Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 238
Offentligt
1870567_0001.png
NOTAT
Sag
20175000777
Status til og med 2015 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-
arbejdsmiljøstrategien
Dette notat beskriver den årlige status til og med 2015 for mål om reduktion i alvorlige
arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Det indeholder en præsentation af
aktuelle måltal, mens en nærmere beskrivelse af datagrundlag samt tabeller findes i
bilag
1
.
Mål for alvorlige arbejdsulykker
Enhed
Analyse og data
Ansvarlig:
Ulla Binger
01-03-2018
Side 1/14
I den politiske aftale, indgået i 2011 mellem daværende regering (Venstre og Det
Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre, om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020, er reduktionsmålet for
arbejdsulykker:
En reduktion af alvorlige arbejdsulykker, set i forhold til antallet af beskæftigede, på
25 pct.
Målet er operationaliseret til, at det samlede antal anmeldte arbejdsulykker, der har ført
til længerevarende sygefravær og/eller varigt mén, set i forhold til antallet af
beskæftigede, skal være reduceret med 25 pct. i 2020
2
. Referenceåret i målingen er
2011 ved prioriteringsperiodens start.
Målingen baseres på oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Arbejdstilsynet. Alvorlige arbejdsulykker omfatter dels tilfælde, der
har ført til at tilskadekomne har fået varigt mén, dels tilfælde, der har resulteret i et
længerevarende sygefravær fra arbejdet. Dermed dækker definitionen af alvorlighed
både konsekvenser for tilskadekomne og arbejdspladsen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgør, om anmeldte arbejdsulykker kan anerkendes
efter lov om arbejdsskadesikring, og om tilskadekomne har fået varigt mén. Der gives
godtgørelse ved en méngrad på 5 procent og derover.
I målingen indgår alle arbejdsulykker sket inden for arbejdsmiljølovens område,
3
der
har ført til godtgørelse for en méngrad på 5 pct. og derover. I målingen indgår
Der er tale om en opfølgning på den foregående status i notatet
’Status
til og med 2014 for mål om
reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien’, Arbejdstilsynet, 2016.
https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/18Statistik/Status%20til%20og%20med%202014%20for%20mål
%20om%20reduktion%20i%20alvorlige%20arbejdsulykkerII%20pdf.pdf
.
2
Målemetode
er fastlagt i notatet ’Målemetode
og referencepunkt for mål om
reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien’
(Arbejdstilsynet, august 2013)
https://arbejdstilsynet.dk/da/statistik/overvaagning-af-arbejdsmiljoet/metode-til-opgorelse
3
Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring vurderer også arbejdsulykker sket inden for fx søfart, luftfart og i
udlandet. Disse tilfælde er ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens område, og indgår derfor ikke i
Arbejdstilsynets måling.
1
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Orientering om Arbejdstilsynets årlige status for 2020-mål om alvorlige arbejdsulykker, fra beskæftigelsesministeren
1870567_0002.png
endvidere anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, som kan relateres til en
sygdagpengeudbetaling og mere end 30 dages fravær.
Side 2/14
Status for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker
Den aktuelle opgørelse af anmeldte alvorlige arbejdsulykker viser, at incidensen falder
fra 3,9 pr. 1.000 beskæftigede i 2011 til 3,2 i 2014, hvorefter den ifølge en prognose
igen stiger til 3,3 i 2015. Stigningen fra 2014 til 2015 er på 4,7 pct. (figur 1).
Samlet set er incidensen ifølge prognosen reduceret med ca. 15 pct. fra 3,9 anmeldte
alvorlige arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede i referenceåret 2011 til 3,3 i 2015. Med
målet om en reduktion på 25 procent skal incidensen falde til 3,0 i 2020. Det svarer til,
at antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker skal reduceres med ca. 2.700 tilfælde
fra de ca. 10.700 i 2011 til ca. 8.000 tilfælde i 2020, hvis beskæftigelsen er uændret.
Af figur 1 fremgår det endvidere, at niveauet i perioden 2012-2015 er lavere, end det
har været i en længere årrække, hvor incidensen har varieret mellem 3,7 og 4,3 (2004-
2011)
4
.
Figur 1: Anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende
sygefravær, pr. 1.000 beskæftigede 2004-2015 (2015 er baseret på en prognose)
6
5
3,9
4
3
2
1
Alvorlige arbejdsulykker
Målsætning
4,1
4,3
4,1
4,1
4,2
3,7
3,9
3,7
3,5
3,2
3,3
0
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Der er tale om en beregnet prognose for niveauet i 2015. Det skyldes, at tallene for
anmeldte alvorlige arbejdsulykker for især 2015 er foreløbige (se bilag). Erfaringen fra
tidligere år er, at de beregnede prognoser har afveget med få procent fra de senere
endelige tal. Dertil bemærkes, at ændringer i regler i 2012 for refusion af sygedagpenge
til arbejdsgivere kan have biddraget til den faldende tendens (for uddybning se bilag).
De nævnte usikkerheder kan have betydning for den målte reduktion, men det vurderes,
at de ikke ændrer på udviklingstendensen for anmeldte alvorlige arbejdsulykker efter
2011. Der må herudover tages et forbehold for, at eventuelle ændringer i
underanmeldelsen af arbejdsulykker over tid, også kan have indflydelse på resultaterne.
Der er foretaget en datarensning af ulykkesdatoer i datagrundlagt forhold den foregående status, hvilket
har resulteret i mindre ændringer (0,1-0,4 pct.) i målingen af forekomsten af alvorlige arbejdsulykker før
2011.
4
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Orientering om Arbejdstilsynets årlige status for 2020-mål om alvorlige arbejdsulykker, fra beskæftigelsesministeren
1870567_0003.png
Forekomst og udvikling i branchegrupper
Forekomsten og udviklingen i alvorlige arbejdsulykker inden for Arbejdstilsynets 36
branchegrupper
5
belyses ved anmeldte arbejdsulykker sket i 2011-2014. Der er ikke
beregnet prognoser for forekomsten i 2015 i de respektive branchegrupper, da det
vurderes, at prognoserne vil være behæftet med for stor usikkerhed (de foreløbige tal
for 2015 uden korrektion for forventede efterregistreringer fremgår af tabel B.6-B.7).
I forhold til antal årsværk, er der i perioden anmeldt flest arbejdsulykker, der har ført til
varigt mén og/eller længerevarende sygefravær, i branchegruppen Opførelse og
nedrivning af byggeri. Herefter følger Anlægsarbejde, Vand, kloak og affald samt
Slagterier (figur 2).
Det generelle fald i antallet af arbejdsulykker pr. 1.000 årsværk fra 2011 til 2014
genfindes i hovedparten af de 36 branchegrupper. Dog bemærkes at i følgende ni
branchegrupper ses en stagnation eller stigning i 2014: Vand, kloak og affald,
Transport af gods, Kultur og sport, Transport af passagerer, Træ og møbler, Tekstil og
papir, Energi og råstoffer, Kemi og medicin samt Universiteter og forskning.
For branchegrupper er incidensen beregnet som antal arbejdsulykker blandt
lønmodtagere pr. 1.000 årsværk. Dermed tages der højde for, at deltidsarbejde
forekommer i forskelligt omfang, og beskæftigelsen kan variere over året afhængig af
branche.
For samtlige branchegrupper falder antallet af anmeldte arbejdsulykker pr. 1.000
årsværk fra 4,6 i 2011 til 3,7 i 2014 (figur 2). Niveauerne er højere end måltallene,
(figur 1) og det skyldes især, at det samlede antal årsværk for lønmodtagere er lavere
end det totale antal beskæftigede. Talgrundlaget for figur 2 fremgår af tabel B.6-B.8.
Side 3/14
5
http://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/arbejdstilsynets-36-branchegrupper.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Orientering om Arbejdstilsynets årlige status for 2020-mål om alvorlige arbejdsulykker, fra beskæftigelsesministeren
1870567_0004.png
Figur 2: Anmeldte arbejdsulykker for lønmodtagere, der har ført til varigt mén og/eller
længerevarende sygefravær, pr. 1.000 årsværk fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper
2011-2014
Side 4/14
*)
Antallet af annmeldte alvorlige arbejdsulykker er under 10 tilfælde pr. år
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Orientering om Arbejdstilsynets årlige status for 2020-mål om alvorlige arbejdsulykker, fra beskæftigelsesministeren
1870567_0005.png
Bilag
Side 5/14
Datagrundlag
Der gælder forskellige regler for anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet
henholdsvis forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Data-
grundlaget består derfor af en samkøring af data om arbejdsulykker behandlet i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet med
henblik på at kunne følge udviklingen i arbejdsulykker, der har ført til varigt mén
og/eller længerevarende sygefravær.
Ifølge arbejdsskadesikringsloven skal arbejdsgiveren anmelde en arbejdsulykke til sit
forsikringsselskab, hvis skaden antages at kunne medføre ret til erstatning efter loven,
eller hvis skaden medfører, at arbejdstageren ikke har kunnet genoptage sit arbejde i
fuldt omfang fem uger efter skadens indtræden. Forsikringsselskaber og selvforsikrede
offentlige arbejdsgivere har pligt til at sende sager videre til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, hvis skadens følger umiddelbart vurderes at kunne begrunde
godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne, eller hvis
arbejdstageren 5 uger efter skadens indtræden ikke har genoptaget sit sædvanlige
arbejde i fuldt omfang.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tilkender godtgørelse ved en méngrad på 5 procent
6
og derover for anerkendte arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven.
Arbejdsulykker, der har ført til godtgørelse for en méngrad på 5 pct. og derover, er
medtaget i opgørelsen af alvorlige arbejdsulykker.
Både arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven har Danmark som
gyldighedsområde, men der er forskel på det område, som de to sæt lovgivninger
omfatter. Arbejdsmiljøloven omfatter fx ikke arbejde til søs, i luften eller
udstationerede personer, der midlertidigt arbejder i udlandet. Der er derfor foretaget en
afgrænsning af de arbejdsulykker, som er anmeldt til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, til tilfælde sket inden for arbejdsmiljølovens område, som
reduktionsmålet i 2020-arbejdsmiljøstrategien vedrører (tabel B.1).
Når det gælder anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, så har arbejdsgiveren
ifølge arbejdsmiljøloven pligt til at anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet, hvis
den har ført til arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen.
Anmeldelsen af en arbejdsulykke skal i alle tilfælde ske i det fælles elektroniske
anmeldesystem EASY, hvor den tildeles et EASY-løbenummer. Herfra sendes de
relevante anmeldelser videre til henholdsvis forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Arbejdstilsynet. I samkøringen af data om anmeldte arbejdsulykker
til henholdsvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet sker koblingen af
tilfælde anmeldt til begge myndigheder i hovedparten af tilfældene ved EASY-
løbenummeret. I en række tilfælde har arbejdsulykker behandlet i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring dog ikke et EASY-løbenummer, fx hvis ulykken er anmeldt i systemet
for anmeldelse af erhvervssygdomme. I disse tilfælde vil det fremgå af sagen, at der er
tale om en arbejdsulykke, og koblingen med anmeldte arbejdsulykker til
Arbejdstilsynet sker via CPR-nummer og ulykkesdato (tabel B.3) Der er foretages
6
Den vejledende procenttabel til brug ved afgørelser om godtgørelse for varigt mén kan ses her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186597
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Orientering om Arbejdstilsynets årlige status for 2020-mål om alvorlige arbejdsulykker, fra beskæftigelsesministeren
1870567_0006.png
forinden en mindre datarensning af EASY- og CPR-numre samt dubletter i
datagrundlaget. Endvidere har Arbejdstilsynet siden udarbejdelsen af forrige status for
måltallene foretaget en datarensning af ulykkesdato i datasæt om anmeldte
arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Alt i alt har dette resulteret i mellem 0,1 og 0,4 pct.
årligt færre alvorlige arbejdsulykker i årene før 2011, sammenlignet med den forrige
status
i notatet ’Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i
2020-arbejdsmiljøstrategien’.
Ved anmeldelsen skal angives oplysninger om forventet fravær på anmeldetidspunktet,
men denne oplysning er behæftet med betydelig usikkerhed. Derfor kobles anmeldte
arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med data om udbetalinger af sygedagpenge i
Danmarks Statistiks (DST) Syge- og barselsdagpengeregister for at identificere
tilfælde, der kan relateres til en sygedagpengeudbetaling og et længerevarende
sygefravær. Arbejdstilsynet har til det formål bearbejdet data i
DST’s
register til
sammenhængende sygedagpengeperioder med udgangspunkt i Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) metode til oparbejdning af tilsvarende
sygedagpengedata til NFA’s register Sygedagpenge og Social Ydelser i Danmark
(RSS)
7
.
I målingen medtages alene tilfælde, som kan relateres til et sygefravær over 30 dage,
fordi Syge- og barselsdagpengeregistret ikke indeholder dækkende informationer om
sygefravær kortere end 30 dage. Det skyldes, at arbejdsgiverperioden er 30 dage, som
er perioden fra første fraværsdag, indtil arbejdsgiveren kan modtage refusion for
sygeløn i form af sygedagpenge
8
. Det er dermed reglerne for refusion af sygedagpenge,
som definerer grænsen for, hvornår en anmeldt arbejdsulykke til Arbejdstilsynet
kategoriseres som alvorlig efter længden af sygefraværet. Med ændringen af
arbejdsgiverperioden fra 21 til 30 dage i 2012 sker der en skærpelse af definitionen
9
.
Der findes ikke valide data i Syge- og barselsdagpengeregistret om årsagen til
sygfraværet er en arbejdsulykke, og der gøres derfor den antagelse, at
sygefraværsperioder, som påbegyndes op til 14 dage efter ulykkesdatoen, kan relateres
til ulykkestilfældet. Perioden på 14 dage er valgt, fordi der i især i ugen efter
arbejdsulykken, men også i den anden uge efter, ses et forhøjet niveau for
sygedagpengesager blandt personer, som er kommet til skade i en arbejdsulykke.
Andelen af samtlige anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, der med denne metode
kan relateres til en sygedagpengeudbetaling med fravær over 30 dage, ligger i
måleperiode mellem 14 og 15 pct. (tabel B.2).
I referenceåret 2011 omfatter det etablerede datagrundlag med denne seneste opgørelse
6.436 arbejdsulykker, som er anmeldt til Arbejdstilsynet og har ført til et
længerevarende sygefravær over 30 dage. Endvidere indgår 6.776 arbejdsulykker
anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring pr. 31. december 2016, som på
Register over Sygedagpenge og Sociale ydelser i Danmark (RSS). En sammenkobling af DREAM med
KMD’s syge-
og barselsdagpengeregister. Version1.0. Pedersen, J m.fl. Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø. København 2011.
8 Der findes særlige ordninger, som betyder, at det i særlige tilfælde, fx for medarbejdere med kronisk
sygdom, er muligt for arbejdsgiveren af få refusion ved sygefravær kortere end 30 dage. Endvidere findes
der en forsikringsordning som dækker arbejdsgiverperioden for mindre virksomheder.
9
Side 6/14
7
Det skal bemærkes, at sygefraværets længde ikke er et entydigt mål for skadens alvorlighed, også jobbets
karakter, og hvorvidt der sker en tilpasning af arbejdsopgaverne til skadelidtes arbejdsevne, kan have
betydning for fraværets længde.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Orientering om Arbejdstilsynets årlige status for 2020-mål om alvorlige arbejdsulykker, fra beskæftigelsesministeren
1870567_0007.png
opgørelsestidspunktet har ført til tilkendelse af godtgørelse for varigt mén (figur B. og
tabel B.5). Det samlede antal alvorlige arbejdsulykker er 10.682, da en alvorlig
arbejdsulykke, der både har ført til langvarigt sygefravær og varigt mén, tæller som ét
tilfælde. I 2011 var der 2.530 tilfælde, som førte til både langvarigt sygefravær og mén
(tabel B.4)
10
.
Figur B.1: Datagrundlag for anmeldte alvorlige arbejdsulykker i referenceåret 2011
Side 7/14
Anmeldte
arbejdsulykker til AT,
der har ført til
længerevarende
sygefravær, i alt :
6.436
Anmeldte
arbejdsulykker til
AES, der har ført til
varigt mén, i alt:
6.776
2.530
3.906
4.246
Prognose for 2015
Opgørelsen af anmeldte alvorlige arbejdsulykker omfatter arbejdsulykker anmeldt til og
med 31. december 2016 og kendelser i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opgjort i 2.
kvartal 2017. Tallene er ikke endelige og vil ændre sig i fremtidige opgørelser. Især
tallene for 2015 vil ændre sig, mens der vil komme mindre ændringer i tallene for
tidligere år. Der beregnes derfor en prognose for det forventede niveau i 2015 med den
næstkommende opgørelse af måltallene.
Der er flere årsager til, at tallene ikke er endelige. Én årsag er, at en række
arbejdsulykker anmeldes for sent i forhold til anmeldereglerne, hvorfor der efter
opgørelsestidspunktet 31. december 2016 fortsat anmeldes arbejdsulykker sket i især
2015, men også tilfælde sket i tidligere år. En anden årsag er, at der går en vis tid fra en
arbejdsulykke er anmeldt til forsikringsselskabet, til den videresendes til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og til der foreligger en afgørelse i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. En sådan afgørelse skal normalt foreligge inden et
år fra anmeldelsestidspunktet.
Prognosen for 2015 er beregnet med udgangspunkt i 2014 og oplysninger om, hvor
meget antallet af anmeldelser i 2014 har ændret sig med den aktuelle opgørelse (pr. 31.
december 2016) sammenlignet med den forrige opgørelse (pr. 31. december 2015).
Prognosen resulterer i, at antallet af anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén
og/eller længerevarende sygefravær i 2015 vurderes, at vil være ca. 9.100 tilfælde i den
næstkommende opgørelse (tabel B.5). Den aktuelle opgørelse viser 7.352 tilfælde.
10 Det bemærkes, at antallet af alvorlige arbejdsulykker, der er anmeldt til både Arbejdstilsynet og
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er større end det umiddelbart fremgår af figur 1. Det drejer sig fx om
arbejdsulykker anmeldt til både Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som har ført til
længerevarende sygefravær men ikke varigt mén, og omvendt. En detaljeret oversigt fremgår af tabel B.4.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Orientering om Arbejdstilsynets årlige status for 2020-mål om alvorlige arbejdsulykker, fra beskæftigelsesministeren
1870567_0008.png
Over tid øges andelen af uafsluttede sager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på de
respektive opgørelsestidspunkter fra 5 pct. for arbejdsulykker sket i 2011 til 19 pct. i
2015 (tabel B.1). Prognosen er derfor behæftet med den usikkerhed, der opstår som
følge af relativt flere uafsluttede sager over tid i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I
prognosen kan der heller ikke tages højde for eventuelle ændringer i forekomsten af
arbejdsulykker, variationer i hvor sent arbejdsulykkerne anmeldes eller i ændringer i
underanmeldelsen af anmeldepligtige arbejdsulykker.
Som opfølgning på den tidligere beregnede prognose for 2014 på ca. 8.650 tilfælde
11
,
kan det bemærkes, at de opdaterede tal for 2014 viser 8.608 alvorlige arbejdsulykker
(tabel B.5). Den lille afvigelse i prognosen betyder, at antallet af alvorlige
arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede i 2014 på 3,2 er uændret med denne seneste
opgørelse.
Generelt fald i antallet af sygdagpengesager og betydning for måltallene
Side 8/14
I måleperioden ses et fald i antallet af sygdagpengesager med en varighed på over 30
dage fra 2011 til 2013 (tabel B.2). I 2012, hvor arbejdsgiverperioden er ændret fra
tidligere 21 til 30 dage, ses et samlet fald på knap 6,6 pct. Detaljerede opgørelser viser,
at der tale om et generelt fald i antallet af sager uanset fraværsperiodens længde, men at
faldet er særligt højt for sager med de korteste fraværsperioder på 31-32 dage. Også i
2013 ses et fald i antal sygedagpengesager, men her ses ikke tilsvarende et særligt stort
fald i sager med fraværsperioder på 31-32 dage. Det rejser spørgsmålet, om ændringen
af arbejdsgiverperioden fra 21 dage til 30 dage har haft betydning for i hvilket omfang,
der søges refusion for sygefravær, der ligger lige over 30 dage i 2012 og frem. Det kan
ikke udelukkes, at det er tilfældet og bidrager til, at andelen af anmeldte
arbejdsulykker, der kan kobles med sygedagpengesager over 30 dage falder fra godt 15
pct. i tidligere år til ca. 14 pct. i 2012 og 2013. Ændringen i arbejdsgiverperioden kan
derfor have bidraget til et lavere niveau for forekomsten af alvorlige arbejdsulykker i
2012 og frem sammenlignet med de foregående år.
Korrektion for ændringer i beskæftigelsen
I måltallet korrigeres for udviklingen i beskæftigelsen ifølge Danmarks Statistiks
Registerbaserede Arbejdsstyrkestatik (RAS) (tabel B.5). RAS beskriver antallet af
personer i beskæftigelse, såvel lønmodtagere som selvstændige, ultimo november. Til
beregning af forekomsten af alvorlige arbejdsulykker det aktuelle år anvendes
november-beskæftigelsen det foregående år.
Korrektion for beskæftigelse i branchegrupper
For branchegrupper korrigeres der for beskæftigelsen ved at sætte antallet af alvorlige
arbejdsulykker blandt lønmodtagere i forhold til antal årsværk blandt lønmodtagere.
Dermed tages der ikke alene højde for, at deltidsarbejde forekommer i forskelligt
omfang afhængig af branche, men også at beskæftigelsen varierer over året.
Oplysninger om antal årsværk stammer fra Danmarks Statistiks register Beskæftigelse
for lønmodtager (BFL), som indeholder månedsbaserede oplysninger om
lønudbetalinger til ansatte i danske virksomheder, herunder hvor mange timer
Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien,
Arbejdstilsynet, 2016.
https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/18Statistik/Status%20til%20og%20med%202014%20for%20mål
%20om%20reduktion%20i%20alvorlige%20arbejdsulykkerII%20pdf.pdf
.
11
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Orientering om Arbejdstilsynets årlige status for 2020-mål om alvorlige arbejdsulykker, fra beskæftigelsesministeren
1870567_0009.png
personerne er ansat og arbejdsstedets branche. På baggrund af BFL er opgjort antallet
af årsværk for ansatte lønmodtagere i branchegrupper (tabel B.8).
Side 9/14
Anmeldte arbejdsulykker er endvidere blevet koblet med data om lønmodtagerjob i
BFL via CVR-nummer og oplysninger om ulykkestidspunkt. Hvis en person har flere
ansættelser i pågældende måned, prioriteres det job med flest timer. I den videre
analyse anvendes oplysninger om arbejdsstedets branche fra BFL. Herved opnås en
korrektion af de registrerede brancheoplysninger ved anmeldelsen af arbejdsulykken og
et mere retvisende billede af den relative forekomst mellem branchegrupper for en
række af de 36 branchegrupper. Der sker især korrektioner af de tilfælde, hvor
arbejdsulykker sket blandt ansatte i kommuner anmeldes fra rådhuset og branchen
derfor ofte vil være inden for kontor og ikke fx hjemmehjælp. Ved den anvendte
metode flyttes en relativ stor andel af arbejdsulykkerne anmeldt inden for Kontor til
især branchegrupperne Døgninstitutioner og hjemmepleje og Daginstitutioner, men
også til Rengøring og Undervisning
12
.
I koblingen af anmeldte arbejdsulykker og BFL er det for årligt 9-10 pct. af de
anmeldte alvorlige arbejdsulykker ikke muligt at identificere et lønmodtagerjob med
den oplyste CVR-enhed i anmeldelsen Det skyldes mangelfulde oplysninger om cpr- og
CVR-numre i anmeldelsen og især, at der for skadelidte ikke findes et lønmodtagerjob i
BFL på ulykkestidspunktet. De 9-10 pct. af tilfældene indgår derfor ikke i de beregnede
incidenser for forekomsten af arbejdsulykker pr. 1.000 årsværk i branchegrupper eller
samlet set for alle branchegrupper (tabel B.6
B.7).
For en nærmere beskrivelse henvises til ’Arbejdsulykker. Arbejdstilsynet årsopgørelse 2013. Anmeldte
arbejdsulykker 2008-2013.
Tema: Unges og nyansattes ulykkesrisiko’.
Arbejdstilsynet, november 2014.
http://arbejdstilsynet.dk/da/statistik/arbejdsskader/arbejdsskader-arsopgorelser.aspx
12
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Orientering om Arbejdstilsynets årlige status for 2020-mål om alvorlige arbejdsulykker, fra beskæftigelsesministeren
1870567_0010.png
Tabeller
Tabel B.1: Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for
arbejdsmiljølovens område fordelt på opgørelsestidspunkt og kendelse 2004-2015
*)
Ulykkesår
2004
Anmeldt pr. 31. december 2012
Kendelse om varigt mén
Ikke afgjorte m.fl.
Anmeldt pr. 31. december 2013
Kendelse om varigt mén
Ikke afgjorte m.fl.
Anmeldt pr. 31. december 2014
Kendelse om varigt mén
Ikke afgjorte m.fl.
Anmeldt pr. 31. december 2015
Kendelse om varigt mén
Ikke afgjorte m.fl.
Anmeldt pr. 31. december 2016
Kendelse om varigt mén
Ikke afgjorte m.fl.
19.837
6.357
10
19.859
6.358
18
19.889
6.362
18
19.894
6.360
13
19.779
6.358
13
2005
20.446
6.703
16
20.498
6.713
16
20.525
6.714
18
20.545
6.717
20
20.410
6.702
19
2006
20.679
7.174
16
20.739
7.187
19
20.795
7.187
30
20.825
7.192
23
20.692
7.179
17
2007
20.460
6.989
36
20.551
7.021
37
20.610
7.042
33
20.650
7.051
32
20.546
7.042
18
2008
20.351
7.108
43
20.501
7.172
45
20.597
7.201
31
20.637
7.213
27
20.528
7.198
21
2009
18.207
6.587
88
18.411
6.693
56
18.518
6.723
47
18.611
6.745
31
18.552
6.747
21
2010
18.227
6.875
201
18.656
7.159
110
18.869
7.235
83
19.016
7.277
68
18.950
7.279
37
2011
16.185
5.371
788
17.332
6.400
288
17.711
6.655
149
17.945
6.752
96
17.927
6.776
58
16.581
4.764
1.338
17.703
5.882
480
18.058
6.229
186
18.147
6.343
101
17.049
3.872
2.376
18.092
5.365
683
18.334
5.744
232
17.811
3.399
2.955
18.658
4.877
781
17.665
3.117
3.404
2012
2013
2014
2015
Side 10/14
Kilde: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Anm: Tallene omfatter arbejdsulykker anmeldt til og med 31. december i henholdsvis 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016, mens
kendelsen er opgjort i 2. kvartal henholdsvis 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017.
*) Der er årligt registreret mellem 26 og 82 arbejdsulykker, hvor ulykkesdato mangler i data, som ikke indgår i tabellen.
Endvidere er der til nærværende status foretaget en validering af sagens ulykkesdato. Der er derfor enkelte sager om
anmeldte arbejdsulykker, som ikke er omfattet af opgørelsen pr. 31. december 2016, sammenlignet med opgørelsen af
anmeldte arbejdsulykker pr. 31. december 2015 samt tidligere år.
Tabel B.2: Sygedagpengesager med over 30 dages fravær og anmeldte arbejdsulykker til
Arbejdstilsynet, der kan relateres til et sygefravær over 30 dage 2004-2015
Sygedagpengesager
over 30 dages fravær*)
År/
ulykkesår
Ændring
(procent)
Arbejdsulykker
anmeldt til Arbejdstilsynet
**)
Ændring
(procent)
Arbejdsulykker
med over 30 dages fravær
Andel
(procent)
Ændring
(procent)
Antal
Antal
Antal
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
***)
163.760
167.769
179.127
185.602
182.924
180.445
182.401
176.169
164.519
152.889
157.402
148.226
2,4
6,8
3,6
-1,4
-1,4
1,1
-3,4
-6,6
-7,1
3,0
-5,8
45.008
47.029
47.877
48.165
47.922
41.889
43.999
41.273
41.373
40.264
39.922
41.235
4,5
1,8
0,6
-0,5
-12,6
5,0
-6,2
0,2
-2,7
-0,8
3,3
6.707
7.164
7.424
7.418
7.308
6.472
6.811
6.436
5.866
5.678
5.669
5.530
14,9
15,2
15,5
15,4
15,2
15,5
15,5
15,6
14,2
14,1
14,2
13,4
6,8
3,6
-0,1
-1,5
-11,4
5,2
-5,5
-8,9
-3,2
-0,2
-2,5
Kilde: Arbejdstilsynet på baggrund af Danmarks Statistiks Syge- og barselsdagpengeregister.
*)
Sygdagpengesager vedr. kronisk syge og flexjob er ikke omfattet af opgørelsen. I de tilfælde, hvor dato for sidste
dagpengedag i en sag et givet år er uoplyst, beregnes sygedagpengeperiodens længde frem til sidst dag i
referenceperioden. Det betyder, at antallet af sygedagpengesager i 2014 med over 30 dages fravær er lidt for lavt.
**)
Opgørelsen er baseret på kobling af data om arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring pr. 31. december 2016. I det tilfælde en arbejdsulykke er anmeldt til både Arbejdstilsynet og
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anvendes ulykkesdato registreret i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Afvigelser fra
Arbejdstilsynets egen statistik kan derfor forekomme. Arbejdstilsynet har i 2016 foretaget en datarensning af ulykkesdato i
datasæt om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Det har resulteret i, at der årligt er mellem 0,7 og 1,7 pct. færre
arbejdsulykker med oplyst ulykkesår i perioden før 2011, og 0,1 pct. i de efterfølgende år, sammenlignet med den tilsvarende
tabel i
foregående status i notatet ’Status til og med 2014
for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-
arbejdsmiljøstrategien’.
***)
Foreløbige tal.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Orientering om Arbejdstilsynets årlige status for 2020-mål om alvorlige arbejdsulykker, fra beskæftigelsesministeren
1870567_0011.png
Tabel B.3: Kobling af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring inden for arbejdsmiljølovens område 2004-2015
*)
Ulykkesår
2004
Både i AT og AES
Match på EASY-nummer
Match på CPR-nummer og ulykkesdato
Match på CPR-nummer og højst 14 dage mellem ulykkesdatoer
Alene i AT
Alene i AES
I alt
15.822
14.440
1.331
51
29.186
3.957
48.965
2005
16.176
15.100
1.020
56
30.853
4.234
51.263
2006
16.204
15.211
944
49
31.673
4.488
52.365
2007
15.957
15.121
797
39
32.208
4.589
52.754
2008
16.040
15.211
765
64
31.882
4.488
52.410
2009
14.288
13.479
764
45
27.601
4.264
46.153
2010
14.543
13.252
1.242
49
29.456
4.407
48.406
2011
13.601
12.069
1.454
78
27.672
4.326
45.599
2012
13.287
11.807
1.400
80
28.086
4.860
46.233
2013
12.963
11.844
1.043
76
27.301
5.371
45.635
2014
12.920
11.655
1.187
78
27.002
5.738
45.660
2015
**)
12.560
11.375
1.089
96
28.675
5.105
46.340
Side 11/14
Kilde: Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
*)
Arbejdstilsynet har i 2016 foretaget en datarensning af ulykkesdato i datasæt om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet.
Endvidere er der til nærværende status foretaget en validering af ulykkesdatoen i sager om arbejdsulykker behandlet hos
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Alt i alt har dette resulteret i, at der årligt er mellem 0,7 og 1,7 pct. færre arbejdsulykker
med oplyst ulykkesår i perioden før 2012, og 0,2 pct. færre i 2012-2013, sammenlignet med foregående status i notatet
’Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien’.
**) Foreløbige tal, som omfatter anmeldte arbejdsulykker til og med 31. december 2016.
Tabel B.4: Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
der har ført til længerevarende sygefravær og/eller varigt mén fordelt på myndighed 2004-2015
*)
Ulykkesår
2004
Længerevarende sygefravær, alene anmeldt til AT
Længerevarende sygefravær, anmeldt til både AT og AES
Længerevarende sygefravær og varigt mén, anmeldt til både AT og AES
Varigt mén, anmeldt til både AT og AES
Varigt mén, alene anmeldt til AES
I alt
1.591
2.554
2.562
2.958
838
10.503
2005
1.774
2.670
2.720
3.022
960
11.146
2006
1.906
2.635
2.883
3.209
1.087
11.720
2007
2.030
2.586
2.802
3.159
1.081
11.658
2008
1.942
2.604
2.762
3.330
1.106
11.744
2009
1.653
2.265
2.554
3.129
1.064
10.665
2010
1.850
2.255
2.706
3.372
1.201
11.384
2011
1.779
2.127
2.530
3.099
1.147
10.682
2012
1.568
1.977
2.321
2.910
1.112
9.888
2013
1.557
2.027
2.094
2.621
1.029
9.328
2014
1.509
2.222
1.938
2.118
821
8.608
2015
**)
1.595
2.640
1.295
1.390
432
7.352
Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Danmarks Statistiks Syge- og barselsdagpengeregister.
**)
Den foretagne datarensning beskrevet under tabel B.3 har resulteret i mellem 0,1 og 0,4 pct. årligt færre alvorlige
arbejdsulykker før 2011, sammenlignet med den foregående status.
**)
Foreløbige tal, som omfatter anmeldte arbejdsulykker til og med 31. december 2016 og kendelser i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring er opgjort i 2. kvartal 2017.
Tabel B.5: Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær 2011-2015, samt prognose for
endeligt niveau i 2015
Ulykkesår
2011
Arbejdsulykker, der har ført til varigt mén
Arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær
Arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær*)
Prognose for arbejdsulykker, der har ført til mén og/eller langvarigt sygefravær
Antal beskæftigede
Antal alvorlige arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede
2.704.542
3,9
2.698.418
3,7
2.684.840
3,5
2.693.948
3,2
6.776
6.436
10.682
2012
6.343
5.866
9.888
2013
5.744
5.678
9.328
2014
4.877
5.669
8.608
2015
**)
3.117
5.530
7.352
9.100***)
2.719.840
3,3
***)
Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik
(RAS) og Syge- og barselsdagpengeregister.
*) Summen af alvorlige arbejdsulykker er lavere end summen af de to kategorier af alvorlige arbejdsulykker, da det enkelte
ulykkestilfælde kun indgår én gang.
**) Tallene for 2015 er foreløbige og de endelige tal vil være højere.
***) Prognose for det endelige niveau i 2015.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Orientering om Arbejdstilsynets årlige status for 2020-mål om alvorlige arbejdsulykker, fra beskæftigelsesministeren
1870567_0012.png
Tabel B.6: Anmeldte arbejdsulykker blandt lønmodtagere, der har ført til varigt mén og/eller
længerevarende sygefravær, pr. 31. december 2016, fordelt på branchegruppe 2008-2015
Ulykkesår
Branche (AT 36 gruppering)
01 Anlægsarbejde
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
03 Færdiggørelse af byggeri
04 Butikker
05 Engros
06 Elektronik
07 Energi og råstoffer
08 Installation og reparation af maskine
09 Kemi og medicin
10 Metal og maskiner
11 Plast, glas og beton
12 Tekstil og papir
13 Transportmidler
14 Træ og møbler
15 Film, presse og bøger
16 IT og telekommunikation
17 Kontor
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
19 Slagterier
20 Nærings- og nydelsesmidler
21 Politi, beredskab og fængsler
22 Religiøse institutioner og begravelse
23 Vand, kloak og affald
24 Frisører og anden personlig pleje*
25 Hotel og camping
26 Kultur og sport
27 Rengøring
28 Restauranter og barer
29 Transport af gods
30 Transport af passagerer
31 Daginstitutioner
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
33 Hospitaler
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
35 Undervisning
36 Universiteter og forskning
37 Ukendt ***)
*)
Side 12/14
2013
155
574
371
374
371
45
29
42
41
380
157
34
120
76
29
40
541
230
151
156
382
43
89
-
38
51
182
332
114
528
199
513
1.061
322
106
549
35
898
-
46
201
324
110
535
205
462
1.007
283
62
520
46
862
2014
152
563
342
345
338
39
27
39
44
368
133
41
87
78
27
23
458
191
130
125
267
33
89
-
27
174
285
76
468
148
418
842
232
77
394
47
660
2015
*)
118
558
287
280
261
32
8
44
45
309
121
31
100
59
31
23
416
185
122
122
230
31
86
2008
205
741
489
439
545
79
39
59
71
817
263
67
178
147
64
35
576
242
232
279
364
34
99
-
48
181
373
143
673
261
610
1.262
321
69
532
35
1.167
2009
174
645
416
438
444
65
34
44
70
499
201
54
153
133
51
44
556
244
182
235
385
43
106
-
57
197
346
91
590
235
633
1.315
361
73
512
36
989
2010
182
656
402
485
482
69
37
47
63
486
163
59
118
81
43
70
608
258
176
192
435
55
114
-
58
221
414
103
731
269
688
1.480
342
108
582
50
1.041
2011
169
709
393
476
437
53
39
50
67
502
171
39
121
97
32
46
623
250
176
162
374
35
110
-
51
234
339
112
599
256
636
1.312
322
82
550
43
1.012
2012
161
654
385
419
392
50
38
48
48
434
157
38
113
83
43
37
571
222
151
152
379
33
97
-
171
398
123
567
271
555
1.164
324
75
526
38
928
Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt Danmarks Statistiks register Beskæftigelse for lønmodtagere
(BFL) og Syge- og barselsdagpengeregister.
*)
Foreløbige tal, som omfatter anmeldte arbejdsulykker til og med 31. december 2016 og kendelser i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring er opgjort i 2. kvartal 2017. Prognose for total i 2015 fremgår af tabel B.5
**)
Antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker er under 15 tilfælde om året
***)
Opgørelsen er baseret på en kobling af anmeldte arbejdsulykker med oplysninger om ansættelsesstedets branche på
ulykkestidspunktet i Danmarks Statistiks register Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL). Gruppe ’37 Ukendt’ omfatter
anmeldte arbejdsulykker, hvor det ikke har været muligt at koble med oplysninger i BFL pga. mangelfulde oplysninger om
CPR- og CVR-numre i skadesanmeldelsen, eller hvor der for skadelidte ikke findes en lønmodtageransættelse på det
aktuelle CVR-nummer i BFL på ulykkestidspunktet.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Orientering om Arbejdstilsynets årlige status for 2020-mål om alvorlige arbejdsulykker, fra beskæftigelsesministeren
1870567_0013.png
Tabel B.7: Anmeldte arbejdsulykker blandt lønmodtagere, der har ført til varigt mén og/eller
længerevarende sygefravær, pr 1.000 årsværk, fordelt på branchegruppe 2008-2015
Ulykkesår
Branche (AT 36 gruppering)
01 Anlægsarbejde
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
03 Færdiggørelse af byggeri
04 Butikker
05 Engros
06 Elektronik
07 Energi og råstoffer
08 Installation og reparation af maskine
09 Kemi og medicin
10 Metal og maskiner
11 Plast, glas og beton
12 Tekstil og papir
13 Transportmidler
14 Træ og møbler
15 Film, presse og bøger
16 IT og telekommunikation
17 Kontor
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
19 Slagterier
20 Nærings- og nydelsesmidler
21 Politi, beredskab og fængsler
22 Religiøse institutioner og begravelse
23 Vand, kloak og affald
24 Frisører og anden personlig pleje
25 Hotel og camping
26 Kultur og sport
27 Rengøring
28 Restauranter og barer
29 Transport af gods
30 Transport af passagerer
31 Daginstitutioner
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
33 Hospitaler
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
35 Undervisning
36 Universiteter og forskning
37 Ukendt
Total
***)
**)
Side 13/14
2013
10,0
10,5
8,0
2,6
2,7
1,7
2,0
5,3
1,4
4,8
5,7
4,1
5,9
5,4
1,0
0,7
1,5
6,6
9,8
5,5
6,5
3,5
9,0
-
4,1
5,8
7,3
3,0
7,8
5,8
4,1
7,1
3,1
2,6
3,6
0,7
-
4,0
2014
9,3
10,0
7,4
2,4
2,5
1,5
2,0
4,9
1,4
4,5
4,8
5,0
4,4
5,5
0,9
0,4
1,2
5,3
8,5
4,4
4,8
2,7
9,2
-
3,5
6,3
7,0
2,7
7,9
6,0
3,7
6,7
2,7
1,5
3,3
1,0
-
3,7
2015
*)
2008
12,5
10,2
9,0
2,7
3,6
2,3
2,5
6,6
2,5
7,8
7,4
5,5
7,2
6,4
1,8
0,6
1,5
6,8
13,3
7,9
6,2
2,9
9,7
-
3,4
5,7
8,1
4,1
8,6
6,8
4,9
8,3
3,3
2,0
3,4
0,9
-
4,7
2009
11,4
10,7
8,3
2,9
3,2
2,2
2,2
5,4
2,4
5,6
6,6
5,3
7,0
7,4
1,5
0,8
1,5
7,0
10,2
7,3
6,3
3,6
10,4
-
4,4
6,1
7,4
2,7
8,3
6,2
4,9
8,4
3,5
2,0
3,3
0,9
-
4,5
2010
13,1
11,9
8,7
3,2
3,5
2,4
2,5
6,3
2,2
5,9
6,1
6,4
5,7
5,2
1,4
1,2
1,7
7,8
10,4
6,4
7,2
4,6
11,4
-
4,6
6,9
9,0
3,1
11,0
6,9
5,3
9,4
3,3
2,8
3,7
1,2
-
4,9
2011
11,3
12,6
8,6
3,2
3,2
1,9
2,7
6,7
2,4
6,0
6,1
4,4
5,7
6,4
1,0
0,8
1,7
7,5
10,5
5,7
6,3
2,9
11,0
-
4,1
7,4
7,6
3,2
8,9
6,8
5,0
8,6
3,2
2,1
3,5
1,0
-
4,6
2012
10,5
11,7
8,3
2,9
2,9
1,8
2,5
6,1
1,6
5,2
5,6
4,4
5,6
5,7
1,4
0,6
1,6
6,6
9,4
5,4
6,4
2,7
9,7
-
3,1
5,4
8,8
3,3
8,5
7,4
4,3
7,8
3,2
1,9
3,4
0,8
-
4,3
7,0
9,4
6,0
1,9
1,9
1,2
0,6
5,4
1,3
3,8
4,4
3,8
4,9
4,1
1,0
0,4
1,1
5,1
8,2
4,3
4,2
2,5
8,7
-
2,0
5,3
6,1
1,7
7,0
4,2
3,5
5,6
2,2
1,8
2,5
1,0
-
3,1
Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt Danmarks Statistiks register Beskæftigelse for lønmodtagere
(BFL) og Syge- og barselsdagpengeregister.
*) Opgørelsen for 2015 er foreløbig og de endelige tal vil være højere.
**) Antallet af annmeldte alvorlige arbejdsulykker er under 15 tilfælde pr. år
***)
Gruppe ’37 Ukendt’ i tabel B.6 indgår ikke i beregningen af den totale incidens.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Orientering om Arbejdstilsynets årlige status for 2020-mål om alvorlige arbejdsulykker, fra beskæftigelsesministeren
1870567_0014.png
Tabel B.8: Antal årsværk for lønmodtagere fordelt på branchegruppe 2008-201
5
År
Branche (AT 36 gruppering)
01 Anlægsarbejde
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
03 Færdiggørelse af byggeri
04 Butikker
05 Engros
06 Elektronik
07 Energi og råstoffer
08 Installation og reparation af maskine
09 Kemi og medicin
10 Metal og maskiner
11 Plast, glas og beton
12 Tekstil og papir
13 Transportmidler
14 Træ og møbler
15 Film, presse og bøger
16 IT og telekommunikation
17 Kontor
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
19 Slagterier
20 Nærings- og nydelsesmidler
21 Politi, beredskab og fængsler
22 Religiøse institutioner og begravelse
23 Vand, kloak og affald
24 Frisører og anden personlig pleje
25 Hotel og camping
26 Kultur og sport
27 Rengøring
28 Restauranter og barer
29 Transport af gods
30 Transport af passagerer
31 Daginstitutioner
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
33 Hospitaler
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
35 Undervisning
36 Universiteter og forskning
37 Uoplyst og andet
Total
2008
16.421
72.516
54.539
160.489
149.944
33.801
15.770
8.996
28.665
104.659
35.717
12.208
24.636
22.806
35.457
59.995
374.803
35.706
17.426
35.473
59.087
11.763
10.239
6.575
14.225
31.761
46.309
34.986
77.837
38.449
124.860
151.997
97.092
35.205
154.453
38.265
975
2.234.106
2009
15.276
60.218
50.301
153.083
140.322
30.069
15.453
8.101
28.780
89.668
30.251
10.176
21.961
17.974
33.308
58.544
362.944
34.683
17.819
32.283
60.670
11.976
10.204
6.410
12.905
32.061
46.522
33.540
71.201
37.613
128.238
156.918
102.150
36.556
157.111
40.999
767
2.157.052
2010
13.843
54.899
46.189
149.285
136.442
28.208
14.606
7.508
28.359
82.062
26.846
9.214
20.658
15.701
31.706
57.474
359.689
33.250
16.875
30.092
60.520
12.049
9.991
6.238
12.582
31.945
46.005
33.552
66.408
39.159
130.913
157.498
103.476
37.949
158.361
43.256
613
2.113.421
2011
14.934
56.097
45.756
149.253
137.754
28.206
14.668
7.509
28.480
83.091
27.842
8.842
21.295
15.087
31.044
57.758
360.882
33.330
16.723
28.554
59.632
12.072
10.037
6.076
12.341
31.597
44.409
35.500
67.100
37.490
127.772
153.124
101.969
38.298
159.241
43.755
430
2.107.948
2012
15.342
55.829
46.389
146.603
137.355
27.407
15.019
7.905
29.130
82.771
28.011
8.544
20.283
14.671
30.057
58.045
360.234
33.830
16.138
27.962
58.926
12.319
10.044
5.725
12.170
31.560
45.302
37.362
66.317
36.828
127.860
148.916
101.422
39.568
155.019
44.963
393
2.096.221
2013
15.439
54.687
46.226
145.151
137.977
26.694
14.169
7.985
30.144
79.239
27.751
8.257
20.205
14.158
29.848
56.962
365.080
35.112
15.460
28.168
58.349
12.284
9.896
5.622
12.332
31.585
45.470
38.644
67.302
34.047
125.867
149.417
103.264
40.700
150.514
47.129
305
2.091.441
2014
16.407
56.429
46.525
145.426
137.892
26.298
13.335
8.032
31.884
81.047
27.862
8.236
19.884
14.288
29.874
57.794
369.973
35.903
15.247
28.576
55.498
12.238
9.659
5.535
13.009
32.154
46.262
41.206
67.668
34.410
123.694
150.443
104.392
41.685
155.792
47.616
288
2.112.467
2015
16.748
59.130
48.181
145.782
139.259
26.728
13.549
8.183
34.083
81.508
27.812
8.247
20.401
14.352
30.604
58.842
378.225
36.311
14.909
28.255
54.852
12.239
9.869
5.431
13.240
32.572
46.417
43.950
66.982
35.441
119.252
151.192
104.679
43.243
157.858
47.629
302
2.136.256
Side 14/14
Kilde: Arbejdstilsynet på baggrund af Danmarks Statistiks register Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL).