Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
https://aes.dk/da/Presse-og-nyheder/Nyhedsarkiv/2018/6_april_Nye_fors...
Du er her: Forside (/da.aspx)
(http://www.adgangforalle.dk/)
»
Nye forskningsresultater om brandfolk og erhvervssygdomme (/da/Presse-
og-nyheder/Nyhedsarkiv/2018/6_april_Nye_forskningsresultater_om
brandfolk_og_erhvervssygdomme.aspx)
Nye forskningsresultater om
brandfolk og erhvervssygdomme
Brandfolk får ikke kræft oftere end sammenlignelige grupper.
Det viser to nye forskningsrapporter, som har været drøftet i
Erhvervssygdomsudvalget.
Erhvervssygdomsudvalget har på et principielt møde den 20. marts 2018
drøftet de nye forskningsresultater, Epibrand og Biobrand, der handler om
brandfolks mulige risiko for at udvikle sygdomme som følge af arbejdet.
Forskningsresultaterne viser, at der ikke er en åbenlys overhyppighed af
kræft hos brandfolk i forhold til sammenligningsgrupper.
Der er således ikke noget, der tyder på, at arbejdet som brandmand er
forbundet med en øget risiko for at udvikle kræft. Der var derfor enighed i
Erhvervssygdomsudvalget om, at forskningsresultaterne ikke fører til
ændringer på Erhvervssygdomsfortegnelsen.
Udvalgte sager vurderes i udvalget
Det kan ikke helt udelukkes, at der kan være en konkret sammenhæng i
enkelte sager.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Erhvervssygdomsudvalget
har på baggrund af de nye forskningsresultater aftalt, at udvalgte sager om
lungekræft, Non-Hodgkins lymfom, blærekræft, prostatakræft, testikelkræft
og modermærkekræft hos brandmænd kan forelægges for udvalget til en
konkret vurdering, hvis de ikke kan anerkendes efter fortegnelsen.
Forskningsresultaterne viser også, at der ikke er en umiddelbar
sammenhæng mellem arbejdet som brandmand og udvikling af
hjertesygdom. Konkrete sager vedrørende hjertekarsygdomme vil derfor
som udgangspunkt ikke blive forelagt for Erhvervssygdomsudvalget på
nuværende tidspunkt.
1 af 2
09-04-2018 16:24