Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om ny bekendtgørelse om frikommuneforsøg II
CVR 10172748
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
24. maj 2018
Jeg har tidligere orienteret jer om, at en bekendtgørelse indeholdende udmøntnin-
gen af alle 3 ansøgningsrunder af Frikommuneforsøg II blev sendt i ekstern høring
indtil den 26. april 2018.
J.nr.
2017-6652
Høringsperioden er nu afsluttet, og til jeres orientering har jeg vedlagt den udgave
af bekendtgørelsen, som snarest offentliggøres på retsinformation og som træder i
kraft 1. juli 2018.
Som bekendt består Frikommuneforsøg II af 3 ansøgningsrunder, og det nye i be-
kendtgørelsen er udmøntningen af den sidste ansøgningsrunde.
Jeg glæder mig til at høre om de erfaringer, som frikommunerne gør sig, og til at
læse de evalueringer, som netværkene indsender til Økonomi- og Indenrigsministe-
riet ultimo 2020.
Det enkelte frikommunenetværk udarbejder én samlet evaluering med støtte fra
VIVE. Evalueringen har til formål at dokumentere resultaterne af frikommunefor-
søgene samt styringsmæssige og organisatoriske forhold med betydning for forsø-
genes implementering.
Målet med forsøgene er, at frikommunernes gode erfaringer kan udbredes til andre
kommuner og danne grundlag for ændringer af regler, der i dag kan virke uhen-
sigtsmæssige for kommunernes opgaveløsning. Det bliver derfor spændende at føl-
ge de erfaringer, frikommunerne gør sig.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen