Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om brev fra Udbetaling Danmark om kalenderårsmodellen
Jeg vil gerne orientere udvalget om, at Udbetaling Danmark har meddelt Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, at det hos Udbetaling Danmark og Ankestyrel-
sen gennem udmøntningen af reglerne for kalenderårsmodellen har vist sig, at mo-
dellen ikke på alle områder lever op til formålet om effektivitet og digitaliserings-
klar lovgivning. En mulig konsekvens kan være, at der i efterreguleringen for 2015
og 2016 kan være sket en utilsigtet efterregulering af folkepensionen for visse pen-
sionister.
Jeg vedlægger brevet fra Udbetaling Danmark til jeres orientering.
Kalenderårsmodellen blev fremsat af SR-regeringen og vedtaget af alle partier i
Folketinget i 2014. De nye regler fik virkning fra 2015 og medførte bl.a., at borgere
ikke længere behøvede at indsende lønsedler og anden dokumentation, da oplys-
ningerne i stedet kunne trækkes fra SKAT. Hovedformålet med kalenderårsmodel-
len var at effektivisere og forenkle ydelsesadministrationen, at forbedre mulighe-
derne for digital selvbetjening og at muliggøre en mere præcis og korrekt indtægts-
regulering af pension.
Jeg tager de problemstillinger, som Udbetaling Danmark rejser, alvorligt. Det er
vigtigt, at kalenderårsmodellen kommer til at indfri de forbedringer, som var hen-
sigten, og at ydelserne udbetales og efterreguleres korrekt. Jeg har derfor bedt mit
embedsværk om sammen med Kammeradvokaten at iværksætte en tilbundsgående
undersøgelse af de problemstillinger, som Udbetaling Danmark rejser, og konse-
kvenserne heraf.
Jeg vil naturligvis holde jer orienteret om sagen.
26. april 2018
J.nr. 2018-1777
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen