Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 249
Offentligt
1874439_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om høring over bekendtgørelse om ATP's vedtægter
3. april 2018
Beskæftigelsesministeriet har i dag sendt vedlagte udkast til bekendtgørelse om
vedtægter for Arbejdsmarkedets Tillægspension i offentlig høring med høringsfrist
den 1. maj 2018 og med henblik på ikrafttræden den 1. juli 2018.
Bekendtgørelsesudkastet indebærer navnlig følgende ændringer i forhold til be-
kendtgørelse nr. 468 af 13. juni 2005 om vedtægter for Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension:
Bestemmelser, hvis indhold hører under ATP’s repræsentantskab eller ATP’s
bestyrelses beslutningskompetence, udgår, da disse er hjemmehørende i de to
organers forretningsordener.
Bekendtgørelsen ajourføres i forhold til tidligere foretagne ændringer i ATP-
loven og ledelsesbekendtgørelsen.
Mindre redaktionelle ændringer.
ATP er oprettet ved lov og er som bekendt ikke et aktieselskab. ATP har derfor ik-
ke vedtægter efter selskabslovgivningen, men er alene reguleret via ATP-loven
med tilhørende bekendtgørelser. I 2004 blev der derfor indsat en hjemmel i ATP-
loven til at beskæftigelsesministeren kunne udstede vedtægter for ATP i bekendt-
gørelsesform. Formålet
med vedtægterne er at dokumentere ATP’s rolle og sel-
skabsstruktur, og vedtægterne regulerer ikke selvstændigt ATP’s forhold.
Venlig hilsen
J.nr. 2018 - 1021
Troels Lund Poulsen