BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Redegørelse fra Arbejdstilsynet vedrørende praksisændring i sager om arbejdsmiljøovertrædelser, der involverer nærtstående samt konkret sag om strafvurdering ifm. dødsulykke, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 260
Offentligt

NOTAT

6. april 2018

Redegørelse vedrørende Arbejdstilsynets

praksisændring i sager om arbejdsmiljøovertrædelser,

der involverer nærtstående

J.nr. 20175101106

SBT

INJ

Resume

Efter en række drøftelser mellem den daværende beskæftigelsesminister og

Folketingets partier ændrede Arbejdstilsynet med virkning fra den 1. januar 2016

praksis i sager om grove arbejdsmiljøovertrædelser, hvor nærtstående er kommet til

skade eller afgået ved døden. Det skete med henblik på at få placeret et

strafferetligt ansvar i sagerne, hvilket efter det oplyste i visse tilfælde kan have

betydning for vurderingen af erstatningsmulighederne for de efterladte.

Efter den nye praksis anmeldes sådanne sager til politiet med indstilling om, at der

gøres et strafferetligt ansvar gældende

–

enten i form af et tiltalefrafald eller, hvis

betingelserne herfor ikke er opfyldt, en bøde. Uanset om sagen afgøres med

tiltalefrafald eller bøde, vil der blive placeret et strafferetligt ansvar.

Med praksisændringen fra 1. januar 2016 skaber Arbejdstilsynet bedre mulighed

for, at der kan placeres et strafferetligt ansvar i sagerne.

Fagbladet 3F har i en artikel af 22. oktober 2017 anført, at Arbejdstilsynet ikke har

ændret praksis i overensstemmelse med udmeldingen fra den daværende

beskæftigelsesminister. Fagbladet har i artiklen henvist til to konkrete sager fra

2016. Arbejdstilsynet er ikke enig i denne vurdering.

Den udmeldte praksisændring bestod i, at Arbejdstilsynet

–

i stedet for at indstille

til politiet, at sagerne blev

henlagt

–

skulle indstille til politiet, at der

placeres et

strafferetligt ansvar.

Det kan f.eks. ske i form af et tiltalefrafald eller en bøde,

hvilket i sidste ende afgøres af politiet og anklagemyndigheden. Et tiltalefrafald er

således efter retsplejeloven en strafferetlig sanktion, som indebærer, at der bliver

placeret et strafferetligt ansvar, idet gerningsmanden anses for skyldig.

Der henvises i den forbindelse til den daværende beskæftigelsesministers

samrådsbesvarelser af 16. december 2015 og 12. september 2016 samt den

foreløbige besvarelse af 5. februar 2016 af spørgsmål nr. 181 (alm. del) fra

Beskæftigelsesudvalget, jf. nedenfor.

I begge de konkrete sager, som Fagbladet 3F henviser til, har Arbejdstilsynet

indstillet til politiet, at der gøres et strafferetligt ansvar gældende i form af et

tiltalefrafald eller en bøde. Arbejdstilsynet vurderer på den baggrund, at den nye

praksis

–

også i de to konkrete sager

–

er i overensstemmelse med den

praksisændring, som den daværende beskæftigelsesminister meldte ud.

Nedenfor redegøres nærmere for baggrunden for Arbejdstilsynets praksisændring

og forløbet, der førte frem til praksisændringen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Redegørelse fra Arbejdstilsynet vedrørende praksisændring i sager om arbejdsmiljøovertrædelser, der involverer nærtstående samt konkret sag om strafvurdering ifm. dødsulykke, fra beskæftigelsesministeren

Baggrund for Arbejdstilsynets praksisændring

Forud for praksisændringen pr. 1. januar 2016 indstillede Arbejdstilsynet til

politiet, at sager

om grove arbejdsmiljøovertrædelser, hvor nærtstående er kommet til

skade eller afgået ved døden,

blev

henlagt,

allerede fordi der var tale om nære

relationer mellem den muligt ansvarlige arbejdsgiver og tilskadekomne/afdøde.

Arbejdstilsynet havde derfor ikke i indstillingerne til politiet taget stilling til, om

der kunne gøres et strafferetligt ansvar gældende for overtrædelsen ved den

pågældende ulykke. Dette medførte, at politiet i langt de fleste sager indstillede

efterforskningen, og at der ikke blev placeret et strafferetligt ansvar.

Den daværende beskæftigelsesminister var den 16. december 2015 indkaldt i

samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg på baggrund af en alvorlig

arbejdsulykke på Strandby Havn i august 2014. Ulykken skete i forbindelse med

losning af skidtfisk fra en kutter, hvor der blev frigivet giftige dampe i lastrummet.

Dampene medførte, at to fiskere, der befandt sig i lastrummet, faldt om og senere

afgik ved døden. Arbejdstilsynet gav et strakspåbud i sagen, men afgav indstilling

til politiet om, at straffesagen blev

henlagt

på grund af den nære relation mellem

den tilbageværende arbejdsgiver og de afdøde, og uden at Arbejdstilsynet nærmere

havde vurderet grundlaget for at rejse en straffesag. På samrådet oplyste

ministeren, at han ville bede Arbejdstilsynet om at ændre praksis på området og

fremover indstille sagerne til politiet, herunder med henblik på at der i sagerne

kunne placeres et strafferetligt ansvar.

I et svar af 5. februar 2016 til Beskæftigelsesudvalget på spørgsmål nr. 181, hvor

der blev spurgt til Arbejdstilsynets sager vedrørende dødsulykker, hvor der har

været nære familiemæssige eller andre relationer mellem arbejdsgiver og afdøde,

indgår følgende om Arbejdstilsynets praksisændring:

”Slutteligt

kan jeg oplyse, at Arbejdstilsynet har ændret praksis, således at

Arbejdstilsynet fra 1. januar 2016 indstiller til politiet, at der placeres et

strafferetligt ansvar i sager om arbejdsmiljøovertrædelser, hvor nærtstående er

kommet til

skade eller afgået ved døden.”

På et efterfølgende samråd den 12. september 2016 om dødsulykker på arbejdet

tilkendegav den daværende beskæftigelsesminister om Arbejdstilsynets

praksisændring , at praksisændringen indebar, at Arbejdstilsynet i sager vedrørende

nærtstående indstiller til politiet, at sagen afgøres med tiltalefrafald efter

retsplejeloven, og at der på denne måde placeres et strafferetligt ansvar i sagen.

Arbejdstilsynets praksis efter 1. januar 2016

Efter 1. januar 2016 har Arbejdstilsynet i sager om grov overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen, hvor nærtstående er kommet til skade eller afgået ved

døden, taget stilling til, om der kunne gøres et strafferetligt ansvar gældende mod

arbejdsgiveren.

Hvis det har været tilfældet, har Arbejdstilsynet anmeldt sagen til politiet med

indstilling om, at der gøres et strafferetligt ansvar gældende, herunder forslag til

formulering af tiltalen og Arbejdstilsynets vurdering af, hvorfor reglen om

arbejdsgiverens straffrihed ikke finder anvendelse. Endvidere indeholder

indstillingen en beskrivelse af relationerne mellem den ansvarlige arbejdsgiver

og tilskadekomne/afdøde og en bemærkning om, at Arbejdstilsynet på grund af

de nære relationer ikke har indvendinger imod, at sagen afgøres med et

tiltalefrafald efter retsplejeloven, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Endelig indeholder indstillingen en redegørelse for den takstmæssige bøde til

brug for anklagemyndighedens strafpåstand, såfremt der ikke er grundlag for

at afgøre sagen med et tiltalefrafald.

Et tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 2, er en strafferetlig sanktion, som

indebærer, at der bliver placeret et strafferetligt ansvar, idet gerningsmanden anses

for skyldig. Det er derfor også en betingelse for at anvende et tiltalefrafald, at

anklagemyndigheden skønner, at de bevismæssige og retlige betingelser for

domfældelse er til stede.

Et eksempel på anvendelse af bestemmelsen om tiltalefrafald på en

arbejdsmiljøovertrædelse kunne være, hvor en sigtet landmand har været ansvarlig

for en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, som har medført en nær

slægtnings død. Det kan f.eks. være, at en landbrugsmaskine er anvendt i strid med

arbejdsmiljølovgivningen, og at den uforsvarlige anvendelse har forårsaget, at

landmandens medhjælpende søn dør.

Anklagemyndigheden kan i sådanne tilfælde meddele den sigtede landmand, at han

anses for skyldig i overtrædelsen (placering af det strafferetlige ansvar), men at der

ikke vil blive ført en retssag mod ham. Hensynet er at skåne den sigtede landmand

for igen at skulle gennemleve det traumatiske begivenhedsforløb, som har

forårsaget ulykken, og som har haft store menneskelige omkostninger for

landmanden/faderen.

Artiklen i Fagbladet 3F

Fagbladet 3F har i artiklen af 22. oktober 2017 anført, at Arbejdstilsynet ikke har

ændret praksis i overensstemmelse med udmeldingen fra den daværende

beskæftigelsesminister.

Fagbladet 3F henviser til to konkrete straffesager, hvor Arbejdstilsynet ifølge

Fagbladet 3F

har ”indstillet til politiet, at arbejdsgiveren skulle slippe uden en

straffesag. Selv om der var tale om overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der ellers

ville koste en bøde på 40.000 kr. til hver af arbejdsgiverne”.

Det fremføres herudover i artiklen, at det blev aftalt at Arbejdstilsynet skal

undersøge ulykkerne, hvorefter Arbejdstilsynet skal oversende materialet

–

uden at

indstille

–

til politiet, som skal beslutte, om der skal rejses tiltale i sagen eller ej.

Som beskrevet ovenfor bestod den udmeldte praksisændring i, at Arbejdstilsynet

–

i stedet for at indstille til politiet, at sagerne blev

henlagt

–

skulle indstille til

politiet, at der

placeres et strafferetligt ansvar.

Det kan f.eks. ske i form af et

tiltalefrafald eller en bøde, hvilket i sidste ende afgøres af politiet og

anklagemyndigheden.

Det er derfor ikke korrekt, når Fagbladet 3F anfører, at Arbejdstilsynet ikke har

ændret praksis, på den måde som den daværende beskæftigelsesminister

tilkendegav. Arbejdstilsynets nuværende indstillingspraksis har netop til formål at

bidrage til, at der bliver placeret et strafferetligt ansvar.

I begge de sager, der henvises til, har Arbejdstilsynet indstillet til politiet, at der

gøres et strafferetligt ansvar gældende

–

enten i form af et tiltalefrafald eller en

bøde til virksomheden. Arbejdstilsynet har således indstillet, at sagen afgøres med

et tiltalefrafald i medfør af retsplejelovens § 722, stk. 2, såfremt betingelserne

herfor i øvrigt er opfyldt. Arbejdstilsynet har samtidig i begge sager angivet, at

såfremt anklagemyndigheden måtte vurdere, at sagen ikke er egnet til at afgøre

med et tiltalefrafald, indstiller Arbejdstilsynet, at der nedlægges påstand om en

bøde.

Arbejdstilsynets håndtering af de to konkrete sager, som Fagbladet 3F henviser til,

er således i overensstemmelse med den praksisændring, der blev meldt ud efter en

række drøftelser mellem den daværende beskæftigelsesminister og Folketingets

partier.

Formålet med praksisændringen var at sikre, at Arbejdstilsynets praksis fremover

skulle medvirke til, at der kan placeres et strafferetligt ansvar i sager om grove

arbejdsmiljøovertrædelser, hvor nærtstående er kommet til skade eller afgået ved

døden, da det efter det oplyste i visse tilfælde kan have betydning for vurderingen

af erstatningsmulighederne for de efterladte.

Placeringen af et strafferetligt ansvar kan f.eks. ske i form af et tiltalefrafald eller

en bøde, hvilket afgøres af politiet og anklagemyndigheden. Uanset om sagen

afgøres med tiltalefrafald eller bøde, vil der blive placeret et strafferetligt ansvar.

Det bemærkes i øvrigt, at politiet

–

selvom Arbejdstilsynet indstiller, at der skal

gøres et strafferetligt ansvar gældende

–

i nogle sager vil kunne vælge at opgive

påtale i sagen, hvilket tilsyneladende er sket i den ene af de to sager, der er henvist

til af Fagbladet 3F. Det er således en beslutning foretaget af politiet og ikke af

Arbejdstilsynet.