BEK nr 267 af 08/04/2018 (Gældende)
Ministerium:
Beskæftigelsesministeriet
Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2018-951
Udskriftsdato: 16. april 2018
Senere ændringer til forskriften
Ingen
Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
I medfør af § 2, stk. 6, § 3, stk. 5, § 4, stk. 8, § 5, stk. 3, og § 10 i lov nr. 613 af 8. juni 2016 om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fastsættes:
§ 1.
Efter § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede indbetaler arbejdsgivere et
ordinært bidrag til fonden til dækning af fondens udgifter.
Stk. 2.
Der betales dog ikke ordinært bidrag for lønmodtagere, for hvilke der ikke betales bidrag i hen‐
hold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og for hvilke der ikke er anmeldelsespligt til Registret
for Udenlandske Tjenesteydere.
§ 2.
Det ordinære bidrag udgør et kronebeløb pr. fuldbeskæftiget lønmodtager i virksomheden, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
For arbejdsgivere, der har anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, jf. § 7 a
i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., udgør det ordinære bidrag et kronebeløb pr. fuldbeskæftiget
lønmodtager, der udfører den pågældende tjenesteydelse. Lønmodtageren betragtes som fuldtidsbeskæfti‐
get i den periode, som beskæftigelsen varer.
Stk. 3.
Det ordinære bidrag fastsættes årligt i bekendtgørelse om størrelsen af det ordinære bidrag til
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
§ 3.
Efter § 3, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede sker opkrævning af ordinært
bidrag fra arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
ved fællesopkrævning, jf. bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.
§ 4.
For arbejdsgivere, der er anmeldt i Registret for Udenlandske Tjenesteydere, sker opkrævningen af
ordinært bidrag digitalt. Er det ikke muligt at sende opkrævningen digitalt, sendes opkrævningen med
post til arbejdsgiverens forretningsadresse i hjemlandet.
Stk. 2.
Opkrævning af ordinært bidrag efter stk. 1 sker 4 gang årligt.
Stk. 3.
Falder sidste rettidige betalingsdag efter stk. 2 på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen
til den nærmest følgende hverdag. Fonden kan efter forudgående anmodning fra en arbejdsgiver fastsætte
en længere tidsfrist for indbetalingen, når særlige omstændigheder taler for det.
Stk. 4.
Betaling skal ske via Erhvervsstyrelsens hjemmeside eller ved bankoverførsel til en af fonden
anvist konto. Indbetaling af bidrag til fonden skal ske i danske kroner.
Stk. 5.
Arbejdsgiveren kan indbetale et a conto beløb udover opkrævning af ordinært bidrag. Fremtidige
bidrag vil automatisk blive modregnet i a conto beløbet, indtil beløbet er opbrugt. Herefter vil der igen
fremsendes opkrævning, jf. stk. 1. Arbejdsgiver kan anmode om tilbagebetaling af det resterende indbe‐
talte a conto beløb. Ved tilbagebetaling modregnes et ekspeditionsgebyr på 150 kr.
Stk. 6.
Har arbejdsgiveren indbetalt overskydende ordinære bidrag, modregnes disse i den følgende op‐
krævning eller tilbagebetales efter anmodning. Ved tilbagebetaling modregnes et ekspeditionsgebyr på
150 kr.
1