Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 334
Offentligt
1900943_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christianborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om EU-Kommissionen tilsyn med løntilskudsordningen i lyset af
EU’s
statsstøtteregler
25. maj 2018
J.nr. 2017-560
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
EU-kommissionen valgte tilbage i april 2015 at undersøge den danske løntilskuds-
ordning i private virksomheder. Det skete som led i Kommissionens tilsyn med
overholdelse af EU’s statsstøtteregler i gruppefritagelsesforordningen.
Gruppefritagelsesforordningen undtager en række kategorier af støtte
herunder
støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere
fra den almindelige an-
meldelsespligt for ordninger, der indebærer statsstøtte.
Tilsynet handler om, hvorvidt de danske reglers udmøntning af EU-reglerne i grup-
pefritagelsesforordningen om
merbeskæftigelseskravet
er i overensstemmelse med
forordningen. Kravet indebærer, at en løntilskudsansættelse skal udgøre en netto-
udvidelse af en virksomheds gennemsnitlige antal ordinært ansatte.
Kommissionen har tilkendegivet, at dette krav skal opgøres og dokumenteres på
CVR-nummer-niveau. Efter de gældende danske regler opgøres kravet på P-
nummer-niveau som udtryk for en produktionsenhed på en fysisk adresse.
Det er indtil videre Kommissionens opfattelse, at denne opgørelsesmetode ikke
fuldt ud er i overensstemmelse med reglerne i gruppefritagelsesforordningen.
Kommissionen har samtidig givet udtryk for, at gruppefritagelsesforordningen ud-
gør en undtagelse til EU-rettens overordnede forbud mod statsstøtte, og at overhol-
delse af betingelserne i forordningen derfor er en forudsætning for, at der er tale
om lovlig statsstøtte.
Jeg kan oplyse, at Beskæftigelsesministeriet er i dialog med EU-Kommissionen om
sagen, og jeg vender tilbage til udvalget, når dialogen er afsluttet.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen