Nye principafgørelser fra Ankestyrelsen juni 2014 — Ankestyrelsen
Side 1 af 3
Nye principafgørelser fra Ankestyrelsen juni
2014
Ankestyrelsen har på et møde i juni 2014 truffet principielle afgørelser i sager om
arbejdsskade og merudgifter.
13.06.2014
Ankestyrelsens afgørelse i en række sager om arbejdsskade
Minimumskrav til personskade
I overensstemmelse med Højesterets praksis har Ankestyrelsen truffet afgørelse i fire konkrete sager om den
nedre grænse for, hvornår en personskade er omfattende nok til, at den kan anerkendes som en arbejdsskade.
Tilfælde, hvor en person har pådraget sig et blåt mærke eller tilsvarende bagatelagtige skader, kan ikke
anerkendes som arbejdsulykker i lovens forstand.
Læs principafgørelse 33-14 [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163805]
Transport mellem arbejdsstedet og midlertidigt logi
Hovedreglen om, at skadelidte ikke er dækket af arbejdsskadeloven under transport mellem arbejdsstedet og
bopælen, gælder også for udstationerede medarbejdere, når de færdes mellem arbejdsstedet og det midlertidige
logi. Det skyldes, at personen ved en udstationering har etableret et midlertidigt hjem ved stedet for
udstationeringen.
Skadelidte er ikke omfattet af loven, hvis han af private årsager tager fra det midlertidige logi eller forlader den
sædvanlige rejserute. Han er heller ikke omfattet, hvis han kommer til skade under private handlinger.
Skadelidte er dog omfattet af loven ved ud- og hjemrejse i forbindelse med påbegyndelse og afslutning af
udstationeringen.
Læs principafgørelse 34-14 [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163808]
Arbejdsulykker og forudbestående gener
Forudbestående sygdomme har ikke betydning for spørgsmålet om anerkendelse af en ulykke. Som hidtil kan en
forværring af en forudbestående sygdom anerkendes.
Sikrede skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en forværring af en kronisk lidelse i et omfang,
der i sig selv udgør en personskade. Har sikrede forudbestående gener for eksempel i knæ, ryg og skulder, kan
der opstå akutte forværringer selv ved mindre belastninger. Hændelserne kan således være udløsende i forhold
til en forbigående forværring i en allerede svækket legemsdel, alene fordi sikrede havde en forudbestående
skade. Hændelserne skal være egnede til at medføre en personskade i lovens forstand.
Læs principafgørelse 36-14 [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163812]
Samspillet mellem arbejdsskadeloven og lov om social service
https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2014/nye-principafgorelser-fra-ankestyrelsen-juni-2... 01-05-2018