FAKTA
25. april 2018
Status for den nye tilsynsmetode i Bygge- og anlægs-
branchen
J.nr. 20185200143
MV/ADA/ØS
TR/SNL/KRL
Sammenfatning
Forsøget med den nye tilsynsmetode i bygge- og anlægsbranchen viser, at:
Arbejdstilsynet finder materielle arbejdsmiljøproblemer (fx ulykkesrisici) på
48,9 pct. af de besøgte bygge- og anlægsvirksomheder. Tidligere blev der med
det risikobaserede tilsyn kun fundet materielle arbejdsmiljøproblemer på 12,8
pct. af de besøgte bygge- og anlægsvirksomheder.
Der gives flest afgørelser om ulykkesrisici.
Den ny tilsynsmetode giver et større udbytte af den tid, som Arbejdstilsynet
anvender på virksomhederne.
De tilsynsførende kører sjældnere forgæves med den ny tilsynsmetode (5,5 pct.
af gangene) i forhold til i det risikobaserede tilsyn (34,4 pct. af gangene).
Uddybning
Forsøget med den nye tilsynsmetode i bygge- og anlægsbranchen trådte i kraft
1. november 2017 og har til formål at nedbringe antallet af ulykker og nedslid-
ning i branchen ved, at Arbejdstilsynet er mere til stede hos virksomhederne og
bedre kan følge op på konstaterede arbejdsmiljøproblemer.
Der var i 2016 over dobbelt så stor risiko for, at ansatte i bygge- og anlægsbran-
chen kommer ud for en ulykke, end gennemsnittet for alle brancher. Andelen af
muskel-skeletoverbelastede i bygge- og anlægsbrancherne var i 2016 også over
dobbelt så stor som gennemsnittet for alle brancher.
Den ny tilsynsmetode er tilrettelagt ud fra byggeriets særlige kompleksitet med
skiftende arbejdssteder og flere aktører. Med den ny metode starter tilsynet
uanmeldt på byggepladsen, dér hvor arbejdsmiljørisiciene er. Arbejdstilsynet
afdækker arbejdsmiljøet på alle de virksomheder, der er på byggepladsen. Der-
efter gennemføres dialogmøder og opfølgende tilsyn, som er målrettet mod de
virksomheder og byggepladser, hvor der er konstateret arbejdsmiljøproblemer.
Den ny tilsynsmetode indenfor bygge- og anlæg er illustreret nedenfor: