BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 275: Opfølgning på samrådet om virksomhedspraktik afholdt den 14. marts 2018, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 275
Offentligt

Notat

April 2018

Forskellen på indhold og målgrupper i virksomheds-

praktik og løntilskud

J. Nr. 17/17338

APOL / tbi

I. Virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik består af et praktikophold på en privat eller offentlig virksom-

hed. Borgeren er ikke ansat under timerne med praktik og modtager derfor ikke løn

fra arbejdsgiveren, men modtager sin hidtidige forsørgelsesydelse, fx kontanthjælp

eller dagpenge.

Der kan gives tilbud om virksomhedspraktik til følgende målgrupper i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats:



Dagpengemodtagere

Kontanthjælpsmodtagere

Uddannelseshjælpsmodtagere

Revalidender

Sygedagpengemodtagere

Førtidspensionister

Fleksjobvisiterede

Personer i ressourceforløb

Personer i jobafklaringsforløb

Unge under 18 år, som ikke er i kontanthjælpssystemet, og som har behov

for en uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats, herunder også særligt

udsatte unge.

Selvforsørgende, dvs. personer der ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder

betingelserne for offentlig hjælp til forsørgelse.

For dagpengemodtagere må en virksomhedspraktik højst vare 4 uger. Dog må den

vare 8 uger for visse dimittender.

For jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælps-

modtagere må en virksomhedspraktik højst vare 4 uger. Den må dog vare op til 13

uger, hvis der er tale om personer uden erhvervserfaring, med langvarig ledighed

eller som i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. De 13

uger kan efter en konkret vurdering forlænges, hvis der er særlige behov. 13-ugers

grænsen gælder også aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og

de fleste øvrige målgrupper, som er længere fra arbejdsmarkedet.

Hertil kommer, at der efter integrationsloven kan gives virksomhedspraktik til udlændinge under integrations-

programmet.

Borgere, som modtager dagpenge på dimittendvilkår, som mindst har gennemført en kort videregående uddan-

nelse og ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 275: Opfølgning på samrådet om virksomhedspraktik afholdt den 14. marts 2018, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af § 42 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der kan gives tilbud

om virksomhedspraktik, hvis en borger enten har behov for afklaring af beskæf-

tigelsesmål, eller hvis borgeren på grund af manglende kompetencer har svært ved

at opnå beskæftigelse på normale vilkår eller med løntilskud. Ved manglende kom-

petencer menes både faglige, sproglige eller sociale kompetencer.

Det er meget forskelligt, hvad målet og indholdet af et praktikforløb kan være, da

det beror på den enkelte borgers individuelle forhold. Der vil under forløbet kunne

udføres arbejde, som også udføres af ordinært ansatte, men arbejdsindholdet skal

tilpasses den enkelte praktikants forudsætninger og behov, således at det bedst

muligt opfylder formålet for den enkelte.

For stærkere grupper af ledige vil et praktikforløb eventuelt kunne resultere direkte

i et ordinært job og selvforsørgelse. For udsatte borgere vil det typisk alene kunne

være et skridt på vejen hen mod job eller uddannelse. Fx kan et praktikforløb resul-

tere i, at borgeren bliver i stand til bagefter at få et løntilskudsjob, eller det kan

være et led i et ressourceforløb, som senere kan føre til et fleksjob.

For unge kan en virksomhedspraktik være et led i at afklare borgeren til en ordinær

uddannelse. For en sygedagpengemodtager, som er i et ansættelsesforhold, kan der

etableres virksomhedspraktik på borgerens arbejdssted forud for en gradvis tilba-

gevenden i arbejde.

Et virksomhedspraktikforløb kan desuden også resultere i, at beskæftigelsesmålet

for en borger skal justeres, hvis det viser sig, at arbejdsområdet ikke var det rigtige.

Det afgørende er, at virksomhedspraktik for den enkelte borger bruges på en måde,

der hjælper personen tættere på et relevant beskæftigelsesmål, og at de så vidt mu-

ligt fører til job og hjælper borgeren ud af den offentlige forsørgelse.

II. Ansættelse med løntilskud

Et løntilskudsjob består af ansættelse på en privat eller offentlig virksomhed, hvor

arbejdsgiveren får et tilskud til lønnen. Følgende målgrupper kan få tilbud om an-

sættelse med løntilskud.



Dagpengemodtagere

Kontanthjælpsmodtagere

Uddannelseshjælpsmodtagere

Revalidender

Sygedagpengemodtagere

Førtidspensionister

Dimittender med handicap, som er omfattet af kompensationsloven

Personer i ressourceforløb

Personer i jobafklaringsforløb

Hertil kommer, at der efter integrationsloven kan gives løntilskudsjob til udlændinge under integrationspro-

grammet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 275: Opfølgning på samrådet om virksomhedspraktik afholdt den 14. marts 2018, fra beskæftigelsesministeren



Selvforsørgende, dvs. personer der ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder

betingelserne for offentlig hjælp til forsørgelse.

For dagpengemodtagere må et løntilskudsjob vare op til 6 måneder hos private

arbejdsgivere og 4 måneder hos offentlige arbejdsgivere. For kontant- og uddan-

nelseshjælpsmodtagere må det vare op til 6 måneder hos private og offentlige ar-

bejdsgivere.

For de fleste øvrige målgrupper, som er længere fra arbejdsmarkedet,

må det vare op til 1 år hos private og offentlige arbejdsgivere. For revalidender og

førtidspensionister kan det vare ud over 1 år.

Det fremgår af § 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at et tilbud om ansæt-

telse med løntilskud kan have forskellige formål for de forskellige målgrupper:

For personer på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, syge-

dagpenge, ressourceforløb og jobafklaringsforløb er formålet

oplæring og gen-

optræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.



For førtidspensionister er formålet

opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse.



For dimittender med handicap omfattet af kompensationsloven er formålet

ind-

slusning på arbejdsmarkedet.

Da man er ansat, når man er i et løntilskudsjob, gives løntilskud typisk til relativt

ressourcestærke borgere. De fleste, der kommer i løntilskudsjob, er således borge-

re, der er tæt på arbejdsmarkedet, og som generelt har gode chancer for efterføl-

gende at få ordinært job.

III. Hvornår virksomhedspraktik og hvornår løntilskud?

Om der skal etableres et virksomhedspraktik- eller løntilskudsforløb afhænger af,

hvad der bedst hjælper personen tættere på vedkommendes beskæftigelses- eller

uddannelsesmål.

Virksomhedspraktik gives ofte til borgere, som er længere fra arbejdsmarkedet,

hvor formålet med indsatsen kan være at tilegne sig nogle helt grundlæggende

kompetencer.

I vurderingen af, om en borger skal have virksomhedspraktik eller et løntilskuds-

job, skal det også indgå, hvad der helt konkret er muligt at etablere i den enkelte

situation. Der kan fx være tilfælde, hvor en arbejdsgiver i første omgang er afvi-

sende overfor at ansætte en ledig i et løntilskudsjob. Her kan en praktik være en

indgang, som evt. senere kan føre til et løntilskudsjob og en ordinær ansættelse.

IV. Værnsregler for virksomhedspraktik og løntilskud.

For både virksomhedspraktik og løntilskud findes der regler, som understøtter, at

tilbuddene bruges hensigtsmæssigt. Der kan nævnes følgende:



Varighedsbegrænsningerne som nævnt ovenfor.



Dog kan åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere ikke få tilbud om ansættelse med løntilskud.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 275: Opfølgning på samrådet om virksomhedspraktik afholdt den 14. marts 2018, fra beskæftigelsesministeren



Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af personer i virksom-

hedspraktik eller løntilskud og antallet af ordinært ansatte (rimelighedskra-

vet).

Der skal ske en nettoudvidelse af antallet af ansatte, når der etableres løn-

tilskudsjob (merbeskæftigelseskravet).

Man skal som hovedregel have haft 6 måneders forudgående ledighed, før

der kan etableres løntilskudsjob.

Der kan ikke etableres virksomhedspraktik eller løntilskudsjob der, hvor

man senest har været ansat.

Der skal foreligge skriftlige tilkendegivelser fra en medarbejderrepræsen-

tant om reglernes overholdelse, når der etableres virksomhedspraktik eller

løntilskudsjob.

Det kan tilføjes, at De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), hvor der bl.a. sidder

repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, har mulighed for at følge med i, hvor-

dan virksomhedspraktik og løntilskud anvendes. Det sker gennem det kvartalsvise

oversigtssystem (KLV).

Sygedagpengemodtagere, som ikke længere er i et ansættelsesforhold kan dog godt få virksomhedspraktik på

deres seneste ansættelsessted, hvis de er enige i et sådant tilbud.