Beskæftigelsesministeriet
Bemærkninger til Europa-Kommissionens Fairnesspakke in-
deholdende forslag til en europæisk arbejdsmarkedsmyn-
dighed og henstilling om social sikring for alle
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fremsender hermed DA’s foreløbige bemærk-
ninger til Europa-Kommissionens Fairnesspakke med forbehold for, at der vil
være mulighed for at give uddybende bemærkninger ifm. et egentligt hørings-
svar.
DA bemærker indledningsvist, at DA deler opfattelsen af, at det er nødvendigt,
at gældende regler er transparente for arbejdstagere, arbejdsgivere og nationale
myndigheder for at sikre en fair konkurrence på det indre marked til gavn for
alle. DA deler ligeledes opfattelsen af, at et effektivt samarbejde mellem med-
lemslandenes myndigheder på det sociale område er vigtigt.
DA deler dog ikke opfattelsen af, at en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed er
et oplagt middel til at nå dette mål, og DA kan ikke støtte en myndighed med
overstatslige beføjelser, der erstatter de nationale arbejdstilsyn.
Øget transparens
Det er DA’s opfattelse, at den fri bevægelighed fungerer godt, og at vi allerede
har redskaberne til at sikre arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med den fri
bevægelighed på medlemsstatsniveau som følge af bl.a. EU-instrumenter, der
skal sikre håndhævelse af rettigheder. Øget transparens og adgang til informa-
tion om rettigheder og pligter kan forbedres, uden at der indføres nye kontrolin-
stanser eller et skift i kompetencer. Det er DA’s opfattelse, at forslaget om en
europæisk arbejdsmarkedsmyndighed ikke bør medføre en ny overnational myn-
dighed eller føre til øget administrativ kompleksitet.
Det er DA’s opfattelse, at uklare EU-regler skaber uafklarede situationer omkring
den fri bevægelighed. DA opfordrer til at øge transparensen ved at gøre infor-
mation om rettigheder og pligter for arbejdstagere og arbejdsgivere i hvert med-
lemsland lettere tilgængelige også på flere sprog. Det er DA’s opfattelse, at det
vil øge arbejdskraftens mobilitet mellem medlemslandene.
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet skal respekteres, da det sociale område er national kom-
petence. Ligeledes skal en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed respektere na-
tionale arbejdsmarkeder, herunder tilsynsformer og kompetencer, og sociale
modeller.
22. marts 2018
HTA
Dok ID: 117669
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113
Tlf. 33 38 90 00
DK-1790 København V
www.da.dk
CVR 16834017