Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 3
Offentligt
1796463_0001.png
NOTAT
24. august 2017
Høringsnotat - Ændring af offshoresikkerhedsloven og
lov om kontinentalsoklen
(sikkerhedszoner og præci-
sering i forhold til offshoresikkerhedsdirektivet)
J.nr. 20165000611
ON
CSS/hec/drm
Arbejdstilsynet har på baggrund af den eksterne høring modtaget ni høringssvar ved-
rørende udkast til forslag til ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om kontinen-
talsoklen.
Følgende myndigheder og organisationer er hørt:
3 F Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen for bæredygtig udvikling, ACE Denmark,
Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsskadeforeningen AVS, Aquacircle, Beskæftigelsesrådet, Busi-
ness Danmark, Center for Miljø, CO-industri, DANAK, Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Naturfredningsforening, Danske Rederier, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk El-forbund, Dansk Energi,
Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Formandsforening, Dansk
Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Orni-
tologisk Forening, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske
Havne, Danske Maritime, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Det Økologiske Råd, Det
Økonomiske Råd, DHI, DMU, DONG Energy A/S, DS Håndværk & Industri, DTU-
Aqua, Energi- og olieforum.dk, Energinet.dk, EnviNa, Eurofins, Falck Safety Ser-
vices Esbjerg A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FORCE Technology, For-
eningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), For-
handlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Friluftsrådet, FTF, GEUS, Green Net-
work, Greenpeace Danmark, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommis-
sionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Hess Denmark ApS, Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverfor-
ening, Kristelig Fagbevægelse, Kyst, Land & Fjord, Kystdirektoratet, Landsforenin-
gen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen Levende
Hav, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lægeforeningen, Maersk Drilling,
MARTEC, Maskinmestrenes Forening (Fællesrepræsentationen), Miljøstyrelsens
Referencelaboratorium, Mærsk Olie og Gas AS, Maersk Training A/S, Natur- og
Miljøklagenævnet, Natur og Ungdom, NOAH, Noreco Denmark A/S, Offshoreener-
gy.dk, Olie Gas Danmark, Producentforeningen, Sundhedskartellet, Søfartens Lede-
re, Tandlægeforeningen, Teknologirådet, Teknologisk Institut, WWF Verdensnatur-
fonden.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Høringsnotat til lov om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om kontinentalsoklen (Sikkerhedszoner, nye anlægstyper og præciseringer i forhold til offshoresikkerhedsdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter (kursiv = ingen be-
mærkninger):
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danske
Havne, Danmarks Akkrediteringsinstitution,
Danske Rederier,
FTF
, Søfartens Lede-
re,
Lederne
og Datatilsynet.
Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i lovforsla-
get.
1. Generelle bemærkninger
Danske Rederier
bemærker, at det primære formål med lovforslaget er, at Arbejds-
tilsynet overtager regulering af sikkerhedszoner omring offshoreanlæg, og har ingen
indholdsmæssige bemærkninger til denne del.
Danske Rederier
noterer sig, at lov-
forslaget ikke indeholder overimplementering af offshoresikkerhedsdirektivet og
ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for industrien. Lovforslaget er
endvidere tiltrådt af Offshoresikkerhedsrådet.
Danske Rederier
har derfor alene enkelte bemærkninger til lovforslaget i forhold til
retlig klarhed. Bemærkningerne er uddybet i det følgende.
Søfartens Ledere
kan overordnet tilslutte sig lovforslaget.
2. Definitionerne
Danske Rederier
bemærker, at definitionen af ”anlæg” og ”offshore olie
og gasakti-
viteter” udvides for at tydeliggøre gennemførelsen
af rammedirektivet og borehulsdi-
rektivet. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der med
lovteksten tilsigtes klarhed, som kan rumme nye former for anlæg og indretninger. I
de specielle bemærkninger (s. 27-28) er der en liste over fartøjer, der ikke er anlæg.
For at opfylde hensigten i de almindelige bemærkninger kunne det tilføjes, at der
ikke er tale om en udtømmende liste for at imødekomme den teknologiske udvikling.
2.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet har i lyset af de givne bemærkninger yderligere præciseret
de almindelige bemærkninger vedrørende definitionerne.
3. Sikkerhedszoner
Danske Rederier
foreslår, at det bør beskrives i de individuelle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 20 (s. 36-37), om sikkerhedszoner, hvad bemyndigelsesforsla-
get til en ny § 18 a, stk. 4, nærmere forventes anvendt til.
Søfartens Ledere
noterer sig, at sikkerhedszonerne med forslaget bliver væsentligt
udvidet, når nu der skal laves en sikkerhedszone, som omfatter anlægget med tilslut-
tet infrastruktur. Søfartens Ledere tager det som givet, at de nye sikkerhedszoner
beskrives og meddeles i en form, som sikrer at den nationale og internationale skibs-
fart er bekendt hermed igennem Efterretninger for søfarende m.fl.
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Høringsnotat til lov om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om kontinentalsoklen (Sikkerhedszoner, nye anlægstyper og præciseringer i forhold til offshoresikkerhedsdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
3.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet er enig i Danske Rederiers bemærkninger og vil tilpasse
de individuelle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 20, til en ny § 18 a, stk. 3 og
4.
For så vidt angår Søfartens Lederes bemærkninger skal Beskæftigelsesministeriet
bemærke, at formålet med lovforslaget er at overføre reglerne om sikkerhedszoner
fra kontinentalsokkelloven til offshoresikkerhedsloven. Der er således tale om at
overføre allerede gældende regler til anden lovgivning, og det er således ikke hen-
sigten at ændre den form, hvorpå sikkerhedszonerne allerede i dag offentliggøres,
og som sikrer, at den nationale og internationale skibsfart er bekendt med sikker-
hedszonerne.
4. § 1, nr. 31 (§ 28 a, stk. 2) om ansøgning om tilladelse forud for idriftsættelse
af nyt anlæg m.v.
Danske Rederier
henstiller, at der indsættes en henvisning til lovbemærkningerne
fra det oprindelige lovforslag nr. 49 af 30. oktober 2014 i de specielle bemærkninger
til lovforslagets § 1, nr. 31( s. 41) om godkendelse af brøndaktiviteter for at sikre
retlig klarhed i forhold til, hvilke brøndaktiviteter der henholdsvis skal godkendes
eller orienteres om (§ 28 a og 28 b).
4.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke berører forholdet mel-
lem lovens § 28 a og § 28 b, og der er derfor ikke anledning til at skrive lovbe-
mærkninger herom eller til at henvise til bemærkninger herom i tidligere lov-
forslag.
5. Forhold til persondataloven
Datatilsynet
bemærker følgende:
I.
Tilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med
de i lovforslaget beskrevne aktiviteter skal ske under behørig iagttagelse af den til
enhver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger.
Datatilsynet kan navnlig pege på følgende regler i den gældende persondatalov (lov
nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer):
Grundbetingelserne i persondatalovens § 5 om god databehandlings-skik, saglig-
hed, proportionalitet, datakvalitet og sletning.
Behandlingsbetingelserne i persondatalovens § 6 om almindelige personoplysnin-
ger, §§ 7 og 8 om følsomme personoplysninger, § 11 om personnumre samt § 27
om overførsel af personoplysninger til tredjelande.
Reglerne om de registreredes personers rettigheder i kapitel 8-10, herunder
- Den dataansvarliges oplysningspligt ved modtagelse/indsamling af oplysnin-
ger, jf. persondatalovens §§ 28 og 29.
- Den registreredes ret til indsigt og øvrige rettigheder.
Reglerne om datasikkerhed i §§ 41 og 42
kravet om fornødne sikkerhedsforan-
staltninger, skriftlig databehandleraftale og kontrol med databehandleren.
3
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Høringsnotat til lov om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om kontinentalsoklen (Sikkerhedszoner, nye anlægstyper og præciseringer i forhold til offshoresikkerhedsdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
II.
Det bemærkes for en god ordens skyld, at det følger af persondatalovens § 57, at
der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsfor-
skrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling
af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.
Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over eventuelle bekendtgørelser, der
skal udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyttelse af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
5.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke berører spørgsmål
vedrørende behandling af personoplysninger. Beskæftigelsesministeriet er op-
mærksomt på, at behandling af personoplysninger skal ske under behørig iagtta-
gelse af den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysnin-
ger, og at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende gene-
relle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse
med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.
6. Havarikommissionen
Søfartens Ledere
bemærker, at lovforslaget opererer med Havarikommissionen som
ansvarlig for undersøgelser af større ulykker. Søfartens Ledere mener, at det synes
fornuftigt for ulykker om bord på anlægget, men finder det uklart, hvordan dette skal
klares, dersom der er et skib involveret.
6.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet finder, at der i forbindelse med undersøgelse af større
ulykker bør foretages en tilbundsgående undersøgelse
også hvor der er et skib
involveret. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Havarikommissionen tilstræbes
sammensat således, at de relevante kompetencer for en sådan undersøgelse er til
stede. Derudover vil de relevante kompetencer for havarikommissionens undersøgel-
ser blive inddraget efter behov.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
7. Straffebestemmelser
Søfartens Ledere
noterer sig, at straffebestemmelserne skærpes i det nye forslag.
Søfartens Ledere mener, at dette er unødvendigt, da der ikke er sket en stigning i
antallet af overtrædelser for uretmæssig indsejling i sikkerhedszoner.
7.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Overførslen af reguleringen af sikkerhedszoner fra lov om kontinentalsoklen til off-
shoresikkerhedsloven indebærer, at uretmæssig indsejling i sikkerhedszonerne om-
fattes af offshoresikkerhedslovens generelle straffeniveau, som er bøde eller fængsel i
indtil et år. Regulering af sikkerhedszoner er hidtil sket i medfør af lov om kontinen-
4
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Høringsnotat til lov om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om kontinentalsoklen (Sikkerhedszoner, nye anlægstyper og præciseringer i forhold til offshoresikkerhedsdirektivet), fra beskæftigelsesministeren
talsoklen, som kun hjemler bødestraf for overtrædelser af regler fastsat i medfør af
loven.
Da en overtrædelse af sikkerhedszonerne kan have ganske alvorlige konsekvenser,
mener Beskæftigelsesministeriet, at offshoresikkerhedslovens generelle straffeniveau
bør gælde også for uretmæssig indsejling i sikkerhedszonerne.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
5