Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 328
Offentligt
1897871_0001.png
Fakta om
Arbejdsmiljø og
Helbred offshore
2017
En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på
danske offshoreanlæg til olie- og gasproduktion
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
Notat
Fakta om Arbejdsmiljø
og
Helbred offshore
2017
En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på danske
offshore-anlæg til olie- og gasproduktion
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
April 2018
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
INDHOLD
Resume............................................................................................................. 4
1. Indledning .................................................................................................. 8
2. Materiale og metode................................................................................... 9
3. Beskrivelse af studiepopulationen ............................................................ 11
4. Psykisk arbejdsmiljø................................................................................. 13
Følelsesmæssige krav ................................................................................................................. 13
Indflydelse .................................................................................................................................. 13
Kollegial anerkendelse ............................................................................................................... 14
Kvantitative krav......................................................................................................................... 14
Retfærdighed.............................................................................................................................. 15
Rolleklarhed................................................................................................................................ 15
Arbejdspladsens rummelighed................................................................................................... 16
Samarbejde og kollegial støtte ................................................................................................... 16
’Føle sig stresset’ ........................................................................................................................ 16
Uoverskuelighed......................................................................................................................... 17
Konflikter mellem arbejde og privatliv ....................................................................................... 18
Ledelseskvalitet .......................................................................................................................... 19
Jobtilfredshed ............................................................................................................................. 19
5. Vold, trusler, mobning og seksuel chikane............................................... 20
Fysisk vold og trusler om vold .................................................................................................... 20
Mobning, skænderier og konflikter, seksuel chikane ................................................................ 20
6. Fysisk arbejdsmiljø................................................................................... 22
Fysiske krav og fysisk anstrengelse ............................................................................................ 22
Smerter i kroppen ...................................................................................................................... 23
Støj og vibrationer ...................................................................................................................... 25
Hudpåvirkning og hudproblemer ............................................................................................... 25
7. Arbejdsulykker og sikkerhed..................................................................... 27
8. Helbred og arbejdsevne............................................................................ 28
Selvvurderet helbred .................................................................................................................. 28
Selvvurderet arbejdsevne .......................................................................................................... 28
Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom....................................................................................... 29
Depressive symptomer............................................................................................................... 29
Træthed og søvn......................................................................................................................... 30
9. Prioritering af arbejdsmiljøet .................................................................... 31
Indkvartering .............................................................................................................................. 31
10. Arbejdstider .............................................................................................. 32
11. Diskussion................................................................................................ 33
12. Konklusion................................................................................................ 34
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0005.png
R
ESUME
I dette notat belyses arbejdsmiljøet og helbredet blandt ansatte på danske offshore-anlæg til olie- og
gasproduktion. Resultaterne sammenlignes med et udviklet benchmark, der udgøres af en gruppe ansatte
på land med så vidt mulig samme jobgruppefordeling
1
, som er repræsenteret på de danske offshore-anlæg.
Denne sammenligningsgruppe stammer fra undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred i 2016’ (AH2016). De
nævnte forskelle mellem Offshore-populationen og benchmarket er alle statistisk signifikante på mindst 5
pct. niveau. I resumeet fremhæves især de emner, hvor offshore-populationen adskiller sig fra
benchmarket.
Undersøgelsen er gennemført på initiativ af Arbejdstilsynet, da der er sparsom viden om arbejdsmiljøet og
helbredet blandt ansatte på de danske olie- og gasanlæg offshore. Nærværende notat er baseret på en
større teknisk rapport udleveret til Arbejdstilsynet.
Ud af offshore-undersøgelsens i alt 669 deltagere er 94 pct. mænd og 6 pct. kvinder.
Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø omfatter mange faktorer, som kan påvirke arbejdsmiljøet både positivt og negativ fx
forhold til chefen og kolleger, arbejdets organisering og retfærdighed i fordeling af opgaver.
Områder, hvor offshore-populationen ligger
bedre
end benchmarket:
•
Højere kollegial anerkendelse.
•
Lavere niveau for de fleste kvantitative krav nemlig: ’Ikke tid nok’, ’Højt tempo’, ’Svære tidsfrister’
og ’Uventede opgaver’
•
Et højere (positivt) niveau ved rolleklarhed: ’Nok vejledning og instruktion’ og ’Klare
arbejdsopgaver’.
•
Mere samarbejde og mere kollegial støtte
•
Et lavere niveau ved: ‘Ej sikker på egne evner’.
•
Lavere niveau ved: ’Arbejde tager energi fra privatliv’.
•
Mere ’Hjælp og støtte fra nærmeste leder’ og højere niveau ved: ’Virksomhedens mål forklaret ift.
ansvar’.
Områder, hvor offshore-populationen ligger
dårligere
end benchmarket:
•
Oftere følelsesmæssige krav.
•
Mindre indflydelse - både på hvordan og hvornår opgaver løses.
•
Skal i højere grad stå ’Til rådighed uden for normal arbejdstid’.
•
Mindre retfærdighed.
1
Maskinmestre og teknikere, maskin- og kontrolrumsmedarbejdere, elektrikere og elektromekanikere, ingeniører,
stilladsarbejdere (riggere), smede og svejsere, mekanikere, montører mv., kranførere, malere, lagermedarbejdere, rengøring,
laboranter, sygeplejersker, kokke, bagere, slagtere og køkkenmedhjælpere
4
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
•
•
•
Lavere rummelighed (hensyntagen til personer med lavere arbejdsevne og seniorer) på
arbejdspladsen.
Lavere niveau ved ’Ej modsatrettede krav’.
Lavere niveau for ledelseskvalitet ved: ’Anerkendelse og påskønnelse fra ledelsen’, ’Tilstrækkelige
beføjelser ift. ansvar’ og ’Tillid til udmeldinger fra ledelsen’.
Områder, hvor offshore-populationen
ligger på niveau
med benchmarket:
•
Ved stress.
•
Ved ’Arbejde tager tid fra privatliv’.
Vold, trusler, mobning og seksuel chikane
Menneskelige relationer kan være positive, men desværre også negative. De negative relationer omfatter i
denne undersøgelse handlinger, der er krænkende for de personer, det går ud over, dvs. udsat for alvorlige
negative hændelser som vold, trusler, mobning og seksuel chikane.
Områder, hvor offshore-populationen ligger
dårligere
end benchmarket:
•
22 pct. har været udsatte for mobning på deres arbejdsplads de seneste 12 måneder mod 13 pct. i
benchmarket.
Områder, hvor offshore-populationen ligger
på niveau med
benchmarket:
•
Et par procent eller mindre, som har oplevet fysisk vold og/eller trusler om vold på deres
arbejdsplads de seneste 12 måneder.
•
17 pct. svarer, at de månedligt eller oftere har skænderier eller konflikter.
•
Et par procent eller mindre har oplevet seksuel chikane på deres arbejdsplads de seneste 12
måneder.
Fysisk arbejdsmiljø
Fysisk arbejdsmiljø omhandler bl.a. tunge løft og arbejdsstillinger, hvor ryggen bøjes, vrides og drejes, samt
andre påvirkninger, der kan give muskelskeletsmerter.
Områder, hvor offshore-populationen ligger
bedre
end benchmarket:
•
Lavere niveau for: ’Sidder ned mindst ¾ af tiden’, ’Anvender ikke de nødvendige hjælpemidler’ og
’Løfter alene’.
•
En lavere andel ’Går eller står mindst ¾ af tiden’, har ’Ryggen vredet mindst ¼ af tiden’, gør ’Samme
armbevægelser mindst ¼ af tiden’, ’Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden’ og ’Løfter eller bærer
mindst 16 kg’.
•
Ligger lavere mht. ’Værste smerte i nakke eller skulder’.
•
Lavere andel med: ’Smerter mindst flere gange om ugen’, ’Smerter i maven’, ’Smerter i brystet’,
’Smerter i hofterne’, ’Smerter i armene og/eller håndleddene’ og ’Smerter andre steder’.
Områder, hvor offshore-populationen ligger
dårligere
end benchmarket:
•
Flere ’Går eller står mindst ¼ af tiden’ og ’På hug eller knæ mindst ¼ af tiden’.
•
Flere har ’Smerter i knæene’.
5
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
Støj og vibrationer
Støj betegner en lyd, som er uønsket af modtageren. Vi skelner i denne undersøgelse mellem høj støj og
generende støj. Og vibrationer omfatter her både helkropsvibrationer og håndvibrationer.
Der er ingen områder, hvor offshore-populationen ligger
bedre end
benchmarket.
Områder, hvor offshore-populationen ligger
dårligere
end benchmarket:
•
61 pct. oplever støj, der er så høj, at de må råbe for at tale sammen med en, der står ved siden af
dem.
•
70 pct. oplever støj, der forstyrrer dem i deres arbejde.
•
16 pct. er udsat for kraftige vibrationer i hænder mindst ¼ af deres tid.
•
25 pct. er udsat for kraftige vibrationer, der rammer hele kroppen, mindst ¼ af deres tid.
Hudkontakt og hudproblemer
Områder, hvor offshore-populationen ligger
bedre
end benchmarket:
•
15 pct. har hudkontakt med kemikalier mindst ¼ af deres tid, mod 20 pct. i benchmarket
Områder, hvor offshore-populationen ligger
dårligere
end benchmarket:
•
40 pct. har våde eller fugtige hænder mindst ¼ af deres tid og. 41 pct. oplever hudproblemer, mod
henholdsvis 31 og 24 pct. i benchmarket.
Arbejdsulykker og sikkerhed
En arbejdsulykke er en pludselig og uventet hændelse i løbet af arbejdet. Sikkerhedskulturen på en
arbejdsplads er et væsentligt forebyggende element for sikkerhedsniveauet på arbejdspladser med
fleksible og dynamiske forhold.
For alle disse områder ligger offshore-populationen
bedre
end benchmarket, hvilket stemmer overens med,
at der i offshore-populationen er fokus på sikkerheden.:
•
Et generelt højt sikkerhedsniveau.
•
Derudover ligger offshore også generelt højt ved: ’Arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne
kræver’, og ’Egen indsats for at forbedre arbejdsmiljøet’.
•
3 pct. har oplevet mindst én arbejdsulykke mod 9 pct. i benchmarket.
Helbred og arbejdsevne
Helbred og arbejdsevne er påvirket af faktorer både i og udenfor arbejdet. Hér belyses helbred og
arbejdsevne bl.a. med depressive symptomer, generelt psykisk velbefindende og energi samt angst,
træthed og søvn.
Områder, hvor offshore-populationen ligger
bedre
end benchmarket:
•
Et bedre selvvurderet helbred og højere både fysisk og psykisk selvvurderet arbejdsevne.
•
7 pct. angiver at have en arbejdsrelateret sygdom mod 14 pct. i benchmarket.
6
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
Områder, hvor offshore-populationen ligger
dårligere
end benchmarket:
•
Et højere niveau ved følgende depressive symptomer: ’Trist til mode’, ’Manglet interesse for
daglige gøremål’, ’Rastløs’, ’Søvnbesvær’ og ’Øget appetit’.
•
Et højere niveau af træthed, herunder: ’Træthed efter arbejdsdag’, ’Svært ved at falde i søvn
igen’ og ’Træthed i løbet af dagen’. 49 pct. får maksimalt seks timers søvn, når de er
offshore, mod 33 i benchmarket.
•
En lavere grad af jobtilfredshed.
Andre karakteristika for arbejdet offshore
På offshore anlæggene findes diverse faciliteter til anvendelse i fritiden. Henholdsvis 66 pct. og 64 pct. af
offshore-populationen benytter sig af tv-stuen og motionsrummet mindst én time om ugen. 47 pct.
benytter sig af læsestuen, mens 15 pct. benytter sig af PC-rummet.
Offshore-populationens gennemsnitlige antal arbejdstimer om ugen, når de er på anlæggene, er 89 timer,
mens det, når de ikke er offshore, er 6 timer om ugen. I alt 62 pct. af offshore-populationen arbejder slet
ikke (0 timer/ugen), når de ikke er på anlæggene.
45 pct. af offshore-populationen har skiftende arbejdstider med natarbejde. Ellers fordeler offshore-
populationen sig med 51 pct., der har fast dag- eller aftenarbejde, 2 pct., der har fast natarbejde og 2 pct.,
der har skiftende arbejdstider uden natarbejde. Offshore-populationens fordeling af arbejdstider er
forskellig fra benchmarket med en større andel i offshore-populationen, der har natarbejde.
7
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1. I
NDLEDNING
Arbejdstilsynet fører i dag tilsyn med sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved arbejde, der udføres på
danske offshore-anlæg til produktion af olie og gas fra undergrunden. Arbejdstilsynet ønsker derfor viden
om, hvordan arbejdsmiljøet og helbredet er på disse anlæg, idet den foreliggende vide er meget sparsom.
Derfor har det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) foretaget en omfattende spørgeskema-
undersøgelse, målrettet samtlige ansatte på anlæggene. Med undersøgelsen ønsker Arbejdstilsynet et
mere oplyst grundlag for, hvilke udvalgte arbejdsmiljøforhold, der fremadrettet skal være fokus på.
Undersøgelsens design tager udgangspunkt i NFA’s nationale og repræsentative spørgeskemaundersøgelse
’Arbejdsmiljø og Helbred’ (AH), AH-undersøgelserne bliver danskerne spurgt ind til blandt andet fysiske og
psykiske belastninger, relationer til kolleger og ledere, sikkerhedskulturen, trivsel og helbred. Med
udgangspunkt i disse spørgsmål er ”AH-offshore-spørgeskemaet” blevet udarbejdet på dansk til ansatte på
danske olie- og gasanlæg offshore.
De danske olie- og gasanlæg drives i dag af fire operatører, Ansatte fra tre af disse selskabers
fastbemandede anlæg har modtaget og besvaret spørgeskemaet i perioden februar til og med april 2017. I
alt har 669 ud af 2100 personer har svaret.
Resultaterne fra undersøgelsen præsenteres i dette notat. En omfattende rapport med detaljerede
resultater er udarbejdet især til Arbejdstilsynet og til branchens arbejdsmiljøråd.
Formål
Formålet med AH-offshore-undersøgelsen er at tage temperaturen på arbejdsmiljøet og helbredet blandt
ansatte på danske offshore-anlæg til produktion af olie og gas fra undergrunden. Derudover er formålet
med undersøgelsen at sammenligne arbejdsmiljøet offshore med arbejdsmiljøet på land blandt en
sammenlignelig population vha. et udviklet benchmark. Dette benchmark er konstrueret på baggrund af
data for en udvalgt population fra den nationale Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelse fra 2016 (AH2016).
8
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
2. M
ATERIALE OG METODE
De danske olie- og gasanlæg drives i dag af fire operatører, og studiepopulationen i denne undersøgelse er
ansatte fra tre af disse selskabers fastbemandede anlæg i dansk farvand.
Indsamlingen af AH-offshore-spørgeskemabesvarelser forløb i 2017, fra starten af februar til og med april.
Uanset hvor stor eller lille en del af spørgeskemaet, som deltagerne havde besvaret, blev deres fulde eller
delvise besvarelse medtaget i analyserne. Dvs., der er generelt flere personer, som har svaret på de
indledende spørgsmål i spørgeskemaet versus de sidste spørgsmål i skemaet. I alt 640 personer
gennemførte hele skemaet, og 29 personer havde delvise besvarelser. Således er den samlede population
med hele eller delvise besvarelser 669 ansatte ud af i alt 2.096 ansatte fra de 12 deltagende offshore-
anlæg, svarende til en svarprocent på 32 pct. Svarprocenten ligner svarprocenten i en tidligere engelsk
undersøgelse, som havde en svarprocent på 33 pct. Den engelske undersøgelse så på sammenhængen
mellem organisatoriske faktorer og sikkerhedskultur på engelske offshore-anlæg til olie- og gasproduktion
(Mearns, Flin, Gordon, & Fleming, 2010)
Spørgeskemadata
Samtlige ansatte modtog et invitationsbrev ved ankomst til deres respektive anlæg efter undersøgelsens
start. NFA havde forinden fordelt invitationsbrevene mellem de tre operatører, som var ansvarlige for at få
distribueret brevene.
Invitationsbrevet havde et link til datafabrikken.dk og en unik login kode. Det var således kun muligt at
besvare spørgeskemaet i webudgave. Spørgeskemaet bestod af spørgsmål om en lang række faktorer
relateret til blandt andet fysiske- og psykiske belastninger i arbejdet, relationer til kolleger og leder,
sikkerhedskultur på anlægget, trivsel og helbred, indkvartering og arbejdstider.
Statistisk metode
Resultaterne præsenteres enten som andele (i pct.), der har været udsat for en given eksponering eller et
givent symptom, eller opgjort som et gennemsnit (beregningerne er korrigeret for eksempelvis forskelle i
køn eller alder).
Derudover er der foretaget statistiske analyser af usikkerheden omkring resultatet (opgjort som andel eller
gennemsnit). Det er disse beregninger, der henvises til, når forskellen mellem offshore-populationen og
benchmark resultater betegnes ’statistisk signifikant’. Et resultat, der ikke er statistisk signifikant, betyder,
at man ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan sige, at der er en forskel mellem offshore-populationen og
benchmark resultaterne. Imidlertid kan en forskel mellem offshore-populationen og benchmarket godt
være statistisk signifikant på 5 pct. niveau (en p-værdi, der er lavere end 0,05), uden at forskellen har en
stor betydning. Jo mindre testsandsynligheden er desto mere sikker. Benchmark beregningerne er som
nævnt behæftet med usikkerhed, som det ikke har været muligt at tage højde for i analyserne.
Sikkerhedsintervallerne omkring benchmark resultaterne skal derfor tolkes med forbehold.
9
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
Benchmark analyser
Gennemgående i denne rapports formidling af offshore-undersøgelsens resultater er, at offshore-
resultaterne sammenholdes med et benchmark, der er konstrueret ved hjælp af besvarelser fra en
sammenlignelig gruppe i NFA’s nationale spørgeskemaundersøgelse fra 2016. Den udvalgte benchmark
population danner således baggrund for det, der fremadrettet kaldes ’benchmarket’. Benchmark
resultaterne er såkaldte prædiktioner, dvs. resultater, som man ville forvente at se i offshore-
undersøgelsen, da resultaterne stammer fra en sammenlignelig population af lønmodtagere, der arbejder
onshore i stedet for offshore. De forskellige jobgrupper, som er repræsenteret i benchmarket, antages at
vægte lige så meget i beregning af estimaterne som i estimaterne for deltagerne fra offshore-populationen.
Antagelsen bygger på generelle opgørelser over jobgruppesammensætningen i offshore-branchen.
Imidlertid kendes den sande jobgruppesammensætning i studiepopulationen ikke. Benchmarket er
konstrueret med udgangspunkt i de nævnte opgørelser da ingen andre brancher med rimelighed kan
sammenlignes med offshore-branchen i sin helhed.
Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at benchmark resultaterne repræsenterer en teoretisk
størrelse. Det komplicerer både fortolkningen af sikkerhedsintervallerne omkring benchmark estimaterne
(opgjort som andel i pct. eller gennemsnit) samt den statistiske test (p-værdier) for forskel mellem
benchmark og offshore-population.
I alle tabeller er det angivet, om resultaterne er baseret på gennemsnit eller andele i procent. Et
gennemsnit angiver en værdi på en skala, der afspejler de bagvedliggende svarkategorier. Eksempelvis skal
et gennemsnit lig 3,5 på en skala fra 1 til 5, hvor 1= ”Aldrig” og 5 = ”Altid”, tolkes som en værdi, der ligger
mellem ”Sommetider” (3) og ”Ofte” (4).
10
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0012.png
3. B
ESKRIVELSE AF STUDIEPOPULATIONEN
I undersøgelsen blev deltagerne spurgt ind til deres køn og fødselsår. Tabel 1 viser køns- og
alderssammensætningen både i offshore og benchmark populationen. Resultaterne er opgjort som andele
(i pct.)
Tabel 1: Køn og alder i offshore-populationen og benchmark
Offshore
Andel i %
Køn
Kvinder
Mænd
Total
Aldersfordeling
34 år eller
derunder
35-44 år
45+54 år
55 år eller
derover
Total
Alder
7,51 %
21,75 %
43,19 %
27,54 %
100 %
48,58
24,31 %
22,75 %
30,86 %
22,08 %
100 %
44,06
5,78 %
94,22 %
100 %
20,29 %
79,71 %
100 %
Gennemsnit
Andel i %
Benchmark
Gennemsnit
Af de i alt 669 offshore-deltagere var 94 pct. mænd og 6 pct. kvinder. Deltagernes gennemsnitlige alder var
49 år, og den yngste deltager var 21 år, mens den ældste deltager var 71 år.
Offshore-populationen har en mindre andel af kvinder (6 pct. versus 20 pct.) og en højere gennemsnitlig
alder (49 år versus 44 år) sammenlignet med benchmarket. I offshore-populationen er der færre unge (34
år eller derunder) og flere ældre (45 år eller derover) sammenlignet med benchmark.
I undersøgelsen har deltagerne også svaret på, hvad de var ansat som, hvem de var ansat af, og om de er
fast eller periodevis tilknyttet til offshore-arbejdet. Derudover har de svaret på, hvor længe de har været
beskæftiget offshore (anciennitet). Disse oplysninger se i Tabel 2. Resultaterne for ansættelsesforhold er
opgjort som henholdsvis andel (i pct.) og gennemsnit.
11
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0013.png
Tabel 2: Ansættelsesforhold i offshore-populationen
Andel i %
Ansat som …
Leder (platformschef, driftsleder, formand mv.)
Medarbejder
Andet
Total
Ansat af …
En operatør på fast anlæg
En ejer af mobilt anlæg
En entreprenør på fast anlæg
En entreprenør på mobilt anlæg
Andet
Total
Ansættelsesbetingelser
Fast offshore-arbejde
Periodevis offshore-arbejde
Andet
Total
Anciennitet
91,3 %
6,0 %
2,7 %
100 %
12,8 år
59,2 %
4,5 %
27,8 %
4,5 %
4,0 %
100 %
32,3 %
64,3 %
3,4 %
100 %
Gennemsnit
I offshore-populationen har 32 pct. svaret, at de er ansat som leder. 64 pct. svarer, at de er ansat som
medarbejder, og 3 pct. svarer, at de er ansat som andet end leder eller medarbejder. 59 pct. er ansat af en
operatør på fast anlæg. 28 pct. af offshore-populationen har en arbejdsgiver, der er entreprenør på fast
anlæg. Resten fordeler sig ligeligt mellem ansættelser af en ejer af mobilt anlæg (4 pct.), en entreprenør på
mobilt anlæg (4 pct.) eller andet (4 pct.).
91 pct. af deltagerne har fast arbejde offshore, mens 6 pct. og 3 pct. af deltagerne har henholdsvis
periodevis offshore-arbejde eller andet.
Deltagernes gennemsnitlige anciennitet i offshore-branchen er 13 år. Offshore-deltagerne har lange
arbejdstider, i gennemsnit 89 timer om ugen, når de er offshore.
12
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0014.png
4. P
SYKISK ARBEJDSMILJØ
Psykisk arbejdsmiljø omfatter mange faktorer, som kan påvirke arbejdsmiljøet både positivt og
negativt. Psykisk arbejdsmiljø handler fx om forholdet til chefen, kolleger, kunder, klienter eller
andre, som man skal samarbejde med. Det kan også være forhold omkring arbejdets organisering,
fx balancen mellem ressourcer og krav, mellem indsats og belønning, og om der er retfærdighed i
fordeling af opgaver.
Følelsesmæ
ssige krav
Følelsesmæssige krav i arbejdet omfatter to spørgsmål i undersøgelsen, nemlig om man er i arbejdet er i
kontakt med personer i vanskelige situationer og om man qua arbejdet bliver følelsesmæssigt påvirket.
Tabel 3: Følelsesmæssige krav
Offshore
Gns.
Kontakt til personer i
vanskelige situationer
Følelsesmæssigt berørt
2,85
95 % CI
[2,79 – 2,91]
Gns.
2,60
Benchmark
95 % CI
[2,56 – 2,64]
P-værdi
<0,0001
2,80
[2,74 – 2,86]
2,50
[2,47 – 2,53]
<0,0001
Tabel 3 viser en forskel i graden af følelsesmæssige krav mellem offshore-populationen og benchmarket.
Offshore-populationen har et statistisk signifikant højere niveau sammenlignet med benchmarket ved
begge mål for følelsesmæssige krav. Offshore-populationen har i begge mål for følelsesmæssige krav et
gennemsnit tæt på 3, svarende til svarkategorien ’Sommetider’.
Indflydelse
De udvalgte spørgsmål om indflydelse i denne undersøgelse muliggør en måling af deltagernes ”direkte”
indflydelse på arbejdet. Det er således ikke muligt at sige noget om deltagernes indflydelse gennem fx
samarbejdsudvalg eller lignende.
Tabel 4: Indflydelse
Offshore
Gns.
Hvordan opgaver løses
Hvornår opgaver løses
4,23
3,79
95 % CI
[4,18 - 4,27]
[3,74 - 3,85]
Gns.
4,33
3,89
Benchmark
95 % CI
[4,30 – 4,36]
[3,86 – 3,93]
P-værdi
0,0016
0,0073
Tabel 4 viser en forskel i graden af indflydelse mellem offshore-populationen og benchmarket. Offshore-
populationen har et statistisk signifikant lavere niveau sammenlignet med benchmarket ved begge
13
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0015.png
indflydelsesmål. Offshore-populationen har i begge mål for indflydelse et gennemsnit tæt på 4, svarende til
svarkategorien ’Ofte’.
Kollegial anerkendelse
Kollegial anerkendelse omhandler i denne undersøgelse, hvorvidt deltagerne opfatter, at de og deres
kolleger anerkender hinanden. Resultaterne for kollegial anerkendelse er opgjort som gennemsnit.
Tabel 5: Kollegial anerkendelse
Offshore
Gns.
Kollegial anerkendelse
4,21
95 % CI
[4,17 – 4,25]
Gns.
3,97
Benchmark
95 % CI
[3,74 – 4,00]
P-værdi
<0,0001
Tabel 5 viser at Offshore-populationen har et statistisk signifikant højere niveau sammenlignet med
benchmarket. Offshore-populationen har i målet for kollegial anerkendelse et gennemsnit tæt på 4,
svarende til svarkategorien ’Ofte’.
Kvantitative krav
Kvantitative krav i arbejdet omfatter faktorer som arbejdsmængde, -tidsfrister, -tempo og overarbejde. Der
skelnes således mellem forskellige typer krav, som medarbejderne kan opleve i deres arbejde. Resultaterne
for kvantitative krav er opgjort som gennemsnit.
Tabel 6: Kvantitative krav
Offshore
Gns.
Ikke nok tid
Højt tempo
Svære tidsfrister
Uventede opgaver
Til rådighed uden for normal
arbejdstid
Overarbejde
2,14
3,39
2,80
3,09
3,70
3,00
95 % CI
[2,09 – 2,20]
[3,34 – 3,44]
[2,75 – 2,86]
[3,04 – 3,15]
[3,62 – 3,79]
[2,94 – 3,05]
Gns.
2,56
3,73
3,16
3,21
3,07
2,97
Benchmark
95 % CI
[2,53 – 2,59]
[3,71 – 3,76]
[3,13 – 3,19]
[3,18 – 3,24]
[3,02 – 3,11]
[2,94 – 3,00]
P-værdi
<0,0001
<0,0001
<0,0001
0,0013
<0,0001
0,4734
Tabel 6 viser at offshore-populationen har et statistisk signifikant lavere niveau sammenlignet med
benchmarket ved: ’Ikke nok tid’, ’Højt tempo’, ’Svære tidsfrister’ og ’Uventede opgaver’. Derimod ligger
offshore-populationen statistisk signifikant højere sammenlignet med benchmarket ved: ’Til rådighed uden
14
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0016.png
for normal arbejdstid’. Offshore-populationen har i de forskellige mål for kvantitative krav et gennemsnit
tæt på henholdsvis 2, 3 eller 4 svarende til svarkategorierne ’Sjældent’ (2), ’Sommetider’ (3) og ’Ofte’ (4).
Retfæ
rdighed
Retfærdighed vedrører her to centrale aspekter af retfærdighed på arbejdspladsen er; at medarbejderne
oplever, at de bliver inddraget i beslutninger, og at alle bliver behandlet på en retfærdig måde.
Tabel 7: Retfærdighed
Offshore
Gns.
Høre om beslutninger
Behandles retfærdigt
2,93
3,41
95 % CI
[2,87 – 2,99]
[3,35 – 3,47]
Gns.
3,16
3,62
Benchmark
95 % CI
[3,13 – 3,20]
[3,58 – 3,65]
P-værdi
<0,0001
<0,0001
Tabel 7 viser at offshore-populationen har et statistisk signifikant lavere niveau i begge retfærdighedsmål
sammenlignet med benchmarket. Offshore-populationen har i begge mål for retfærdighed et gennemsnit
tæt på 3, svarende til svarkategorien ’Sommetider’.
Rolleklarhed
To centrale aspekter af rolleklarhed skal fremhæves. For det første, at medarbejderne har fået tilstrækkelig
information, vejledning og instruktion til at kunne varetage deres arbejdsopgaver. For det andet, at
medarbejderne oplever ensarterede krav og forventninger fra fx kolleger, kunder og klienter.
Tabel 8: Rolleklarhed
Offshore
Gns.
Nok information
Nok vejledning og instruktion
Klare arbejdsopgaver
Ej modsatrettede krav
3,84
3,76
4,34
3,14
95 % CI
[3,79 – 3,88]
[3,71 – 3,82]
[4,29 – 4,38]
[3,08 – 3,20]
Gns.
3,79
3,67
4,25
3,27
Benchmark
95 % CI
[3,76 – 3,81]
[3,64 – 3,70]
[4,22 – 4,28]
[3,23 – 3,30]
P-værdi
0,1379
0,0157
0,0079
0,0022
Tabel 8 viser en forskel i graden af rolleklarhed mellem offshore-populationen og benchmarket med hensyn
til samtlige mål på nær ’Nok information’. Offshore-populationen har et statistisk signifikant højere niveau
sammenlignet med benchmarket ved følgende variable: ’Nok vejledning og instruktion’ og ’Klare
arbejdsopgaver’. Derimod har offshore-populationen et statistisk signifikant lavere niveau ved: ’Ej
modsatrettede krav’. Offshore-populationen har i de forskellige mål for rolleklarhed et gennemsnit tæt på
3 eller 4 svarende til svarkategorierne ’Sommetider’ (3) og ’Ofte’ (4).
15
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0017.png
Arbejdspladsens rummelighed
Arbejdspladsens rummelighed omfatter i denne undersøgelse, hvor ofte der tages hensyn til medarbejdere
med færre kræfter, som skyldes fx alder eller sygdom. Resultaterne for arbejdspladsens rummelighed er
opgjort som gennemsnit.
Tabel 9: Arbejdspladsens rummelighed
Offshore
Gns.
Hensyntagen til
medarbejdere med færre
kræfter
3,62
95 % CI
[3,56 – 3,69]
Gns.
3,75
Benchmark
95 % CI
[3,72 – 3,79]
P-værdi
0,0043
Tabel 9 viser at offshore-populationen har et statistisk signifikant lavere niveau for rummelighed
sammenlignet med benchmarket. Offshore-populationen har i målet for arbejdspladsens rummelighed et
gennemsnit mellem 3 og 4 svarende til svarkategorierne ’Sommetider’ (3) og ’Ofte’ (4).
Samarbejde og kollegial støtte
Samarbejde og kollegial støtte afspejler to centrale aspekter af de sociale relationer på arbejdspladsen. For
det første om kollegaer samarbejder, når der opstår problemer, der kræver løsninger, og for det andet om
kollegaer hjælper hinanden indbyrdes for at opnå det bedste resultat. Resultaterne for samarbejde og
kollegial støtte er opgjort som gennemsnit.
Tabel 10: Samarbejde og kollegial støtte
Offshore
Gns.
Kollegialt samarbejde
Kollegial hjælp
4,46
4,37
95 % CI
[4,42 – 4,50]
[4,33 – 4,42]
Gns.
4,18
4,17
Benchmark
95 % CI
[4,15 – 4,21]
[4,14 – 4,20]
P-værdi
<0,0001
<0,0001
Tabel 10 viser at offshore-populationen har et statistisk signifikant højere niveau i begge aspekter, kollegialt
samarbejde og kollegial hjælp, sammenlignet med benchmarket. Offshore har i begge mål et gennemsnit
mellem 4 og 5 svarende til svarkategorierne ’Ofte’ (4) og ’Altid’ (5).
’Føle sig stresset’
Følelsen af stress kan måles på flere forskellige måder og inden for spørgeskemaforskning skelner man
typisk mellem to forskellige måder at afdække stress på. Den første spørger direkte ind til personens
symptomer eller reaktioner, som ofte, men ikke altid, er kendetegn på stress. Den anden metode anvender
selve ordet ’stress’ i spørgsmålet, hvorfor personens svar afhænger af, hvad vedkommende forstår ved
16
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0018.png
’stress’ begrebet. De fleste tillægger imidlertid stress en negativ betydning, dvs., noget der skal undgås.
Resultaterne for ’Føle sig stresset’ er opgjort som henholdsvis gennemsnit og andel (i pct.).
Tabel 11: ’Føle sig stresset’
Offshore
Gns.
Stress de seneste 2 uger
1,14
95 % CI
[1,08 – 1,20]
Gns.
1,22
Benchmark
95 % CI
[1,18 – 1,25]
P-værdi
0,0661
Tabel 11 viser ingen statistisk signifikant forskel i graden af at ’føle sig stresset’ mellem offshore-
populationen og benchmarket. Offshore-populationen har i målet for ’stress de seneste 2 uger’ et
gennemsnit tæt på 1 svarende til svarkategorien ’Sjældent’.
Tabel 12: ’Føle sig stresset’ – vigtigste kilde til stress
Offshore
Andel (%)
Vigtigste kilde til stress (blandt personer med stress)
A: Arbejde
B: Privatliv
C: Både arbejde og
privatliv
Total
53,10 %
8,99 %
37,90 %
100 %
[49,29 – 56,92]
[6,81 – 11,18]
[34,20 – 41,61]
40,23 %
10,23 %
49,54 %
100 %
[38,21 – 42,49]
[8,97 – 11,49]
[47,47 – 51,62]
95 % CI
Andel (%)
Benchmark
95 % CI
P-værdi
<0,0001
Tabel 12 viser en forskel i, hvad der er den vigtigste kilde til stress når offshore-populationen og
benchmarket sammenlignes. Sammenlignet med benchmarket er der en større andel i offshore-
populationen, der svarer, at arbejdet er den vigtigste kilde til deres følelse af stress. En lige stor andel af
offshore-populationen og benchmarket svarer, at den vigtigste kilde til stress er privatlivet. Sammenlignet
med benchmarket er der en mindre andel i offshore-populationen, som svarer, at både arbejdet og
privatlivet er den vigtigste kilde til deres følelse af stress.
Blandt personer i offshore-populationen med følelsen af stress svarer 53 pct., at arbejdet er den vigtigste
kilde, 9 pct. at det er privatlivet, og 38 pct. at det er begge dele.
Uoverskuelighed
Uoverskuelighed belyses i denne undersøgelse med fire enkelte spørgsmål og en samlet score. Hvor de fire
spørgsmål indgår.
17
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0019.png
Tabel 13: Uoverskuelighed
Offshore
Gns.
Ude af stand til at styre
vigtige ting
Vanskelighederne hober sig
op
Ej sikker på egne evner
Tingene udvikler sig ikke som
ønsket
Samlet score for
uoverskuelighed (0-4)
2,19
1,88
2,09
2,58
1,19
95 % CI
[2,13 - 2,26]
[1,83 – 1,94]
[2,03 – 2,16]
[2,53 – 2,63]
[1,15 – 1,23]
Gns.
2,11
1,93
2,33
2,59
1,24
Benchmark
95 % CI
[2,08 – 2,15]
[1,90 – 1,97]
[2,30 – 2,37]
[2,56 – 2,62]
[1,22 – 1,27]
P-værdi
0,0666
0,1687
<0,0001
0,8462
0,0589
Tabel 13 viser at ved: ’Ej sikker på egne evner’ har offshore-populationen et statistisk signifikant lavere
niveau. I de resterende mål for uoverskuelighed er der ingen forskel mellem de to grupper.
Offshore-populationen har i målene for uoverskuelighed på nær den samlede score et gennemsnit tæt på 2
eller 3 svarende til svarkategorierne ’Sjældent’ (2) og ’Sommetider’ (3). Offshore-populationen har i den
samlede score for uoverskuelighed et gennemsnit tæt på 1 på en skala fra 0 til 4, hvilket ifølge scorens
skala, der adskiller sig fra de andre variables, der går fra 1 til 5, og derfor svarer til svarkategorien
’Sjældent’. Bemærk, at det i dette tilfælde er positivt at have en lav værdi pga. det der spørges ind til.
Konflikter mellem arbejde og privatliv
Konflikt mellem arbejdet og privatlivet belyses her ved to aspekter, nemlig at arbejdet tager så meget af
ens energi eller af ens tid, at det går ud over privatlivet.
Tabel 14: Konflikter mellem arbejde og privatliv
Offshore
Gns.
Arbejde tager
energi
fra
privatliv
Arbejde tager
tid
fra
Privatliv
2,63
2,50
95 % CI
[2,57 – 2,70]
[2,44 – 2,57]
Gns.
2,73
2,47
Benchmark
95 % CI
[2,70 – 2,77]
[2,43 – 2,50]
P-værdi
0,0334
0,4208
Tabel 14 viser at Offshore-populationen har et statistisk signifikant lavere niveau sammenlignet med
benchmarket ved: ’Arbejde tager
energi
fra privatliv’. Der er ingen forskel mellem offshore-populationen
og benchmarket ved: ’Arbejde tager
tid
fra privatliv’. Offshore-populationen har i begge mål for konflikter
mellem arbejde og privatliv et gennemsnit mellem 2 og 3 svarende til svarkategorierne ’Sjældent’ (2) og
’Sommetider’ (3).
18
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0020.png
Ledelseskvalitet
Der er flere centrale elementer i god ledelseskvalitet, blandt andet graden af involvering, feedback,
anerkendelse og påskønnelse, samt tillid. Resultaterne for ledelseskvalitet i denne undersøgelse er opgjort
som gennemsnit – både for de enkelte spørgsmål i denne undersøgelse og for den samlede score .
Tabel 15: Ledelseskvalitet
Offshore
Gns.
Medarbejdernes involvering i
tilrettelæggelse af eget
arbejde
Nødvendig ris og ros fra
nærmeste leder
Anerkendelse og påskønnelse
fra ledelsen
Hjælp og støtte fra nærmeste
leder
Virksomhedens mål forklaret
ift. ansvar
Tilstrækkelige beføjelser ift.
ansvar
Lederens engagement i
medarbejdernes faglige
udvikling
Tillid til udmeldinger fra
ledelsen
Samlet gennemsnit for
ledelseskvalitet
3,22
95 % CI
[3,15 – 3,29]
Gns.
3,19
Benchmark
95 % CI
[3,14 – 3,23]
P-værdi
0,4765
3,20
3,05
3,61
3,36
3,69
[3,14 – 3,26]
[2,99 – 3,11]
[3,55 – 3,67]
[3,29 – 3,42]
[3,63 – 3,75]
3,11
3,19
3,46
3,25
3,85
[3,08 – 3,15]
[3,15 – 3,23]
[3,43 – 3,50]
[3,21 – 3,29]
[3,82 – 3,88]
0,0527
0,0019
0,0006
0,0215
0,0001
2,93
[2,86 – 3,01]
3,03
[2,99 – 3,07]
0,0599
3,12
3,27
[3,05 – 3,19]
[3,23 - 3,32]
3,53
3,33
[3,50 – 3,57]
[3,30 – 3,36]
<0,0001
0,0808
Tabel 15 viser relativt stor variation mellem offshore-populationen og benchmarket i de enkelte spørgsmål
om ledelseskvalitet, men det samlede gennemsnit er ikke statistisk signifikant forskelligt.
Jobtilfredshed
Jobtilfredshed belyser graden af overensstemmelse mellem medarbejderens personlige forventninger til
jobbet og de forhold, som medarbejderen reelt oplever i sit arbejde.
Tabel 16: Jobtilfredshed
Offshore
Gns,
Jobtilfredshed
3,87
95 % CI
[3,81 – 3,93]
Gns,
4,07
Benchmark
95 % CI
[4,04 – 4,10]
P-værdi
<0,0001
Tabel 16 viser, at offshore-populationen har en statistisk signifikant lavere jobtilfredshed end benchmarket.
Offshore-populationen har et gennemsnit for jobtilfredshed tæt på 4, svarende til svarkategorien ’Tilfreds’.
19
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0021.png
5. V
OLD
,
TRUSLER
,
MOBNING OG SEKSUEL CHIKANE
Menneskelige relationer kan være positive, men desværre også negative. De negative relationer
omfatter i denne undersøgelse handlinger, der er krænkende for de personer, det går ud over,
dvs. udsat for alvorlige, negative hændelser som vold, trusler, mobning og seksuel chikane.
Fysisk vold og trusler om vold
Resultaterne for fysisk vold og trusler om vold er opgjort som andel (i pct.).
Tabel 17: Fysisk vold og trusler om vold
Offshore
Andel (%)
Fysik vold
Trusler om vold
0,77 %
1,55 %
95 % CI
[0,21 – 1,34]
[0,74 – 2,35]
Andel (%)
0,86 %
2,24 %
Benchmark
95 % CI
[0,66 – 1,05]
[1,76 – 2,73]
P-værdi
0,8187
0,2220
Tabel 17 viser ingen forskel mellem offshore-populationen og benchmarket i andelen af personer, der har
været udsat for vold og/eller trusler om vold i offshore-populationen er det mindre end 3 pct., der har
oplevet fysisk vold og/eller trusler om Vold på deres arbejdsplads de seneste 12 måneder.
Mobning, skæ
nderier og konflikter, seksuel chikane
Mobning, skænderier og konflikte, og seksuel chikane kan forekomme kolleger imellem eller mellem
medarbejdere og ledere, klienter, borger eller andre. En generel definition af mobning er, når en person
regelmæssigt og over længere tid udsættes for ubehagelige og nedværdigende handlinger, som
vedkommende ikke kan forsvare sig imod.
Tabel 18: Mobning, skænderier og konflikter, seksuel chikane
Offshore
Andel (%)
Mobning
Skænderier eller konflikter
(månedligt eller oftere)
Seksuel chikane
22,14 %
17,00 %
1,08 %
95 % CI
[22,14 – 24,83]
[14,57 – 19,44]
[0,41 – 1,76]
Andel (%)
13,21 %
17,21 %
1,79 %
Benchmark
95 % CI
[12,03 – 14,38]
[15,89 – 18,53]
[1,31 – 2,27]
P-værdi
<0,0001
0,9009
0,1584
Tabel 18 viser, at offshore-populationen sammenlignet med benchmarket har en statistisk signifikant
højere andel af personer, der har været udsat for mobning de seneste 12 måneder. Der er ingen forskel
mellem offshore-populationen og benchmarket i andelen, som har skænderier eller konflikter månedligt
20
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
eller oftere.
I
offshore-populationen har 22 pct. været udsat for mobning i større eller mindre grad de
seneste 12 måneder på deres arbejdsplads. 17 pct. svarer, at de månedligt eller oftere har skænderier eller
konflikter.Der er ingen
forskel mellem offshore-populationen og benchmarket i andelen af personer,
der har været udsat for seksuel chikane. I offshore-populationen har 1 pct. oplevet seksuel chikane
på deres arbejdsplads de seneste 12 måneder.
21
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0023.png
6. F
YSISK ARBEJDSMILJØ
Fysisk arbejdsmiljø omhandler tunge løft og arbejdsstillinger, hvor ryggen bøjes, vrides og drejes.
Det øger risikoen for fx rygsmerter.
Fysiske krav og fysisk anstrengelse
De fysiske krav i arbejdet vedrører bevægelser, aktiviteter og kropspositioner, som medarbejderne udfører
i arbejdstiden, for, at udføre arbejde.t
Tabel 19: Fysiske krav og fysisk anstrengelse
Offshore
Gns.
Fysisk hårdt arbejde
Typiske løft anstrengende
Anvender ikke de nødvendige
hjælpemidler
Løfter alene
4,57
2,50
2,32
2,11
95 % CI
[4,40 – 4,74]
[2,45 – 2,56]
[2,24 – 2,39]
[2,04 – 2,17]
Gns.
4,53
2,52
2,75
2,32
Benchmark
95 % CI
[4,43 – 4,64]
[2,48 – 2,56]
[2,69 – 2,80]
[2,28 – 2,37]
P-værdi
0,7732
0,7346
<0,0001
<0,0001
Tabel 19 viser ingen forskel mellem offshore-populationen og benchmarket ved: ’Fysisk hårdt arbejde’ og
’Typiske løft anstrengende’. For ’Anvender ikke de nødvendige hjælpemidler’ og ’Løfter alene’ har
offshore-populationen har et statistisk signifikant lavere niveau end benchmarket.
22
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0024.png
Tabel 20: Fysiske krav og fysisk anstrengelse – belastende arbejdsstillinger
Offshore
Andel (%)
Sidder ned mindst ¾ af tiden
Går eller står mindst ¼ af tiden
Går eller står mindst ¾ af tiden
Ryggen vredet mindst ¼ af
tiden
Armene løftet mindst ¼ af
tiden
Samme armbevægelse mindst
¼ af tiden
På hug eller på knæ mindst ¼
af tiden
Skubber eller trækker mindst
¼ af tiden
Bærer eller løfter mindst ¼ af
tiden
Løfter eller bærer mindst 16 kg
21,12 %
95,03 %
37,73 %
34,01 %
30,12 %
17,08 %
34,16 %
28,88 %
39,75 %
12,73 %
95 % CI
[18,47 – 23,77]
[93,35 – 96,71]
[34,58 – 40,88]
[30,93 – 37,08]
[27,14 – 33,10]
[14,63 – 19,53]
[31,08 – 37,24]
[25,94 – 31,83]
[36,57 – 42,93]
[10,57 – 14,90]
Andel (%)
25,25 %
90,95 %
49,35 %
40,60 %
29,74 %
30,10 %
29,64 %
28,83 %
45,40 %
19,28 %
Benchmark
95 % CI
[23,54 – 26,95]
[90,49 – 92,06]
[47,61– 51,10]
[38,94 – 42,26]
[28,27 – 31,21]
[28,57 – 31,63]
[28,15 – 31,12]
[27,36 – 30,30]
[43,69 – 47,11]
[17,95 – 20,61]
P-værdi
0,0311
0,0002
<0,0001
0,0019
0,8507
<0,0001
0,0294
0,9790
0,0100
<0,0001
Tabel 19 viser ingen forskel mellem offshore-populationen og benchmarket ved: ’Fysisk hårdt arbejde’ og
’Typiske løft anstrengende’. For ’Anvender ikke de nødvendige hjælpemidler’ og ’Løfter alene’ har
offshore-populationen har et statistisk signifikant lavere niveau end benchmarket.
Tabel 20
viser, at der i mere end halvdelen af målene for fysiske krav og fysisk anstrengelse er forskel
mellem offshore-populationen og benchmarket. Offshore-populationen har en statistisk signifikant højere
andel sammenlignet med benchmarket ved: ’Går eller står mindst ¼ af tiden’ og ’På hug eller knæ mindst ¼
af tiden’. Omvendt har offshore-populationen en statistisk signifikant lavere andel sammenlignet med
benchmarket ved: ’Sidder ned mindst ¾ af tiden’, ’Går eller står mindst ¾ af tiden’, ’Ryggen vredet mindst ¼
af tiden’, ’Samme armbevægelser mindst ¼ af tiden’, ’Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden’ og ’Løfter eller
bærer mindst 16 kg’.
95 pct. af offshore-populationen går eller står mindst ¼ af deres arbejdstid. 38 pct. går eller står i mindst ¾
af deres arbejdstid, 34 pct. har ryggen vredet mindst ¼ af tiden, og 40 pct. bærer eller løfter mindst ¼ af
arbejdstiden. 17 pct. gør de samme armbevægelser mindst ¼ af arbejdstiden, og 13 pct. løfter eller bærer
typisk mindst 16 kg i deres arbejde.
Smerter i kroppen
I AH-offshore-undersøgelsen er deltagerne spurgt ind til forekomsten af en række velkendte symptomer,
dvs., der er ikke spurgt ind til kroniske smertetilstande. Resultaterne for smerter i kroppen er opgjort som
henholdsvis gennemsnit og andel (i pct.).
23
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0025.png
Tabel 21: Smerter i nakke eller skuldre
Offshore
Gns.
Værste smerte i nakke eller
skuldre
Værste smerte i lænden
3,29
3,43
95 % CI
[3,12 – 3,47]
[3,24 – 3,62]
Gns.
3,62
3,57
Benchmark
95 % CI
[3,52 – 3,73]
[3,47 – 3,68]
P-værdi
0,0072
0,2768
Tabel 21 viser en forskel mellem offshore-populationen og benchmarket ved: ’Værste smerte i nakke eller
skuldre’. Offshore-populationen har et statistisk signifikant lavere niveau end benchmarket ved denne
variabel. Derimod er der ingen forskel mellem offshore-populationen og benchmarket ved: ’Værste smerte
i lænden’. Offshore-populationen har i de to mål om smerte i nakke/skulder og lænd et gennemsnit
omkring 3 på en skala fra 0 til 10, hvor 0 svarer til ’Slet ingen smerte’, og 10 svarer til ’Værst mulige smerte’.
Tabel 22: Smerter i kroppen
Offshore
Andel (%)
Smerter mindst flere gange om
ugen
Begrænset i arbejdet pga.
smerter
Smerter i maven
Smerter i brystet
Smerter i hofterne
Smerter i knæene
Smerter i armene og/eller
håndleddene
Smerter i nakke og/eller
skuldre
Smerter i lænden
Smerter andre steder
32,81 %
30,53 %
10,79 %
5,12 %
13,71 %
53,20 %
34,00 %
59,49 %
55,66 %
26,33 %
95 % CI
[29,76 – 35,87]
[27,53 – 33,53]
[8,60 – 12,97]
[3,56 – 6,67]
[112,9 – 16,14]
[49,68 – 56,72]
[30,66 –37,34 ]
[56,03 – 62,95]
[52,16 -59,16]
[23,22 – 29,43]
Andel (%)
40,57 %
30,29 %
16,26 %
11,63 %
21,10 %
46,12 %
42,29 %
63,47 %
57,82 %
31,41 %
Benchmark
95 % CI
[38,86 – 42,28]
[28,72–31,86]
[14,85–17,66]
[10,36–12,90]
[19,54 – 22,66]
[4,419 – 48,05]
[40,38 – 44,19]
[61,60 – 65,34]
[55,90 – 59,73]
[29,59 – 33,22]
P-værdi
0,0003
0,9065
0,0005
<0,0001
<0,0001
0,0037
0,0004
0,0954
0,3729
0,0199
Tabel 22 viser, at der ved mere end halvdelen af målene for smerter i kroppen er forskel mellem offshore-
populationen og benchmarket. Sammenlignet med benchmarket har offshore-populationen en statistisk
signifikant højere andel ved: ’Smerter i knæene’. Omvendt har offshore-populationen en statistisk
signifikant lavere andel sammenlignet med benchmarket ved: ’Smerter mindst flere gange om ugen’,
24
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0026.png
’Smerter i maven’, ’Smerter i brystet’, ’Smerter i hofterne’, ’Smerter i armene og/eller håndleddene’ og
’Smerter andre steder’.
I offshore-populationen har 53 pct. smerter i knæene, 59 pct. smerter i nakke/skulder, og 56 pct. smerter i
lænden. Omkring hver tredje eller derunder har smerter andre steder på kroppen.
Støj og vibrationer
Støj betegner en lyd, som er uønsket af modtageren, da det typisk er generende, forstyrrende eller direkte
skadende at lytte til. Man skelner typisk mellem hånd-arm vibrationer og helkropvibrationer.
Tabel 23: Støj og vibrationer
Offshore
Andel (%)
Forstyrrende støj, så man må
råbe, mindst ¼ af tiden
Forstyrrende støj i arbejdet
mindst ¼ af tiden
Kraftige vibrationer i
hænderne mindst ¼ af tiden
Kraftige vibrationer, der
rammer hele kroppen, mindst
¼ af tiden
Anvender personlige
værnemidler mod støj mindst
¼ af tiden
60,56 %
70,19 %
15,99 %
95 % CI
[57,38 – 63,73]
[67,21 – 73,15]
[13,61 – 18,37]
Andel (%)
31,40 %
45,12 %
-
Benchmark
95 % CI
[29,78 – 33,02]
[43,36 – 46,87]
-
P-værdi
<0,0001
<0,0001
-
24,69 %
[21,89 – 27,49]
17,46 %
[16,06 – 18,85]
0,0001
82,30 %
[79,82 – 84,78]
-
-
-
- Der findes ikke benchmark resultater.
Tabel 23 viser en forskel i støj og vibrationer mellem offshore-populationen og benchmarket.
Sammenlignet med benchmarket har offshore-populationen en statistisk signifikant højere andel ved:
’Forstyrrende støj, så man må råbe, mindst ¼ af tiden’, ’Forstyrrende støj i arbejdet mindst ¼ af tiden’ og
’Kraftige vibrationer, der rammer hele kroppen mindst ¼ af tiden’.
I offshore-populationen er 61 pct. udsat for støj, så de må råbe sammen mindst ¼ af tiden, 70 pct. udsat for
forstyrrende støj i arbejdet mindst ¼ af tiden, og 82 pct. anvender personlige værnemidler mod støj mindst
¼ af tiden. 16 pct. oplever kraftige vibrationer i hænder mindst ¼ af tiden, og 25 pct. oplever kraftige
vibrationer i hele kroppen mindst ¼ af tiden.
Hudpåvirkning og hudproblemer
Våde eller fugtige hænder og hudkontakt med kemikalier (fx maling, rengøringsmidler og
desinfektionsmidler) er blandt de mest almindelige påvirkninger, der kan føre til arbejdsbetingede
hudlidelser.
25
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0027.png
Tabel 24: Hudpåvirkning og hudproblemer
Offshore
Andel (%)
Våde eller fugtige hænder
mindst ¼ af tiden
Hudkontakt med kemikalier
mindst ¼ af tiden
Hudproblemer
40,06 %
15,06 %
41,19 %
95 % CI
[36,88 – 43,25]
[12,73 – 17,39]
[37,98 – 44,39]
Andel (%)
30,59 %
19,71 %
24,18 %
Benchmark
95 % CI
[29,05 – 32,13]
[18,49 – 20,93]
[22,75 – 25,61]
P-værdi
<0,0001
0,0035
<0,0001
Tabel 24 viser en forskel i forekomsten af hudpåvirkning og hudproblemer mellem offshore-populationen
og benchmarket. Sammenlignet med benchmarket har offshore-populationen en statistisk signifikant
højere andel, der arbejder med våde eller fugtige hænder og oplever hudproblemer. Omvendt har
offshore-populationen en statistisk signifikant lavere andel, der har hudkontakt med kemikalier.
I offshore-populationen har 40 pct. våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af tiden, 15 pct. har hudkontakt
med kemikalier mindst ¼ af tiden, og 41 pct. har haft hudproblemer.
26
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0028.png
7. A
RBEJDSULYKKER OG SIKKERHED
Begrebet ’Sikkerhedsklima’ henviser til medarbejdernes opfattelse af ledernes og kollegernes praktiske
håndtering og prioritering af sikkerheden i dagligdagen.
Tabel 25: Sikkerhedsklima
Offshore
Gns.
Vejledning og instruktion i
sikker udførelse
Ledelsen opmuntrer til altid
at arbejde sikkert
Ledelsen inddrager i
beslutninger vedr. sikkerhed
Hjælper hinanden med at
arbejde sikkert
Unormalt med mindre
ulykker i det daglige arbejde
Nødvendigt at anvende
hjælpemidler uanset
planlægning
3,35
3,47
3,12
3,48
3,26
95 % CI
[3,31 – 3,39]
[3,43 – 3,52]
[3,07 – 3,17]
[3,44 – 3,51]
[3,18 – 3,33]
Gns.
3,09
3,02
2,88
3,10
3,04
Benchmark
95 % CI
[3,07 – 3,11]
[2,99 – 3,05]
[2,85 – 2,91]
[3,08 – 3,13]
[3,01 – 3,08]
P-værdi
<0,0001
<0,0001
<0,0001
<0,0001
<0,0001
2,98
[2,92 – 3,04]
-
-
-
- Der findes ikke benchmark resultater.
Tabel 25 viser en forskel mellem offshore-populationen og benchmarket i arbejdsulykker og sikkerhed.
Sammenlignet med benchmarket har offshore-populationen et statistisk signifikant højere niveau end
benchmarket. Offshore-populationen har i målene for arbejdsulykker og sikkerhed et gennemsnit omkring
3 eller mellem 3 og 4 svarende til svarkategorierne ’Enig’ (3) og ’Meget enig’ (4).
Tabel 26: Arbejdsulykker
Offshore
Andel (%)
Mindst én arbejdsulykke
3,25 %
95 % CI
[2,10 – 4,40]
Andel (%)
9,05 %
Benchmark
95 % CI
[8,14 – 9,96]
P-værdi
<0,0001
Tabel 26 viser en forskel i arbejdsulykker mellem offshore-populationen og benchmarket. Offshore-
populationen har en statistisk signifikant lavere andel, der har haft mindst én arbejdsulykke, sammenlignet
med benchmark. I offshore-populationen har 3 pct. oplevet mindst én arbejdsulykke.
Resultaterne fra nærværende undersøgelse kan ikke sammenholdes med Arbejdstilsynets opgørelser over
antallet af anmeldte arbejdsulykker. Det skyldes, at der er tale om to helt forskellige måder at indsamle
viden om arbejdsulykker på. Resultaterne for arbejdsulykker og sikkerhed er opgjort som henholdsvis
gennemsnit og andel.
27
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0029.png
8. H
ELBRED OG ARBEJDSEVNE
Selvvurderet helbred
Generelt selvvurderet helbred er nyttigt som et overordnet helbredsmål i befolkningsundersøgelser og som
et supplement til andre helbredsmål. Det har vist sig, at deltagerne først og fremmest svarer på
spørgsmålet om selvvurderet helbred ud fra deres fysiske helbred og i mindre grad deres psykiske helbred.
Tabel 27: Selvvurderet helbred
Offshore
Gns.
Selvvurderet helbred
3,63
95 % CI
[3,63 – 3,58]
Gns.
3,41
Benchmark
95 % CI
[3,38 – 3,44]
P-værdi
<0,0001
Tabel 27 viser, at offshore-populationen har et statistisk signifikant bedre selvvurderet helbred
sammenlignet med benchmarket. Offshore-populationen har et gennemsnit mellem 3 og 4, svarende til
svarkategorierne ’Godt’ (3) og ’Vældig godt’ (4).
Selvvurderet arbejdsevne
Selvvurderet arbejdsevne er den enkeltes vurdering af egne evner til at leve op til de fysiske og psykiske
krav, som arbejdet stiller til dem. Arbejdsevne afspejler den enkeltes vurdering af balancen mellem helbred
og andre personlige ressourcer overfor de krav, som arbejdet stiller.
Tabel 28: Selvvurderet arbejdsevne
Offshore
Gns.
Arbejdsevne
Fysisk arbejdsevne
Psykisk arbejdsevne
8,31
3,92
3,77
95 % CI
[8,21 – 8,40]
[3,86 – 3,97]
[3,71 – 3,82]
Gns.
8,24
3,73
3,68
Benchmark
95 % CI
[8,18 – 8,30]
[3,69 – 3,76]
[3,65 – 3,72]
P-værdi
0,3454
<0,0001
0,0493
Tabel 28 viser at offshore-populationen sammenlignet med benchmarket har en statistisk signifikant højere
’Fysisk arbejdsevne’ og ’Psykisk arbejdsevne’. Der er ikke forskel i det overordnede mål for ’Arbejdsevne’
mellem offshore-populationen og benchmarket.
Offshore-populationen har et gennemsnit i fysisk og psykisk arbejdsevne tæt på 4, svarende til
svarkategorien ’Vældig godt’. I det overordnede mål for arbejdsevne har offshore-populationen et
gennemsnit omkring 8, dvs. tæt på 10, som svarer til ’Bedste arbejdsevne’.
28
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0030.png
Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom
Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom kan fx være bevægeapparatsbesvær, hudlidelser, høreskader,
hjertekarsygdomme, luftvejslidelser, kræft, reproduktionsskader eller mavesår.
Tabel 29: Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom
Offshore
Andel (%)
Arbejdsrelateret sygdom
7,49 %
95 % CI
[5,77 – 9,20]
Andel (%)
13,89 %
Benchmark
95 % CI
[12,71 – 15,07]
P-værdi
<0,0001
Tabel 29 viser, at der er statistisk signifikant færre i offshore-populationen sammenlignet med
benchmarket, som angiver at have en arbejdsrelateret sygdom. I offshore-populationen har 7 pct. en
arbejdsrelateret sygdom.
Depressive symptomer
Ofte måles graden af depressive symptomer vha. praksis for den såkaldte MDI-score (’Major Depression
Inventory’), der er en samlet score fra 0 til 50 baseret på besvarelsen af i alt 12 spørgsmål. En høj værdi på
skalaen svarer til, at personen har flere depressive symptomer og en MDI-score på 20 eller derover anses
som indikation på klinisk depression.
Tabel 30: Depressive symptomer
Offshore
Gns.
Gennemsnitlig
depressionsscore (MDI)
8,36
95 % CI
[7,92 – 8,80]
Gns.
7,82
Benchmark
95 % CI
[7,55 – 8,09]
P-værdi
0,0863
Tabel 30 viser en forskel mellem offshore-populationen og benchmarket i mere end halvdelen af de
depressive symptomer. Offshore-populationen har et statistisk signifikant højere niveau sammenlignet med
benchmarket ved: ’Trist til mode’, ’Manglet interesse for daglige gøremål’, ’Rastløs’, ’Søvnbesvær’ og ’Øget
appetit’. Offshore-populationen ligger omvendt statistisk signifikant lavere end benchmarket ved: ’Dårlig
samvittighed eller skyldfølelse’ og ’Har følt, at livet ikke var værd at leve’. Ved følgende variable er der ikke
forskel mellem offshore-populationen og benchmarket i de gennemsnitlige scorer: ’Manglet energi og
kræfter’, ’Mindre selvtillid’, ’Koncentrationsbesvær’, ’Stille og fåmælt’, ’Nedsat appetit’ og den
gennemsnitlige depressionsscore (MDI).
I samtlige mål for depressionssymptomer, på nær den samlede score (MDI), har offshore-populationen et
gennemsnit tæt på 1 og 2 svarende til svarkategorierne ’På intet tidspunkt’ (1) og ’Lidt af tiden’ (2). Den
samlede depressionsscore er omkring 8 på en skala fra 0 til 50.
29
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0031.png
Træ
thed og søvn
Der er mange årsager til, at man kan være træt efter en arbejdsdag. Det kan skyldes forhold i eller uden for
arbejdet. Eksempelvis påvirker natarbejde og tidlige mødetidspunkter trætheden. Samtidigt påvirker
natarbejde søvnen. Uden for arbejdet påvirkes man af fx støj.
Dårlig søvnkvalitet viser sig på fire måder: 1) Man sover for lidt, 2) Man sover for dårligt, 3) Man føler sig
ikke udhvilet, når man vågner og 4) Man er træt i løbet af dagen.
Tilstrækkelig og god søvn er nødvendig for, at kroppen kan restituere sig fra dag til dag. Hvis man sover for
lidt eller for dårligt, bliver man træt, og det kan øge risikoen for arbejdsulykker samt mindske kvaliteten og
produktiviteten i arbejdet.
Tabel 31: Træthed og søvn
Offshore
Gns.
Træthed efter arbejdsdag
Svært ved at falde i søvn igen
Ikke udhvilet
Træthed i løbet af dagen
3,11
3,01
3,16
3,22
95 % CI
[3,06 – 3,16]
[2,95 – 3,08]
[3,11 – 3,21]
[3,17 – 3,27]
Gns.
2,83
2,76
3,11
3,14
Benchmark
95 % CI
[2,80 – 2,85]
[2,72 – 2,80]
[3,08 – 3,14]
[3,11 – 3,17]
P-værdi
<0,0001
<0,0001
0,1720
0,0333
Tabel 31 viser, at offshore-populationen sammenlignet med benchmarket har en statistisk signifikant
højere score i målene for træthed og søvn på nær ’Ikke udhvilet’. Offshore-populationen har et gennemsnit
omkring 3 i målene for træthed og søvn, svarende til svarkategorien ’Sommetider’.
Tabel 32: Søvn
Offshore
Andel (%)
Max seks timers søvn i
gennemsnit
49,14 %
95 % CI
[45,89 – 52,39]
Andel (%)
33,44 %
Benchmark
95 % CI
[31,79 – 35,07]
P-værdi
<0,0001
Tabel 32 viser, at der i offshore-populationen sammenlignet med benchmarket er statistisk signifikant flere,
som kun får max seks timers søvn i gennemsnit. 49,14 pct. af offshore-populationen får maksimalt seks
timers søvn, når de er på arbejde offshore.
30
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0032.png
9. P
RIORITERING AF ARBEJDSMILJØET
Spørgsmålene om arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljøet og medarbejderinddragelse i
arbejdsmiljøet har til formål at give en temperaturmåling af, hvordan arbejdstagerne oplever dette.
Tabel 33: Prioritering af arbejdsmiljøet og medarbejderinddragelse
Offshore
Gns.
Arbejdsmiljøet skal være
bedre, end reglerne kræver
Forebyggelse af
arbejdsmiljøproblemer
Medarbejderinddragelse om
arbejdsmiljøet
Egen indsats for at forbedre
arbejdsmiljøet
2,80
2,87
2,62
3,87
95 % CI
[2,74 – 2,86]
[2,81 – 2,92]
[2,57 – 2,67]
[3,82 – 3,91]
Gns.
2,68
2,92
2,83
3,59
Benchmark
95 % CI
[2,65 – 2,65]
[2,89 – 2,95]
[2,80 – 2,80]
[3,56 – 3,62]
P-værdi
0,0043
0,1923
<0,0001
<0,0001
Tabel 33 viser, at offshore-populationen s har en statistisk signifikant højere score ved: ’Arbejdsmiljøet skal
være bedre end reglerne kræver’ og ’Egen indsats for at forbedre arbejdsmiljøet’. De har en statistisk
signifikant lavere score ved: ’Medarbejderinddragelse om arbejdsmiljøet’. Offshore-populationen har i
målene en score omkring 3 og 4, svarende til svarkategorierne ’I nogen grad’ (3) og ’Ofte’ (4).
Indkvartering
I AH-offshore-undersøgelsen er deltagerne blevet spurgt ind til deres brug af forskellige faciliteter, som de
har mulighed for at benytte sig af under deres indkvartering på platformene
Tabel 34: Indkvartering
Offshore
Andel (%)
Benytter tv-stuen mindst 1
time om ugen
Benytter læsestuen mindst 1
time om ugen
Benytter PC-rummet mindst 1
time om ugen
Benytter motionsrummet
mindst 1 time om ugen
65,57 %
46,86 %
15,42 %
63,77 %
95 % CI
[62,54 – 68,60]
[43,67 – 50,03]
[13,12 – 17,72]
[60,71 – 66,84]
Andel (%)
-
-
-
-
Benchmark
95 % CI
-
-
-
-
P-værdi
-
-
-
-
- Der findes ikke benchmark resultater.
Tabel 34 viser, at omkring to ud af tre i offshore-populationen benytter sig af tv-stuen (66 pct.) og
motionsrummet (64 pct.) mindst én time om ugen. 47 pct. benytter læsestuen, mens 15 pct. benytter sig af
PC-rummet.
31
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0033.png
10. A
RBEJDSTIDER
Deltagerne er spurgt om, hvor man timer om ugen, de arbejder, når de er på offshore-anlæggene,
og når de ikke er offshore. Resultaterne for arbejdstider er opgjort som gennemsnit.
Tabel 35: Arbejdstider
Offshore
Gns.
Timer om ugen offshore
Timer om ugen ved siden af
offshore-arbejde
88,7
5,58
95 % CI
[87,5 – 89,9]
[4,82 – 6,34]
Gns.
-
-
Benchmark
95 % CI
-
-
P-værdi
-
-
- Der findes ikke benchmark resultater.
Tabel 35 viser, at det gennemsnitlige arbejdstimer i offshore-populationen, når de ansatte arbejder på
anlæggene, er omkring 89 timer om ugen, mens det gennemsnitlige antal arbejdstimer om ugen, når de
ansatte ikke er offshore, er omkring 6 timer. 62 pct. af deltagerne arbejder slet ikke (0 timer/ugen), når de
ikke er på anlægget (resultaterne er ikke vist i tabellen).
Tabel 36: Natarbejde og skifteholdsarbejde
Offshore
Andel (%)
Natarbejde
Fast dag- eller aften arbejde
(overvejende ml. 06 og 24)
Fast natarbejde (overvejende
ml. 24 og 05)
Skiftende arbejdstider med
natarbejde
Skiftende arbejdstider uden
natarbejde
Total
50,90 %
2,25 %
44,61 %
2,25 %
100 %
[47,71 – 54,09]
[1,30 – 3,19]
[41,44 – 47,78]
[1,30 – 3,19]
87,32 %
1,36 %
6,51 %
4,81 %
100 %
[86,15 – 88,50]
[1,03 – 1,68]
[5,60 – 7,43]
[4,05 – 5,56]
95 % CI
Andel (%)
Benchmark
95 % CI
P-værdi
<0,0001
I Tabel 36 ses at en større andel af offshore-populationen sammenlignet med benchmarket har skiftende
arbejdstider med natarbejde. Omvendt har en lavere andel i offshore-populationen fast dag- eller
aftenarbejde.
45 pct. af offshore-populationen har skiftende arbejdstider med natarbejde. Ellers fordeler offshore-
populationen med 51 pct., der har fast dag- eller aftenarbejde, 2 pct. med fast natarbejde, og 2 pct. med
skiftende arbejdstider uden natarbejde.
32
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
11. D
ISKUSSION
Undersøgelsens styrke er først og fremmest, at den bidrager til den eksisterende, men sparsomme viden
om arbejdsmiljøet og helbredet blandt ansatte på offshore-anlæg til olie- og gasproduktion i Danmark.
Undersøgelsens design bygger på spørgeskemadata med mange nuancerede og validerede spørgsmål og
skalaer, der belyser arbejdsmiljøet og helbredet. Enkelte spørgsmål er tilmed udarbejdet specifikt til
branchen. Størstedelen af spørgsmålene kan imidlertid genfindes i tidligere nationale undersøgelser ved
NFA, hvilket har muliggjort en sammenligning af resultaterne for offshore med et unikt konstrueret
benchmark.
Det har ikke været muligt at koble CPR eller kontaktoplysninger til offshore-populationens besvarelser
grundet hensyn til gennemførelsen af indsamlingen og datasikkerhed. Derfor har det ikke været muligt at
lave en bortfaldsanalyse af de offshore-ansatte, som var inviteret til at deltage, men som ikke besvarede
spørgeskemaet. Ligeledes har det ikke været muligt at undersøge, hvorvidt jobgruppesammensætning, der
danner grundlag for benchmarket, er i overensstemmelse med den reelle sammensætning af offshore-
ansatte, som besvarede spørgeskemaet. Såfremt offshore-populationens jobgruppe sammensætning
afviger meget fra benchmarkets kan det forskyde resultaterne. Dette har ikke været muligt at teste.
Statistisk signifikante forskelle mellem offshore-populationen og benchmarket skal derfor tolkes med
denne viden og forsigtighed.
Undersøgelsen har en relativt lav svarprocent (32 pct.) og det samlede antal besvarelser har derfor ikke
været stort nok til at undersøge eventuelle køns- eller alderseffekter. Den lave svarprocent er ikke
overraskende i lyset af, at en lignende undersøgelse blandt ansatte på engelske offshore-anlæg til olie- og
gasproduktion opnåede samme svarprocent (Mearns et al. 2010). Det giver en indikation om, at det er en
svær målgruppe at nå. Samtidig betyder det, at ledere vægter højere i offshore-populationen end i
benchmarket, hvilket kan påvirke estimaterne.
Ledere er overrepræsenteret i studiepopulationen. Den andel af. personer, der har svaret, at de er ansat
som leder, er 32 pct., mod forventet 6-7 pct. Mulige forklaringer er, at ledere har prioriteret undersøgelsen
i højere grad, haft bedre tid og praktisk mulighed for at besvare på spørgeskemaet. En anden mulig
forklaring er, at svarkategorien ’ledere (platformschef, driftsleder, formand m.v.’) har givet anledning til en
bred fortolkning, hvorfor personale med en lavere grad af personaleansvar har valgt denne
besvarelsesmulighed. Andelen af ledere er en subjektiv vurdering, der ikke kan sammenlignes med
registerfordelingen i AH-benchmarket grundet manglende information om deltagerne i offshore-
populationen. Det er derfor et forhold, som skal medtænkes, når man konkluderer på forskelle mellem
offshore-populationen og benchmarket.
33
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
12. K
ONKLUSION
Ved kvantitative krav, rolleklarhed, uoverskuelighed, konflikter mellem arbejde og privatliv, fysiske krav og
fysisk anstrengelse, smerter i kroppen, selvvurderet arbejdsevne samt prioritering af arbejdsmiljøet og
medarbejderinddragelse har offshore-populationen ved flere indikatorer end benchmarket et mere positivt
(forstået som bedre) arbejdsmiljø og helbred.
Ved ledelseskvalitet, hudpåvirkning og hudproblemer, symptomer på depression samt træthed og søvn har
offshore-populationen ved flere indikatorer end benchmarket et mere negativt (forstået som dårligere)
arbejdsmiljø og helbred.
De statistisk signifikante forskelle mellem offshore-populationen og benchmarket skal imidlertid tolkes med
forsigtighed da benchmarket er en teoretisk størrelse med de usikkerheder og potentielle fejlkilder, som
ligger i det, hvorfor p-værdier og sikkerhedsintervaller ikke må overfortolkes. Vurderinger af
sikkerhedsintervaller og p-værdier bør derfor suppleres med en vurdering af de absolutte forskelle mellem
estimaterne (andele i pct. og gennemsnit).
Yderligere analyser viser, at sammenlignet med lederne har medarbejderne et statistisk signifikant
dårligere arbejdsmiljø og helbred ved flere af de målte faktorer, dog med få undtagelser ved fx
’Følelsesmæssige krav’ og ’Kvantitative krav’.
34
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Orientering om resultatet af undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred på danske offshoreanlæg til olie og gasproduktion, fra beskæftigelsesministeren
1897871_0036.png
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
T 39 16 52 00
F 39 16 52 01
E [email protected]
W www.nfa.dk