udlejning, Erhvervsservice, Finansiering og forsikring, Handel og Transport mv., Industri mv., Informa-

tion og kommunikation samt Landbrug, skovbrug og fiskeri. Øvrig privat service består af Ejendomshandel

og udlejning, Finansiering og forsikring og Information og kommunikation. Jobforløb er defineret som

unikke samarbejder mellem en virksomhed og en borger, og en borger kan ikke have flere jobforløb i

samme virksomhed. Eksempelvis vil en borger, der har været ansat i to forskellige virksomheder, indgå

med to jobforløb.

10.2 Størrelsesfordeling for virksomheder med besatte stillinger og etablerede jobforløb

Kilde: Kommunernes registreringer, CVR, og mploys beregninger.

Anm.: Virksomheder er opgjort pr. CVR nummer, således indgår hvert CVR nummer kun én gang, uanset

hvor mange stillinger virksomheden har bidraget med. Jobforløb er defineret som unikke samarbejder

mellem en virksomhed og en borger, og en borger kan ikke have flere jobforløb i samme virksomhed.

Eksempelvis vil en borger, der har været ansat i to forskellige virksomheder, indgå med to jobforløb.

10.3 Borgerkarakteristika og indsatser ifm. projektet fordelt på borgere med hhv. under og over 10 ti-

mer om ugen i dag-til-dag job

Kilde: Kommunernes registreringer, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Min plan, Joblog

og mploys beregninger.

Anm.: Opgørelsen er lavet for borgere, der har to eller flere uger med registrerede timer (I alt 340 bor-

gere). Beskæftigelse inden for 3 år og varighed på offentlig forsørgelse er målt i perioden før projektets

start. Andelen, der har arbejdet med CV, er opgjort som andelen af deltagere i de enkelte kommuner, der

har opdateret deres jobnet CV i perioden 3 måneder før jobstart eller efter jobstart

–

frem til afslutningen

af projektperioden. Fordelingen af antal CV opdateringer inden jobstart viser hvor mange ændringer, bor-

gerne har foretaget i deres jobnet CV. Andelen, der har været i virksomhedspraktik eller har haft mentor,

er opgjort som personer berørt af indsatsen i hhv. perioden 3 måneder op til jobstart og perioden 1 måned

efter jobstart. Mentor timetallet er et simpelt gennemsnit på tværs af borgere med mentor i den angivne

periode.

10.4 Borgerkarakteristika, indsats ifm. projekt og gns. timetal i dag-til-dag job for borgere med og uden

progression i timetal

Kilde: Kommunernes registreringer, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Min plan, Joblog

og mploys beregninger.

Anm.: Opgørelsen er lavet for borgere, der har to eller flere uger med registrerede timer (I alt 340 bor-

gere). Beskæftigelse inden for 3 år og varighed på offentlig forsørgelse er målt i perioden før projektets

start. Andelen, der har arbejdet med CV, er opgjort som andelen af deltagere i de enkelte kommuner, der

har opdateret deres jobnet CV i perioden 3 måneder før jobstart eller efter jobstart

–

frem til afslutningen

af projektperioden. Fordelingen af antal CV opdateringer inden jobstart viser hvor mange ændringer, bor-

gerne har foretaget i deres jobnet CV. Andelen, der har været i virksomhedspraktik eller har haft mentor,

er opgjort som personer berørt af indsatsen i hhv. perioden 3 måneder op til jobstart og perioden 1 måned

efter jobstart. Mentor timetallet er et simpelt gennemsnit på tværs af borgere med mentor i den angivne

periode. Det gennemsnitlige antal timer er beregnet som samlede timetal i projektet divideret med antal

uger, hvor der er registreret timer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Slutevaluering af dag-til-dag-projektet, fra beskæftigelsesministeren

MPLOY A/S

GOTHERSGADE 103, STUEN

1123 KØBENHAVN K

TEL. +45 32 97 97 87

[email protected]