KØBENHAVNS KOMMUNE
Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren
Til
Beskæftigelsesministeren og Folketingets Beskæftigelsesudvalg
20.04.2018
Sagsnr.
2018-0090102
Henvendelse vedr. regeringsudspillene omkring en
gennemgribende forenkling af beskæftigelsesindsatsen
Kære Beskæftigelsesminister og medlemmer af Folketingets
Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune har
besluttet, at der skal rettes henvendelse til Beskæftigelsesministeren
samt Folketingets Beskæftigelsesudvalg vedr. den igangværende
forenkling af beskæftigelsesindsatsen.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune
finder det positivt, at der i udspillet er lagt vægt på større frihed og
selvbestemmelse i kommunerne til selv at vælge den
beskæftigelsesindsats som vurderes bedst. Det giver mulighed for at
kunne arbejde med de løsninger som har bedst effekt.
Det er positivt at borger og sagsbehandler i fællesskab får mulighed
for tilrettelægge et mere skræddersyet forløb som kan hjælpe den
enkelte, men Københavns Kommune vurderer ikke at det betyder der
skal være mindre indsats over for den ledige. Det gør det vanskeligt at
kunne se det store besparelsespotentiale Regeringen lægger op til med
forslaget.
Der er gode erfaringer i Københavns Kommune med at tilbyde en
tidlig indsats og Kommunen finder det rigtigt at fjerne kravene til
hvornår samtalerne skal afholdes når ledighedsperioden strækker sig
ud over de 6 måneder. Selvom kravene til hvornår samtalerne skal
afholdes bortfalder, er samtalen som redskab stadig afgørende for
beskæftigelsesindsatsen. Københavns Kommune vurderer ikke at
lovændringen betyder at vi skal holde færre samtaler.
Københavns Kommune ser det desuden som fornuftigt endeligt at få
fjernet de bureaukratiske regler om krav til jobsøgning for ledige, der
har et job på hånden, eller som skal på fx efterløn eller barsel.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil dog gerne benytte
lejligheden til at pointere vigtigheden i at beskæftigelsesindsatsen har
klare rammer for anvendelse af virksomhedspraktik. En praktik skal
være et redskab, der indeholder opgaver, der er reelle nok til at hjælpe
ledige på vej i job og omvendt ikke en del af driften der fortrænger
ordinært ansatte. Lovgivningen på området skal sikre denne balance.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mener at Regeringen bør søge
at fjerne opdelingen mellem indsatsmidler og servicemidler.
Opdelingen begrænser muligheden for frit at prioritere midler til
Dokumentnr.
2018-0090102-2
Sagsbehandler
Camilla Buck Hegaard
Rådhuset
1599 København V.
Telefon
33 66 28 49
E-mail
www.bif.kk.dk