Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 326
Offentligt
1897080_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Orientering om forsikringsselskabet Alpha Insurance A/S
CVR 10172748
Finanstilsynet udsendte tirsdag den 8. maj 2018 vedlagte pressemeddelelse om, at
forsikringsselskabet
Alpha Insurance A/S samme dag er erklæret konkurs af likvidato-
rerne i selskabet.
Pressemeddelelsen indeholder bl.a. generel vejledning om reglerne på området,
herunder Garantifonden for skadesforsikringsselskaber og pligten for kunder, der
har tegnet en lovpligtig forsikring, til hurtigst muligt at nytegne forsikringen hos et
andet forsikringsselskab for at opnå den lovpligtige forsikringsdækning.
Som det også fremgår af pressemeddelelsen, gælder der særlige regler for danske
lovpligtige arbejdsulykkeforsikringer.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det følger af § 250, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed, at Finanstilsynet kan tilbagekalde et forsikringsselskabs tilladelse til at
drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages
under administration af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i henhold til § 54 i ar-
bejdsskadesikringsloven. Det følger af den nævnte § 54, at alle skader, der anmel-
des til forsikringsselskabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Samtidig overdrages til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring de kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov om finan-
siel virksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer efter loven på
ophørstidspunktet.
Jeg mødtes den 17. maj 2018 med formand for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring Cristina Lage og koncerndirektør for Pension, Sikring & Arbejds-
markedets Erhvervssikring Anne Kristine Axelsson for at drøfte sagen. De tilken-
degav begge, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er meget optaget af sagen, og at
de har iværksat et forberedende arbejde i tilfælde af, at arbejdsskadesikringslovens
§ 54 bliver aktualiseret.
Jeg vil naturligvis følge sagen og holde udvalget orienteret.
18. maj 2018
J.nr.
2018 - 3229
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Orientering om forsikringsselskabet Alpha Insurance A/S, fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2