Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Lennart Damsbo-Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
4. januar 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. december 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 138 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Len-
nart Damsbo-Andersen (S).
”Udvalget
anmoder om ministerens kommentarer til artikel i Fagbladet 3F:
”Over 9.000 afvist sidste år: Svaret er "nej" i halvdelen af alle arbejdsulykkesager”.
Der henvises til https://fagbladet3f.dk/artikel/svaret-er-nej-i-halvdelen-af-alle-
arbejdsulykke-sager.”
Svar:
Spørgsmål nr. 138:
J.nr. 20175200491
Det er meget vigtigt for mig, at mennesker, der kommer til skade på deres arbejde,
får den hjælp og støtte, som de er berettiget til. Det betyder naturligvis også, at de
får den erstatning, som de har krav på i arbejdsskadesystemet. Som jeg er oplyst,
har højesteretsdommen fra 2013 ikke haft konsekvenser i de sager, hvor der er ret
til erstatning.
I 2018 skal vi i gang med forhandlingerne om et nyt arbejdsskadessystem. Jeg øn-
sker bl.a., at vi med reformen sikrer et mere tidssvarende system med regler, der
møder borgeren i øjenhøjde. Vi vil i denne sammenhæng naturligvis også drøfte
personskadebegrebet og spørgsmålet om anerkendelse af arbejdsulykker. Det glæ-
der jeg mig til, at vi får taget hul på.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Arbejdstil-
synet, der har oplyst følgende:
”En
højesteretsdom fra 2013 har medført en skærpet praksis for anerkendelse af ar-
bejdsulykker. Det har bevirket, at anerkendelsesprocenten for anmeldte arbejds-
ulykker er faldet. Anerkendelsesprocenten var gennemsnitligt 78 procent frem til
2013. Herefter skete der et fald til cirka 50 procent i 2014-2016.
Tidligere kunne en ulykke anerkendes som en arbejdsskade, hvis blot der var sam-
menhæng mellem hændelsen og skaden - uanset at der ikke var vedvarende følger
af skaden og den tilskadekomne dermed ikke var berettiget til godtgørelse eller er-
statning som følge af skaden. Nu skal der være tale om en hændelse af en vis styrke
eller karakter, som forårsager en skade, der er varig eller behandlingskrævende, for
at den kan anerkendes som en arbejdsskade. Fx bliver ulykker, der udløser et blåt
mærke, en let forstuvning eller andre gener, der går over af sig selv, ikke længere
anerkendt som ulykker efter arbejdsskadesikringsloven.