Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 279
Offentligt
1883415_0001.png
FortæHïngen om hvordan jeg gik fra at være en kompetent,
veluddannet og arbejdslysten kvinde til en potentiel kriminel
og farlig person, fordi jeg blev ledig1
Forhistorie:
Er der noget i mit liv jeg er god til, s er det at arbejde. Jeg har været i den heldige
situation, at jeg via mine valg og min økonomi, har kunne gøre min største interesse i
livet til mit arbejdsområde; menneskets sind og menneskets adfærd. Det betydet, at
jeg i over 30
k
har arbejdet med at hjælpe andre mennesker med at f bevidsthed
om og udvikling i psykologiske og relationelle dynamikker. Ud over det har jeg hjulpet
mennesker til at hele de psykiske sår, vi alle har i større eller mindre grad, samt
hjulpet dem til at udvikle deres potentialer, øge deres livskvalitet samt skabe
forandring og trivsel.
Det har jeg gjort via individuel terapi og behandling i relation til dysfunktionelle
familier, konsulentarbejde i store organisationer, undervisning i mange sammenhæng
fra psykisk srbare unge over D]0F’er til direktøren med eget firma.
Jeg har nydt stor anerkendelse, fået fantastiske evalueringer og fx aldrig reklameret
for mit firma de mange r jeg var selvstændig. Mit ry åbnede mange døre for mig. Ud
over at f mine to børn, har jeg haft mit livs største succeser via mit arbejdsliv.
Mandag d. 18. okt. 2010 kl. 17.25 faldt jeg ned ad en trappe og brækkede ryggen fire
steder, fik en diskusprolaps og sammenfald i nakken og derefter var mit liv
fuldstændig forandret. Forandret for evigt og der skulle ikke g mange r før jeg
pludselig oplevede, at jeg blev betragtet som en “potentiel kriminel og farlig person”.
Hele rejsen gennem sygehusvæsenet skal jeg skåne jer for, for det er hårrejsende
uhyggeligt hvor dårligt det allerede stod til dengang i 2010, men jeg blev trænet i at
møde folk der mente at have definitionsretten over min krop, mit nervesystem og mit
sanseapparat.
Jeg kæmpede mig vejen tilbage til livet. Helt selv. Med egen vilje, egne ressourcer og
rent økonomisk. Jeg har fx de sidste 8 r brugt
Ca.
200.000 kr. p at udvikle et s
højt funktionsniveau, som det jeg har i dag. Jeg er super stolt over min egen indsats
og formen, og det viser noget af det jeg rummer som menneske.
Mit møde med sagsbehandlerne dengang var rigtig godt, altså efter et par store
fejltagelser i begyndelsen fra systemets side, som vi dog hurtigt fik ryddet til side. Jeg
nede, at møde to hvoraf den sidste var min favorit. Det var et samarbejde, hvor jeg
fik den tid jeg havde brug for til at kunne lære at g, st og bevæge mig igen samt tid
til at arbejde med at håndtere mine smerter. Både de fysiske og de psykiske der
opstod i kølvandet af at have mistet en del af min erhvervsevne og dermed min
arbejdsidentitet. Jeg følte mig set, hørt, lyttet til, respekteret, ligeværdig. Jeg sendte,
af samme årsag, min sagsbehandler en varm og taknemmelig mail da jeg fik bevilliget
mit fleksjob og vores samarbejde ophørte, hvor jeg fortalte hende hvad det havde
betydet for min recovery, at blive mødt p den måde hun havde mødt mig.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 279: Henvendelse af 16/4-18 fra Filicia Mejse Leeann Larsen om mødet med systemet som arbejdsledig
1883415_0002.png
Visitationen blev til: Maks. 15 timer ugentligt,
100%
arbejdseffektivitet med de
sknebehov der nu hører til.
Under udredningen til fleksjob mødte jeg en fantastisk virksomhedskonsulent, som
kendte virksomhederne i Vordingborg. Han tog en snak med mig, læste mit cv og
kunne straks se hvor jeg passede ind. Vi blev enige, han aftalte et møde og det
resulterede i at jeg blev underviser i oktober 2011 og allerede to uger efter, havde
mine egne undervisningshold. I marts 2012 blev jeg, stadig under udredning, delvist
raskmeldt, da jeg bad om at f løn for det arbejde jeg udførte.
Da jeg fik bevilliget mit fleksjob 1. december 2012, blev jeg øjeblikkeligt ansat.
Jeg var tilknyttet i alt fem r og havde f sygedage. Jeg var en stabil arbejdskraft,
fuld arbejdsdygtig i de 15 timer jeg var ansat, samt en meget anerkendt underviser
og havde også et rigtig godt ry p jobcentret. Dem jeg underviste var ledige i alle
kategorier og min undervisning formåede at rykke rigtig mange af dem, specielt dem
der havde andre udfordringer end ledighed. Jeg fik også anerkendelse fra
fagforeninger, der havde medlemmer der deltog i mine lektioner. Mine kollegaer var
nysgerrige p min undervisning, bade indhold og form, idet den var s vellidt af
deltagere. En af dem skrev sin afsluttende diplomopgave omkring den måde jeg
underviste p. Jeg var velplaceret og kunne med mine kompetencer bidrage til
samfundet omkring mig, selvom jeg havde brækket ryggen.
Sådan var billedet: En dygtig, anerkendt, kompetent, stabil, arbejdslysten,
bidragende, veluddannet kvinde med brækket ryg.
Nutid:
S blev jeg ledig i november 2017 og jeg skal da lige love for at jeg blev set p med
andre øjne. Sikke et cirkus jeg havnede i, hele den industri der er omkring at være
ledig, er utrolig chokerende, selv for kvinde som mig, der har prøvet lidt af hvert.
En stor del af det med cirkusset har I p de andre skriv I har fået tilsendt fra mig om
det at være ledig fleksjobber og med forslag til forbedring p jobcenteret m.m.
Det der ramte mig først og størst var den måde jeg nu bliver betragtet på og
skrevet/talt til.
Al skriftlig kommunikation ser ud til at udspringe fra en tænkning om, at jeg, den
ledige, som udgangspunkt snyder og bedrager det danske “velfærdssystem” og derfor
bliver nødt til at blive truet med død og ødelæggelse, hvis ikke jeg overholder
reglerne, bare for en god ordens skyld. Som underviser i bl.a. kommunikation, m jeg
sige, at det første jeg tænkte var: “Her var da lige et fleksjob til mig. At omformulere
de breve der blev sendt ud til medborgerne i Vordingborg”. Det m være en vind,
vind, vind situation for kommunen, for mig og for de borgere der modtager den slags
skrivelser og s vil det være stærkt konfliktforebyggende.
Det er trods uddannelser i bl.a. mindfulness, konfliktløsning og konfliktmægling, svært
ikke at føle mig krænket. Jeg bliver vred over det sprogbrug og den opsætning der er
i de breve, som jeg modtager i min e-boks. Hvad er der blevet af almindelig
medmenneskelig respekt og ligeværdighed? Ordentlig og anstændig kommunikation?
Den er
ikke
at finde i disse skrivelser.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 279: Henvendelse af 16/4-18 fra Filicia Mejse Leeann Larsen om mødet med systemet som arbejdsledig
1883415_0003.png
Jeg er lynhurtigt blevet en del af industrien omkring de ledige og har dermed oplevet
at min arbejdskraft blevet misbrugt i praktik og at være en del af den økonomiske
gevinst hos anden aktør. To gange ovenikøbet, de andre aktører de m være glade for
der ikke findes fleksjob i Vordingborg, for s er det jo en jævn strøm af god økonomi
firmaet. Det kan maske forklare, at jeg sjældent hører ordet ‘job’, hvorimod ordet
‘praktik’ bliver messet rundt omkring mig i en lind strøm.
Som et stille mantra hører jeg det alle steder fra og i alle munde fra den dag af, jeg
træder ind p jobcentret.
Det er meget interessant at jeg, som var vant til, imens jeg var selvstændig, at
fakturere kommunerne for min ydelse med 500,00 kr. i time fra det øjeblik jeg trådte
ud ad min hoveddør og satte mig ind i min bil til jeg landede hjemme igen efter
veludført arbejde, nu skal i praktik, for som der står i MIN PLAN (som jo ikke er min
plan, men jobcentrets plan, en lille sproglig finurlighed som kaldes sproglig
manipulation): “at udvikle mine kompetencer og komme nærmere arbejdsmarkedet”.
Det er jo latterligt søgt og en total fejlslagen disponering, udelukkende til gevinst for
anden aktør og arbejdsgiveren. Hvor mange kompetencer skal jeg have p mit CV, for
at kunne komme ind p arbejdsmarkedet? Et CV, hvor det i øvrigt er blevet pålagt at
skulle indeholde alt hvad jeg har tidligere har foretaget mig, for at f det godkendt p
jobnet, for derefter hos næste sagsbehandler, at blive bedt om at korte det ned, for
“arbejdsgiveren gider ikke læse s lange skriv”. Skal jeg s udvikle flere kompetencer,
som jeg ikke skal skrive p fordi arbejdsgiveren ikke gider at læse det? Eller hvad er i
virkeligheden den dybere mening med de praktikker vi SKAL deltage i som ledige?
Jeg håber også I kan se den dobbeltrettet kommunikation der er blandt bade
medarbejderne omkring de ledige og i indsatsen for de ledige?
Der er ingen fleksjob! Hvorfor hjælper de ansatte omkring de ledige fleksjobbere ikke
med at etablere et fleksjob, ved at være dynamisk opsøgende og kreativt skabende?
Alle arbejdstagere/arbejdsgivere har 3 måneders prøvetid, hvor vi gensidigt kan se
hinanden an og evt, ophæve kontrakten. S hvad er det med de 3 måneders gratis
arbejdskraft til virksomhederne omkring og i Vordingborg, som de ledige skal forære
væk?
Det er nedværdigende, nedbrydende for arbejdslysten og selvtilliden samt lysten og
villigheden til at samarbejde med systemet og systemets “forlænget arm”, altså de
ansatte p jobcentret og personalet hos anden aktør. Enhver der er ved sine fulde
fem, ville kunne forst dette. Prøv at forestil dig selv i den situation, bare et øjeblik,
luk øjnene og se det for dig, den ene dag er du en vigtig bidrager til samfundet og
den næste dag en der mistænkeliggøres og skal i praktik for udvikle kompetencer og
nærme dig arbejdsmarkedet. Du vil med det samme kunne mærke sandheden i det
jeg skriver her, det er grotesk fejlslagen tænkning omkring ledige og ledighed.
Jeg leverede min arbejdsindsats i min første praktik. Intet job. Jeg skaffede mig
derefter en kontraktansættelse p 6 måneder, tilbage i systemet igen efter endt
kontrakt og forfra, nu blot i et projekt hvor der også blev messet praktik. “Udvikling i
fleksjob” hedder det. Og det var der jeg begyndte at blive farlig.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 279: Henvendelse af 16/4-18 fra Filicia Mejse Leeann Larsen om mødet med systemet som arbejdsledig
1883415_0004.png
Nu havde jeg været igennem det èn gang, s jeg havde lidt en fornemmelse af hvad
jeg kunne forvente. Jeg begyndte at stille logiske, kritiske spørgsmål til det
meningsløse forløb jeg nu var blevet en del af. Jeg kunne, med hånden p hjertet,
ikke begribe hvorfor det kunne hedde “udvikling i fleksjob”, for jeg kunne ikke
gennemskue hvor udviklingen var. Noget der ellers er min spidskompetence. For det
andet kunne jeg heller ikke gennemskue, hvordan det vi foretog os i projektet, kunne
bidrage til at jeg kom i job. Det kan jeg stadig ikke. Det var fuldstændig meningsløst.
Enten er projektet udueligt ellers var jeg fejlplaceret.
Jeg prøver altid at forstå den kontekst jeg indgår i, s jeg bad om at se
projektbeskrivelsen. Det var som at bede om at f udleveret en statshemmelighed.
Det kunne ikke lade sig gøre. Jeg fik nogle mails fra min jobkonsulent, som var s
nedgørende, respektløs og krænkende i sin formulering, at jeg bad om et møde med
hendes chef. Jeg er helt sikker p at jobkonsulenten er uvidende om hvor
konfliktoptrappende hendes skriftlige svar var, for jeg synes
i
virkeligheden hun er ret
venligt og sjov, men jeg var tydeligvis gået ind p et område, hvor jeg ikke var
velkommen og da jeg senere læste projektbeskrivelsen, kan jeg godt forstå hvorfor.
Dét der star, er for mig at se, ikke dét der sker.
Jeg oplevede mig tolket p, tillagt motiver som ikke var mine, mødt med
forudindtagethed og fordomme og kunne ikke genkende mig selv i hendes
tilbagemelding. Jeg bad om at f tilsendt en projektbeskrivelse, men jeg fik at vide at
nu skulle jeg lade være med at kæmpe mod regler og love og bare være glad for den
uddannelse jeg havde fået. Noget som rent faktisk er min ret. En af de f rettigheder
jeg har som ledig: Seks ugers selvvalgt uddannelse inden for de første seks eller ni
måneders ledighed. Ikke fordi jeg ikke var glad for den uddannelse jeg fik, det havde
jeg udtrykt via mail ved flere lejligheder, men jeg havde bedt om en
projektbeskrivelse. De to ting har intet med hinanden at gøre!
Forestil dig, at du beder om din ansættelseskontrakt, og du fr at vide, at nu skal du
lade være med at lave ballade, du skal være glad for bare at f et job. Hvordan tror
du det vil føles ikke at blive betragtet som et ligeværdigt individ og blive mødt med
mangel p respekt, nr du forsøger at forst hvilken kontekst du befinder dig i? P
hvilken made tror du, at du er i stand til at opfylde de betingelser der er i din
jobbeskrivelse, nr du ikke kender den? Hvad vil din tillidsmand sige til den
behandling? Hvordan kan du være sikker p, at du ikke bliver tillagt arbejdsopgaver
der ikke står i din arbejdsbeskrivelse og som rent faktisk er udnyttelse af din
ansættelse, din arbejdskraft og af dig?
Nu er jeg mistænkeliggjort, som en der som udgangspunkt vil snyde
systemet og en der kæmper mod love og paragraffer, og
i
øvrigt ikke er
taknemmelig nok.
Vi
har dog det værste til gode endnu
“Udvikling i fleksjob” er et projekt. S vidt jeg ved er der rimelig god økonomi i
projekter, det er i hvert fald min erfaring. Trods det fik vi et usselt lille lokale p
jobcentret, hvor vi ud over at måtte mase os sammen, nogle gange også matte vente
p at dem der sad i møde derinde før os, fik tømt lokalet.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 279: Henvendelse af 16/4-18 fra Filicia Mejse Leeann Larsen om mødet med systemet som arbejdsledig
1883415_0005.png
To timer hver 14. dag. Kaffe, vand og kakao. Ryge- og tissepause. Vores jobkonsulent
viste os vejen til toilettet den første gang. S langt s godt.
Lige uden for døren ved indgangen til jobcentret, er der placeret en holder p væggen
til rygernes skodder. Indlysende nudging. Den virker efter hensigten, rygerne stiller
sig op der for at ryge og afleverer skodderne det miljømæssige rigtige sted.
En dag vi møder ind til vores to timer, fr vi at vide at det nu er forbudt at st udenfor
jobcenteret og ryge, for personalet p jobcentret føler sig utrygge nr der står
grupper at ledige ude foran, da de aldrig rigtig ved hvad grunden er til en samling
foran jobcentret. Nu skal de g over p parkeringspladsen og skal derfor hen over
vejen foran bygningen og st og blomstre til offentligt skue (og skam), midt i det
hele, og der er ikke opsat nogen holdere til cigaretskoddene. Der var flere af de ledige
fleksjobbere der forgæves protesterede mod den betragtning, at fordi der stod flere
sammen, s var der optræk til optøjer eller hvad det er personalet gik og tænkte om
de ledige?
Fordi vi er ledige, står foran jobcentret, sammen, bliver vi nu betragtet som
en potentiel fare for personalet.
Jeg er ikke ryger, s jeg kan være ligeglad, men det er jeg ikke, for det er
tænkningen jeg protesterer imod, og måske havde jeg lyst til at st sammen med
dem for at f frisk luft og netværke lidt.
En anden dag, efter vi er mødt ind p projektet, fr vi at vide at vi ikke længere m
g alene p toilettet. De ansatte p jobcentret bliver s nervøse og forskrækkede, nr
de møder en ledig p gangen. Det var tydeligt at høre, at vores jobkonsulent var
temmelig utilfreds og samtidig fandt det nedværdigende at skulle videreformidle det
til os. Vi var mlløse: “Hvad mener du? M vi ikke g p toilettet alene?”, og der blev
efterfølgende svaret: “Nej, det m I ikke. Jeg skal følge jer frem og tilbage. De bliver
bange nr de møder jer p gangen”. Det var s vanvittigt, at vi blev nødt til at grine
af det, for hvad skal vi ellers stille op med det? Blive rasende over at blive tillagt
alverdens kriminelle tilbøjeligheder? Blive opgivende og underkaste sig den form for
tænkning? Adoptere deres labels og begynde at opfatte os selv som kriminelle og
farlige?
Fordi vi er ledige, bliver vi nu betragtet som potentielle overfaldsmænd og
kvinder og dermed en trussel for personalets sikkerhed på jobcentret.
Ligegyldigt hvilken forklaring de vil komme med nu som undskyldning for den form for
besked, s er den et forsøg p at skjule et uhensigtsmæssigt adfærd baseret p
uhensigtsmæssig tænkning, det var præcis sådan som jeg beskriver, det foregik. Det
var de beskeder vi fik. Prøv at forestille dig hvad det gøre ved mennesker, at blive
mistænkt for at ville snyde og at ville skade personalet p jobcentret. Jeg lader den
lige st et øjeblik
Jeg vil opfordre alle ansatte p jobcenteret, ikke mindst lederne og vores politikere til
at se Tvillinge-eksperimentet, som klart og tydeligt beskriver Rosenthal-effekten, for
at f en forståelse af hvilke konsekvenser sådan en tænkning har.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 279: Henvendelse af 16/4-18 fra Filicia Mejse Leeann Larsen om mødet med systemet som arbejdsledig
1883415_0006.png
Her p video: httrs://www.youtube.com/watch?v=Yh2449t nMw
Rosentahi-effekten p skrift: https ://www.aprokom.dk/cm700/
Fremtidens bekymringer
Jeg
har brugt uendelig meget energi p at beskrive de oplevelser jeg har haft p
jobcentret. Yderligere har jeg kommet med forslag til forbedringer, rettet fokus p
uhensigtsmæssige procedurer, adfærd og tænkning samt været til dialogmøde med
_og
formand og næstformand for
arbejdsmarkedet og uddannelsesudvalget, for at bidrage til at konfliktnedtrappe
i
hele
situationen omkring jobcentret.
Først vil jeg sige tak for at I har taget initiativ til dialogmøderne. Kæmpe respekt for
det. Det er god stil og forhåbentlig vil vi se flere politikere og udvalgsformænd/kvinder
g i jeres fodspor, for det synes jeg er vejen frem.
Min bekymring er, at alt mit gode arbejde og de mange timer jeg har brugt p at
være konstruktiv og formulere det jeg ser, hører og oplever, er fuldstændig spildt. At
der simpelthen ikke er forståelse for hvad det egentlig er der sker p jobcentret i det
relationelle og hvilken betydning det har, heller ikke selvom en ny rapport fra
Københavns kommune viser præcis noget om det. Grunden til at jeg er bekymret
måde at reagere p det skriv jeg sendte til
trods dialogmøde, var
ham og borgmesteren, om “Uddannet personale” (i har det som bilag). Jeg blev rystet
over det svar jeg fik, for det viste sig, at indholdet overhovedet ikke var blevet
forstået og ej heller mit motiv til at skrive det. Samtidig lagde sproget i mailen sig
stærkt op ad min jobkonsulents made at formulere sig p skriftligt: nedladende,
arrogant og helt ude af kontekst. Jeg valgte, at ignorere det og dermed bruge mine
kostbare 30 min, i det fysiske møde til andet end at konfrontere det, for der er større
sager p spil omkring jobcentret. Da jeg havde brugt min tid til at tale om tænkning
og oplevelser hægtet op p den tænkning om at vi bl.a. ikke mere matte g p
toilettet alene, udtrykte
[,
sig således: “Jamen det bliver nok bedre nu nr vi
fr det nye rådhus. Der er rammerne bedre”. Der braste alle hb og drømme i mig,
for det fortalte mig, at forståelsen for de dybere dynamikker i det der foregår mellem
ansatte og ledige var gået fuldstændig hen over hovedet p ham. Hvis der er
forestillinger om at nye rammer fikser en problematik, der er s dyb, som at
personalet gr rundt og er bange for dem de skal servicere, s tages der grueligt fejl.
Der skal andet til. Noget af det andet har jeg beskrevet i de skriv I har liggende som
bilag, og der hvor der skal tages fast og arbejdes allermest, er i den tænkning der er
omkring ledige og syge medborgere i Vordingborg.
-—
Filicia Mejse Leeann Larsen
56 ar
Ledig fleksjobber til og med 6. maj 2018, derefter ikke ledige mere, da jeg selv har
skabt mig et minifleksjob p to timer ugentligt, selvom jeg faktisk meget hellere vil
arbejde 15 timer.