Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 329
Offentligt
1897885_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Pilotforsøg hvor bearbejdede uddrag fra erhvervssygdomssager bruges i
tilsynet med virksomhederne.
22. maj 2018
J.nr. 2018-1616
Arbejdstilsynet har afsluttet et pilotforsøg, hvor beskrivelser af arbejdsbelastninger
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) sagssystem er brugt i tilsynsarbejdet.
Pilotforsøget er en opfølgning på initiativ 2 i den politiske aftale om styrket ar-
bejdsmiljøindsats fra marts 2015 vedrørende øget anvendelse af arbejdsskadedata i
tilsynet.
Evalueringen viser, at de tilsynsførende vurderer, at oplysningerne om arbejdsbe-
lastninger giver kvalitet i tilsynet, men ikke fører til flere afgørelser på arbejdsmil-
jøforhold. Forsøget viste samtidig, at processen vedrørende manuel bearbejdning af
sagsuddrag fra AES er administrativt ressourcetung. Evalueringen er vedlagt.
Parallelt med pilotforsøget er der sket en revision af systemet for anmeldelse af er-
hvervssygdom (ESS), som blev idriftsat den 12. marts 2018. Arbejdstilsynet vurde-
rer i den forbindelse, at ESS potentielt kan give en mindre ressourcetung, hurtigere
og mere dækkende løsning end at anvende beskrivelser af arbejdsbelastninger fra
AES. Dertil hører, at oplysningerne vil blive hurtigere tilgængelige for Arbejdstil-
synet. Det skyldes, at ESS overføres automatisk og samme dag til Arbejdstilsynet i
forbindelse med anmeldelse af en erhvervssygdom. Der er dog en udfordring om-
kring håndtering af evt. personfølsomme oplysninger i anmeldelsens beskrivelser
af arbejdsbelastninger, hvilket nødvendiggør en nærmere undersøgelse, da initiati-
vet ikke må indebære en forringelse i beskyttelsen af personfølsomme oplysninger.
Jeg har derfor efter indstilling fra Arbejdstilsynet aftalt med arbejdsmiljøforligs-
kredsen, at Arbejdstilsynet nu undersøger mulighederne for at bruge oplysninger
om arbejdsbelastninger fra det reviderede ESS, før der tages stilling til den videre
anvendelse af data om erhvervssygdomme i tilsynet.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen