BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 290: Orientering om brev fra Udbetaling Danmark om kalenderårsmodellen , fra beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 290
Offentligt

Til STAR

8. februar 2018

Ref.nr.:

Oplys venligst ved

henvendelse

Pension – kalenderårsmodellen

Udbetaling Danmark overtog den 1. marts 2013 administrationen af social pension

fra kommunerne. Den 1. januar 2015 trådte ændrede pensionsregler i kraft, således

at der blev indført en ny model for beregning, opgørelse og efterregulering af pen-

sion – den såkaldte kalenderårsmodel.

Det fremgår blandt andet af bemærkningerne til lovforslaget om de ændrede pensi-

onsregler, at lovforslagets hovedformål er ’at effektivisere og forenkle ydelsesadmi-

nistrationen, at forbedre mulighederne for digital selvbetjening og at muliggøre en

mere præcis og korrekt indtægtsregulering af social pension og boligstøtte.’

Der blev i forbindelse med indførelsen af kalenderårsmodellen udarbejdet en busi-

ness case, som er lagt ind i Udbetaling Danmarks budget. Det lå til grund for busi-

ness casen, at kalenderårsmodellen ville medføre en forenkling af administrationen

af pensionsområdet som følge af øget automatisering, enklere regler og bedre reg i-

sterunderstøttelse. Det blev aftalt, at business casen som følge af de nye regler

vedrørende kalenderårsmodellen skulle medføre en reduktion i Udbetaling Dan-

marks omkostninger til sagsbehandling på ca. 25 mio. kr. årligt. På baggrund af

nedenstående må det imidlertid konstateres, at der er stor risiko for, at business

casen bliver udhulet – og det kan endda på sigt blive dyrere at administrere efter

kalenderårsmodellen, end det var med de tidligere regler.

Udbetaling Danmark har administreret efter reglerne om kalenderårsmodellen i 3

år. Gennem udmøntningen af reglerne har det hos Udbetaling Danmark og Anke-

styrelsen vist sig, at kalenderårsmodellen ikke på alle områder lever op til formålet

om effektivitet og digitaliseringsklar lovgivning.

Ankestyrelsen har truffet afgørelser, som fastlægger de områder i lovgivningen,

hvor det ikke klart fremgår, hvad der skal gælde. En del af afgørelserne medfører,

at sagerne skal håndteres manuelt – ofte efter en skønsmæssig vurdering, eller at

systemerne skal tilpasses. Dermed holder forudsætningen om at effektivisere og

forenkle ydelsesadministrationen ikke.

Udbetaling Danmark

Kongens Vænge 8

3400 Hillerød

Tlf.: 70 11 12 13

www.borger.dk

www.virk.dk

CVR-nr.: 33 23 62 39

Telefontid:

Mandag-torsdag: 8.00-16.00

Fredag: 8.00-15.30

Udbetaling Danmark administreres af ATP Koncernen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 290: Orientering om brev fra Udbetaling Danmark om kalenderårsmodellen , fra beskæftigelsesministeren.

Som væsentligste eksempler kan nævnes følgende:

Objektive modregningsregler

Ved etableringen af kalenderårsmodellen blev der ikke fastsat regler for efterregu-

leringen om objektiv modregning af krav i borgers kommende pension. Dette var

ellers oprindeligt ønsket af Udbetaling Danmark, som også havde et forslag til en

model. Ankestyrelsen traf i foråret 2016 Principafgørelse om, at modregning i

kommende udbetalinger ikke kan ske uden forudgående betalingsevnevurdering.

Dette er en større manuel opgave, der ikke harmonerer med kalenderårsmodellens

intention om effektivitet og automatik, og som bryder med forudsætningerne, som lå

til grund for den aftalte business case. Det bemærkes, at sagen på den baggrund

vil blive medtaget under de kommende DUT-forhandlinger. Ekstraomkostningerne

er opgjort til hhv. 6,4 og 8,4. mio. kr. i 2016 og 2017 på grund af øgede udviklings -

og driftsomkostninger. I 2018 og 2019 forventes den øgede driftsudgift at udgøre

3,4. mio. kr. Årsagen til at den øgede driftsudgift falder er, at Udbetaling Danmark i

2016 og 2017 har foretaget investeringer med henblik på at få flere borgere til at

betale i opkrævningsforløbet – så der skal foretages færre manuelle betalingsevne-

vurderinger i modregningssager. Det bemærkes, at Udbetaling Danmark er bekendt

med, at STAR er ved at se på modeller for indførelse af objektive modregningsreg-

ler.

God/ond tro vurdering ved ændringer i de personlige forhold

Forudsætningen om en fuldautomatiseret model har ikke været mulig at fastholde

for opkrævning af krav som følge af ændringer i borgers personlige forhold. Anke-

styrelsen har truffet afgørelser om, at sådanne krav kun kan rejses på baggrund af

en god/ond tro vurdering, som alene kan foretages manuelt ud fra en skønsmæssig

vurdering. Ændringer i de personlige forhold kan fx være, når borger ændrer status

fra enlig til samlevende eller flytter til udlandet.

I forlængelse af ovenstående har Ankestyrelsen i 2017 truffet afgørelse om, at

god/ond tro vurdering ikke blot skal foretages for den nye (anden) opgørelsesperio-

de, der etableres i forbindelse med ændringer i de personlige forhold, jf. ovenfor.

Vurderingen skal også foretages for den første opgørelsesperiode, hvilket medfø-

rer, at efterregulering for den omhandlende situation ikke kan ske på objektivt

grundlag. For efterreguleringen vedrørende 2017 betyder det, at udbetaling Dan-

mark i 2018 i op mod 60.000 sager med flere opgørelsesperioder skal foretage en

visitering af, om et efterreguleringsresultatet vedrørende første opgørelsesperiode

udspringer af ændringer i de økonomiske eller de personlige forhold (eller både

og). Hvis det vedrører ændringer i de personlige forhold, skal der foretages en

god/ond tro vurdering. Konsekvensen er, at disse sager forlods skal tages ud af

efterreguleringen. Udbetaling Danmark vil så vidt muligt søge at foretage en auto-

matiseret udsøgning af, hvilke sager der skal foretages god/ond tro i. Umiddelbart

antages det dog, at sagerne i

gennemsnit

vil tage 30 minutter – afhængigt af, om

der kan ske en delvis automatisering for at nedbringe antallet og af, om der skal

vurderes god/ond tro i sagerne eller ej. Foreløbigt er opgaven derfor estimeret til en

skønnet ekstraomkostning for Udbetaling Danmark i 2018 på 10-15 mio. kr. - af-

hængigt af automatiseringsmulighederne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 290: Orientering om brev fra Udbetaling Danmark om kalenderårsmodellen , fra beskæftigelsesministeren.

Det er uafklaret, hvorledes problemstillingen skal håndteres fremadrettet, men det

er Udbetaling Danmarks ønske, at der bliver fastsat objektive regler, så sagerne

kan køre automatiseret, og så der ikke skal foretages manuel behandling med deraf

følgende høje omkostninger.

Indkomstarters påvirkning af pensionsberegningen

I efteråret 2016 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at biblioteksafgift, som er et e n-

gangsbeløb til visse forfattere, skal betragtes som anden personlig indkomst. Udbe-

taling Danmark havde hidtil betragtet biblioteksafgiften som en indkomst ved per-

sonligt arbejde (arbejdsindkomst). Den nye fortolkning har givet anledning til s y-

stemmæssige udfordringer.

Udfordringen opstår fordi, der ikke er sammenfald mellem de skattemæssige in d-

komstbegreber og de indkomstbegreber, som anvendes i pensionslovgivningen.

Konkret betyder det, at biblioteksafgiften på forskudsregistreringen og årsopgøre l-

sen fra SKAT figurerer i et indkomstfelt, hvor der også placeres indkomster, som –

modsat biblioteksafgiften – betragtes som arbejdsindkomst. Det betyder, at Udbeta-

ling Danmark i disse tilfælde ikke vil kunne identificere biblioteksafgiften, herunder

dens størrelse, alene ud fra oplysningerne fra forskudsopgørelsen og årsopgørel-

sen. I stedet skal Udbetaling Danmark manuelt flytte ca. 3500 indkomster i pensi-

onssystemet for at beregne pensionen i overensstemmelse med Ankestyrelsens

afgørelse. Konsekvensen er, at Udbetaling Danmark hvert år skal bruge op mod 1

mio. kr. på en opgave, hvor det oprindeligt var hensigten, at det skulle køre fuldau-

tomatisk. Hvis forskudsregistreringen og årsopgørelsen skal anvendes som objekti-

ve parametre for pensionsberegningen, må det efter Udbetaling Danmarks opfattel-

se forudsætte, at det er muligt på en entydig måde at identificere og anvende ind-

komstoplysningerne. Det bemærkes, at der er tilsvarende eksempler, hvor det har

været uklart, om en ydelse hører til arbejdsindkomst eller anden pers onlig ind-

komst, fx efterløn. Udbetaling Danmark finder det ikke usandsynligt, at lignende

uhensigtsmæssige situationer vil opstå i fremtiden fsva. andre indkomstarter. Det

vil i så fald medføre yderligere manuelt arbejde og mindre automatik. Dette er ikke i

overensstemmelse med ambitionen om digitaliseringsklar lovgivning. En fastlæg-

gelse af, hvorledes de enkelte indkomstarters skal indgå, kunne fx ske via en vej-

ledning.

Øvrige emner

Derudover kan nævnes, at der er andre uklarheder i lovgivningen, som endnu ikke

er endeligt afdækket, og som kan give systemændringer og øgede manuelle opga-

ver til administrationen. For eksempel fremgår det ikke specifikt af lovgivningen,

hvad der må karakteriseres som en ændring i de personlige forhold, der medfører

en ny opgørelsesperiode. Udbetaling Danmark har ved flere lejligheder bedt om

klare regler for dette, eventuelt via en vejledning. Et andet eksempel er, at det er

uklart, hvordan indkomstgrundlaget skal fastlægges ved flere opgørelsesperioder .

Derudover kan nævnes uklarhed om, hvad der indgår i vurderingen af 25.000 kro-

ners reglen i forbindelse med genoptagelse, hvilket Udbetaling Danmark også tidli-

gere har ønsket præciseret.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 290: Orientering om brev fra Udbetaling Danmark om kalenderårsmodellen , fra beskæftigelsesministeren.

Det er Udbetaling Danmarks opfattelse, at det efter 3 års erfaring med administrati-

onen af kalenderårsmodellen vil være naturligt og hensigtsmæssigt at foretage en

evaluering med henblik på at lave en ’version 2.0’ af modellen, således at de uhen-

sigtsmæssigheder, der har vist sig under administrationen lovgivningsmæssigt bli-

ver præciseret. Udbetaling Danmark lægger hermed til grund, at det fortsat er he n-

sigten og formålet med kalenderårsmodellen, at den skal være effektiv, objektiv og

så vidt muligt digitalt understøttet, jf. også regeringens strategi om digitaliserings-

klar lovgivning. Derudover bør der udarbejdes en vejledning, som udmønter regler-

ne mere detaljeret. Udbetaling Danmark har ved flere lejligheder efterspurgt en

sådan vejledning.

Som nævnt kan det på grund af de ændrede forudsætninger for modellen blive

vanskeligt for Udbetaling Danmark at indfri den oprindelige business case. Det

bemærkes, at Udbetaling Danmark, i det omfang afgørelser, udtalelser mv. fra rele-

vante myndigheder bryder med de aftalte forudsætninger for business casen, derfor

vil anbefale parterne, at kompensationen for ovennævnte meromkostninger drøftes

i DUT-regi.