Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 293
Offentligt
1888388_0001.png
Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af
sygedagpenge m.v.
I medfør af § 6, stk. 2, § 24 c, stk. 2, § 32, stk. 5, § 46, stk. 2, § 47, stk. 2, § 49, § 51, stk. 4, og § 68, stk. 2, i lov om
sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
1032 af 23. juni 2016, som ændret ved lov nr. 624 af 8. juni 201638 af 19. januar
2018,
fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Reglerne i bekendtgørelsen anvendes ved behandling af sager om sygedagpenge efter lov om sygedagpenge (loven),
herunder ved opgørelse af beskæftigelseskravet og beregning af sygedagpenge.
Kapitel 2
Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver
§ 2.
Ved anmeldelsen af sygefraværet til kommunen for en lønmodtager, som har været ansat i under 8 uger hos
arbejdsgiveren, skal den arbejdsgiver, hos hvem den aktuelle sygemelding fandt sted, oplyse,
1) hvornår lønmodtageren blev ansat i virksomheden,
2) omfanget af lønmodtagerens beskæftigelse angivet i timer, og
3) om lønmodtageren tidligere inden for de seneste 8 uger har været ansat hos arbejdsgiveren og i hvor mange timer.
Kapitel 3
Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen
§ 3.
Opgørelse af beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, foretages som udgangspunkt på baggrund af
indberetninger om timer med lønindkomster i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog § 4.
Stk. 2.
Er der indberettet lønindkomst, uden at der foreligger oplysninger om løntimer, som indkomsten vedrører, beregnes
et timetal på baggrund af indkomsten på samme beregningsmåde som i § 2, stk. 8, i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 3.
Kan beskæftigelseskravet ikke opfyldes alene på baggrund af timer med beskæftigelse i perioden, medregnes timer
med arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og syge- og barselsdagpenge. Dernæst medregnes timer med
udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond samt timer med udbetalt feriegodtgørelse.
Stk. 4.
Indkomster og timer i en indberetningsperiode, som ligger hen over flere kalendermåneder, skal fordeles således, at
de medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i månederne.
Beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregistret
§ 4.
I opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1, medregnes timer efter lovens § 32, stk. 2, som
ikke er indberettet til indkomstregistret, i det omfang lønmodtageren kan fremlægge dokumentation for timerne.
Stk. 2.
Lønindtægter, jf. § 5, som efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, medregnes til beskæftigelseskravet, og som ikke
er indberettet i indkomstregistret, medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det forudsætter, at lønmodtageren kan
fremlægge dokumentation for indtægten, og den periode indtægten vedrører.
Stk. 3.
Ved medregning af perioder som selvstændig erhvervsdrivende, jf. lovens § 32, stk. 2, nr. 2, medregnes som
udgangspunkt 18�½ time pr. uge. Der kan dog medregnes yderligere timer, såfremt timetallet i virksomheden kan
dokumenteres af lønmodtageren.
Kapitel 4
Lønindtægt og selvstændig erhvervsindtægt
§ 5.
Til lønindtægt regnes:
1) De indkomster, der efter kildeskatteloven anses for A-indkomst og er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig
forstand.
2) Arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
3) A-indkomst, som en aktionær eller anpartshaver har indtjent ved arbejde for selskabet.
Stk. 2.
Til lønindtægt regnes endvidere følgende indkomster, selv om de ikke anses for A-indkomst, jf. stk. 1:
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 293: Bekendtgørelser som følge af finanslovsaftalen for 2018 (styrket repatriering), fra beskæftigelsesministeren
1) Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning.
2) Værdi af fri kost og andre naturalydelser, der ydes som vederlag i et tjenesteforhold.
3) Løn udbetalt af fremmede stater, af internationale organisationer, herværende diplomatiske repræsentationer og
medlemmer af sådanne, samt af fremmede staters herværende udsendte konsuler.
4) Anden B-indkomst, som er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.
Stk. 3.
Værnepligtsløn ved forsvaret og civilforsvaret samt rådighedsvederlag inden for hjemmeværnet er omfattet af de
bestemmelser, der er fastsat for lønindtægt.
Stk. 4.
Til indtægt som selvstændig erhvervsdrivende regnes erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes den
pågældendes egen arbejdsindsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ikke efter stk. 1-3 regnes for lønindtægt.
Stk. 5.
Indtægt som medarbejdende ægtefælle regnes som selvstændig erhvervsindtægt, medmindre der er tale om en
lønaftale efter kildeskattelovens § 25 A.
Stk. 6.
Godtgørelser for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelse, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som i
væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats, regnes til selvstændig erhvervsindtægt.
Kapitel 5
Beregning af sygedagpenge til lønmodtagere
Opgørelse af timefortjeneste til brug for kommunens udbetaling af sygedagpenge
§ 6.
Opgørelse af timefortjenesten efter lovens § 47, stk. 1, første og andet pkt., sker på baggrund af indberetninger fra den
aktuelle arbejdsgiver i henhold til lov om et indkomstregister i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første
fraværsdag. Timefortjenesten beregnes for hvert aktuelle arbejdsforhold som et gennemsnit af den samlede løn, der er
indberettet i forhold til de dertil anførte løntimer. Feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag, ATP-bidrag og
arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår ikke ved beregningen af timefortjenesten. For lønmodtagere,
hvor arbejdsgiveren hensætter til feriegodtgørelse, søgnehelligdagsopsparing eller feriefridagsopsparing, forhøjes
beregningsgrundlaget for så vidt angår feriegodtgørelse, søgnehelligdagsopsparing eller feriefridagsopsparing med 4 pct.
Stk. 2.
Lønindkomster og løntimer i en indberetningsperiode, som ligger hen over flere kalendermåneder, skal fordeles
således, at de medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i månederne.
Stk. 3.
Lønindkomster fra den aktuelle arbejdsgiver, jf. § 5, som ikke er indberettet i indkomstregisteret, kan medregnes ved
beregningen, hvis lønmodtageren kan fremlægge dokumentation for indkomsten og den periode, indkomsten vedrører.
Stk. 4.
Hvis der er indberettet lønindkomst fra aktuelle arbejdsgiver, men der ikke er oplysninger om timer, som indkomsten
vedrører, beregnes til brug for kommunens opgørelse af timefortjeneste et timetal på baggrund af indkomsten på samme
beregningsmåde som i § 2, stk. 8, i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 5.
For lønmodtagere, der har været ansat i mindre end 8 uger hos den aktuelle arbejdsgiver, oplyser arbejdsgiver den
aftalte løn til brug for kommunens opgørelse af timefortjeneste.
§ 7.
Lønmodtagere, der får mindre end det maksimale timebeløb, jf. lovens § 50, stk. 1, har i særlige tilfælde ret til
omberegning af timefortjenesten, hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge dokumentation for en væsentlig
ændring i timelønnen i forhold til beregningsgrundlaget.
Stk. 2.
Lønmodtagere, der får mindre end det maksimale timebeløb, jf. lovens § 50, stk. 1, har ret til omberegning af
timefortjenesten, hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge dokumentation for ekstra indbetaling til en
arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing. Omberegningen sker med udgangspunkt i den pensionsindbetaling, der er aftalt i
ansættelseskontrakt eller lignende. Hvis der ikke er oplysninger herom i ansættelseskontrakt eller lignende, sker beregningen
ud fra overenskomsten for det pågældende område.
Særlige regler om opgørelse af timetal og timefortjeneste for personer, der har ret til sygedagpenge efter lovens § 24 a, stk. 6,
eller lovens § 24 b, stk. 1, og som har fået løn fra arbejdsgiver i kort tid, eller arbejder færre timer end i sidste sygeforløb med
sygedagpenge fra kommunen.
§ 8.
For lønmodtagere, der har ret til sygedagpenge efter lovens § 24 a, stk. 6, hvor timefortjenesten ikke kan beregnes
efter § 6, oplyser arbejdsgiver den aftalte løn til brug for kommunens opgørelse af timefortjeneste.
§ 9.
For lønmodtagere, der har ret til sygedagpenge efter lovens § 24 b, stk. 1, beregnes sygedagpenge fra kommunen på
grundlag af timetallet under det sygeforløb, hvor lønmodtageren senest fik udbetalt sygedagpenge fra kommunen, hvis dette
timetal er højere end det aktuelle timetal.
Opgørelse af timetal og timefortjeneste for lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid eller timefortjeneste
§ 10.
Til lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid eller timefortjeneste beregnes sygedagpenge fra arbejdsgiver
under sygefraværet på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste hos
arbejdsgiver i de seneste 4 uger før sygdommens indtræden.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 293: Bekendtgørelser som følge af finanslovsaftalen for 2018 (styrket repatriering), fra beskæftigelsesministeren
under sygeperioden midlertidigt ville have været afbrudt på grund af produktionsstop som følge af råvaremangel, vejrlig og
lignende, såfremt timefortjenesten ikke kan fastslås.
Stk. 3.
Hvis antallet af arbejdstimer i 4-ugers perioden ikke kan anses for sædvanligt, anvendes det gennemsnitlige antal
arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste inden for de seneste 13 uger før sygdommens indtræden.
Stk. 4.
Til lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid beregnes sygedagpenge fra kommunen under sygefraværet
på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer i de seneste 4 uger før sygdommens indtræden, som oplyst af
arbejdsgiver. En lønmodtager med ikke på forhånd fastsat arbejdstid, der kan dokumentere, at antallet af arbejdstimer i 4-ugers
perioden ikke kan anses for sædvanligt, har efter anmodning ret til at få beregnet sygedagpengene fra kommunen ud fra det
gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for
første fraværsdag. Kommunen beregner sygedagpengene efter principperne i § 6.
Stk. 2.
Samme beregningsmåde kan anvendes for lønmodtagere, hvis beskæftigelse ved sygdommens indtræden er eller
Opgørelse af timetal og timefortjeneste for lønmodtager med ukendt arbejdstid
§ 11.
Til lønmodtagere med ukendt arbejdstid beregnes sygedagpenge fra arbejdsgiver under sygefraværet med samme
beregningsmåde som efter ATP-loven. Der opgøres et gennemsnitligt ugentligt timetal for de seneste 4 uger før sygdommens
indtræden. Timetallet lægges til grund for arbejdsgivers beregning og udbetaling af sygedagpenge. Hvis indtægten i 4-ugers
perioden ikke kan anses for sædvanlig, anvendes i stedet indtægten i de seneste 13 uger forud for sygdommens indtræden.
Stk. 2.
Til lønmodtagere med ukendt arbejdstid beregnes sygedagpenge fra kommunen under sygefraværet på grundlag af
det gennemsnitlige beregnede antal arbejdstimer i de seneste 4 uger før sygdommens indtræden som oplyst af arbejdsgiver. En
lønmodtager med ukendt arbejdstid, der kan dokumentere, at indkomsten i 4-ugers perioden ikke kan anses for sædvanlig, har
efter anmodning ret til at få beregnet sygedagpengene fra kommunen ud fra indkomsten i de seneste 3 afsluttede
kalendermåneder forud for første fraværsdag. Kommunen beregner sygedagpengene efter principperne i § 6.
Stk. 3.
For provisionslønnede sælgere foretages beregningen af det timetal, der udbetales sygedagpenge for, dog på
grundlag af indkomsten i de seneste 9 måneder før sygdommens indtræden.
Stk. 4.
Sygedagpengebeløbet udgør det timebeløb, der er beregnet efter lovens § 50, stk. 1, ganget med det gennemsnitlige
antal timer opgjort efter stk. 1-3, jf. dog lovens § 50, stk. 2.
Beregning ved turnus, weekend m.v.
§ 12.
Ved skiftende arbejdstid i en på forhånd fastlagt turnus, hvor arbejdstiden i enkelte uger i turnusperioden overstiger
normaltimetallet, kan der udbetales mere end det beløb, der er nævnt i lovens § 50, stk. 1.
Stk. 2.
For hele turnusperioden kan der pr. arbejdstime højst udbetales det ugebeløb, der er nævnt i lovens § 50, stk. 1,
divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden.
Stk. 3.
Ved arbejde i holddrift, hvor den normale overenskomstmæssige arbejdstid på 2. og 3. skift afviger fra den normale
overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde, beregnes sygedagpengene pr. time på grundlag af et særligt timebeløb.
Dette fås ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde med den normale
overenskomstmæssige arbejdstid for arbejde på 2. henholdsvis 3. skift. Den derved fremkomne omregningsfaktor ganges med
det maksimale timebeløb efter lovens § 50, stk. 1. Når sygedagpengene udbetales af kommunen, beregnes dagpengene dog på
grundlag af den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde.
Stk. 4.
Ved weekendarbejde, hvorved forstås arbejde, der i henhold til gældende overenskomst som udgangspunkt alene
udføres på lørdage eller søndage, og hvorved den overenskomstmæssige arbejdsforpligtelse herved er opfyldt, beregnes et
særligt timebeløb ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde med den normale
overenskomstmæssige arbejdstid for weekendarbejde og gange med det maksimale timebeløb efter lovens § 50, stk. 1.
Stk. 5.
Hvis sygdommen indtræder under aftalt arbejdsfordeling, beregnes sygedagpengene på grundlag af henholdsvis
mistet timeindtægt og mistede arbejdsløshedsdagpenge. Ved ophør af arbejdsfordeling beregnes sygedagpengene alene på
grundlag af den mistede timeindtægt.
Beregning af sygedagpenge til delvist ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, nyuddannede m.fl. samt ændring af satsen
for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse
§ 13.
Sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er
delvist arbejdsledige, beregnes for en fuldtidsforsikret ud fra 37 timer pr. uge, fratrukket det antal timer, som den pågældende
skulle have arbejdet under fraværet. For en deltidsforsikret beregnes sygedagpenge for de supplerende
arbejdsløshedsdagpenge ud fra 30 timer pr. uge, fratrukket det antal timer, som den pågældende skulle have arbejdet under
fraværet.
Stk. 2.
Til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er delvist arbejdsledige og har et ukendt eller varierende antal
arbejdstimer pr. uge, beregnes sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge ud fra 37 eller 30 timer pr.
uge, jf. stk. 1, fratrukket det gennemsnitlige antal arbejdstimer, jf. § 10, stk. 4, eller § 11, stk. 2 eller 3.
Stk. 3.
Hvis medlemmet har været delvist ledig i mindre end 4 uger og har et ukendt eller varierende antal arbejdstimer pr.
uge, beregnes sygedagpengene på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge ud fra 37 eller 30 timer pr. uge, jf. stk. 1,
fratrukket det gennemsnitlige antal arbejdstimer, jf. § 10, stk. 4, eller § 11, stk. 2 eller 3, i den tid, den pågældende har været
ledig.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 293: Bekendtgørelser som følge af finanslovsaftalen for 2018 (styrket repatriering), fra beskæftigelsesministeren
§ 14.
Et medlem af en arbejdsløshedskasse kan anmode kommunen om ændring af den sats, der ligger til grund for
udbetalingen af sygedagpenge, jf. lovens § 51, når den pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Ændringen har virkning fra mandagen efter anmodningstidspunktet.
§ 15.
Den sats, der ligger til grund for udbetalingen af sygedagpenge til et medlem af en arbejdsløshedskasse, reguleres én
gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten på samme måde som efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 16.
Sygedagpenge til nyuddannede, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 4, udbetales med den sats, som personen på første
fraværsdag kunne have modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse med pr. dag, hvis
betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.
§ 17.
Sygedagpenge til personer, der ved sygedagpengeperiodens begyndelse modtog godtgørelse for tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge
børn efter barselsloven, beregnes på grundlag af den beskæftigelse, som de pågældende ville have haft, hvis de havde været i
arbejde.
Stk. 2.
Sygedagpenge til personer, der ved sygedagpengeperiodens begyndelse modtog barselsdagpenge, beregnes ud fra
de seneste lønindkomster, jf. dog lovens § 51. For lønmodtagere, der har været ansat i mindre end 8 uger hos den aktuelle
arbejdsgiver, oplyser arbejdsgiver dog timeantallet og den aftalte løn til brug for kommunens opgørelse af timefortjeneste.
§ 18.
Sygedagpenge til personer, der har været beskæftiget om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, beregnes på samme måde som efter bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 om beregning af
dagpengesatsen for lønmodtagere.
Kapitel 6
Beregning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob og selvstændige erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af
beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 19.
Sygedagpenge til en lønmodtager, som er ansat i et fleksjob før 1. januar 2013, beregnes på grundlag af det timetal,
som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren. Kommunen beregner timefortjenesten efter
principperne i § 6.
Stk. 2.
Sygedagpenge til en lønmodtager, som ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
beregnes efter principperne i §§ 6, 8 og 9.
§ 20.
For en lønmodtager i fleksjob, der har ret til sygedagpenge efter lovens § 24 b, stk. 1, og ikke har fået løn fra aktuelle
arbejdsgiver efter det seneste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen, beregnes sygedagpengene på grundlag af samme
timetal og timefortjeneste som i seneste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen.
§ 21.
Sygedagpenge til en selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed
efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes efter §§ 22-24, og kan højst udgøre det beløb, der er nævnt i
lovens § 50, stk. 1. Tilskuddet, som den selvstændige erhvervsdrivende modtager, medregnes ikke i arbejdsfortjenesten ved
virksomheden. Tilskuddet medfører ikke fradrag i de beregnede sygedagpenge.
Kapitel 7
Beregning af sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende
§ 22.
Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til sygedagpenge på grundlag af
arbejdsfortjenesten ved virksomheden, dog højst det beløb, der er nævnt i lovens § 50, stk. 1.
Stk. 2.
Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattemyndighedernes årsopgørelse for det seneste
regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse. Hvis selvangivelse er indgivet rettidigt, men årsopgørelsen på grundlag heraf
endnu ikke foreligger, anvendes årsopgørelsen for det seneste forudgående regnskabsår. Det samme gælder, hvis der er
bevilget udsættelse med indsendelse af selvangivelsen.
Stk. 3.
Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har drevet virksomhed i en kortere periode, således at selvangivelse som
selvstændig for et helt regnskabsår ikke er indgivet, anvendes i stedet
1) den seneste årsopgørelse som lønmodtager, eller
2) et revisorattesteret regnskab for virksomheden for et helt år opgjort efter samme principper som årsopgørelsen.
Regnskabet skal senest være kommunen i hænde 6 uger efter anmodningen om sygedagpenge.
Stk. 4.
Det er en betingelse for retten til sygedagpenge, at den selvstændige erhvervsdrivende afleverer dokumentation i
overensstemmelse med stk. 2 og 3.
Stk. 5.
En selvstændig erhvervsdrivende, der har tilmeldt sig forsikringsordningen efter lovens § 45, er berettiget til mindst
2/3 af det beløb, der er nævnt i lovens § 50, stk. 1, uanset om der kan dokumenteres en arbejdsfortjeneste.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 293: Bekendtgørelser som følge af finanslovsaftalen for 2018 (styrket repatriering), fra beskæftigelsesministeren
1888388_0005.png
§ 23.
Som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 22, stk. 1, anvendes årsopgørelsens oplysninger
om:
1) Overskud af virksomhed og udlejningsejendom.
2) Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.
3) Egne sygedagpenge, barselsdagpenge, kompensation efter lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende og
andre indtægter, jf. § 5, stk. 4 og 6.
Stk. 2.
Som beregningsgrundlag for en medarbejdende ægtefælle, jf. § 22, stk. 1, anvendes årsopgørelsens oplysninger om:
1) Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.
2) Egne sygedagpenge, barselsdagpenge, kompensation efter lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende og
andre indtægter, jf. § 5, stk. 4 og 6.
Stk. 3.
Sygedagpenge udbetalt efter § 22, stk. 5, og sygedagpengebeløbet beregnet efter stk. 1 og 2, kan ikke reguleres
som følge af senere ændring af arbejdsfortjenesten.
Stk. 4.
Ved beregning af sygedagpenge til personer, der ved sygedagpengeperiodens begyndelse modtog godtgørelse for
tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt
syge børn efter barselsloven, anvendes årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår eller et revisorattesteret
regnskab, jf. § 22, stk. 3, nr. 2.
§ 24.
For en selvstændig erhvervsdrivende, der har ret til sygedagpenge efter lovens § 24 b, stk. 1, og hvis
arbejdsfortjeneste ved virksomheden efter §§ 22 og 23 er lavere end i seneste sygeforløb med sygedagpenge, lægges
arbejdsfortjenesten ved virksomheden fra seneste sygeforløb med sygedagpenge til grund for beregningen af sygedagpenge.
Stk. 2.
For en selvstændig erhvervsdrivende, der har ret til sygedagpenge efter lovens § 24 a, stk. 6, eller lovens § 24 b, stk.
1, og som har en sygedagpengeforsikring, jf. lovens § 45, udgør sygedagpengene fra første fraværsdag mindst 2/3 af det
beløb, der er nævnt i lovens § 50, stk. 1. Sygedagpengene kan udgøre et højere beløb, hvis indtægten berettiger til det.
Kapitel 8
Sygedagpenge i forbindelse med uddannelse
§ 25.
Til personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, kan der ydes sygedagpenge uanset deltagelse i
erhvervsmæssig uddannelse, når uddannelse og erhvervsarbejde før sygefraværet er foregået sideløbende.
Stk. 2.
Der kan endvidere ydes sygedagpenge, hvis en erhvervsmæssig uddannelse påbegyndes under sygefraværet,
1) når der højst er 6 timers undervisning pr. uge,
2) når uddannelsen er forenelig med sygebehandlingen og ikke forhaler helbredelsen, og
3) når uddannelsen ikke udskyder iværksættelse af erhvervsmæssig revalidering.
Stk. 3.
Sker deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 10 som led i
kommunens opfølgningsindsats, jf. sygedagpengelovens §§ 13 a, 13 c og 13 d, fastsættes det ugentlige timetal ud fra en
konkret vurdering i den enkelte sag.
§ 26.
Til personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, og hvor der efter § 6 i repatrieringsloven er givet tilladelse til
deltagelse i praktik eller uddannelsesforløb i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, kan der i en periode på op til 8 uger
ydes sygedagpenge under deltagelsen.
Kapitel 9
Regler om hvilken kommune, der har handleforpligtelsen i sager om sygedagpenge til personer med ophold i udlandet
§ 276.
Sager om sygedagpenge til en person, som ved en fraværsperiodes start opholder sig i Danmark, og som inden
fraværsperiodens ophør tager ophold i udlandet, behandles under opholdet i udlandet af den seneste opholdskommune i
Danmark efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, og som udfører beskæftigelse på dansk område, har opholdskommune i den kommune, hvor
beskæftigelsen udføres, jf. stk. 3-4.
Stk. 3.
For lønmodtagere anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor lønmodtageren sædvanligvis udfører hele
eller hovedparten af sit arbejde.
Stk. 4.
For selvstændige erhvervsdrivende anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor den selvstændige
virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted. Hvis virksomheden eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i
Danmark, har den selvstændige erhvervsdrivende opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres.
Stk. 5.
Sager om sygedagpenge til personer, der under ophold i udlandet udfører arbejde i udlandet for en dansk
virksomhed, behandles af den kommune i Danmark, hvor virksomheden har hjemsted.
Stk. 6.
Hvis der ikke kan udpeges nogen handlekommune efter stk. 1-5, behandles sagen af den kommune, som personen
ud fra en samlet vurdering af de geografiske og økonomiske forhold har stærkest tilknytning til.
Kapitel 10
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 293: Bekendtgørelser som følge af finanslovsaftalen for 2018 (styrket repatriering), fra beskæftigelsesministeren
1888388_0006.png
Ikrafttræden m.v.
§ 287.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 20187.
Stk. 2.
For en selvstændig erhvervsdrivende med første fraværsdag den 30. juni 2018 eller tidligere anvendes det
beregningsgrundlag, jf. § 23, der følger af de indtil 1. juli 2018 gældende regler i bekendtgørelse nr. 623 af 2. juni 2017.
Stk.
34.
Bekendtgørelse nr.
1510 623
af
82. december juni
20176 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af
sygedagpenge m.v. ophæves.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den
2.xx
juni 20187
Morten Binder
/ Kirsten Brix Pedersen