BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 329
Offentligt

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om

arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed,

Arbejdstilsynet fører tilsyn med

December 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

Evaluering af nytteværdien af bag-

grundsviden om arbejdsbelastninger i

den konkrete virksomhed, Arbejdstilsy-

net fører tilsyn med

For Arbejdstilsynet, december 2017

Om Oxford Research

Knowledge for a better society

Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed

med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regi-

onaludvikling.

Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser,

implementeringsevalueringer og effektevalueringer for

offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civil-

samfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faci-

literer udviklingsprocesser og formidler vores viden på

undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer aka-

demisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommu-

nikation

–

på den måde skaber vi anvendelsesorienteret

viden, der kan gøre en forskel.

Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i

Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research

er en del af Oxford Gruppen.

Oxford Research A/S

Falkoner Allé 20, 4.

2000 Frederiksberg C

Danmark

(+45) 33 69 13 69

[email protected]

www.oxfordresearch.dk

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

SAMMENDRAG

INDLEDNING

1.1

1.2

1.3

Baggrund og formål med pilotprojektet

1.1.1

Kriterier for udvælgelse af virksomheder til pilotprojektet

Forskellen mellem normal praksis og pilotprojektet

Evalueringens tilgang og metodisk design

FØR TILSYNET

2.1

2.2

Sædvanlig forberedelse af risikobaserede tilsyn

De tilsynsførendes forventninger og motivation

2.2.1

2.2.2

Afdækning af konkrete og aktuelle arbejdsmiljøforhold

Prioritering af arbejdsmiljøemner i det risikobaserede tilsyn

Forberedelsestiden er den samme

De tilsynsførende opnår en bedre indsigt i virksomheden

Efterspørgsel efter mere specifikke oplysninger

2.3

Forberedelse med uddrag om arbejdsbelastninger

2.3.1

2.3.2

2.3.3

UNDER TILSYNET

3.1

3.2

Uddragenes overensstemmelse med oplevelsen ved tilsynet

Uddragenes betydning for afdækning af arbejdsmiljøet

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

Uddragene fortæller mere end stikordene

Uddragene tydeliggør i forskellig grad, hvor arbejdsbelastningerne finder sted

Uddragene forbedrer mulighederne for at afdække arbejdsmiljøet

Enkelte tilsynsførende er skeptiske over for nytten af uddragene

Hudsygdomme

Muskelskeletsygdomme

Psykiske sygdomme

3.3

Uddragenes betydning for de forskellige typer af arbejdsmiljøproblemer

3.3.1

3.3.2

3.3.3

3.4

Uddragenes betydning for afgørelser

KONKLUSION OG ANBEFALINGER

4.1

Anbefalinger

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

Sammendrag

Evalueringen af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger har haft til formål at besvare følgende

tre spørgsmål:

1. Kan de tilsynsførende ved hjælp af beskrivelserne af arbejdsbelastningerne identificere arbejdsmiljøproble-

mer, som de ellers ikke ville have identificeret

–

og fører beskrivelserne til flere afgørelser?

2. Giver beskrivelserne den tilsynsførende brugbar information, som ikke kan udledes af stikord fra anmel-

delserne?

3. Hvor meget tid bruger de tilsynsførende på merforberedelsen af tilsynet?

Samlet set viser evalueringen, at uddragene er nyttige og øger kvaliteten i tilsynene. Udbyttet varierer, men

generelt giver uddragene om arbejdsbelastninger viden, som øger den tilsynsførendes mulighed for at spørge

konkret til arbejdsprocesser, produkter og værnemidler i virksomheden. Hvorvidt nytten står mål med indsatsen

tilkommer dog ikke denne evaluering at afgøre.

For alle tilsynsførende er det en erfaring, at uddragene giver mulighed for at være nysgerrige på et mere konkret

grundlag fx i forhold til brugen af maskiner i konkrete arbejdsprocesser. Herudover giver de mulighed for at

være nysgerrig i forhold til arbejdsprocesser, der ikke udføres under tilsynet.

Den øgede baggrundsviden fører ikke til afgørelser, som de tilsynsførende vurderer, de ellers ikke ville kunne

have truffet. Der er dog enighed om, at uddragene om arbejdsbelastninger medfører mere konkrete vejledninger

og i nogle tilfælde også vejledninger om forhold, de tilsynsførende vurderer, de ellers ikke ville have givet. Dette

fremstår særligt tydeligt, hvis uddragene om arbejdsbelastninger omhandler processer uden for virksomhedens

hovedopgave eller arbejdsmiljøproblemer, der ikke allerede er prioriterede områder for den pågældende bran-

che.

Med få undtagelser giver uddragene om arbejdsbelastninger væsentlig og mere viden end stikordene fra anmel-

delsen. Med uddragene oplever de tilsynsførende at få en bedre baggrundsforståelse for arbejdsmiljøproblemer,

hvilket særligt viser sig i form af beskrivelser af konkrete kemiske produkter samt tilhørende værnemidler og i

beskrivelser af konkrete relationer eller arbejdsgange i forbindelse med psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Evalueringen peger på, at de ekstra oplysninger ikke medfører væsentlig ekstra forberedelsestid for de

tilsynsførende. Enkelte beretter, at de bruger 5-10 minutter ekstra, men heri ligger ofte, at de tilsynsførende

opsøger flere oplysninger, fordi deres nysgerrighed er blevet vakt af uddragene om erhvervssygdomme.

Der er i evalueringen ingen tegn på, at uddrag om arbejdsbelastninger ikke vil kunne øge kvaliteten i tilsynene

på alle områder, men der er tegn på, at uddragene er særligt nyttige i forbindelse med arbejdsmiljøproblemstil-

linger med høj kompleksitet, som det ses i forbindelse med hudsygdomme, eller hvor arbejdsmiljøproblemstil-

lingen omhandler relationer og arbejdspres, som særligt udspiller sig på det psykiske område.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Uanset om evalueringens fund fører til at tilføje uddrag om arbejdsbelastninger for alle eller nogle tilsyn, er det

en anbefaling, at stikordene ved anmeldelsen præciseres yderligere (det er uden for Arbejdstilsynets handlerum),

og at der tilføjes oplysninger om, hvor i virksomheden arbejdsbelastningen er, ved at anføre, hvilken afdeling

den tilskadekomne arbejder i, og hvilken faggruppe den tilskadekomne tilhører.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

1. Indledning

Arbejdstilsynet (AT) har bedt Oxford Research om at gennemføre en evaluering af AT’s pilotprojekt om an-

vendelse af baggrundsoplysninger om erhvervssygdomme i det risikobaserede tilsyn. Evalueringen af pilotpro-

jektet har haft til formål at besvare følgende spørgsmål:

1. Kan de tilsynsførende ved hjælp af beskrivelserne af arbejdsbelastningerne identificere arbejdsmiljøproble-

mer, som de ellers ikke ville have identificeret

–

og fører beskrivelserne til flere afgørelser?

2. Giver beskrivelserne den tilsynsførende brugbar information, som ikke kan udledes af stikord fra anmel-

delserne?

3. Hvor meget tid bruger de tilsynsførende på merforberedelsen af tilsynet?

Evalueringen er kvalitativ og baseret på en evalueringstilgang, som giver mulighed for at undersøge, hvorvidt

denne baggrundsviden har bidraget til indsigt, som de tilsynsførende ellers ikke ville have haft uden beskrivel-

serne af arbejdsbelastninger, og om de er blevet gjort opmærksomme på arbejdsmiljøforhold, de ellers ikke ville

have identificeret.

1.1

BAGGRUND OG FORMÅL MED PILOTPROJEKTET

Pilotprojektet har sin baggrund i den politiske aftale om en styrket arbejdsmiljøindsats fra marts 2015, hvori et

initiativ er en undersøgelse af, om oplysninger om arbejdsbelastninger fra anmeldte arbejdsskader kan indgå i

forberedelsen af tilsyn. Første trin i undersøgelsen viste, at der findes nyttige oplysninger i sagsakterne, men at

de ikke umiddelbart kan stilles til rådighed for Arbejdstilsynets tilsynsførende.

Derfor har pilotprojektet til formål at undersøge, hvorvidt uddrag af arbejdsmedicinske journaler eller anden

speciallægejournal, der beskriver arbejdsbelastningerne, kan bruges af Arbejdstilsynet som nyttig baggrundsvi-

den i forbindelse med forberedelse af et konkret tilsynsbesøg. Ved et risikobaseret tilsyn er et af formålene at

afdække risikofaktorer, som kan medføre erhvervssygdomme. Til dette formål kan den tilsynsførende anvende

forskellige redskaber, herunder dialog, observationer og tidligere anmeldte erhvervssygdomme. Adgangen til

informationer om erhvervssygdomme er baseret på få stikord, som i generelle vendinger beskriver den situation,

der har ledt til den anmeldte skade.

Det er pilotprojektets hypotese, at en mere detaljeret beskrivelse af arbejdsbelastninger vil forbedre den tilsyns-

førendes mulighed for at gennemføre et udbytterigt tilsyn og for at finde frem til evt. problematiske forhold på

arbejdspladsen. Pilotprojektet er derfor sat i værk for at afprøve denne hypotese.

Pilotprojektet indebærer et forsøg med baggrundsviden om arbejdsbelastninger i 30 udvalgte risikobaserede

tilsyn i tilsynscenter Nord, fordelt på 9 tilsynsførende i perioden august til oktober 2017. Den tilsynsførende

får adgang til en sammenskrivning af de arbejdsbelastninger, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har fo-

retaget på baggrund af en anmeldelse om erhvervssygdom i den pågældende virksomhed. Den tilsynsførende

har så mulighed for at anvende disse informationer i forberedelsen og afviklingen af tilsynet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

1.1.1

Kriterier for udvælgelse af virksomheder til pilotprojektet

Udgangspunktet for udvælgelsen har været at få i alt 30 tilsyn i forskellige virksomheder. Målet var at have 10

sager vedr. muskelskelet, 10 om psykiske arbejdsbelastninger, fem sager vedr. hudbelastninger og fem sager om

luftvejsbelastninger.

Herudover har det været et bagvedliggende kriterium, at virksomheden skulle ligge i TC Nords tilsynsområde,

og at det skulle være en virksomhed, som skal have risikobaseret tilsyn i 2017 og må få risikobaseret tilsyn inden

for forsøgsperioden. Herudover skulle påvirkningsperioden være aktuel,

dvs. være angivet ”til 2016”. AES

skulle desuden have yderligere lægeoplysninger om sagen, dvs. at der skal være en sag i AES med oplysninger

fra lægen om arbejdsbelastninger, ud over hvad der fremgår af anmeldelsen (AMK-journal eller speciallægeer-

klæring i øvrigt).

Med disse kriterier in mente identificerede AT 144 relevante anmeldelser, og AES havde yderligere oplysninger

om arbejdsbelastninger i 54 af dem. Der var således 23 sager inden for muskelskelet, 15 sager med hudbelast-

ninger, 15 sager med psykiske arbejdsbelastninger og én sag vedr. luftvejsbelastninger.

Figur 1.1. Proces for udvælgelse af sager

AT's udvælgelse

144 sager

AES' udvælgelse

54 sager

Muskelskelet

23 sager

Psykiske sygdomme

15 sager

Hudsygdomme

15 sager

Luftvejsbelastninger

1 sag

Muskelskelet

11 sager

Psykiske sygdomme

9 sager

Hudsygdomme

10 sager

Hvis der var flere sager, der vedrørte samme p-enhed, blev den mest relevante udvalgt. Fx var der ikke så mange

psykiske sager, hvorfor de blev prioriteret først. Beskrivelser af luftvejsbelastninger udgik af pilotforsøget grun-

det for få sager i AES med aktuelle påvirkningsperioder. I stedet indgik i alt 10 sager vedr. hudbelastninger.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

I alt blev der udvalgt 11 sager om muskelskeletsygdomme og 10 sager om hudsygdomme, mens ni sager har

berørt psykiske arbejdsbelastninger.

1.2

FORSKELLEN MELLEM NORMAL PRAKSIS OG PILOTPROJEKTET

Ved mistanke om, at en sygdom er arbejdsrelateret, har lægerne pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Ar-

bejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). I anmeldelsen kan lægen angive op til tre påvirknin-

ger, der menes at have sammenhæng med den anmeldte sygdom. Påvirkningerne er udformet som en slags

stikord og stammer fra en liste med klassifikationer over påvirkninger i arbejdsmiljøet og kan fx være ’ensidigt

gentaget arbejde’, ’tunge løft’, ’epoxy’, ’stor arbejdsmængde’

m.fl. Herudover kan skadelidte i starten af en sag

udfylde

et spørgeskema, hvor vedkommende har mulighed for at angive påvirkninger, jf. ’Påvirkninger i stikord

fra spørgeskema’, som fremgår af tekstboks 1.

I nogle tilfælde vil arbejdsmedicineren endvidere vedhæfte en

journal med henblik på spørgsmål om anerkendelse og evt. erstatning. Nogle gange vil AES indhente yderligere

oplysninger fra speciallæger om sygdommen og sammenhængen til påvirkninger i arbejdsmiljøet.

Den normale praksis er, at den tilsynsførende ved et almindeligt, risikobaseret tilsyn ikke har haft adgang til

stikordene (fra 12. december alle tilsyn og ikke kun de risikobaserede tilsyn).

I pilotprojektet har den tilsynsførende både adgang til ovennævnte stikord og til bearbejdede uddrag af de

informationer, AES har adgang til. Uddragene er udarbejdet af AES og er dels renset for personhenførbare

oplysninger, dels formidlet på almindeligt og let tilgængeligt dansk. Længden på arbejdsbeskrivelserne, der ind-

går i pilotprojektet (se eksempel nedenfor), varierer fra sag til sag, men er typisk mellem 0,5 og 1 side. Nogle

arbejdsbeskrivelser giver et detaljeret indblik i arbejdsprocesser og arbejdsgange og er derfor typisk lange, mens

andre mere kort og præcist redegør for de faktuelle forhold.

I kontrolgruppen, som indgår i evalueringen, har de tilsynsførende erfaring med at gennemføre tilsyn på bag-

grund af erhvervssygdomme. Det betyder, at de har haft adgang til

’fritekst’, som er anmeldelsen den enkelte

læge har forfattet. Det betyder, at det er en lægeanmeldelse, som ikke efterfølgende er blevet bearbejdet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Eksempel på beskrivelse af arbejdsbelastninger fra AES til AT

TEKSTBOKS 1

Påvirkninger i stikord fra anmeldelsen:

Repetitivt arbejde.

Bære eller løfte tunge genstande eller personer.

Påvirkninger i stikord fra spørgeskema:

VVS; bore, spænde, løsne, trække og løfte rør. Løft af stor boremaskine. Banke faldstammer og vandlåse i loftshøjde med en

stor mukkert 4-7 gange i minuttet. Bore huller til faldstammer og ventilation oppe under loftet.

Arbejdsbeskrivelse fra speciallægeerklæringen:

Arbejder primært med renovering af badeværelsesinstallationer i ejendomme. Indebærer typisk, at de gamle installationer,

herunder faldstammer, skal fjernes.

Ved skift af faldstamme anvendes stor lufthammer med en vægt på 6,8 kilo og et vibrationsniveau på 10,5. Der skal bores mel-

lem etager, typisk i beton og typisk 5 huller, for at få den gamle faldstamme ud. Der skulle bores både fra oven og fra neden.

Hvis man ramte i betondækslerne, gav det rekylslag. Der var tale om flere af disse boringer om dagen.

Øvrige opgaver kunne være afmontering af gamle toiletter og installering af nye. Det foregik manuelt, og hvis emner sad fast,

blev der brugt en mukkert med en vægt på 5-6 kilo og en stor boremaskine. Der blev også brugt bajonetsav og vinkelsliber ved

af- og påmontering af faldstammer og hårde hvidevarer.

Generelt var der tale om dårlige pladsforhold med vrid i hænder og arme. Der var dagligt tale om betjening af tungt værktøj i

2-3 timer.

Har haft sammenlignelige opgaver ved andre arbejdsgivere.

1.3

EVALUERINGENS TILGANG OG METODISK DESIGN

For at svare kvalificeret på de opstillede spørgsmål for evalueringen har vi valgt et evalueringsdesign, hvor vi jf.

figur 1.2. sammenligner gruppen af deltagende tilsynsførende med en kontrolgruppe af tilsynsførende, som ikke

er med i pilotprojektet. Dermed har vi kunnet sammenligne deltagerne i pilotprojektet med situationen for dem,

som ikke deltager, bl.a. med henblik på at få et vidensgrundlag om, hvad ikke-deltagerne kan tilgå af informati-

oner om erhvervssygdomme, og hvilken betydning adgangen til forskellig information har for gennemførelsen

af tilsynet. Det overordnede evalueringsdesign for opgaven er illustreret i figur 1.2 nedenfor.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

Figur 1.2: Illustration af evalueringsdesign

Deltagende

tilsynsførende

Ændret

forberedelse

Ikke-deltagende

tilsynsførende

Vores metodedesign har været kvalitativt funderet, og vi har i interviewene spurgt kvalificeret og uddybende

ind til de tilsynsførendes praksisser, tilgange og overvejelser. Dataindsamlingen har vi anskuet som en iterativ

proces, hvor informanten ikke blot har redegjort for de nye erfaringer i forbindelse med tilsynet, men i samspil

med konsulenten har reflekteret over sine erfaringer med den nye procedure. For at kunne bygge videre på de

tilsynsførendes erfaringer har vi derfor også prioriteret, at den samme konsulent blev tilknyttet en tilsynsførende

undervejs i dataindsamlingen for at sikre kontinuerlig fælles refleksion mellem interviewer og informant.

Der var i alt ni tilsynsførende, som deltog i pilotprojektet. Det er alle erfarne tilsynsførende, som gennem flere

år har opbygget et stort branchekendskab og en indgående indsigt i arbejdsmiljø. Vi gennemførte først og

fremmest et interview med hver af dem før tilsynene

– altså ni ’før-interviews’. Formålet med ’før-interviewene’

var at få en indsigt i de enkelte tilsynsførendes tilgang for at få viden om deres hidtidige tilsynspraksis, deres

forventninger til nytten af yderligere baggrundsviden samt deres forventninger til, hvordan de vil kunne an-

vende denne viden i praksis ved selve tilsynet.

Endvidere gennemførte vi 28 ’efter-interviews’ med de deltagende tilsynsførende.

Her afdækkede vi den kon-

krete betydning af baggrundsviden i selve tilsynet. Interviewene undersøgte, om denne baggrundsviden med-

fører en anden prioritering af arbejdsmiljøtemaer, og hvordan de konkret bruger denne yderligere viden i deres

tilsynspraksis. Som beskrevet blev der i alt udvalgt 30 sager (11 sager om muskelskeletsygdomme, 10 sager om

hudsygdomme, ni sager om psykiske arbejdsbelastninger). To af dem blev ikke gennemført (begge to var inden

for hudsygdomme).

Yderligere gennemførte vi fem

’kontrol-interviews’ med tilsynsførende, som ikke deltog i pilotprojektet.

For-

målet med ’kontrol-interviewene’ var som beskrevet at få mulighed for at isolere resultaterne fra pilotprojektet

ved at sammenligne dem, som har deltaget, med dem, som ikke har deltaget.

Afslutningsvis fik vi kvalificeret vores data på et fokusgruppeinterview med de ni deltagende tilsynsførende.

Formålet var at skabe rum for en fælles refleksion over fundene i analysen, herunder at få inputs til, hvordan

baggrundsviden i endnu højere grad kan gøres anvendelig for de tilsynsførendes praksis.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1.3: Oversigt over metodedesign

”før-interview”

med deltagende

tilsynsførende

Som indledning på evalueringen og for at sikre, at vi i evalueringsteamet var så godt forberedt som muligt,

inddrog vi Harald William Meyer, som er overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospi-

tal, og herudover ansat som arbejdsmedicinsk speciallægekonsulent i Arbejdsskadestyrelsen/Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring. Harald William Meyer gennemlæste og vurderede alle uddragene, og evalueringsteamet gen-

nemgik på et møde sammen med Harald William Meyer alle uddrag. Vi fik dermed et fagligt kvalificeret indblik

i, hvad uddragene ud fra en arbejdsmedicinsk holdning bør føre til af fokus på tilsynet. Dermed blev teamet

støttet i at udlede kernen af teksten, og det indgik som baggrundsviden i interviewene med de tilsynsførende.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

2. Før tilsynet

Dataindsamlingen startede (som beskrevet i det foregående kapitel), før pilotforsøget gik i gang, ved at vi

gennemførte før-interviews med de tilsynsførende, der skulle indgå i pilotforsøget. Her har vi bl.a. fået viden

om, hvordan de tilsynsførende normalt forbereder sig til et risikobaseret tilsyn. Det giver et solidt grundlag for

at tolke deres efterfølgende beskrivelser af den forberedelse, de gennemgår i de tilsyn, der indgår i pilotforsøget.

Et andet væsentligt fortolkningsgrundlag er de tilsynsførendes forventninger til pilotforsøget. Begge forhold

anses for at være pilotforsøgets afsæt og behandles derfor først.

Herefter fokuserer vi på forberedelsen af de konkrete tilsyn i pilotforsøget

–

både i tid og indhold. Vi analyserer,

hvorvidt uddragene om arbejdsbelastninger giver de tilsynsførende ny viden og/eller fører til, at de opsøger

yderligere information som grundlag for deres tilsynsbesøg.

Hovedpointerne i denne analyse er, at:

•

De tilsynsførendes forberedelse sædvanligvis er forholdvis kort og foregår via Vivi (en tabletbaseret

brugerplatform, de tilsynsførende har adgang til). Tilføjelsen af uddrag om arbejdsbelastninger føjer ikke

mærkbart til forberedelsestiden.

De tilsynsførende forud for pilotforsøget har en forventning om, at uddragene kan give dem mere konkret

viden, og om, at dette kan hjælpe dem i prioriteringen mellem arbejdsmiljøforhold og herved støtte dem i

afdækningen af arbejdsmiljøet under selve tilsynet. I de tilsynsførendes konkrete forberedelse til

tilsynsbesøg inkluderet i pilotforsøget oplever de tilsynsførende, at de får mere konkret og faktuel viden via

uddragene om arbejdsbelastninger. Graden af ny viden varierer.

Baggrundsoplysningerne giver mindre udbytte, når de omhandler arbejdsmiljøområder, de tilsynsførende

normalt allerede har fokus på. Baggrundsinformationerne kan dog alligevel tjene som støtte til at finde frem

til det konkrete problem, men opleves ikke som afgørende for fx en reaktion.

De tilsynsførende i kontrolgruppen ofte oplever, at ’friteksten’ fra de anmeldende læger er vanskelig at

forstå. Det indikerer, at det hjælper de tilsynsførende, hvis sagsmaterialet om arbejdsbelastninger bearbejdes

i uddrag, som det er tilfældet i pilotforsøget.

Vi ikke har belæg for at konkludere, at forberedelsen såvel som forventningerne er personafhængig, og den

eneste branche, som eksplicit nævnes af de tilsynsførende som særlig i forhold til pilotforsøget, er bygge-

og anlægsbranchen.

•

2.1

SÆDVANLIG FORBEREDELSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN

De tilsynsførendes sædvanlige forberedelse af risikobaserede tilsyn udgør sammenligningsgrundlaget for vur-

deringen af den ekstra baggrundsviden, som tilflyder de tilsynsførende i pilotforsøget. For det første har vi set

på selve tidsanvendelsen til forberedelse. Her svarer de tilsynsførende meget varieret og påpeger samtidig, at

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

deres respektive forberedelser afhænger af det konkrete tilsyn, bl.a. virksomhedens størrelse eller forekomsten

af alvorlige arbejdsulykker.

Hovedparten angiver, at deres forberedelse af de sædvanlige, risikobaserede tilsyn ligger på 5-10 minutter. For-

beredelsestiden afhænger tilsyneladende ikke af den tilsynsførendes anciennitet eller af, hvilke arbejdsmiljøem-

ner vedkommende primært beskæftiger sig med.

Når vi for det andet spørger til,

hvordan

de tilsynsførende forbereder sig, er svarene mere entydige med angivelse

af Arbejdstilsynets digitale brugerplatform Vivi som kilde til at læse op på den konkrete virksomheds historik.

”Jeg går ind i Vivi og ser de besøg, der er lagt ind. Jeg kan se historikken omkring seneste besøg, arbejds-

ulykker, og hvilke sager der har været. Deres historik i forhold til AT. Nogle af tilfældene har jeg et

forhåndskendskab til, men i det område, jeg kører i nu, er der mange virksomheder, hvor jeg ikke har

forhåndskendskab” (tilsynsførende

før pilotforsøg).

Enkelte af de ni tilsynsførende nævner herudover, at de af og til taler med en kollega som en del af forberedel-

sen. Det kan være, hvis den tilsynsførende ikke har branchekendskab, eller hvis historikken giver anledning til

spørgsmål, og den tidligere tilsynsførende er en nuværende kollega.

Den sædvanlige forberedelsestid på 5-10 minutter dækker over nogle enkelte helt særlige udsagn. En tilsynsfø-

rende fortæller, at vedkommende til tider bruger en hel dag på forberedelse af et tilsynsbesøg. Denne tilsynsfø-

rende er samtidig specialist i et arbejdsmiljøemne, hvilket kan forklare den lange forberedelse, hvis vedkom-

mende qua sin specialiststatus får meget vanskelige tilsyn. En anden nævner, at der er tilsyn, hvor vedkommende

slet ikke forbereder sig for ikke at være forudindtaget.

”I

starten forberedte jeg mig en del, men efterhånden har jeg fået det indtryk, at det er en fordel at være

relativt blank. Man kan få lidt forudindtagede meninger om virksomheden, hvis man har forberedt sig

for meget. Og bygge- og anlægsvirksomheder ændrer sig meget hurtigt, så jeg kan møde dem på en bedre

måde, hvis jeg ikke er forudindtaget. Og jeg har været her så længe og mødt mange af de virksomheder,

der er i det nordjyske område, så jeg kender dem alligevel”

(tilsynsførende

før pilotforsøg).

Her er udsagnet udtryk for en generel holdning til arbejdsmetode, hvilket vedkommende forklarer med bran-

chemæssige forhold, hvor Bygge og Anlæg beskrives som ”nye” arbejdspladser ved hvert tilsyn. Ligeledes er

det væsentligt, at samme tilsynsførende senere i interviewet beskriver en anden form for forberedelse, hvor de

tilsynsførende inden for samme branche mødes på kontoret i Nørresundby og sparrer om problemstillinger og

specifikke virksomheder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

2.2

DE TILSYNSFØRENDES FORVENTNINGER OG MOTIVATION

De tilsynsførendes forventninger til pilotforsøget er forskellige, hvilket for så vidt ikke er overraskende, men

en væsentlig kontekstfaktor at have in mente i fortolkningerne af deres senere udbytte af uddragene om

arbejdsbelastninger. Evalueringen viser, at ingen af de deltagende tilsynsførende har decideret negative

forventninger til forsøget, men der er et mindretal af de deltagende tilsynsførende, der giver udtryk for skepsis

forud for pilotforsøget. Majoriteten har dog positive forventninger til uddragene om arbejdsbelastningers

potentielle betydning for tilsynet. De to grupperinger forholder sig modsætningsfyldt til konkrete elementer i

tilsynet.

2.2.1

Afdækning af konkrete og aktuelle arbejdsmiljøforhold

For det første er forventningerne modsatrettede i forhold til mulighederne for at afdække konkrete og aktuelle

arbejdsmiljøforhold. Skeptikerne understreger, at tilsynet handler om det observerbare, underforstået at

arbejdsmiljøproblemet under alle omstændigheder skal være synligt for den tilsynsførende (og dermed fundet

under alle omstændigheder).

”Vi kan

kun reagere

på det, der er nu og her, mens beskrivelserne handler om noget historisk” (tilsynsfø-

rende før pilotforsøg).

Modsat har majoriteten en forventning om, at de med uddragene får viden, der kan lede dem i deres

undersøgelser i virksomheden.

”Jo mere konkrete

vi kan være på et besøg desto bedre. Hvis jeg skal snakke med en tømrer om at løfte

ved vinduesmontering, så er det en fordel at have noget konkret at holde op foran ham. Det er for let at

afvise problemer ellers. Selvom vi ikke kan flashe vores viden over for virksomheden, kan vi spore samta-

len ind omkring problemet” (tilsynsførende

før pilotforsøget).

De er alle opmærksomme på, at de ikke kan anvende uddragenes informationer direkte i tilsynet, men

hovedparten forventer, at en sådan baggrundsviden kan føre dem på sporet i afdækningen af

arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen.

2.2.2

Prioritering af arbejdsmiljøemner i det risikobaserede tilsyn

Et risikobaseret tilsyn skal afdække arbejdspladsens generelle arbejdsmiljø. Der er dog tegn på forskellige

opfattelser af betydningen: Hvorvidt der i det

’generelle arbejdsmiljø’ ligger en prioritering,

eller om alt skal

afsøges lige grundigt. Majoriteten af de deltagende tilsynsførende giver udtryk for en erkendelse af, at der heri

ligger en prioritering af emner, og de forventer, at uddragene om arbejdsbelastninger kan bidrage til at foretage

den relevante prioritering.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

”Der sker mange ting på et tilsynsbesøg, og det kan være en hjælp til, at vi får styret besøget i en bestemt

retning” (tilsynsførende

før pilotforsøg).

En enkelt tilsynsførende i pilotforsøget er bekymret for, at den ekstra baggrundsviden vil forstyrre

vedkommende ved at fjerne opmærksomheden fra andre emner. Denne holdning fremlægges også af en af de

tilsynsførende i ”kontrol-interviewene”.

”Nogle gange kan man blive farvet af for meget information. Jeg vil hellere danne mig mit eget billede”

(tilsynsførende i kontrol-interivew).

Ovenstående citat er dermed ikke udtryk for

en ”enlig svale”, men indikerer, at de tilsynsførende (både i

pilotprojektet og i kontrolinterviewene) i udgangspositionen forholder sig forskelligt til behovet for at kunne

prioritere. Hvor enkelte påpeger tilsynets generelle formål, understreger andre behovet for at prioritere og

prioritere rigtigt i situationen.

Blandt de tilsynsførende, der forventer, at uddragene om arbejdsbelastninger giver nyttig viden til fokusering

af tilsynet, er der også enkelte, der fra starten af har en forventning om, at den viden, de får via uddragene, vil

give anledning til, at de opsøger yderligere viden fx på internettet eller hos kollegaer.

”Hvis det handler om et specifikt stof,

vil jeg nok lige google det. Hvis det er en bestemt proces, så vil jeg

nok bare kigge på det, når jeg kommer derud” (tilsynsførende

før pilotforsøget).

2.3

FORBEREDELSE MED UDDRAG OM ARBEJDSBELASTNINGER

Da pilotforsøget går i gang, interviewer vi de tilsynsførende efter hvert tilsyn, bl.a. om deres forberedelse og

om, hvorvidt uddragene om arbejdsbelastninger har haft betydning for deres forberedelse af tilsynsbesøget.

Analyserne er koncentreret omkring forberedelsestiden, opnåelse af bedre indsigt og efterspørgslen efter

yderligere information. Samlet viser evalueringen, at uddragene om arbejdsbelastninger giver en bedre

forberedelse, uden at de medfører en stor udvidelse af forberedelsestiden. Uddragene er forståelige og bidrager

med faktuelle oplysninger samt en mere udførlig viden om de bagvedliggende årsager til den konkrete

påvirkning. I ”kontrol-interviewene” finder vi derimod, at nogle af de tilsynsførende oplever,

’friteksten’ fra

anmeldende læger er vanskelig at forstå.

2.3.1

Forberedelsestiden er den samme

Den første pointe er, at forberedelsestiden stadig for hovedparten ligger på under et kvarter. Der er lidt flere,

der med inddragelsen af uddragene om arbejdsbelastninger har en forberedelsestid mellem et kvarter og en halv

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

time, men med kendskab til uddragenes omfang må vi vurdere, at det i så fald skyldes, at uddragene giver

anledning til at afsøge andre kilder.

Dette understøttes af interviewene, hvor nogle af de tilsynsførende beskriver, hvordan de i deres forberedelse

på baggrund af uddragene har opsøgt sparring hos kollegaer eller fundet yderligere kilder, fx datablade om kemi,

beskrivelser af værnemidler, Arbejdstilsynets spørgeguides mv.

”Jeg har forsøgt

at sætte mig lidt ind i problemstillingen. Det med skæreolie. Jeg har forhørt mig ved kol-

legaer og har været inde at

google. Jeg har fundet ud af, at det er mere kompliceret end bare lige” (tilsyns-

førende efter tilsyn).

2.3.2

De tilsynsførende opnår en bedre indsigt i virksomheden

I størstedelen af de tilsyn, der indgår i pilotforsøget, finder de tilsynsførende, at de får en bedre indsigt i

virksomheden, end de opnår ved sædvanlig praksis. Det bidrager til at øge deres vidensniveau og gøre

arbejdsmiljøproblemerne mere specifikke og tydeligere. Uddragene er især nyttige ved tilsyn i virksomheder,

som har andre arbejdsfunktioner end normalt i den pågældende branche, eller arbejdsmiljøproblemer, der ikke

er hyppigt forekommende i den givne type virksomhed. Imidlertid er der på baggrund af data ikke grundlag for

at konkludere, om uddragene har større betydning for nogle typer tilsynsførende end andre

–

dvs. at vi ikke kan

se, at betydningen er afhængig af personer, deres anciennitet eller faglige baggrund.

De tilsynsførende peger på, at uddragene giver mere specifik viden og flere fakta.

”…

Man kan se, hvor mange timer man arbejder, og hvor ofte det forekommer. Der er mere årsagssam-

menhænge i det [uddragene]. Det [uddraget] giver et billede af konfliktniveauet

og interne stridigheder”

(tilsynsførende efter tilsyn).

TEKSTBOKS 1

Påvirkninger i stikord fra anmeldelsen:

Excessive arbejdskrav.

Udklip fra uddraget om arbejdsbelastning:

…

Meget stort antal opkald og mails, som skulle besvares. De var

konstant bagefter og havde typisk 6-7 åbne opgaver ad gangen. Op-

gaverne væltede ind og kunne ikke færdiggøres på en tilfredsstil-

lende måde. Håndterede 20-30 opkald + mange mails pr. dag…

Et eksempel på specificeringen ses i tekstboks

1, hvoraf der både fremgår tal for, hvad der

opleves som et stort arbejdspres, og at det er et

yderligere pres, at opgavene ikke opleves at

kunne udføres på en tilfredsstillende måde.

(Eksemplet i tekstboks 1 hænger ikke sammen

med citatet ovenfor).

I enkelte tilfælde vurderer de tilsynsførende, at

uddragene ikke bidrager yderligere, hvilket

henviser til, at den pågældende virksomhed er

velbeskrevet gennem de sædvanlige kilder, fx

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

tidligere påbud eller anonyme anmeldelser. I andre tilfælde finder de tilsynsførende, at uddragene om

arbejdsbelastninger blot bekræfter et generelt billede af branchen, som de tilsynsførende i forvejen er

opmærksomme på.

”Det har ikke den helt store betydning. Jeg læste det selvfølgelig igennem –

brugte lige fem minutter

–

men

det er jo kendte belastninger” (tilsynsførende

efter tilsyn).

Vi finder ikke klare mønstre i forhold til, om uddragene har større betydning for nogle tilsynsførende end andre

–

dvs. at vi ikke kan se, at betydningen er afhængig af personer, deres anciennitet eller faglige baggrund.

TEKSTBOKS 2

Påvirkninger i stikord fra anmeldelsen:

Bære eller løfte tunge genstande eller personer.

Udklip fra uddraget om arbejdsbelastning:

…

Der graves (oftest med håndkraft) ned til cirka �½ meters dybde.

Der graves 3 til 5 dage om ugen. Der bliver herefter trukket kabler

gennem rør. I denne funktion står man foroverbøjet og arbejder i

fortovsniveau. Det er vurderet særdeles kraftkrævende at trække og

skubbe kablet igennem. Kun hvis fiberledningerne er over cirka 200

meter, benyttes der maskine. Da maskinen kan ødelægge kablerne,

benyttes denne helst ikke ...

De tilsynsførende er konkret blevet spurgt til,

hvorvidt uddragene om arbejdsbelastninger

giver mere viden end stikordene om påvirkning

fra anmeldelsen. I meget få tilfælde vurderer den

tilsynsførende ikke, at uddraget om

arbejdsbelastninger giver yderligere viden. I de

fleste tilfælde bidrager beskrivelsen med en

større udførlighed og ofte også flere faktuelle

oplysninger.

”I stikordene står der bare ’tunge løft’,

mens der i uddraget står noget om dårlige

arbejdsstillinger og træk” (tilsynsførende ef-

ter tilsyn). -Relateret til tekstboks 2

De tilsynsførende forstår de bearbejdede uddrag, og kun i et enkelt tilfælde betegner en tilsynsførende uddraget

arbejdsbelastninger som ”meget lidt konkret”.

Dette står i kontrast til kontrolgruppen, som ofte oplever, at

’friteksten’ fra de anmeldende læger er vanskelig at forstå.

”Det er meget tydeligt, at det,

der står, har til hensigt at kommunikere til andre læger”

(tilsynsførende

kontrolgruppe).

Dette kan underbygge behovet for, at sagsmaterialet om arbejdsbelastninger bearbejdes i uddrag, som det er

tilfældet i pilotforsøget. Bearbejdningen indebærer utvivlsomt et yderligere ressourceforbrug, som imidertid

ikke undersøges med denne evaluering.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

I det afsluttende fokusgruppeinterview med de tilsynsførende fremdrages den pointe, at der, hvor de har haft

mest gavn af uddragene, er der, hvor der har været tale om forhold, som de normalt ikke ville have

opmærksomhed på under tilsynet. Det kan fx være en virksomhed, der har andre arbejdsfunktioner end normalt

i den pågældende branche, eller arbejdsmiljøproblemer, der ikke er hyppigt forekommende i den givne type

virksomhed. Baggrundsinformationerne hjælper således de tilsynsførende med at rette opmærksomheden på

områder, de ellers ville have haft lettere ved at overse.

I forlængelse heraf gav de tilsynsførende også udtryk for, at det er på de områder, som de normalt allerede har

fokus på, at baggrundsoplysningerne giver mindst udbytte. Hvis der er et arbejdsmiljøproblem inden for de

normale opmærksomhedsområder, så vil tilsynsførende have fokus her alligevel. Baggrundsinformationerne

kan dog alligevel her tjene som støtte til at finde frem til det konkrete problem, men opleves ikke som afgørende

for fx en reaktion.

Ligesom vi ikke så personafhængighed i uddragenes betydning, ser vi heller ikke branchemæssige mønstre.

Faktisk overraskes de tilsynsførende, der havde en forventning om, at uddragene ikke kunne bidrage til

afdækningen på bygge- og anlægsvirksomheder (fordi situationen her ændrer sig betydeligt, hvad angår såvel

arbejdsindholdet som arbejdspladsen). Efter at have læst uddragene og gennemført tilsynene ser vi, at

uddragene kan give ekstra viden.

”Nej –

og så alligevel omkring fugning. Særligt fugearbejde er ensidigt belastende for fingrene. Opfyldning

og især komprimering medfører meget kraftfuld

belastning af højre tommelfinger” (tilsynsførende

efter til-

syn).

2.3.3

Efterspørgsel efter mere specifikke oplysninger

Hovedparten af de tilsynsførende efterspørger mere viden. De har et generelt ønske om, at beskrivelserne giver

yderligere viden om, hvor på arbejdspladsen påvirkningen sker, eller hvilke personalegrupper der er udsat for

påvirkningen. En enkelt tilsynsførende efterlyser navn og cpr.nr. på tilskadekomne, mens de øvrige alene

efterlyser mere specifikke oplysninger for at kunne finde arbejdsprocessen ved selve tilsynsbesøget

–

og ikke

selve personen.

I ”kontrol-interviewene” oplyser en tilsynsførende, at

der ved tilsyn på baggrund af erhvervssygdomme

fremkommer oplysninger om tilskadekomnes alder og køn, og hvor længe vedkommende har været ansat i

virksomheden. Disse oplysninger fremgår ikke af de bearbejdede uddrag i pilotforsøget. Herudover er der også

blandt de tilsynsførende

i ”kontrol-gruppen” et ønske om

at vide mere præcist, hvor i virksomheden

erhvervssygdommen er opstået, samt hvorvidt sygdommen alene hidrører fra den nuværende arbejdsplads. I

fokusgruppeinterviewet foreslog de tilsynsførende, at de får adgang til de samme typer informationer, som hvis

der har været en ulykke på arbejdspladsen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Der er enkelte eksempler på, at uddragene

oplyser, hvem eller hvor påvirkningen sker. Et

eksempel herpå ses i tekstboks 3, som viser det

fulde uddrag. Det fremgår, at selvom uddraget

er ganske sparsomt, giver det yderligere

oplysninger, som den tilsynsførende finder

relevant.

”Der står, at det er plejearbejdere

og ikke

køkken og rengøring” (tilsynsførende

efter

tilsyn). -Relateret til tekstboks 3

TEKSTBOKS 3

Påvirkninger i stikord fra anmeldelsen:

Sæbevand, sæber, vaskemidler, rengøringsmidler.

Udklip fra uddraget om arbejdsbelastning:

SOSU-hjælpearbejde, plejearbejde.

Herunder hudirriterende arbejdsopgaver i form af hyppig håndvask

og vådt arbejde.

Påvirkning af hænder og underarme.

Der er ingen oplysninger om evt. brug af handsker.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

3. Under tilsynet

Det centrale i vurderingen af nytten af uddragene om arbejdsbelastninger er, om og i givet fald hvordan

beskrivelserne kan anvendes i afdækningen af de konkrete arbejdspladsers arbejdsmiljø.

Hovedpointerne i disse analyser er, at:

•

Det billede, der tegner sig af virksomheden i uddragene i hovedparten af tilsynene, genkendes under selve

besøget. Det er dog sjældent, at beskrivelsen er præcis det, de tilsynsførende oplever, når de kommer ud på

besøget, men de kan genkende dele af det og bruge uddragene til at spørge om det, de ikke umiddelbart

ser.

De tilsynsførende i flertallet af tilsynene vurderer, at uddragene har hjulpet dem i afdækningen af

virksomhedens arbejdsmiljø og betydet, at de i højere grad kan målrette deres tilsyn.

Uddragene overordnet giver mere viden og dermed et bedre afsæt for afdækningen i selve tilsynet end

stikordene gør. Det skyldes, at uddragene giver flere faktuelle oplysninger om årsagerne bag arbejdsbelast-

ningen og i nogle tilfælde også, hvor eller i hvilke arbejdsprocesser belastningen foregår.

Få tilsynsførende vurderer, at uddragene ikke har givet mere viden og et bedre afsæt for afdækningen i selve

tilsynet. De henviser til, at de i forvejen kender branchen eller har en uddannelsesbaggrund, som gør at de

i forvejen ved, hvad de skal spørge ind til på tilsynet.

Uddragene ikke fører til egentlige afgørelser, som de tilsynsførende vurderer, de ellers ikke ville have

foretaget, om end flere fremhæver, at de har vejledt om forhold, de ellers ikke ville have brugt tid på.

•

3.1

UDDRAGENES OVERENSSTEMMELSE MED OPLEVELSEN VED TILSYNET

Et væsentligt udgangspunkt for en eventuel anvendelse af den viden, uddragene giver, er, at de tilsynsførende

kan genkende det billede, der tegner sig af arbejdspladsen i uddragene, når de besøger den. Det er oftest de

tilsynsførendes vurdering, at det billede, der tegner sig i uddragene, tilnærmelsesvis stemmer overens med det,

de møder ved tilsynsbesøget. Det viser, at de bearbejdede uddrag matcher virksomheden. Dette skal også ses i

lyset af, at AT og AES har lagt et forberedende arbejde i at sikre, at p-numrene på sagen stemmer overens med

den enkelte virksomhed. Det har i gennemgangen af sagerne vist sig, at der har været p-numre, som ikke har

henvist til den korrekte virksomhed og derfor er blevet taget ud af pilotforsøget.

De tilsynsførende vurderer, at de kan genkende dele af det, de har læst i beskrivelserne af virksomheden, og på

den baggrund har de en øget opmærksomhed på at spørge specifikt ind til de konkrete tegn.

”Ja,

den passede vist meget godt. Jeg kunne ikke helt finde det i samme omfang som i beskrivelsen, men

jeg kunne godt finde

problemstillingen” (tilsynsførende

efter tilsyn).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

I få tilfælde oplever de tilsynsførende, at beskrivelserne fuldt og helt stemmer overens med deres egne obser-

vationer. I disse tilfælde påpeger de tilsynsførende dog, at uddragene samtidig ikke har overrasket, fordi de i

forvejen kender virksomheden, eller fordi arbejdsmiljøproblemet, som bliver beskrevet, er gængs i branchen.

En enkelt tilsynsførende beskriver det, der mødte vedkommende ved besøget,

som ”meget værre” end det

beskrevne i uddraget om arbejdsbelastninger. Når billedet fra uddragene ikke stemmer overens med oplevelsen

under tilsynet, er det dog oftest, fordi den tilsynsførende ikke kan observere den pågældende problemstilling.

Dette kan have flere årsager. For det første er der flere eksempler på, at virksomhederne har ændret

arbejdsgange på de specifikke problemområder. Nedenstående to citater viser, at dette kan være et spørgsmål

om at fjerne opgaven (internt), eller at udfordringen er løst fx via en ny ledelse.

”Nej,

det gjorde det alligevel ikke, for medarbejderne gør ikke rent længere. De har hyret et eksternt

firma til det. Så den passer ikke rigtig på arbejdspladsen mere” (tilsynsførende

efter tilsyn).

”Det er jo historiske

oplysninger, og de har siden fået en ny leder, der har ændret det fuldstændigt. Og det

vidste jeg også,

inden jeg tog derud” (tilsynsførende

efter tilsyn).

For det andet kan det være tilfældigt, at den pågældende arbejdsproces ikke foregår under besøget og dermed

ikke kan observeres og

dokumenteres. Det skal nævnes, at samme problemstilling påpeges i ”kontrol-

interviewene”,

hvor tilsynene foregår på baggrund af erhvervssygdomme. Også her påpeger de interviewede

tilsynsførende, at det ikke altid er muligt at finde den konkrete problemsstilling, uden at det er muligt at afgøre,

om dette er tilfældigt eller skyldes, at arbejdsmiljøproblemet er løst.

Vi kan ikke påpege et mønster i forhold til, om dette i højere grad gør sig gældende for nogle

arbejdsmiljøproblemer end for andre. Generelt vurderer vi, at det er særligt vanskeligt at genfinde det beskrevne

i forhold til bygge- og anlægsbranchen, fordi arbejdsstedet og arbejdsprocesserne har skiftende karakter.

3.2

UDDRAGENES BETYDNING FOR AFDÆKNING AF ARBEJDSMILJØET

Mulighederne for at agere og udfordre afdækningen på tilsynet med afsæt i uddragene om arbejdsbelastninger

er helt centrale for vurderingen af brugbarheden. Evalueringen viser, at uddragene giver brugbar merviden, som

hovedsagelig kan anvendes til at målrette den tilsynsførendes undersøgelse af virksomheden.

3.2.1

Uddragene fortæller mere end stikordene

Det første spørgsmål, der melder sig, er, om uddragene tilfører brugbar viden, som er væsentligt større end de

stikord fra anmeldelsen, som de tilsynsførende allerede har adgang til.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

Vi har allerede præsenteret flere eksempler på, at der med uddragene tilføjes flere faktuelle oplysninger og

naturligvis også en mere udførlig beskrivelse af arbejdsmiljøproblemet. De tilsynsførende fremhæver, at uddra-

get giver dem indblik i, hvor og hvordan arbejdsmiljøproblemet kan være belastende på den givne arbejdsplads,

men giver dem også mulighed for at afmystificere hvad der sker på virksomheden. Dette ses til eksempel i

tekstboks 4, der sætter flere ord og hændelser på problemerne med den overordnede.

” Umiddelbart gav det uddraget en indgangsvinkel til at kunne spørge om mobning…. Spurgte til kolle-

gagruppen, og om hvor længe de hvad været der. Det var ikke stor udskiftning, som beskrivelsen ellers

sagde

–

der er kun én der er rejst.”

(tilsynsførende

efter tilsyn) -Relateret

til tekstboks 4

TEKSTBOKS 4

Påvirkninger i stikord fra anmeldelsen:

Problemer i forhold til overordnede herunder mobning

Påvirkninger i stikord fra spørgeskema:

Uddraget om arbejdsbelastning:

Frisørsalonens indehaver har et meget svingende humør og udvælger

ofte en af de ansatte som offer for møgfald og kritik henover en ar-

bejdsdag. Indehaveren bagtaler endvidere de enkelte medarbejdere og

spiller dem ud imod hinanden. Når indehaveren taler med sine egne

kunder, bagtaler og kritiserer hun de andre medarbejderne og deres

arbejde. Beskylder endvidere medarbejderne for tyveri, hvis noget

mangler.

Stor udskiftning i personalegruppen pga. det dårlige arbejdsklima.

Dermed vanskeligt at opnå sammenhold og kollegaskab, og medar-

bejderne står dermed meget alene med problemerne.

Ved sygemelding lægger indehaveren pres på den syge for at få pågæl-

dende til at møde på arbejde igen.

Der har flere gange været faglige organisationer involveret i tvister på

arbejdspladsen grundet ledelsesfaconen.

Der er også eksempler på, at stikordene fra an-

meldelsen af de tilsynsførende vurderes at være

tilstrækkelige til at afdække arbejdsmiljøproble-

met.

”Stikordene ville faktisk være tilstrække-

lige for mig. Jeg får ikke noget ny viden ud

af arbejdsbeskrivelsen” (tilsynsførende

efter

tilsyn). -Relateret til tekstboks 5

I tekstboks 5 gengives det eksempel, som citatet

vedrører. Med eksemplet understreges det, at

når uddraget om arbejdsbelastning ikke tilfører

den tilsynsførende viden, skyldes det den tilsyns-

førendes solide kendskab til arbejdsopgaverne i

branchen. For en mindre kyndig vil det være ny

viden, at der også arbejdes med rockwool (hvil-

ket kræver en anden type handsker end i forbin-

delse med skæreolier), samt at der arbejdes med

olier iblandet vand, hvilket kan give anledning til

at tro, at der er en risiko for luftbårne partikler.

Hovedbudskabet er dog, at uddragene giver mere viden og dermed et bedre afsæt for afdækningen i selve

tilsynet. Uddragene giver flere faktuelle oplysninger om årsagerne bag arbejdsbelastningen og i nogle tilfælde

også, hvor eller i hvilke arbejdsprocesser belastningen foregår.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

TEKSTBOKS 5

Påvirkninger i stikord fra anmeldelsen:

Olier og fedtstoffer til industriel brug.

Påvirkninger i stikord fra spørgeskema:

Udsættelse for kontakt med skæreolie på hænder. Endvidere kontakt

med olie fra rør mv.

Uddraget

om arbejdsbelastning:

VVS-arbejde. Herunder kontakt med hudirriterende stoffer.

Varieret VVS-arbejde, som indebærer kontakt med forskellige mate-

rialer. Herunder også fx rockwool-isoleringsmateriale i forbindelse

med arbejde på bygninger. Der anvendes ikke altid handsker under

arbejdet, hvorved der er direkte hudkontakt med hudirriterende stof-

fer.

Endvidere brug af skæreolie blandet med vand.

3.2.2

Uddragene tydeliggør i forskellig grad, hvor arbejdsbelastningerne finder sted

Selvom der er eksempler på, at uddragene peger i retning af særlige arbejdsgange eller personalegrupper, er der

–

som allerede nævnt

–

gennemgående et ønske fra de tilsynsførende om, at de mere præcist kan vide, hvor i

virksomheden arbejdsbelastningen foregår. Dette gør sig naturligvis særligt gældende for de større virksomhe-

der, hvor de mulige arbejdsprocesser, afdelinger og personalegrupper er flere.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

Uddragene giver i forskellig grad viden om, hvor i virksomheden den pågældende arbejdsbelastning foregår. I

tekstboks 3 så vi, at uddraget udpegede en personalegruppe. I en større vognmandsvirksomhed finder vi på

samme vis et uddrag (tekstboks 6), der dels ud-

TEKSTBOKS 6

peger personalegrupper, dels meget faktuelt be-

skriver arbejdsmiljøproblemet og årsagerne her-

Påvirkninger i stikord fra anmeldelsen:

til.

Olier og fedtstoffer til industriel brug.

Udklip fra uddraget om arbejdsbelastning:

Mekanikerarbejde. Hudbelastende friktion i forbindelse med brug af

værktøj. Herudover lejlighedsvis kontakt med olie på hænderne.

Der er kontakt med allergifremkaldende stoffer, herunder nikkelhol-

digt metal samt håndrens af mærket Klaron Resolut, som indeholder

konserveringsstoffet Methylisothiazolinone.

Herudover kontakt med lokalirriterende stoffer, fx hydraulikolie

Equvis ZS 32.

Endvidere kontakt med muligt karcinogene stoffer (ECHA): Würth

bore- og skæreolie, Perfekt, 5lq samt førnævnte hydraulikolie.

Der er anvendt handsker lejlighedsvis

”Ja,

meget nemmere at finde, da det helt ty-

deligt er værkstedet

–

og de har kun én me-

kaniker på værkstedet og 20-30 chauffø-

rer, som stikordene lige så godt kunne have

dækket” (tilsynsførende efter tilsyn).

-Relateret til tekstboks 6

Den tilsynsførende oplever det som lettere at af-

dække problemstillingen, fordi vedkommende

ved,

efter hvad

hvor

han skal lede. Tilsynsfø-

rende oplyser, at han med direkte spørgsmål til

brug af handsker hurtigt opnåede en erkendelse

af problemet hos virksomheden og en samtale

om, hvordan det kan løses. Det konkrete tilsyn

udløste ikke et påbud, men en mundtlig vejled-

ning, der blev mere konkret, end det ellers ville

have muligt ud fra tilsynsførendes vurdering.

Omvendt er der også en betragtelig del af uddragene om arbejdsbelastninger, der ikke giver viden om, hvor

eller hvem den konkrete arbejdsbelastning vedrører. Det er et tydeligt ønske fra de tilsynsførende, at det fremgår

tydeligere, hvor i virksomheden de skal finde arbejdsbelastningen.

”Det

fremgår ikke af beskrivelsen, hvilken afdeling det er. Der var mange forskellige funktioner her”

(tilsynsførende efter tilsyn).

3.2.3

Uddragene forbedrer mulighederne for at afdække arbejdsmiljøet

Selvom uddragene ikke altid udpeger den konkrete faggruppe eller arbejdsproces, er det generelt de tilsynsfø-

rendes vurdering, at uddragene om arbejdsbelastninger giver dem et bedre grundlag at undersøge ud fra i deres

afdækning af arbejdsmiljøet i virksomheden. Deres vurdering er, at uddragene giver flere faktuelle og mere

uddybende beskrivelser oplysninger, hvilket også ses af eksemplet i tekstboks 4, hvor uddraget nuancerer og

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

beskriver de konkrete hændelser der ligger bag det psykiske pres. I tekstboks 1 viser eksemplet, at uddraget

giver specifik viden om omfanget, og at medarbejderen oplever, at arbejdet er utilfredsstillende.

I andre tilfælde udpeger uddragene med deres beskrivelser specifikke arbejdsprocesser, som den tilsynsførende

kan spørge om. En

tilsynsførende fortæller, at vedkommende med uddraget får beskrevet, at ’tunge løft’ også

omfatter uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Dette er bl.a. tilfældet i eksemplet gengivet i tekstboks 2. I hoved-

parten af de 28 tilsyn giver uddragene anledning til, at den tilsynsførende kan stille præcise spørgsmål og være

konkret i sin nysgerrighed over for arbejdsprocesser. Dette fører i nogle tilfælde til en afdækning og i andre

tilfælde ikke.

I eksemplet fra tekstboks 2 oplever den tilsynsførende sig hjulpet i sin afdækning ved ret præcist at kunne

spørge til arbejdsprocesser. Udfordringen i det pågældende tilfælde er imidlertid, at virksomhedsrepræsentan-

terne ved tilsynsbesøget oplyser, at der anvendes maskiner til alt det, der i uddraget er beskrevet som manuelt.

”I

stikordene står der bare tunge løft, mens der i uddraget står noget om dårlige arbejdsstillinger og træk

[...] Det nyttige er, at de beskriver, at de løfter fliserne manuelt på gadehjørnerne, og hvor meget de har

med at trække tingene manuelt” (tilsynsførende

efter tilsyn). -Relateret til tekstboks 2

I flertallet af de gennemførte tilsyn i pilotforsøget fortæller de tilsynsførende således, at uddragene om arbejds-

belastninger giver dem en viden at spørge ud fra. I mange tilfælde handler det ikke om at inddrage nye emner,

men om at kunne spørge mere konkret og direkte til en arbejdsproces.

”Det er klart,

at i og med at jeg spørger mere konkret ind, så fylder det også mere, og selvom jeg ikke fik

så meget viden, at jeg kunne reagere, tror jeg,

at de fik lidt at tænke over” (tilsynsførende

efter tilsyn).

For de fleste ligger betydningen af uddragene i, at de i tilsynsbesøget har et skærpet fokus og dermed en prio-

ritering, samt at de kan spørge konkret til arbejdsmiljøproblemstillingen. En del af prioriteringen viser sig også

ved, at en enkelt tilsynsførende fremhæver, at uddraget betød, at vedkommende inden tilsynsbesøget havde

gjort sig klart, at det var nødvendigt at tale med medarbejderrepræsentanter.

Der er også flere eksempler på, at de tilsynsførende tilkendegiver, at uddragene førte til, at de undersøgte for-

hold, de normalt ikke ville have øje for.

”…

jeg ville ikke være gået ind i problemstillingen derude, hvis ikke jeg vidste, der var en, der blev syg af

det. Det gav noget god basisviden og en mulighed for at spørge ind. Jeg spurgte ledelsen og en medarbejder-

repræsentant” (tilsynsførende

efter tilsynet).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

3.2.4

Enkelte tilsynsførende er skeptiske over for nytten af uddragene

Blandt de deltagende tilsynsførende er der et par stykker, der i deres vurdering er mere negative end de øvrige

tilsynsførende. Én med henvisning til branchekendskab og én med henvisning til vedkommendes uddannelses-

mæssige baggrund.

”Jeg ville spørge ind til det. Der er ikke noget nyt i det for mig. Det ved jeg, når det er murerarbejde.

Jeg

ville bare spørge ind til det. Det målrettede ikke mit besøg yderligere” (tilsynsførende

efter tilsyn).

”Nej. Det kommer også an på, hvilken baggrund man har.

Qua min uddannelsesmæssige baggrund ved

jeg godt, hvad man skal spørge ind til i de

forskellige fag” (tilsynsførende

efter tilsyn).

Disse to udsagn stemmer overens med de pågældende tilsynsførendes forventninger forud for pilotforsøget,

hvor de gav udtryk for skepsis. Omvendt er der andre tilsynsførende, som fra starten anså potentialet for at

være minimalt

–

særlig udtalt i forhold til bygge- og anlægsbranchen

–

men hvor tilsynene i forsøget mod deres

forventning giver en brugbar viden.

Herudover finder vi ikke sammenhænge mellem de tilsynsførendes anciennitet, specialer eller lignende bag-

grundsvariable. Der er generelt tale om tilsynsførende med stor erfaring og dermed et solidt kendskab. Dette

kan være årsagen til, at vi ser, at det i højere grad er arbejdsmiljøproblemstillingen end personlige forhold, der

synes at afgøre betydningen af brugbarheden.

3.3

UDDRAGENES BETYDNING FOR DE FORSKELLIGE TYPER AF ARBEJDS-

MILJØPROBLEMER

Et pilotforsøg har altid til formål at afsøge, om en given indsats virker, men i lige så høj grad også, om der er

nogle områder, der er mere hensigtsmæssige end andre. Derfor analyseres udbyttet for de tre arbejdsmiljøte-

maer:

•

Hudsygdomme?

Muskelskeletsygdomme?

Psykiske sygdomme?

3.3.1

Hudsygdomme

Vi har allerede set eksempler (tekstboksene 3, 5 og 6) på, at uddragene om arbejdsbelastning er nyttige til

beskrivelse af omfanget af påvirkning fra fx vand og koblingen mellem kemiske produkter og handsker. Det er

tydeligt i de uddrag, der er om hudsygdomme, at der er tale om et forholdsvis komplekst område, hvor det ikke

alene er et spørgsmål om,

hvorvidt

der anvendes handsker, men også om

hvilke

handsker. En så detaljeret viden

opnår de tilsynsførende ikke via stikordene. Det er heller ikke i alle tilfælde udførligt beskrevet i uddragene,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

men uddragene om arbejdsbelastninger giver mere viden, som den tilsynsførende kan afdække problemstillin-

gen ud fra ved selve tilsynet.

”Der

er jo lidt forskel på, om det er handskerne, der udgør problemet, eller det er produkterne. Hvor det

i stikordene ikke fremgår, at det også kan være et spørgsmål om, hvordan og hvilke handsker de bruger”

(tilsynsførende efter tilsyn).

Idet der eksisterer et utal af kemiprodukter og kombinationer til brugen af handsker, er det på baggrund af de

tilsynsførendes udsagn vores vurdering, at der i denne problemtype er behov for mere viden for at være forbe-

redt og kunne spørge præcist ind til forskellige produkter. Det er på denne baggrund vores vurdering, at uddra-

gene om arbejdsbelastninger giver viden, som kan være afgørende for at afdække arbejdsmiljøet i forhold til

hudsygdomme.

3.3.2

Muskelskeletsygdomme

Forventningerne i forhold til uddragenes nytte med hensyn til MSB var færre end for de øvrige problemtyper,

idet de tilsynsførende har fokus på området og kender de særligt belastede brancher. Det er da også hos flere

oplevelsen, at de får beskrivelser, der svarer til deres umiddelbare forestilling om virksomhedens udfordringer

på baggrund af branchekendskab.

Ikke desto mindre er der eksempler på, at uddragene giver viden, der skærper den tilsynsførendes fokus på

tilsynet. De tilsynsførende ved godt, at arbejdet i bygge- og anlægsbranchen er fysisk hårdt og indebærer tunge

løft som en generel arbejdsmiljøproblemsstilling, men til eksempel er en tilsynsførende via uddragene om ar-

bejdsbelastning blevet opmærksom på, at firmaet ofte og i længere tid laver fugearbejde (jf. citat i afsnit 1.4.2),

og i et andet tilfælde bliver det tydeligt, at processen omkring jernbindinger er særdeles hård, fordi der indgår

vrid og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

”Det

mest nyttige er beskrivelsen af, hvor meget bindearbejdet fylder. Jernbinding og støbning 50 % af

tiden og påsætning af fundablokke 50 % af tiden. Jeg kunne ikke bruge det i dag, men jeg ser det jo et

andet sted eller en anden dag. Men arbejdsstillinger er svære for os, fordi vi skal dokumentere tidsram-

men”

(tilsynsførende

efter tilsyn).

Som citatet også viser, kan det meget vel være, at den konkrete proces ikke foregår under tilsynsbesøget og

derfor ikke kan dokumenteres. I

”kontrol-interviewene” påpeger en tilsynsførende, at det generelt omkring

ergonomi er ganske vanskeligt at dokumentere påvirkningen, fordi det oftest handler om påvirkning over lang

tid.

Uddragene om arbejdsbelastninger giver dog mulighed for, at de tilsynsførende spørger nysgerrigt ind til disse

processer. Herudover fortæller flere tilsynsførende, at de med beskrivelserne får en viden, de også under andre

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

tilsynsbesøg kan bruge.

Samlet er der et udbytte med uddragene også i forhold til MSB, men af de tre arbejdsmiljøproblemer er det her,

der er mindst at hente, måske primært fordi det ofte afhænger af, hvor længe en given proces foregår.

3.3.3

Psykiske sygdomme

Mens MSB vurderes at være den type problem, hvor udbyttet af uddragene om arbejdsbelastninger er mindst,

er det omvendt vores vurdering, at uddragene har størst betydning i afdækningen af psykiske belastninger.

Dette har også den logiske sammenhæng, at det psykiske arbejdsmiljø er mindre synligt fx i runderingen, men

i højere grad må bero på spørgeteknik undervejs ved tilsynsbesøget. En tilsynsførende fortæller bl.a., at ved-

kommende havde gavn af beskrivelsen af detaljer og muligheden for at forberede sig ved at bruge AT’s guide i

forhold til at tale om mobning.

”Beskrivelsen har hjulpet mig meget mere end

en mobbeklage, fordi jeg kendte til anklagen i detaljer og

kunne forfølge alle områderne”

(tilsynsførende efter tilsyn).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

TEKSTBOKS 7

Påvirkninger i stikord fra anmeldelsen:

Følelsesmæssigt engageret.

Uddraget

om arbejdsbelastning:

Beskriver vanskelige forhold med vekslende personalegrupper og

stort personaleskift. Der var mange vagter, som skulle dækkes ind.

Skulle hjælpe til overalt.

Udsættelse for arbejdsbelastning, det sidste år med stærkt udadrea-

gerende, dominerende 15-årig ung.

Medførende vold som en del af dagligdagen og faglige vanskelighe-

der i forhold til ønskede, relevante og aftalte pædagogiske tiltag.

Den dominerende pædagogik tog, frem for forebyggelse, karakter af

brandslukning, under samtidig suspendering af alle aftalte pædago-

giske principper. Det gik også ud over indbyrdes personaleforhold,

der i stigende grad blev præget af sladder og bagtalelse, både internt

og i forhold til lederen.

Arbejdsbelastninger på grund af højt tempo og meget udadreage-

rende, voldelige børn og unge.

Tiltagende dårligt psykisk arbejdsmiljø, sladder og bagtalelse, samt

megen udskiftning af personalet, der har givet anledning til yderli-

gere uro.

I en anden beskrivelse fremgår det specifikt, at

der er tale om seksuelt krænkende adfærd, hvil-

ket den tilsynsførende fandt meget væsentligt at

vide.

Generelt er det vores vurdering, at uddragene

konkretiserer de psykiske belastninger, der ellers

ofte kan fremstå brede og diffuse. I et enkelt til-

fælde forekommer stikordene fra anmeldelsen

nærmest misvisende (jf. tekstboks 7), hvilket

også viser, at sprogbrugen inden for det psykiske

område ikke er entydig i samme grad som ved

hudsygdomme og MSB.

”Der

var en masse ting i beskrivelsen, som

ikke var i stikordene, fx vold, manglende

overholdelse af aftaler, ekstra opgaver, tids-

pres. Der er så mange forskellige problema-

tikker

–

og der er ikke sammenhæng mel-

lem stikordet og beskrivelsen. Der er væsent-

ligt mere kød på beskrivelsen. Giver mig

hint til, hvilken retning jeg skal hente data”

(tilsynsførende efter tilsyn). -Relateret til

tekstboks 7

Fordi de psykiske udfordringer sjældent viser sig materielt under tilsynsbesøgene, er der et behov for at få flere

ord på de psykiske udfordringer. I tillæg hertil er der flere sproglige uklarheder, hvor følelsesmæssig belastning

og engagement ligger tæt op ad hinanden. Belastningerne

kan opleves meget forskelligt, mens ’vrid’ eller ’uhen-

sigtsmæssige stillinger’ påvirker medarbejdernes fysik på en mere entydig måde.

Af disse grunde vurderes ud-

dragene om arbejdsbelastninger at være særligt nyttige i forhold til afdækningen af det psykiske arbejdsmiljø.

3.4

UDDRAGENES BETYDNING FOR AFGØRELSER

Der er ikke tydelige tegn på, at uddragene om arbejdsbelastninger giver afgørelser, der ellers ikke ville være

truffet. Dette hænger naturligt sammen med muligheden for at genfinde problemstillingen og herefter at doku-

mentere den i selve tilsynsbesøget. Herudover kan det være vanskeligt for de tilsynsførende at afgøre, om de

ved et almindeligt, risikobaseret tilsyn ville have fundet de samme problemstillinger. Enkelte tilsynsførende

giver udtryk for, at de ville have haft mulighed for at træffe afgørelserne uden uddragene.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

”Vi havde truffet afgørelserne alligevel, men det handler om emnet. Vi traf fire afgørelser” (tilsynsførende

efter tilsyn).

Hovedparten af de tilsynsførende vurderer dog, at den ekstra viden fra uddragene om arbejdsbelastninger kva-

lificerer afdækningen.

”Det

er ikke sikkert, at jeg ville have fundet det, hvis jeg ikke havde den baggrundsviden. Det gav mig

en mistanke om, at der var noget helt galt. Stikordene gav mig ikke det samme. Beskrivelsen gav mig

krudt til at indhente de data, jeg skulle bruge til at give et forbud om tidspres og overarbejde” (tilsynsfø-

rende efter tilsyn).

Samtidig er det dog også tydeligt, at de begrænsede muligheder for at dokumentere belastningen konkret under

tilsynsbesøget oftest fører til en vejledning om det pågældende emne. De to nedenstående citater er eksempler

på dette og på, at der også heri ligger en konkret vurdering fra den tilsynsførende her som i andre tilsynsforhold.

”Ikke

endnu. Reelt kunne jeg godt sige, at de skulle have et påbud. På den måde er uddraget brugbart

–

der kommer en vejledning ud af det, men nok ikke et påbud”

(tilsynsførende

efter tilsyn).

”Jeg

har givet en reaktion

–

en vejledning. Jeg har ikke kunnet påvise en sundhedsskadelig påvirkning”

(tilsynsførende efter tilsyn).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

4. Konklusion og anbefalinger

Evalueringen af pilotprojektet viser overordnet, at de ekstra baggrundsoplysninger om erhvervssygdomme er

værdsat af de tilsynsførende, og at de både potentielt, og i flere tilfælde aktuelt, bidrager til at øge kvaliteten af

tilsynene. Det vurderes ikke, at informationerne resulterer i flere reaktioner, men de giver mulighed for en bedre

og mere konkret dialog om relevante arbejdsmiljøproblematikker på arbejdspladsen.

Forberedelsestiden øges ikke væsentligt

De ekstra oplysninger medfører ikke væsentligt ekstra forberedelsestid for de tilsynsførende. Enkelte beretter,

at de bruger 5-10 minutter ekstra, men heri ligger ofte, at de tilsynsførende opsøger flere oplysninger, fordi

deres nysgerrighed er blevet vakt af uddragene om erhvervssygdomme.

Uddrag om arbejdsbelastninger fører ikke til flere reaktioner

Uddragene om arbejdsbelastninger giver umiddelbart ikke anledning til flere reaktioner i form af påbud, men

giver i mange tilfælde anledning til bedre vejledning. Informationerne kaster lys på et sårbart område på

arbejdspladsen, og denne opmærksomhed kan anvendes i en samtale om arbejdsmiljø, arbejdsgange,

sikkerhedsudstyr osv. I den udstrækning, at dialog i tilsynet er en effektiv metode, er uddragene om

erhvervssygdomme med til at understøtte og forbedre denne metode.

De tilsynsførende kan ikke reagere alene på baggrund af uddragene om arbejdsbelastninger. De skal stadig

opspore problemerne med de sædvanlige redskaber og kunne føre selvstændig dokumentation for dem.

Dialogens og observationens rolle i tilsynet er derfor stadig lige central.

Uddragene om arbejdsbelastninger øger kvaliteten af tilsynene

Overordnet vurderer de tilsynsførende, at kvaliteten af tilsynene løftes med uddragene om erhvervssygdomme.

Det er som beskrevet bearbejdede uddrag, hvor det relevante og væsentlige for at kunne afdække

risikofaktorerne i virksomheden er medtaget. I modsætning hertil har tilsynsførende i kontrolgruppen adgang

til ’fritekst’, som er uredigerede lægeanmeldelser. Disse kan,

som kontrolgruppen angiver, være vanskelige at

forstå og bruge konkret i tilsynet.

Generelt betyder uddragene, at der skabes en bedre dialog, hvor de tilsynsførende er i stand til at fokusere på

de arbejdsmiljøproblemer, som er eller har været relevante for virksomheden. Vejledning og dialog antages at

resultere i, at virksomheden i større omfang bliver klædt på til at håndtere problemer og forebygge skader og

erhvervssygdomme.

Det er generelt opfattelsen blandt de tilsynsførende, at uddragene om erhvervssygdomme er mere anvendelige

end stikordene. Stikordene er relativt kortfattede og nogle gange direkte misvisende ift. den detaljerede

beskrivelse og den faktiske situation.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

Særligt fremhæves det, at der med uddragene tilføres mere specifik viden om produkter og arbejdsgange samt

i få tilfælde også, hvilke områder eller hvem der er udsat for arbejdsbelastningen. Flere beskriver nytte i form

af, at de med uddragene får en øget baggrundsforståelse for arbejdsmiljøproblemerne. De tilsynsførende ønsker

sig imidlertid også, at uddragene i denne sammenhæng bliver mere præcise, idet det ikke i alle tilfælde beskrives

lige udførligt.

Uddragene er særligt anvendelige i forhold til hudsygdomme og psykiske arbejdsmiljøproblemer, men

i mindre grad i forhold til muskelskeletbelastninger

Det er tydeligt, at uddragene om arbejdsbelastninger bidrager væsentligt til afdækningen af virksomhedens

arbejdsmiljø i beskrivelsen af, hvilke kemiske produkter og hvilke værnemidler (fx handsker) der har været

anvendt. Ligeledes er der også i flere af uddragene anført en tidsangivelse for påvirkningen i timer eller andel

af arbejdstid. Dette gør det lettere for den tilsynsførende at spørge konkret og samtidig være grundigt forberedt

på netop de beskrevne produkter og værnemidler.

På samme vis er der i pilotprojektet eksempler på, at der gennem den mere udførlige beskrivelse i uddragene

om psykiske arbejdsbelastninger opnås viden, som gør det lettere at lede samtalen under tilsynet ind på

specifikke relationer eller processer. Også i forhold til psykiske belastninger er der eksempler på, at uddragene

om arbejdsbelastninger gør det muligt for tilsynsførende at forberede deres tilsyn bedre i form af overvejelser

om, hvem vedkommende skal sikre sig at få talt med, og ved at medbringe de rette redskaber fx spørgeguide i

forbindelse med mobning.

Af de tre arbejdsmiljøproblemer er anvendeligheden af uddragene mindst ved muskelskeletbelastninger. Det

skyldes, at flere af de tilsynsførende har en oplevelse af, at den viden, de får på grundlag af uddragene, i høj

grad svarer til den viden, de allerede har på baggrund af deres branchekendskab, selvom der også er eksempler

på, at uddragene skærper nogle af de tilsynsførendes blik for muskelskeletbelastningerne.

Uddragene om arbejdsbelastninger kan kaste lys over mindre synlige arbejdsprocesser i

virksomheden

De tilsynsførende giver udtryk for, at uddragene om arbejdsbelastninger er mest givende, når de beskriver

forhold på virksomheden, som de tilsynsførende normalt ikke ville have haft fokus på. Det kan være

arbejdsprocesser, der ikke omhandler virksomhedens hovedopgave (fx rengøring på et bibliotek) eller

arbejdsmiljøproblemstillinger, der ligger uden for branchens prioriterede områder.

Uddragenes betydning afhænger ikke af tilsynsførende eller virksomhedens karakteristika

Pilotprojektet kan ikke påvise, at uddragene om arbejdsbelastninger har særligt stor betydning i forhold til store

versus små virksomheder. Behovet for at få angivet den faggruppe eller afdeling, hvor arbejdsbelastningen

findes, er naturligt større i en stor virksomhed, hvor mulighederne er flere end i små virksomheder.

Ligeledes har pilotprojektet heller ikke vist, at uddragene om arbejdsbelastninger er særligt nyttige for nogle

tilsynsførende end andre. Det skal dog understreges, at alle de deltagende tilsynsførende er erfarne, hvorved

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

variationen mellem dem ikke forekommer væsentlig. Samtidig understreger erfaring som fælles karakteristikum,

at også meget erfarne tilsynsførende har nytte af de mere udførlige beskrivelser via uddragene.

Evalueringen viser dog, at der blandt de tilsynsførende er forskellige holdninger til, i hvilken grad forudgående

viden om virksomheden er nyttig eller forstyrrer deres observationer under tilsynet. Dette er en

holdningsforskel, der eksisterer, uanset hvilke oplysninger der stilles til rådighed, men som naturligt har

betydning for anvendelsen af yderligere viden og det oplevede behov herfor.

4.1

ANBEFALINGER

Ovenstående konklusioner fører til en generel

anbefaling af at gøre oplysninger om erhvervssygdomme

tilgængelige i det risikobaserede tilsyn.

Bearbejdede uddrag (som i pilotforsøget) er én mulighed, som pi-

lotforsøget viser er anvendelig uden at tilføre væsentlig ekstra forberedelse hos de tilsynsførende. Der ligger

dog heri en betydelig opgave i at udarbejde uddragene, som naturligt må indgå i Arbejdstilsynets samlede vur-

dering.

Vælges det at skabe viden via bearbejdede uddrag, anbefales det, at

viden om påvirkningsperioden for den

tilskadekomne i den konkrete virksomhed

fremgår af anmeldelsen.

Disse oplysninger viser ”kontrol-inter-

viewene” eksisterer ved tilsyn på baggrund

af erhvervssygdomme, hvormed oplysningerne forventeligt let kan

overføres. Viden om påvirkningsperioden bidrager til vurderingen af den konkrete arbejdssituations betydning

i forhold til den anmeldte arbejdsbelastning. Der er også et ønske om at kende tilskadekomnes navn og cpr.

nr., men det er vores vurdering, at i og med at tilsynet omhandler virksomhedens arbejdsmiljø generelt og ikke

er en del af en konkret sagsbehandling, vil det ikke kunne godtgøres, at disse personfølsomme data er nødven-

dige for tilsynet. En juridisk vurdering heraf kan overvejes.

Der er blandt de tilsynsførende generelt et ønske om, at lægerne ved anmeldelsen er mere præcise i deres be-

skrivelser og skriver i et mere tilgængeligt sprog (hvorved bearbejdningen måske kan udelades). Dette kan na-

turligvis kun anbefales, men vi vurderer også, at en sådan anbefaling er uden for Arbejdstilsynets handlerum og

forholdsvis urealistisk.

En anden anbefaling er at gøre

stikordene mere præcise,

hvilket med eller uden et bearbejdet uddrag vurderes

at være nyttigt. Stikordene ved anmeldelsen fremkommer via lægens afkrydsning af forudbestemte kategorier.

Hermed bliver det også muligt at ændre svarkategorierne. Det er dog samtidig vurderingen, at specifik viden

om konkrete produkter og tilhørende værnemidler fx i forbindelse med hudsygdomme er så komplekst et om-

råde, at stikord alene ikke kan give den viden, som de bearbejdede uddrag tilfører. Ligeledes vurderes det også

at være nødvendigt med beskrivelser udover stikord, når arbejdsbelastningen omhandler psykiske arbejdsmil-

jøproblemer. I forhold til MSB vurderes det imidlertid, at forbedrede stikord og arbejdspladsrelaterede oplys-

ninger ved anmeldelsen kan imødekomme store dele af behovet hos de tilsynsførende. Det ligger imidlertid

uden for Arbejdstilsynets handlerum at gøre stikordene mere præcise end de nuværende.

Af arbejdspladsrelaterede oplysninger har vi ovenfor anbefalet, at påvirkningsperioden for den tilskadekomne

fremgår. Herudover kan Arbejdstilsynet i anmeldelsen tilføje spørgsmål om, hvilken

afdeling i virksomheden

den tilskadekomne arbejder i, og hvilken

faggruppe

den tilskadekomne tilhører.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af nytteværdien af baggrundsviden om arbejdsbelastninger i den konkrete virksomhed Arbejdstilsynet

fører tilsyn med

På baggrund af pilotprojektet kan det hermed

anbefales at anvende bearbejdede uddrag om arbejdsbe-

lastninger som baggrundsviden for de risikobaserede tilsyn.

Vi har ikke datagrundlaget til at vurdere, om

de gavnlige resultater af baggrundsoplysningerne begrænser sig til de tre områder, som er indgået i pilotprojek-

tet. På baggrund af vores erfaring og forståelse af arbejdsmiljøområdet finder vi imidlertid ingen grund til at

tro, at oplysninger om arbejdsbelastninger ikke også ville være relevante på andre arbejdsmiljøområder, om end

der, som denne evaluering har vist, kan være en større nytte på nogle områder (hudsygdomme og psykiske

belastninger) frem for andre (muskelskeletbelastninger). Det vil derfor give god mening at afprøve en udbre-

delse i hele tilsynsvirksomheden.

I afvejningen af ressourceforbrug og nytte kan det anføres, at evalueringen påpeger, at nogle arbejdsmiljøpro-

blemer kan have større nytte end andre af de mere beskrivende uddrag, hvilket giver anledning til, at en udbre-

delse af pilotforsøget følges og vurderes. Samtidig er vi bekendte med, at alle tilsynsførende i Arbejdstilsynet

fra medio december får adgang til oplysninger om påvirkninger, påvirkningsperiode og faggruppe i anmeldelsen

af erhvervssygdomme via Vivi. Dette kan

–

på baggrund af pilotprojektets resultater

–

kun billiges, og det

anbefales, at det følges nøje.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Orientering om Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i tilsynet med virksomhederne, fra beskæftigelsesministeren