Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 232
Offentligt
1869531_0001.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Helhedsindsats for udsatte familier
Evaluering
November 2017
1
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0002.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Indhold
Resumé
Projektets rammer
Familierne i projektet – karakteristika og udvikling
Hypoteser om virksomme mekanismer ift. beskæftigelse
3
3
3
4
Indledning
1.1
1.2
1.3
Afsættet for projektet
Datagrundlag og metode
Indhold og opbygning af evalueringen
8
8
9
10
Projektmodellen: Den
helhedsorienterede indsats
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
Tværgående forankring
Fælles redskaber
Tværfaglige projektteams og familiekoordinatorer
Inddragelse af fageksperter
Inddragelse af civilsamfund
Løbende opfølgning
12
13
13
14
15
15
16
Familierne i projektet
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
3.9
3.10
Familierne i projektet
Familiernes sammensætning
De voksnes beskæftigelsesstatus og forsørgelsesgrad
Beskæftigelse for de voksne i projektperioden
Virksomhedsrettede indsatser
Funktionsniveau – voksne
Trivsel – de voksne
Funktionsniveau – børn
Trivsel – børn
Fritidsjob og beskæftigelse for de unge (14-17 år)
17
18
18
21
22
24
27
30
31
33
35
Hypoteser om virksomme mekanismer
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
Udvælgelse af succescases
Stabilisering understøtter tidlig beskæftigelsesindsats
De fire hypoteser i overblik
Hypotese 1: Én kontaktperson og kontinuitet i sagen
Hypotese 2: Mening og retning for den enkelte voksne
Hypotese 3: Fælles mål i én plan for familie og beskæftigelse
Hypotese 4: Håndtering af borgerens oplevede barrierer
38
38
41
43
45
49
53
56
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0003.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Resumé
Med afsæt i kontanthjælpsreformen igangsatte
Beskæftigelsesministeriet med inddragelse af
Socialministeriet i 2014 projektet
Helhedsindsats
for udsatte familier.
Projektet tager afsæt i
kontanthjælpsreformens fokus på, at udsatte
kontanthjælpsmodtagere skal mødes med klare
krav og forventninger og sikres en tværfaglig og
helhedsorienteret indsats.
Projektets målgruppe er udsatte familier, hvor én eller begge forældre
modtager offentlig forsørgelse, og hvor familien har komplekse og
sammensatte problemer af social, helbredsmæssig og/eller
beskæftigelsesmæssig karakter, der involverer flere forvaltninger og
indsatsområder i kommunen.
Formålet er gennem et helhedssyn på udsatte familier at sætte ind overfor
problemer i familier som helhed, så familierne kan få hverdagen,
økonomien og familielivet til at hænge sammen. Projektet skal samtidig
sikre en bedre trivsel for det enkelte familiemedlem og understøtte, at
forældrene gradvist får større tilknytning til arbejdsmarkedet eller
uddannelsessystemet.
Projektets rammer
Den helhedsorienterede indsats
har i løbet af
projektperioden været centreret omkring seks
nøgleelementer i form af tværgående forankring (politisk og
administrativt), anvendelse af fælles redskaber (tværgående
udredning og familieplan), tværfaglige teams
(familiekoordinatorer og netværksmøder), inddragelse af
fageksperter (fx økonomisk rådgiver), inddragelse af
civilsamfund (netværk og frivilligforeninger) samt løbende
opfølgning på mål, indsatser og effekter i arbejdet med
familierne.
Seks nøgleelementer
Løbende
opfølgning
På mål, indsatser
og effekter
Tværgående
forankring
Politisk og
administrativt
Fælles redskaber
Tværgående
udredning og
familieplan
Inddragelse af
civilsamfund
Frivillige,
virksomheder,
netværk
Tværfagligt team
Familiekoordinatorer,
netværksmøder,
mentorer,
dialogværktøjer m.m.
Inddragelse af
fageksperter
Sundhedskoordinator,
psykolog,
økonomirådgiver m.fl.
Projektet er gennemført med 10 kommuner og har i løbet af
2014-2016 omfattet 348 familier med i alt 1.252 børn og
voksne. Projektets målgruppe er på tværs af kommuner
karakteriseret ved at være familier med sammensatte og komplekse
problemstillinger med sager i flere afdelinger – som minimum i jobcentret
og børne-/familieafdelingen. De voksne i familierne har udover
arbejdsløshed typisk psykiske problemer som depression og stress.
Børnene/de unge har oftest sociale problemer, der vurderes at hænge
sammen med familiens situation.
Familierne i projektet – karakteristika og udvikling
De voksne, der har deltaget i projektet, var i lav grad i beskæftigelse ved
deres indtræden i projektet: 50 voksne (10,1 procent) var i beskæftigelse
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
ved opstart, mens de øvrige 444 (89,9 procent) stod udenfor
arbejdsmarkedet.
Sagsbehandlernes faglige vurdering af funktionsniveau for børn og voksne
peger på, at børnene/de unge vurderes at have lette til moderate
problemer, mens de voksne i højere grad har moderate problemer. De
voksne har flest udfordringer i forhold til samfundsliv, psykisk
funktionsnedsættelse og socialt liv, mens de i mindre grad har udfordringer
i forhold til egenomsorg, mobilitet og fysisk funktionsnedsættelse.
For børnenes vedkommende viser analysen af deres funktionsniveau, at de i
lav grad er udfordrede i forhold til deres sundhed, mens det særligt er
familieforhold, der fagligt set vurderes som det største problem af
familiernes sagsbehandlere, og at forældrene i sig selv er den største
udfordring for børnenes udvikling.
Hver fjerde af de voksne, der ikke på forhånd var i beskæftigelse, har i
projektperioden haft en eller flere ugers beskæftigelse. For mange i denne
gruppe er der tale om kortvarig beskæftigelse. I alt har 17 pct. af de
voksne, der ikke på forhånd var i beskæftigelse, i projektperioden haft
beskæftigelse af minimum fem ugers varighed.
Gruppen af voksne i beskæftigelse har ved indtræden i projektet et bedre
funktionsniveau end gruppen, der ikke er i beskæftigelse. De voksne i
beskæftigelse har endvidere haft den største gennemsnitlige forbedring af
deres samlede funktionsniveau.
Også de voksnes selvvurderede trivsel (WHO-5-score) synes at have en
sammenhæng til de voksnes beskæftigelse. Her havde gruppen i
beskæftigelse både ved start- og slutmålingen det højeste niveau, ligesom
gruppen også i gennemsnit har oplevet den største stigning.
Hypoteser om virksomme mekanismer ift. beskæftigelse
Den kvalitative analyse tager afsæt i en udvælgelse af familier, hvor der har
været en positiv udvikling i forhold til beskæftigelse for én eller flere
forældre i familien. Formålet hermed er at kunne opstille hypoteser om de
virksomme mekanismer, der er til stede i de gennemgåede cases, hvor der
er opnået et succesfuldt resultat i forhold til beskæftigelse. På tværs af de
10 deltagerkommuner kan identificeres 38 familier, hvor minimum én
voksen i løbet af projektperioden har opnået 10 ugers beskæftigelse. Heraf
er udvalgt 27 familier, hvor alle cases som udgangspunkt er søgt afdækket
fra familiens eget perspektiv samt fra et kommune-/systemperspektiv.
Den kvalitative analyse af de succesfulde familieforløb giver anledning til at
udlede fire hypoteser om, hvordan der med en helhedsorienteret tilgang til
udsatte familier med sager i flere forvaltninger kan skabes den nødvendige
stabilitet, som er en forudsætning for progression i forhold til beskæftigelse
for de voksne. Hypoteserne er illustreret i nedenstående figur:
4
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0005.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Hypotese 1. Én
kontaktperson og
kontinuitet i sagen
Hypotese 2. Mening
og motivation for
borgeren
Hypotese 3. Fælles
mål og krav med
afsæt i én plan
Hypotese 4.
Håndtering af
oplevede barrierer
Arbejde med primær
familiesituation
Skabe tillid og overskud
Én kontaktperson og
kontinuitet i sagen
skaber grundlag for
en oplevelse af
koordination, øget
tillid til kommunen
og frigørelse af
borgers ressourcer
til at fokusere på
beskæftigelse
Fokus på den
enkelte voksnes
motivationsfaktorer
skaber grundlag for
mening og retning i
det beskæftigelses-
rettede arbejde,
hvilket leder til øget
motivation for
beskæftigelse.
Fælles mål og krav
for henholdsvis
familie og
beskæftigelse ud fra
en samlet plan med
udgangspunkt i den
voksnes egne ønsker
skaber retning for
helhedsindsatsen og
accept og forståelse
af mål og krav hos
familien
Håndtering af
borgerens oplevede
barrierer skaber
grundlag for
samarbejde om
beskæftigelses-
indsats
Stabilisering af
familie
Tidlig virksomhedsrettet indsats
Kort
sigt
Langt
sigt
Familierne i projektets målgruppe har sager i flere forvaltninger, hvilket ofte
fra borgerens perspektiv giver en kompleks kommunal organisering med
involvering af mange fagpersoner til at løse de enkelte komponenter af
sagerne i form af psykiske, sociale, fysiske, familiemæssige og økonomiske
udfordringer i familien. Analysen af familiernes sager peger på, at
simplicitet i organiseringen, har en væsentlig betydning i forhold til
familierne: Én indgang via en familiekoordinator, der som minimum rækker
henover familieforvaltningen og beskæftigelsesforvaltningen, koordinerer
initiativer fra begge sider og kan træffe beslutninger på begge områder.
Familierne har fortsat brug for den støtte, som flere forvaltninger og flere
fagpersoner kan tilbyde. Den kvalitative analyse viser dog, at
helhedsindsatsen først og fremmest har brug for at stabilisere familiernes
situation for at kunne arbejde målrettet med dem, og at denne stabilisering
primært sker via opbyggelsen af en tillidsfuld relation til en
familiekoordinator.
En stabilisering kræver ikke en fuld udredning eller løsning af alle
problemer, men en målrettet og prioriteret indsats fra én person, som tager
fat om de mest umiddelbare hindringer for familien. Ofte kan det være
udfordringer som eksempelvis økonomi, bekymringer om huslejen,
manglende skole-, dag-, behandlings- eller træningstilbud til børnene,
mobilitets- og transportudfordringer, problemer med tænderne,
udfordringer i samarbejdet med skole eller dagtilbud eller manglende
sammenhæng mellem krav fra familieafdeling og jobcenter (for eksempel
samvær på samme tidspunkt som krav om at møde i praktik).
Analysen peger på, at disse hindringer ikke behøver at være løst, for at en
stabilisering finder sted. Men at familiekoordinatoren skal sikre, at der tages
hensyn til og handles på de udfordringer som familierne selv ser. Dette
genererer både en højere grad af tillid til kommunen og et større overskud
til at tænke beskæftigelsesrettet.
5
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Stabiliseringen er en nødvendig forudsætning for, at der kan arbejdes med
familien i forhold til det beskæftigelsesrettede, men samtidig et udtryk for,
at ikke alle problemer skal være løst først. Stabilisering af familien kan som
minimum karakteriseres ved:
Der er taget afsæt i familiens oplevede barrierer for beskæftigelse og
taget hånd om disse, fremfor et fokus på at løse problemstillinger, som
kommunen definerer.
Der er opbygget en fælles plan, som medvirker til at sikre, at dialogen
mellem familie og kommune ikke er præget af konflikt og gensidig
mistillid, men af samarbejde.
Der er fokus på det enkelte individ i familien med henblik på at øge den
enkeltes indre motivation, så udvikling og progression ikke søges drevet
gennem ydre motivation (krav, sanktioner, andres forventninger mv.).
Der er etableret en plan på både kort og langt sigt, med tydelige delmål
også på den korte bane, som kan fungere som kontrakt mellem
familiekoordinator og familie.
Der er fastlagt en klar koordination til de øvrige forvaltningsområder
omkring børnesagen, så der kan tages de nødvendige hensyn i den
beskæftigelsesrettede indsats og skabes ro og sikkerhed for borgeren.
Hvis familiekoordinatoren skal lykkes med den stabiliserende indsats, som
beskrevet ovenfor, så vil det oftest være nødvendigt, at koordinatoren har
tilstrækkelig tid til den enkelte familie for at kunne lykkes med denne rolle.
Det vil således ofte være afgørende, at der er en tilpas balance i antallet af
familier, som den enkelte familiekoordinator har i stabiliseringsfasen. I takt
med at indsatsen i den enkelte familie rykker ind i næste fase bør der
ligeledes være en klar plan for, hvordan familiekoordinatorens intensive
støtte gradvist nedjusteres efter stabiliseringsfasen, så familien kan stå på
egne ben.
De virksomme mekanismer, der kan medvirke til at understøtte dette, har
analysen givet anledning til at opstille følgende 4 hypoteser omkring er:
Hypotese 1. Én kontaktperson og kontinuitet i sagen skaber
grundlag for en oplevelse af koordination, øget tillid til kommunen
og frigørelse af borgers ressourcer til at fokusere på beskæftigelse.
Analysen peger på, at familiekoordinatorens rolle som familiernes eneste
indgang til kommunen er afgørende for at frigøre de nødvendige ressourcer
til at arbejde beskæftigelsesrettet. Analysen viser, at borgeren konkret
støttes via følgende fem virkninger af den ene indgang:
1. Koordination: Når familiekoordinator overtager denne rolle, slipper
borgeren for byrden ved at skulle koordinere mellem forvaltninger og
fagpersoner samt sørge for, at informationer deles på tværs.
2. Kontinuitet: At borgeren har den samme sagsbehandler over længere
tid i projektet gør, at familierne ikke skal genfortælle deres sag og være
nervøse for sagsbehandlerskift, der bryder kontinuiteten i deres sag.
3. Tilgængelighed og tillid: Via den privilegerede adgang til koordinator
opbygges en tillidsrelation til kommunen, som familien ikke har oplevet
at have før, hvilket ligeledes frigør ressourcer til at tænke
beskæftigelsesrettet.
4. Reaktionsevne: At familien oplever, at koordinator reagerer indenfor en
rimelig tid på den information, som borgeren afgiver.
5. Inddragelse: At familien oplever, at de bliver taget med på råd og får
afløb for de konkrete input, de har i forhold til egen situation og behov
for hjælp.
6
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Hypotese 2. Mening for den enkelte voksne giver motivation til
fokus på beskæftigelse.
Dette fokus skal være med til at skabe en
forandring fra ydre motivation som primær driver ift. beskæftigelse til en
stærkere indre motivation hos det enkelte individ i familien. De tre ting, der
primært motiverer de voksne og er meningsskabende for det fremadrettede
arbejde med beskæftigelse, er:
1. Beskæftigelse giver et frirum fra familien med fokus på den enkelte
forælders egen udvikling og ønsker.
2. Beskæftigelse giver større uafhængighed – økonomisk og fra krav fra
systemet.
3. Beskæftigelse skaber struktur på hverdagen og medvirker til at vise
forbedringer i forældreevnen.
Hypotese 3. Fælles mål og krav for henholdsvis familie og
beskæftigelse ud fra en samlet plan med udgangspunkt i den
voksnes egne ønsker skaber retning for helhedsindsatsen og accept
og forståelse af mål og krav hos familien.
Planen skal sikre, at når der
opstilles mål for den beskæftigelsesrettede indsats er de afstemt i forhold til
de hensyn, der skal tages i familiesagen. Hensynene fastlægges med
udgangspunkt i den voksnes egne ønsker, idet dette er med til at skabe en
retning for helhedsindsatsen, som i højere grad accepteres hos familien,
som kan se sig selv i de opstillede mål og krav. Analysen peger på, at
familierne er mere villige til at samarbejde og arbejde ud fra en fælles plan,
og at denne bliver retningsgivende, når særligt tre betingelser er opfyldt:
1. Fastsættelse af beskæftigelsesmål og -krav sker med udgangspunkt i et
familieperspektiv, hvilket skaber retning, der leder til forståelse og
accept hos familien.
2. Fastsættelse af beskæftigelsesmål og -krav sker med udgangspunkt i
borgers egne ønsker, hvilket skaber retning, der leder til forståelse og
accept hos familien.
3. Fastsættelse af mål og krav sker ud fra en samlet plan med en for
familien oplevet balance mellem familie- og beskæftigelsesfokus, der
sætter retningen og leder til forståelse og accept hos familien.
Hypotese 4. Håndtering af borgerens oplevede barrierer skaber
grundlag for samarbejde om beskæftigelsesindsats.
Særligt fire
forhold gør sig gældende i forhold til en hurtig og effektiv håndtering af
borgerens oplevede barrierer som afsæt for tidlig iværksættelse af
beskæftigelsesrettede indsatser:
1. At familiekoordinatoren/kommunen udviser forståelse for familiens
situation ud fra et samlet helhedssyn og kan balancere hensyn til både
familie- og jobperspektivet.
2. At familiekoordinatoren/kommunen hjælper familien med at skabe
overblik over sin situation og hjælper til at prioritere ud fra, hvad der
kan løses på henholdsvis kort og lang sigt.
3. At familiekoordinatoren/kommunen aktivt og hurtigt tager del i at
afhjælpe de problemer, der fylder mest på den korte bane.
4. At familiekoordinatoren/kommunen sørger for, at tidlig italesættelse og
iværksættelse af virksomhedsrettede indsatser følger umiddelbart efter
håndteringen af de oplevede barrierer, under hensyntagen til
familieperspektivet, men uden en forventning om, at alle problemer
skal være udredt og løst, før der kan arbejdes
7
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0008.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Indledning
Med afsæt i kontanthjælpsreformen igangsatte
Beskæftigelsesministeriet med inddragelse af
Socialministeriet i 2014 projektet
Helhedsindsats
for udsatte familier.
Projektet er gennemført
med 10 kommuner og har i løbet af 2014-2016
omfattet 348 familier med i alt 1.252 børn og
voksne.
I denne rapport evalueres projektets samlede resultater. Rapporten er delt i
to delanalyser: Delanalyse 1 omhandler projektets kvantitative resultater,
mens den kvalitative del behandles i delanalyse 2, hvor der gennem en
analyse af en række succescases med familier, hvor en eller flere af de
voksne har opnået beskæftigelse i projektperioden, udledes hypoteser for
virksomme mekanismer for progression.
1.1
Afsættet for projektet
Projekt
Helhedsindsats for udsatte familier
tager udgangspunkt i
kontanthjælpsreformens
1
fokus på, at udsatte kontanthjælpsmodtagere skal
mødes med klare krav og forventninger og sikres en tværfaglig og
helhedsorienteret indsats. En af de grupper, som reformens aftaleparter
ønsker at have fokus på, er udsatte familier, hvor én eller begge forældre
modtager offentlig forsørgelse, og hvor familien har komplekse og
sammensatte problemer af social, helbredsmæssig og/eller
beskæftigelsesmæssig karakter, der involverer flere forvaltninger og
indsatsområder i kommunen. Størstedelen af borgerne i målgruppen er
kontanthjælpsmodtagere. De ti kommuner har selv været
ansvarlige for at opstille øvrige inklusions- og
eksklusionskriterier, der har skullet gælde i deres projekt
Figur 1. Baggrund og ramme for projektet
lokalt, og som har været bestemmende for
• Kontanthjælpsreformen.
Policy-
• Alle mødes med klare krav og
visitationsproceduren til projektet. Nogle kommuner har
forventninger – også udsatte
afsæt
fx valgt at fokusere på et specifikt boligområde i
familier.
kommunen, andre igen har valgt at fokusere på familier
med anbragte børn etc.
• Sætte ind overfor hele familiens problemer.
Helheds-
• Større tilknytning til arbejdsmarked eller
uddannelse for voksne.
tilgang
Med projektet ønsker man gennem et helhedssyn på
udsatte familier at sætte ind overfor problemer i familier
som helhed, så familierne kan få hverdagen, økonomien
og familielivet til at hænge sammen. Projektet skal
samtidig sikre en bedre trivsel for det enkelte
familiemedlem og understøtte, at forældrene gradvist får
større tilknytning til arbejdsmarkedet eller
uddannelsessystemet, og at børnene får en stabil gang i
daginstitutioner, har fritidsinteresser og fritidsarbejde og
•
Stabil tilknytning til skole, fritid m.m. for
børn.
Særligt
udsatte
•
•
En/begge forældre får offentlig forsørgelse.
Komplekse problemer i familien (socialt samt
helbreds- og beskæftigelsesmæssigt).
Tvær-
gående
Indsats på tværs af:
• Beskæftigelsesforvaltning/jobcenter.
• Socialforvaltning.
• Børn- og ungeforvaltning.
Indgået i april 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance.
1
8
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0009.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
følger skolegang eller ungdomsuddannelse. Projektets baggrund og rammer
er opsummeret i figur 1.
Med afsæt i disse mål har projektet skullet tilvejebringe ny
viden om metoder og tilgange til samarbejdet i den
beskæftigelsesrettede og familierettede indsats for
udsatte familier.
I alt 348 familier, svarende til 1.252 borgere, har
deltaget i projektet. Familierne omfatter både enlige
forsørgere såvel som par, og familierne omfatter ét
eller flere børn. Projektet fordeler sig over følgende
10 kommuner: Assens, Brøndby, Furesø, Hedensted,
Kolding, Lolland, Randers, Silkeborg, Skive og
Thisted.
De 10 kommuner har hver især arbejdet med
mellem 20 og 61 familier.
Figur 2. Kommuner i projektet
Brøndby
Hedensted
Randers
7
8
10
9
4
5
6
Skive
1
2
3
Assens
Furesø
10
9
7
Kolding
Lolland
8
4
5
3
1
6
Silkeborg
2
Thisted
1.2
Datagrundlag og metode
Evalueringen af projektet om
Helhedsindsats for udsatte familier
er baseret
på data fra registreringer i projekterne, data fra DREAM-databasen samt
kvalitative casestudier af udvalgte familier, der har opnået beskæftigelse i
projektperioden (succes-cases).
Den samlede evaluering af projektet
Helhedsindsats for udsatte familier
består af to delanalyser:
Delanalyse 1 med de kvantitative resultater: I delanalyse 1 evalueres
projektets samlede kvantitative resultater, hvor der analyseres på
udviklingen i forhold til blandt andet familiernes tilknytning til
arbejdsmarked/uddannelse, de voksnes og børnene/de unges
funktionsniveau, de voksnes selvvurderede trivsel, sociale styrker og
svagheder for børnene/de unge mv.
Delanalyse 2 med de kvalitative resultater, der via analysen fører til
hypoteser om virksomme mekanismer: I delanalyse 2 søges det via en
casebaseret analyse at opstille hypoteser for virksomme mekanismer og
drivere for progression i en række succescases med familier, hvor en
eller flere af de voksne har opnået beskæftigelse i projektperioden.
9
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0010.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
1.2.1
Kvantitative analyser
De kvantitative data omfatter data på de
enkelte familiemedlemmer vedrørende de
voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet og
børnenes gang i dagtilbud og skole,
indsatser i familierne, funktionsniveau og
trivsel samt en række baggrundsvariable
for familierne. Disse data er indberettet i
projektets registreringsværktøj løbende i
projektet (se boksen til højre).
Opgørelsen af resultater tager
udgangspunkt i en løbende opfølgning på
og måling af udviklingen hos de voksne og
børnene/de unge i projektet. Der er
foretaget opfølgning og registrering på
familiernes udvikling hvert kvartal. I
projektperioden er der foretaget op til ni
målinger per familie.
Registrerede data i projektperioden
De voksnes tilknytning til arbejdsmarked/uddannelse
(beskæftigelses-/forsørgelsesstatus)
De voksnes og børnenes/de unges funktionsniveau
(faglig vurdering foretaget af det tværfaglige team)
De voksnes selvvurderede trivsel (WHO-5)
Sociale styrker og svagheder for børnene/de unge
(SDQ)
Indsatser for børnene/de unge og de voksne
Børnene/de unges tilknytning til dagtilbud/skole og
deres fritidsinteresser/fritidsarbejde
Månedlige fraværsdage for børn/unge i dagtilbud
Fraværsprocent for børn i grundskolen
Målgruppeprofil for de voksne og børnene/de unge
Kommunens registrantbogførte udgifter per familie i
projektet.
Den første måling og dermed baselinen for de fleste familier er foretaget i
december 2014. Disse familier har ved slutningen af projektet været med i
projektet i cirka to år og tre måneder. Alle familier indgår i opgørelsen af
resultater i evalueringen, uanset om de har været med fra starten i
projektet eller først er kommet til senere. Familier, der er udtrådt af
projektet undervejs, er ligeledes med i opgørelsen.
Den kvantitative analyse er delt i to. Først foretages en deskriptiv analyse,
der giver en samlet karakteristik af målgruppen, der er arbejdet med i
projektet, ud fra projektets datagrundlag. Dernæst går analysen videre til
at se på, hvilken udvikling projektets deltagende familier har opnået i løbet
af projektet i forhold til parametre som tilknytning til arbejdsmarked,
udvikling i funktionsniveau, selvvurderet trivsel mv.
1.2.2
Kvalitative analyser
Den kvalitative del af evalueringen af
Helhedsindsats for udsatte familier
bygger på en caseanalyse af familieforløb, hvor der er opnået et succesfuldt
resultat i forhold til beskæftigelse for minimum én af de voksne. Den
kvalitative analyse tager afsæt i en udvælgelse af en delmængde af de 348
familier, som har deltaget i projektet. Udvælgelsen er foretaget med henblik
på, via en casebaseret forløbsanalyse, at kunne gå i dybden med de
familier, hvor der har været en positiv udvikling i forhold til beskæftigelse
for én eller flere forældre. Formålet hermed er at kunne fokusere på de
drivere og barrierer, der er til stede i cases, hvor der er opnået et
succesfuldt resultat i forhold til beskæftigelse.
Analysens fokus er således at stille skarpt på fællestræk på tværs af
familiernes forløb for således at kunne identificere hypoteser om virksomme
mekanismer, der kan være instrumentelle i et forløb med succes i forhold til
beskæftigelse. På baggrund af analysen udledes fire hypoteser om, hvordan
der med en helhedsorienteret indsats for udsatte familier skabes en positiv
udvikling i tilknytningen til arbejdsmarkedet.
1.3
Indhold og opbygning af evalueringen
Rapporten giver først en introduktion til projektmodellen og de elementer,
der er arbejdet med i
Den helhedsorienterede indsats
på tværs af de 10
kommuner (kapitel 2).
10
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Dernæst gives der i den kvantitative del af evalueringen en deskriptiv
analyse i form af en samlet karakteristik af målgruppen, der er arbejdet
med i projektet, ud fra projektets indsamlede datagrundlag i forhold til
parametre som tilknytning til arbejdsmarkedet, udvikling i funktionsniveau,
selvvurderet trivsel mv. (kapitel 3).
Endelig opstilles der i den kvalitative del af evalueringen hypoteser om
virksomme mekanismer, der kan være instrumentelle i et forløb med succes
i forhold til beskæftigelse (kapitel 4).
11
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0012.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Projektmodellen: Den
helhedsorienterede
indsats
Indenfor projektets rammer har kommunerne
selv tilrettelagt den helhedsorienterede indsats.
Rammerne udgøres af en række minimumskrav
til den helhedsorienterede indsats samt centrale
succeskriterier for de familier, der deltager i
projektet.
For at understøtte og skabe størst mulig effekt af indsatsen har hver
kommune etableret en samarbejdsmodel, der har skullet sikre, at
organisering, ydelser og samarbejde tilrettelægges, så de forskellige
indsatser fra forskellige kommunale forvaltninger koordineres og
understøtter en helhedsorienteret indsats.
Den helhedsorienterede indsats
har i løbet af projektperioden været
centreret omkring seks nøgleelementer, som vist i figuren nedenfor:
Figur 3. Seks elementer i
Den helhedsorienterede indsats
for udsatte familier
Seks nøgleelementer
Løbende
opfølgning
På mål, indsatser
og effekter
Tværgående
forankring
Politisk og
administrativt
Fælles redskaber
Tværgående
udredning og
familieplan
Inddragelse af
civilsamfund
Frivillige,
virksomheder,
netværk
Tværfagligt team
Familiekoordinatorer,
netværksmøder,
mentorer,
dialogværktøjer m.m.
Inddragelse af
fageksperter
Sundhedskoordinator,
psykolog,
økonomirådgiver m.fl.
12
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
2.1
Tværgående forankring
Det overordnede formål med forsøget er, jævnfør projektbeskrivelsen, at
der med udgangspunkt i et helhedssyn på udsatte familier skal sættes ind
overfor hele familiens problemer, så de kan få hverdagen, økonomien og
familielivet til at hænge sammen, og så forældrene på sigt kan få en større
tilknytning til arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i dette overordnede
formål har det været centralt for projekterne at sikre en tværgående
forankring, så der er forpligtende samarbejder mellem de relevante
forvaltninger, som kan sikre fælles mål, bevillinger og ressourcer.
For at understøtte dette har der i alle forsøgskommuner været udpeget én
projektleder, der har haft ansvaret for implementering og drift af projektet.
Projektlederens rolle har været afgørende i forhold til at drive og styre den
helhedsorienterede indsats. En af projektlederens mest centrale opgaver
har været at sikre, at der løbende er optaget familier i projektet, og at
arbejdet med familierne systematiseres og drives fremad.
Samtidig har projektlederen også skullet sikre udvikling og implementering
af samarbejdsmodellen, de fælles redskaber samt de understøttende
metoder, teamet anvender. I en del kommuner har projektlederen også
været daglig leder i forhold til personaleledelse (i andre kommuner har
personaleledelsen været varetaget af den relevante fagchef). Derudover har
projektlederen også indgået i rekruttering af teammedlemmer og i nogle
kommuner også i visitationen og i den konkrete indsats for familierne.
For at kunne etablere samarbejdsmodellen og implementere den
helhedsorienterede indsats har det været centralt, at indsatsen har været
forankret på tværs og på alle niveauer i organisationen. Alle kommuner i
projektet har derfor etableret en tværgående styregruppe med
repræsentanter på direktør- eller chefniveau, hvor beskæftigelse/social- og
børne- og familieområdet som minimum er repræsenteret.
I fire kommuner har projektet i det daglige været forankret i både jobcenter
og i børne- og familieafdelingen. I fire andre kommuner har projektet været
forankret i én af disse forvaltninger. I de sidste to kommuner har projektet
ikke været forankret i jobcenter og/eller familieafdeling, men i en særlig
forvaltning, der varetager projektopgaver, for eksempel en udviklings- eller
innovationsforvaltning.
2.2
Fælles redskaber
Det har været et krav til kommunerne, at der i arbejdet med familierne har
skullet anvendes fælles redskaber i form af en tværgående udredning af
familiernes situation samt skullet udarbejdes en fælles familieplan.
Et væsentligt element i den helhedsorienterede indsats er således, at der
sker en tværfaglig udredning af familiens situation både i forhold til sociale,
sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige aspekter. Den tværfaglige
udredning har skullet foregå med inddragelsen af familien og med relevante
fageksperter som for eksempel en sundhedskoordinator.
13
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0014.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Som en del af den tværgående udredning har kommunerne anvendt fælles
udredningsværktøjer til at afdække og vurdere funktionsniveau hos
familiemedlemmerne. Vurderingen af funktionsniveau tager udgangspunkt i
Voksenudredningsmetoden for de
Figur 4. Elementer i kommunernes arbejde med fælles redskaber
voksne og ICS/resultatdokumentation
for børnene/de unge. Der er
Fælles problemforståelse
blevet fulgt op på
Tværgående udredning
funktionsniveauet hos familierne
hver tredje måned i forbindelse
med den løbende registrering af
udviklingen hos familierne.
Den tværgående udredning har
været central i forhold til at
skabe et samlet overblik over
familiernes problemer, herunder
at identificere og opnå enighed i
kommunen om familiernes
kerneproblemer og dermed en
forudsætning for at kunne
arbejde helhedsorienteret.
Fælles mål og opfølgning
Tværgående dialog
Fælles målgruppeforståelse
Tværgående dialog
På tværs af kommuner har den tværgående udredning bestået dels i at
indsamle eksisterende oplysninger og viden om familierne på tværs af
forvaltninger, dels at udrede familierne der, hvor der har manglet
oplysninger.
Alle kommuner har som en del af projektet udviklet en fælles plan for
familien. I familieplanen er målene sat for familien som helhed. Målene for
hvert familiemedlem er endvidere samlet på tværs af forvaltningsområder.
Familieplanen har været instrumentel i arbejdet med at formulere og
nedskrive mål, som familierne, kommune og eventuelt andre aktører har
været enige om er de centrale at arbejde med for familien. Kommunerne
har endvidere skullet sørge for, at der følges op på målene i planen, som
udgangspunkt hver tredje måned, mens familierne har været i projektet.
Dog varierer det, i hvor høj grad det er lykkedes at finde et format for
planen, som giver mening at bruge direkte som dialogværktøj i forhold til
borgerne.
2.3
Tværfaglige projektteams og familiekoordinatorer
Alle kommunernes projektteams har været tværfaglige, men
sammensætningen har varieret på tværs af projekterne. I de tværfaglige
teams har indgået medarbejdere med rådgiverbaggrund fra for eksempel
familie- eller beskæftigelsesforvaltningen samt medarbejdere med andre
fagligheder som for eksempel misbrugskonsulenter,
virksomhedskonsulenter, personale med sundhedsfaglig baggrund m.m.
Dertil har kommunerne også haft mulighed for at trække på ekspertise fra
andre fagprofessionelle udenfor teamet, for eksempel psykologer,
sundhedskoordinatorer m.m. Endelig har nogle kommuner også haft
tilknyttet administrative ressourcer til at hjælpe med for eksempel den
løbende dokumentation.
14
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0015.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Alle 10 kommuner har i tilknytning til de
tværfaglige teams arbejdet med
casemanagers, familiekoordinatorer og/eller
familiementorer i deres projektteams
2
.
Familiekoordinatorerne har været familiernes
kontaktpunkt til kommunen og har som
sådan været instrumentelle i forhold til at
sørge for koordination af mål og indsatser i
samarbejde med det tværfaglige team. Dette
er særligt vigtigt i arbejdet med udsatte
familier, da udsatte familier med komplekse
problemstillinger ofte har mange
kontaktpunkter til kommunen, jf. figur 5.
Kontaktpunkter til kommunen
De voksne
Jobcenter
Jobtræning
Misbrugskonsulent
Ledsagerordning
Mentor
Aktivitetstilbud
Bostøtte
Botilbud
Læge
Tandlæge
Figur 5. Udsatte familier har typisk mange kontaktpunkter til kommunen
Konsulenter
Familierådgiver
Støttekontaktperson
Børnene/de unge
Aflastningssted
Plejefamilie
Opholdssteder
Sundhedsplejerske
Skoletandlæge
Skolelærere
Tale/hørepædagog
Skolepsykolog
Pædagoger
UU-vejleder
Fritidstilbud
Seks kommuner har valgt at integrere
Psykolog
myndighedsfunktionen i projektteamet, det
Råd og vejledning
vil sige, at familiekoordinatorerne også har
Åbne tilbud
fungeret som myndighedsrådgivere/
sagsbehandlere for familierne. I nogle af
disse kommuner har hver enkelt koordinator
i projektteamet fungeret som sagsbehandler på alle forvaltningsområder. I
andre kommuner har koordinatorerne varetaget sagsbehandlingen på hver
deres fagområde, så det eksempelvis har været én koordinator, der
fungerer som børne- og ungerådgiver på tværs af alle familier.
Fire kommuner har ikke haft integreret myndighedsfunktionen i teamet. Her
har familierne fortsat haft sagsbehandlere tilknyttet i henholdsvis jobcenter,
familieafdeling og eventuelt også i voksenafdelingen. I disse kommuner har
koordinatorerne fungeret som bindeled mellem sagsbehandlerne i
driftsorganisationen og andre relevante aktører.
2.4
Inddragelse af fageksperter
I forhold til inddragelse af fageksperter er der især ét element, der i særlig
grad har været arbejdet med. Der har således i projektet været stort fokus
på at samarbejde med fagkyndige økonomifolk, der har kunnet hjælpe
familierne med en af deres mest præsente barrierer for progression: dårlig
økonomi.
På tværs af kommunerne er der fundet forskellige måder at hjælpe
familierne med denne særlige udfordring. I en enkelt kommune har man for
eksempel haft en fast økonomifaglig person ansat syv timer om ugen til at
agere mentor for familierne. De øvrige kommuner har også arbejdet med
forskellige tiltag, herunder hjælp til oprydning i økonomi, åbning af
rudekuverter, håndtering af SKAT, hjælp til at logge ind med NemID, tjekke
e-Boks og hjælp til at lave ansøgninger og få dem sendt af sted.
2.5
Inddragelse af civilsamfund
Kommunerne har i projektet skullet arbejde med, at der i den
helhedsorienterede indsats sker inddragelse af civilsamfundet, herunder for
eksempel samarbejde med idrætsorganisationer og frivillige sociale
foreninger mv. Projekterne har i forskelligt omfang formået at inddrage
civilsamfundet, men det er ikke generelt et område, der har været
prioriteret højt i arbejdet med familierne. Flere kommuner har indgået
I det følgende anvendes betegnelsen
familiekoordinator
som samlebetegnelse for de
øvrige begreber.
2
15
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
formaliserede samarbejder med foreninger som for eksempel Røde Kors og
Red Barnet om tilbud til familierne såsom børnegrupper eller madklubber.
I alle kommuner er der blevet arbejdet med at få børnene og de unge
tilknyttet en fast fritidsaktivitet og på den måde øge deres trivsel og sociale
netværk. Flere kommuner har i den forbindelse haft fokus på at indgå
samarbejder med lokale fritidstilbud som for eksempel idrætsklubber.
Projektlederne oplever, at der i mange tilfælde ikke tidligere har været
fokus på fritidsjob i indsatsen overfor de unge, men at det i flere tilfælde
har kunnet lade sig gøre at få de unge i gang relativt hurtigt gennem
kontakt til lokale virksomheder.
Et enkelt projekt har i arbejdet inddraget KFUM’s Sociale Arbejde, der
blandt andet har forestået en madklub for forældrene, som har været med
til at give dem et frirum og nogle sociale relationer til andre voksne.
2.6
Løbende opfølgning
I projektet har kommunerne løbende skullet følge op på familierne med
henblik på opdatering af mål, indsatser og resultater. I praksis har det
betydet, at der er foretaget en faglig vurdering af familien minimum hver
tredje måned eller oftere, hvis der har været angivet en hyppigere
opfølgningskadence i den helhedsorienterede familieplan.
Med opfølgning menes, at der er fulgt op på familiens udvikling og behov,
herunder foretaget en opfølgende vurdering på funktionsniveau, samt de
målsætninger, der er fastsat for familien i familieplanen.
16
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0017.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Familierne i
projektet
Projektets målgruppe er på tværs af kommuner
karakteriseret ved at være familier med
sammensatte og komplekse problemstillinger
med sager i flere afdelinger – som minimum i
jobcentret og børne-/familieafdelingen. Dette
kapitel giver en karakteristik af målgruppen og
hvad der karakteriserer de familier, hvor én eller
flere voksne er kommet i beskæftigelse.
Hovedresultaterne fra den kvantitative analyse
De voksne, der har deltaget i projektet, var i lav grad i beskæftigelse ved deres indtræden
i projektet: 50 voksne (10,1 procent) var i beskæftigelse ved opstart, mens de øvrige 444
(89,9 procent) stod udenfor arbejdsmarkedet.
Sagsbehandlernes faglige vurdering af funktionsniveau for børn og voksne peger på, at
børnene/de unge vurderes at have lette til moderate problemer, mens de voksne i højere
grad har moderate problemer.
De voksne har flest udfordringer i forhold til samfundsliv, psykisk funktionsnedsættelse og
socialt liv, mens de i mindre grad har udfordringer i forhold til egenomsorg, mobilitet og
fysisk funktionsnedsættelse.
For børnenes vedkommende viser analysen af deres funktionsniveau, at de i lav grad er
udfordrede i forhold til deres sundhed, mens det særligt er familieforhold, der fagligt set
vurderes som det største problem af familiernes sagsbehandlere, og at forældrene i sig
selv er den største udfordring for børnenes udvikling.
De voksnes gennemsnitlige WHO-5-score ved projektstart ligger på 49,6 point. Dermed er
gruppen af voksne i en gennemsnitsbetragtning samlet set lige indenfor risikozonen for
depression og stressbelastning.
Børnene ligger i gennemsnit ved projektstart på en score for deres samlede sociale
problemområder på 13. Ifølge SDQ-målingen er 13 yderpunktet indenfor normalområdet
(normal trivsel), mens 14-16 er i gråzonen, og 17-40 er udenfor normalområdet.
Hver fjerde af de voksne, der ikke på forhånd var i beskæftigelse, har i projektperioden
haft en eller flere ugers beskæftigelse. For mange i denne gruppe er der tale om kortvarig
beskæftigelse. I alt har 17 pct. af de voksne, der ikke på forhånd var i beskæftigelse, i
projektperioden haft beskæftigelse med en varighed på 5 uger eller mere.
Gruppen af voksne i beskæftigelse har ved indtræden i projektet et bedre funktionsniveau
end gruppen, der ikke er i beskæftigelse. De voksne i beskæftigelse har endvidere haft den
største gennemsnitlige forbedring af deres samlede funktionsniveau.
Også de voksnes selvvurderede trivsel (WHO-5-score) synes at have en sammenhæng til
de voksnes beskæftigelse. Her havde gruppen i beskæftigelse både ved start- og
slutmålingen det højeste niveau, ligesom gruppen også i gennemsnit har oplevet den
største stigning.
Den deskriptive analyse bygger på data fra det registreringsværktøj, der er
blevet benyttet i projektet, og på data fra DREAM. I beskrivelsen nedenfor
vises baggrundsvariable for familierne på tidspunktet for familiernes
indtræden i projektet, medmindre andet er angivet.
17
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0018.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
3.1
Familierne i projektet
Fra opstart af familierne i projektet den 1. september 2014 til 31. december
2016 har der i alt deltaget 348 familier
3
i projektet, bestående af 494
voksne og 758 børn/unge
4
.
Familierne i projektet fordeler sig over de 10 projektkommuner med mellem
20 og 61 deltagerfamilier per kommune, jf. figur 6.
Figur 6. Antal individer og familier i projektet fordelt på kommuner
Antal borgere
200
61 familier
192 borgere
46 familier
176 borgere
38 familier
36 familier
148 borgere
144 borgere
150
123
106
90
85
35 familier 38 familier
121 borgere 120 borgere
29 familier
111 borgere
20 familier
91 borgere
100
72
71
25 familier
80 borgere
68
58
47
20 familier
68 borgere
50
69
70
58
59
37
49
49
43
33
33
31
0
Brøndby
Assens
Randers
Hedensted
Silkeborg
Kolding
Lolland
Thisted
Børn
Voksne
Kilde: Data fra projektets registreringsværktøj.
3.2
Familiernes sammensætning
Af de 348 familier i projektet består 58 procent (202 familier) af familier
med én voksen og 42 procent (146 familier) af familier med to voksne, jf.
figur 7. Voksne kan foruden at være forældre til et eller flere af børnene i
husstanden også være samlevere.
Familierne i projektet har op til seks børn. Typisk har familierne ét barn (33
procent), to børn (32 procent) eller tre børn (23 procent). I gennemsnit er
der 2,2 børn per familie i projektet.
Familierne i projektet har løbende kunnet tilgå og udtræde af projektet, og
familiernes varighed i projektet er således ikke ens for alle familier. De fleste familier
tilgik projektet ved projektets start i september 2014 og har således haft mulighed
for at være i projektet i mere end to år.
4
Børn, der bliver 18 år i projektets forløb, tælles her og i resten af analysen med
som børn.
3
18
Furesø
Skive
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0019.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Figur 7. Antal voksne og børn i familierne i projektet
2
9
0%
3%
116
33%
Antal børn i
familien
31
9%
146
42%
Antal voksne
i familien
202
58%
80
23%
110
32%
1 voksen
2 voksne
1
2
3
4
5
6
Kilde: Ddata fra projektets registreringsværktøj.
De 202 familier med én voksen i husstanden har tilsammen 404 børn, mens
de 146 familier med to voksne tilsammen har 353 børn. Gennemsnitligt er
der således marginalt flere børn i familierne med to voksne, hvilket blandt
andet dækker over, at en stor andel af familier med én voksen kun omfatter
ét barn.
Figur 8. Antal børn fordelt på antallet af voksne i familien
6
15
1%
4%
64
16%
30
8%
6
2%
34
10%
82
20%
60
17%
Familier med 1
voksne
108
27%
128
32%
Familier med 2
voksne
92
26%
132
37%
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
6
Kilde: Data fra projektets registreringsværktøj.
Blandt børnene i projektet er 31 procent i aldersgruppen 0-5 år, 54 procent
skolebørn i aldersgruppen 6-14 år og 15 procent unge i alderen 15-17 år,
når de indtræder i projektet.
Blandt de voksne er to ud af tre i aldersgruppen 30-44 år og lidt mindre end
hver fjerde under 30 år.
68 procent af de voksne deltagere i projektet er kvinder, hvilket dels
skyldes den store andel af enlige forsørgere, som for langt størstedelens
vedkommende er kvinder. For børnene er kønsratioen næsten ligeligt
fordelt med 48,4 procent piger og 51,6 procent drenge.
19
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0020.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Figur 9. Alder og køn for børn og voksne i projektet
Antal borgere
450
400
350
423
Kvinder
Mænd
201
300
250
200
117
150
100
50
0
117
222
100
77
42
302
234
208
50
50
71
54
23
33
9
94
38
33
18-24 år
25-29 år
30-44 år
0-5 år
6-14 år
+14 år
Børn
Voksne
Kilde: Data fra projektets registreringsværktøj.
Børnenes tilknytning til henholdsvis dagtilbud og skole afhænger i høj grad
af deres alder. Børnene i førskolealderen (0-5 år) er ved deres indtræden i
projektet enten i et dagtilbud, eller også har de ikke en tilknytning til
hverken dagtilbud eller skole, mens langt størstedelen af børnene i
skolealderen (6-14 år) går på en grundskole eller i et dagtilbud. De større
børn (+14 år) fordeler sig mellem forskellige former for grundskole
(folkeskole, specialskole, efterskole mv.), mens en lille andel af disse har
påbegyndt en ungdomsuddannelse.
Figur 10. Børnenes tilknytning til dagtilbud og skole ved indtræden i projektet
fordelt på alder
0-5 år
8%
16%
6-14 år
34
9%
7%
15-17 år
2%
2%
3%
16%
2%
1%1% 2%
N= 234
3%
N = 423
N = 100
11%
74%
76%
16%
43%
Kilde: Data fra projektets registreringsværktøj.
20
+44 år
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0021.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
3.3
De voksnes beskæftigelsesstatus og forsørgelsesgrad
De voksne, der har deltaget i projektet, var for de flestes vedkommende
udenfor arbejdsmarkedet ved deres indtræden i projektet. Således var 9 ud
af 10 ikke i beskæftigelse ved opstart.
De voksne i projektet har også historisk haft en begrænset tilknytning til
arbejdsmarkedet. Ses der på perioden de seneste 5 år inden projektstart,
var den gennemsnitlige forsørgelsesgrad mellem 63 og 74 procent afhængig
af de voksnes alder ved indtræden i projektet. Forsørgelsesgraden dækker
her over andelen af uger, den voksne var på offentlig forsørgelse de
seneste fem år, inden projektet gik i gang.
Perspektiveres til nationalt niveau lå selvforsørgelsesgraden efter seks
måneder for godt 105.500 afsluttede aktiveringsforløb for
kontanthjælpsmodtagere i 2015 på 10,8 procent
5
.
Ligeledes har gruppen af voksne i projektet en lav beskæftigelsesgrad de
fem forudgående år før projektstart (se figur 6, nedenfor). De voksne over
44 år ligger her på 28 procent, mens de 25-29-årige til sammenligning blot
ligger på 13 procent.
Figur 11. Gennemsnitlig forsørgelsesgrad (til venstre) og gennemsnitlig
beskæftigelsesgrad (til højre) fem år forud for projektstart for de voksne i
projektet
74%
(N=302)
63%
(N=71)
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
64%
(N=44)
71%
(N=77)
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
28%
(N=71)
19%
(N=44)
13%
(N=77)
18%
(N=302)
18-24 år
25-29 år
30-44 år
+44 år
18-24 år
25-29 år
30-44 år
+44 år
Kilde: DREAM-data kombineret med registreringsdata.
Note: Beskæftigelse er målt som ”.” i DREAM, svarende til, at borgeren ikke får
ydelser. Beskæftigelsesgraden fem år tilbage er målt som antal uger i beskæftigelse
ud af samlet antal uger 5 år tilbage (eller tilbage til borgeren evt. bliver 18).
Forsørgelse dækker over ydelserne dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp,
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, ledighedsydelse,
forrevalidering, revalidering, ressourceforløb, jobafklaring og sygedagpenge.
Forsørgelsesgraden fem år tilbage er målt som antal uger i forsørgelse ud af samlet
antal uger 5 år tilbage (eller tilbage til borgeren evt
. bliver 18).
SU er ikke medtaget i hverken forsørgelse eller beskæftigelse.
Data i DREAM registreres ikke for personer, der er yngre end 18 år. Der er således
ikke fem fulde års data til rådighed tilbage i tid for alle i aldersgruppen 18-24 år.
Opmålingen for denne gruppe går i stedet tilbage til personerne bliver 18 år.
5
Jobindsats.dk
21
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0022.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
3.4
Beskæftigelse for de voksne i projektperioden
I alt 25 procent (123) af alle voksne, der ikke var i beskæftigelse ved
projektets start, har haft mindst én uges beskæftigelse i projektperioden, jf.
figur 12 nedenfor. De voksne, der har haft beskæftigelse, kommer samlet
set fra 108 familier.
En væsentlig del af beskæftigelsen ser ud til at være ganske kortvarig.
Således er andelen nede på 16,8 procent, hvis kriteriet lægges ved
minimum fem ugers beskæftigelse, og den er yderligere nede på 14,6
procent, hvis kriteriet lægges ved minimum 10 ugers beskæftigelse. 33
procent af de 123 voksne i beskæftigelse, har således haft beskæftigelse i
mindre end fem uger.
Figur 12. Beskæftigelsesstatus* (beskæftigelse = mindst 1 uge) (til venstre) og
antal voksne i beskæftigelse fordelt på varighed af beskæftigelsen (til højre)
Er kommet i
beskæftigelse
N=123
25%
Min 1 uges
beskæftigelse
Min 5 ugers
beskæftigelse
Er ikke
kommet i
beskæftigelse
N=321
65%
123 (24,9%)
83 (16,8%)
Var i
beskæftigelse
ved projektstart
N=50
10%
Min 10 ugers
beskæftigelse
0
20
40
60
72 (14,6%)
80
100 120 140
Kilde: DREAM-data kombineret med registreringsdata.
*Note: Beskæftigelse er målt som minimum en uges beskæftigelse i projektet.
Beskæftigelse er målt som ”.” i DREAM, svarende til, at borgeren ikke får ydelser. SU
er ikke medtaget i opgørelsen af beskæftigelse.
10 procent (50) af de voksne var i beskæftigelse, da de indtrådte i
projektet, hvoraf godt halvdelen (27 voksne) har mistet deres
beskæftigelse i mindst en uge i perioden mellem deres indtræden i
projektet og den samlede afslutning på projektet ultimo 2016. Af disse har
63 procent (17 voksne) været uden beskæftigelse i mere end et halvt år
mellem deres projektstart og slutningen af 2016.
Af projektets 494 voksne var 65 procent (321) ikke i beskæftigelse ved
deres indtræden i projektet og har heller ikke haft beskæftigelse i løbet af
projektet.
Da der ikke kan sammenlignes med en kontrolgruppe, kan det ikke
konstateres, om de voksnes beskæftigelsesmæssige fremgang, stilstand
eller tilbagegang skyldes den indsats, der er givet i kraft af projektet.
Perspektiveres der til tal fra Jobindsats.dk om arbejdsmarkedsstatus for
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i hele landet, ses det, at et sted
mellem 10 og 14 procent har status som selvforsørgende eller
lønmodtagerbeskæftigede, henholdsvis 1, 3, 6 og 12 måneder efter et
afsluttet forløb, jf. figur 13 nedenfor.
22
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0023.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Figur 13. Selvforsørgelse og lønmodtagerbeskæftigelse for aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere i hele landet (2015)
16,0
14,0
12,0
13,6
11,7
10,1
10,0
9,6
Pct.
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
Status 1 mdr. Status 3 mdr. Status 6 mdr. Status 12 mdr.
efter afsluttede efter afsluttede efter afsluttede efter afsluttede
forløb, pct.
forløb, pct.
forløb, pct.
forløb, pct.
Kilde: Jobindsats.dk (Kontanthjælp, arbejdsmarkedsstatus 1, 3, 6 og 12 måned(er)
efter afsluttet forløb, aktivitetsparate).
Relativt til kvinder har mænd i højere grad haft beskæftigelse i projektet.
Andelen af mænd blandt henholdsvis voksne, der var i beskæftigelse ved
projektets start (62 procent), og som har haft beskæftigelse i
projektperioden (40,7 procent), er således høj, når det tages i betragtning,
at mændene udgør 32 procent af den samlede population af voksne.
Gruppen af voksne, der har haft beskæftigelse, kommer i højere grad fra
familier med to voksne, og voksne fra aldersgruppen 25-29-årige er en
smule overrepræsenterede i gruppen af beskæftigede, jf. tabel 1 nedenfor.
Tabel 1. Baggrundskarakteristika for de voksne fordelt på beskæftigelsesstatus
Alle
Antal
Alder
18-24 år
25-29 år
30-44 år
+44 år
Total
Køn
Mænd
Kvinder
Total
1 voksen
2 voksne
Total
159
335
32,2 %
67,8 %
78
243
321
148
173
321
24,3 %
75,7 %
100,0 %
46,1 %
53,9 %
100,0 %
81
92
173
54
119
173
46,8 %
53,2 %
100,0 %
31,2 %
68,8 %
100,0 %
31
19
50
7
43
50
62,0 %
38,0 %
100,0 %
14,0 %
86,0 %
100,0 %
50
73
123
47
76
123
40,7 %
59,3 %
100,0 %
38,2 %
61,8 %
100,0 %
44
77
302
71
8,9 %
15,6 %
61,1 %
14,4 %
30
43
199
49
321
9,3 %
13,4 %
62,0 %
15,3 %
100,0 %
14
34
103
22
173
8,1 %
19,7 %
59,5 %
12,7 %
100,0 %
6
8
24
12
50
12,0 %
16,0 %
48,0 %
24,0 %
100,0 %
8
26
79
10
123
6,5 %
21,1 %
64,2 %
8,1 %
100,0 %
%
Ikke kommet i
beskæftigelse
Antal
%
I beskæftigelse
Antal
%
Var i beskæftigelse
ved projektstart
Antal
%
Er kommet i
beskæftigelse
Antal
%
494 100,0 %
494 100,0 %
202
292
40,9 %
59,1 %
Antal voksne i familien*
494 100,0 %
Kilde: DREAM-data kombineret med registreringsdata.
Note: Beskæftigelse er målt som minimum én uges beskæftigelse i projektet.
Beskæftigelse er målt som ”.” i DREAM, svarende til, at borgeren ikke får ydelser. SU
er ikke medtaget i opgørelsen af beskæftigelse.
*Note: Bemærk, at familierne kan tælle med flere steder, da familier med to voksne
kan bestå af voksne med forskellig beskæftigelsesstatus.
23
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0024.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Målt på de voksnes gennemsnitlige forsørgelsesstatus fem år forud for
projektstart ses der som forventet markante forskelle på tværs af
grupperne opdelt efter beskæftigelsesstatus.
Gruppen af voksne, der var i beskæftigelse ved indgangen til projektet, har
en lavere forsørgelsesgrad (22,7 procent) end andre voksne i projektet,
hvilket i praksis er et udtryk for, at denne gruppe ikke kun ved projektstart,
men også i årene op til projektstart, har været mere i beskæftigelse. I
gennemsnit har gruppen, der er kommet i beskæftigelse, været i offentlig
forsørgelse knap 15 uger mindre i de fem forudgående år op til projektstart.
Figur 14. Gennemsnitlig forsørgelsesgrad fem år forud for projektstart fordelt på
de voksnes beskæftigelsesstatus
77,8 %
(N=321)
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
72,0 %
(N=123)
22,7 %
(N=50)
Ikke kommet i
beskæftigelse
Var i
beskæftigelse
ved projektstart
Er kommet i
beskæftigelse
Kilde: DREAM-data kombineret med registreringsdata.
Note: Beskæftigelse er her målt som minimum én uges beskæftigelse i projektet.
Beskæftigelse er målt som ”.” i DREAM, svarende til, at borgeren ikke får ydelser. SU
er ikke medtaget i opgørelsen af beskæftigelse.
Forsørgelse dækker over ydelserne
dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse,
integrationsydelse, ledighedsydelse, forrevalidering, revalidering, ressourceforløb,
jobafklaring og sygedagpenge. Forsørgelsesgraden fem år tilbage er målt som antal
uger i forsørgelse ud af samlet antal uger 5 år tilbage (eller tilbage til borgeren evt.
bliver 18).
3.5
Virksomhedsrettede indsatser
Projektets formål er som beskrevet blandt andet at bringe de voksne
tættere på arbejdsmarkedet. For dem, der i projektet ikke har opnået fuld
beskæftigelse, har der været fokus på at øge deres andel af tid, hvor de er i
beskæftigelsesrettede og særligt virksomhedsrettede tilbud.
Knap hver fjerde af de voksne i projektet var passive i det seneste halve år
frem til projektstart. Af dem er 38 procent kommet i virksomhedsrettede
tilbud og yderligere 25 procent i andre beskæftigelsesrettede tilbud, jf. figur
15.
24
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0025.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Figur 15. Voksne og virksomhedsrettede indsatser
Kilde: DREAM-data kombineret med registreringsdata.
Andelen af tid, hvori de voksne i projektet har fået virksomhedsrettede
indsatser, er steget i løbet af projektperioden. I det forudgående år op til
borgernes indtræden i projektet havde de voksne i gennemsnit været i
virksomhedsrettede indsatser i knap 12 procent af tiden. Til sammenligning
har de voksne i gennemsnit været i virksomhedsrettede indsatser i 20,4
procent af tiden i den tid, de har været en del af projektet. I alle
aldersgrupper er der sket en stigning i omfanget af virksomhedsrettet
indsats.
Figur 16. Andelen af de voksnes tid i virksomhedsrettede indsatser henholdsvis
et år tilbage i tid og i projektet (varierende tid) fordelt på aldersgrupper
24%
22%
20%
18%
16,1%
22,1%
22,0%
20,4%
16%
14%
12%
13,1%
12,9%
12,9%
9,6%
11,9%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
18-24 år
N=44
25-29 år
N=77
30-44 år
N=302
6,3%
+44 år
N=71
I projektet
Total
N=494
Gennemsnit 1 år tilbage i tid
Kilde: DREAM-data kombineret med registreringsdata.
25
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0026.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Sammenlignes der med tal fra Jobindsats.dk om andelen af aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere i aktivering (virksomhedspraktik og løntilskud),
ses det, at der på landsplan er knap en tredjedel (29 procent) af de
aktiverede, der er i virksomhedspraktik, men at det dog blot svarer til seks
procent af alle fuldtidspersoner, jf. figur 17.
Figur 17. Andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i aktivering
(virksomhedspraktik og løntilskud)
35%
30%
25%
29,0%
Pct.
20%
15%
10%
5%
0%
Antal aktiverede, pct.
Virksomhedspraktik i alt
Antal fuldtidspersoner, pct.
Ansættelse med løntilskud i alt
2,8%
5,9%
1,0%
Kilde: Jobindsats.dk (Kontanthjælp, antal aktiverede, gnsn. varighed og
fuldtidsaktiverede, aktivitetsparate).
N = 89.688 aktivitetsparate i 2016; 69.672 fuldtidspersoner.
26
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0027.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
3.6
Funktionsniveau – voksne
Et væsentligt element i opfølgningen på de voksnes trivsel i løbet
af projektperioden har været den faglige vurdering af deres
funktionsniveau. I projektet er der således for de voksne blevet
registreret et funktionsniveau for henholdsvis 10 temaer samt et
samlet funktionsniveau. De 10 temaer for de voksne har
sammenhæng til Voksenudredningsmetoden. Se i øvrigt figur 12.
Vurderingen af funktionsniveauet foretages på baggrund af de
indsamlede oplysninger i udredningen af de voksnes problemer og
tager udgangspunkt i såvel ressourcer som udfordringer.
De voksnes gennemsnitlige samlede funktionsniveau er ved
indtræden i projektet 1,92, hvilket svarer til, at de voksne i
gennemsnit har moderate problemer. Dette dækker over, at en
fjerdedel af de voksne vurderes at have svære
problemer/begrænsninger, mens en anden fjerdedel har lette
problemer. Kun meget få voksne vurderes til at have enten
fuldstændige problemer eller ingen problemer (se figur 19).
Figur 19. Samlet funktionsniveau for voksne ved indtræden i projektet
Figur 18. Funktionsniveau
Funktionsniveau
Funktionsniveauet angives af de enkelte
familiekoordinatorer ud fra en faglig vurdering. For hver
borger angives et samlet funktionsniveau samt et
funktionsniveau på 10 dimensioner for voksne og 5
dimensioner for børn, der angiver, på hvilke områder
borgerne især har udfordringer.
De 10 dimensioner for
voksne:
Fysisk
funktionsnedsættelse
Psykisk
funktionsnedsættelse
Sociale problemer
Egenomsorg
Mobilitet
Kommunikation
Sundhed
Praktiske opgaver i
hjemmet
Socialt liv
Samfundsliv.
De fem dimensioner for
børn/unge:
Skoleforhold og læring
Sundhed
Fritidsforhold og
venskaber
Udvikling og adfærd
Familieforhold.
Funktionsniveauet angives på en skala fra 0-4:
0
1
2
3
4
=
=
=
=
=
intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt)
let problem (en smule, lidt)
moderat problem (middel, noget)
svært problem (omfattende, meget)
fuldstændigt problem (totalt, kan ikke).
For at betone, at det samlede funktionsniveau er en
selvstændig vurdering og ikke et gennemsnit af
dimensionerne, angives dette på en skala fra A-E.
Kilde: Data fra projektets registreringsværktøj.
Note: N = 420 voksne.
De voksne havde ved deres første måling flest udfordringer i forhold til
samfundsliv, psykisk funktionsnedsættelse og socialt liv, mens de i meget
lav grad havde udfordringer i forhold til egenomsorg, mobilitet og fysisk
funktionsnedsættelse, jf. figur 20 nedenfor.
27
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0028.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Figur 20. Funktionsniveau for de 10 underkategorier for voksne (første måling)
Samfundsliv
Psykisk funktionsnedsættelse
Socialt liv
Socialt problem
Sundhed
Praktiske opgaver i hjemmet
Kommunikation
Fysisk funktionsnedsættelse
Mobilitet
Egenomsorg
0
0,76
0,65
0,52
0,38
1
2
0,89
1,96
1,72
1,52
1,35
1,28
3
4
Kilde: Data fra projektets registreringsværktøj.
Note: jo lavere score, jo færre udfordringer. 0 = intet problem (ingen, fraværende,
ubetydeligt), 1 = let problem (en smule, lidt), 2 = moderat problem (middel, noget),
3 = svært problem (omfattende, meget), 4 = fuldstændigt problem (totalt, kan ikke).
Det samlede gennemsnitlige funktionsniveau forbedres for de voksne
samlet set en smule fra projektets start og i de to år og tre måneder, hvori
projektet løber for de voksne, der deltager i det fulde projektforløb, jf. figur
21. Overordnet set karakteriseres de voksnes problemer dog som værende
overvejende moderate både ved projektets start og slut.
Figur 21. Udvikling i gennemsnitligt samlet funktionsniveau for voksne i
projektet
1,9
N=448
-0,4
(-20%)
1,8
N=427
1,8
N=383
1,7
N=310
2,0
1,6
N=259
1,5
1,0
0,5
0,0
0-3 mdr. 7-9 mdr.
13-15
mdr.
19-21
mdr.
25-27
mdr.
Kilde: Data fra projektets registreringsværktøj.
Ser man på såvel udviklingen i som startniveauet for de voksnes
funktionsniveau, er der forskel på tværs af grupperne af voksne, der
henholdsvis er og ikke er kommet i beskæftigelse i løbet af projektperioden.
Gruppen i beskæftigelse har ved indtræden i projektet et bedre
funktionsniveau end gruppen, der ikke kommer i beskæftigelse, jf. figur 22.
28
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0029.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Foruden niveauforskel i funktionsniveauet ved projektets start har gruppen
af voksne, der er kommet i beskæftigelse, endvidere haft den største
gennemsnitlige forbedring af deres samlede funktionsniveau på 0,4 point
(24 procent).
Der er således sket en positiv udvikling i det gennemsnitlige samlede
funktionsniveau hos de voksne, der er i beskæftigelse ved seneste måling.
Ved første måling havde denne gruppe af voksne samlet set lette til
moderate problemer. Ved den seneste måling er scoren for det samlede
funktionsniveau faldet, så de voksnes problemer i gennemsnit kan
karakteriseres som lette.
Figur 22. Gennemsnitligt funktionsniveau ved de voksnes første og sidste
registrering fordelt på de voksnes beskæftigelsesstatus
Ikke kommet i beskæftigelse
(N=298)
2,1
1,8
-12%
(-0,3)
Var i beskæftigelse ved projektstart
(N=43)
1,5
1,3
-9%
(-0,1)
Er kommet i beskæftigelse
(N=111)
1,6
1,2
-24%
(-0,4)
0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2
1. måling
Sidste måling
Kilde: DREAM-data kombineret med registreringsdata.
Note: Beskæftigelse er her målt som minimum én uges beskæftigelse i projektet.
Beskæftigelse er målt som ”.” i DREAM, svarende til, at borgeren ikke får ydelser. SU
er ikke medtaget i opgørelsen af beskæftigelse. Jo lavere score, jo bedre
funktionsniveau.
De største forbedringer indenfor funktionsniveauet for gruppen i
beskæftigelse er sket indenfor psykisk funktionsnedsættelse, praktiske
opgaver i hjemmet og samfundsliv, jf. figur 23 nedenfor.
Gruppen, der ikke er kommet i beskæftigelse i løbet af projektperioden,
opnår også forbedringer på tværs af mange af parametrene, omend mindre
markant og fra et dårligere udgangspunkt. Det kan på baggrund af denne
evaluering ikke afgøres, om udviklingen i de voksnes funktionsniveau kan
tilskrives projektet, eller om andre indsatser eller status quo ville vise
tilsvarende udviklinger.
29
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0030.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Figur 23. Gennemsnitligt funktionsniveau ved de voksnes første og sidste
registrering fordelt på underkategorier og beskæftigelsesstatus
Er kommet i beskæftigelse
Samfundsliv
Psykisk funktions-
nedsættelse
Socialt liv
Socialt problem
Første måling
Sidste måling
Første måling
Sidste måling
Første måling
Sidste måling
Første måling
Sidste måling
Sundhed
Praktiske opgaver
i hjemmet
Kommunikation
Fysisk funktions-
nedsættelse
Mobilitet
Egenomsorg
Første måling
Sidste måling
Første måling
Sidste måling
Første måling
Sidste måling
Første måling
Sidste måling
Første måling
Sidste måling
Første måling
Sidste måling
Ikke kommet i beskæftigelse
1,78
Samfundsliv
Psykisk funktions-
nedsættelse
Socialt liv
Socialt problem
Første måling
Sidste måling
Første måling
Sidste måling
Første måling
Sidste måling
Første måling
Sidste måling
Sundhed
Praktiske opgaver
i hjemmet
Kommunikation
Fysisk funktions-
nedsættelse
Mobilitet
Egenomsorg
Første måling
Sidste måling
Første måling
Sidste måling
Første måling
Sidste måling
Første måling
Sidste måling
Første måling
Sidste måling
Første måling
Sidste måling
2,1
1,74
1,93
1,81
1,61
1,36
1,45
1,26
1,37
1,29
0,93
0,75
0,84
0,75
0,81
0,88
0,64
0,63
0,38
0,48
1,18
1,41
1,05
1,21
0,98
1,04
0,91
1,17
0,96
0,79
0,54
0,65
0,54
0,36
0,37
0,32
0,27
0,45
0,37
Kilde: DREAM-data kombineret med registreringsdata.
Note: Beskæftigelse er her målt som minimum én uges beskæftigelse i projektet.
Beskæftigelse er målt som ”.” i DREAM, svarende til, at borgeren ikke får ydelser. SU
er ikke medtaget i opgørelsen af beskæftigelse. Funktionsniveau: Jo lavere score, jo
bedre.
3.7
Trivsel – de voksne
De voksnes gennemsnitlige WHO-5-score ved
projektstart lå på 49,6 point ud af 100. Dermed var
gruppen af voksne i en gennemsnitsbetragtning samlet
set lige indenfor risikozonen for depression og
stressbelastning. Gennemsnitstallet på landsplan ligger
omkring 68 point
6
.
Også de voksnes WHO-5-score synes at have en
sammenhæng til de voksnes beskæftigelse. Her havde
gruppen, der er kommet i beskæftigelse, både ved
start- og slutmålingen, det højeste niveau, ligesom
gruppen også i gennemsnit har oplevet den største
stigning, jf. figur 24. Gruppen, der er kommet i
beskæftigelse, starter således på et gennemsnitligt
pointtal på 55,4, hvilket ligger udenfor risikozonen for
depression og stressbelastning.
Selvvurderet trivsel – WHO-5
Trivslen hos de voksne i projektet følges ligeledes ved hjælp af et WHO-
5-skema med fem spørgsmål, som den voksne selv skal besvare.
Spørgsmålene handler om, hvordan den voksne har følt sig tilpas i de
seneste to uger, hvilket giver sig udslag i en samlet score mellem 0 og
100 som en indikator for den voksnes generelle trivsel og velbefindende.
For at perspektivere pointtallene for WHO-5-målingen er det værd at
bemærke, at gennemsnittet på landsplan i Danmark ligger omkring 68
point, og at det for pointtal over 50 som hovedregel gælder, at der ikke
umiddelbart er risiko for depression eller langvarig stressbelastning. Hvis
tallet er lavere end 50, kan der dog være en risiko for både depression
og stressbelastning.
WHO-5-pointtal kan kategoriseres ud fra følgende:
0-35 point = stor risiko for depression eller stressbelastning
36-50 point = risiko for depression eller stressbelastning
+50 point = ikke umiddelbart risiko for depression eller stressbelastning.
6
Sundhedsstyrelsen: Guide til WHO-5.
30
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0031.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Dette relativt positive udgangspunkt er blot blevet bestyrket i løbet af
projektperioden med en gennemsnitlig stigning på 5,6 point, således at
gruppen med 61 point ligger væsentlig tættere på landsgennemsnittet på
68 point ved sidste måling. De øvrige voksne i projektet har også forbedret
sig fra første til sidste måling, men i langt mindre grad (mellem 1,5 og 1,9
point).
Figur 24. Gennemsnitlig WHO-5-score ved de voksnes første og sidste
registrering fordelt på de voksnes beskæftigelsesstatus
Ikke kommet i beskæftigelse
(N=301)
46,7
48,3
+3%
(+1,5)
Var i beskæftigelse ved projektstart
(N=42)
53,9
55,8
+4%
(+1,9)
Er kommet i beskæftigelse
(N=115)
55,4
61,0
+10%
(+5,6)
0
5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65
1. måling
Sidste måling
Kilde: DREAM-data kombineret med registreringsdata.
Note: Beskæftigelse er her målt som minimum én uges beskæftigelse i projektet.
Beskæftigelse er målt som ”.” i DREAM, svarende til, at borgeren ikke får ydelser. SU
er ikke medtaget i opgørelsen af beskæftigelse.
3.8
Funktionsniveau – børn
Som for de voksne er et væsentligt element i opfølgningen på børnenes
trivsel vurderingen af deres funktionsniveau. I projektet er der således for
børnene blevet registreret et funktionsniveau for henholdsvis fem temaer
samt et samlet funktionsniveau. De fem temaer for børnene har
sammenhæng til den børnefaglige undersøgelse, ICS og
resultatdokumentation på børneområdet.
I gennemsnit er børnenes samlede funktionsniveau 1,54, svarende til at
børnene vurderes at have lette til moderate problemer. 17 procent af
børnene vurderes til at have svære problemer, mens 13 procent vurderes til
at ikke have nogen problemer, jf. figur 25.
31
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0032.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Figur 25. Samlet funktionsniveau for børn ved indtræden i projektet
Kilde: Data fra projektets registreringsværktøj.
For børnenes vedkommende viser analysen af deres funktionsniveau, at de i
lav grad er udfordrede i forhold til deres sundhed, mens det særligt er
familieforhold, der fagligt set vurderes som det største problem af
familiernes sagsbehandlere, og at forældrene i sig selv er den største
udfordring for børnenes udvikling, jf. figur 26.
Figur 26. Funktionsniveau på de fem underkategorier for børn (første måling)
Familieforhold
Udvikling og adfærd
Dagtilbud, skole og uddannelse
(skoleforhold og læring)
Fritidsforhold og venskaber
Sundhed
0
Kilde: Data fra projektets registreringsværktøj.
Note: Jo lavere score, jo færre udfordringer.
1,75
1,35
1,22
1,18
0,79
1
2
3
4
Børnenes samlede gennemsnitlige funktionsniveau er forbedret samlet set
med cirka 25 procent for den gruppe, der deltager hele projektperioden ud
(se
figur 27
). Børnenes problemer karakteriseres i gennemsnit ved
projektets start som lette til moderate, mens de ved projektets afslutning
gennemsnitligt karakteriseres som lette.
32
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0033.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Figur 27. Udvikling i gennemsnitligt samlet funktionsniveau for børn og unge i
projektet
2,0
1,5
N=643
1,5
1,5
N=609
1,3
N=573
1,3
N=467
1,1
N=396
1,0
0,5
0,0
0-3 mdr.
7-9 mdr.
13-15
mdr.
19-21
mdr.
25-27
mdr.
Kilde: Data fra projektets registreringsværktøj.
3.9
Trivsel – børn
Foruden funktionsniveauvurderingen, der
er foretaget som en faglig vurdering af
sagsbehandlerne/familiementorerne, har
forældrene vurderet børnenes trivsel på
baggrund af 25 spørgsmål (SDQ) om
børnenes problemområder og styrker.
Børnene lå ved projektstart i gennemsnit
på en score for deres samlede sociale
problemområder på 13, hvilket akkurat
ligger indenfor normal trivsel. Børnene
ligger altså indenfor normalområdet af
trivsel samlet set, selvom de ligger udenfor
normalområdet på enkelte temaer som
adfærdsproblemer og emotionelle
problemer.
SDQ
SDQ er udformet som et standardiseret spørgeskema med 25 udsagn,
som besvares af forældrene omkring deres børns trivsel. I skemaet er det
muligt at score
passer ikke, passer delvist
og
passer godt
på en række
udsagn. Svarene giver en score på 0-10 indenfor fire problemområder og
en score på 0-10 for styrkeområder.
De fire problemområder danner en samlet score for problemområder på
en skala fra 0 til 40. For scoren vedrørende problemområder gælder, at jo
lavere score, jo færre problemer. For scoren vedrørende styrkeområder
gælder, at jo højere score, jo større sociale styrker. Hver af disse scorer
giver en indikation på, om barnet/den unge befinder sig indenfor
normalområdet (normal trivsel), er på kanten af normalområdet
(gråzone) eller er udenfor normalområdet (lav trivsel).
Figur 28. Gennemsnitlig SDQ-score ved indgangen til projektet for børn og unge
i projektet
2,2
2,4
4,7
3,7
13,0 (N=577)
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Adfærdsproblemer
Problemer med jævnaldrende
Hyperaktivitet/uopmærksomhed
Emotionelle problemer
Kilde: Data fra projektets registreringsværktøj.
Børnenes SDQ-scorer har ligeledes forbedret sig henover projektperioden,
omend det er uvist, hvor meget af udviklingen, der kan tilskrives projektet.
Fra at have ligget i yderkanten af normalområdet med 13 point er der sket
en fremgang til 10,1 (jf. figur 29). Fra at have været udenfor
33
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0034.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
normalområdet eller i gråzonen af normal trivsel på flere af områderne er
børnene samlet set indenfor normalområdet på tværs af alle temaer,
henholdsvis adfærdsproblemer, problemer med jævnaldrende,
hyperaktivitet/uopmærksomhed og emotionelle problemer.
Figur 29. Udvikling i gennemsnitlige SDQ-scorer for alle børn og unge i projektet
14
12
10
8
6
4
2
0
3,7
3,3
3,3
3,1
4,7
13,0
N=577
2,2
2,4
11,9
N=551
2,1
2,3
11,7
N=530
2,1
2,2
11,1
N=441
2,0
2,1
10,1
N=374
1,7
1,9
4,2
4,1
3,9
3,8
2,8
0-3 mdr.
7-9 mdr.
Adfærdsproblemer
13-15 mdr.
19-21 mdr.
25-27 mdr.
Hyperaktivitet/uopmærksomhed
Problemer med jævnaldrende
Emotionelle problemer
Kilde: Data fra projektets registreringsværktøj.
Perspektiveres der til andre studier, hvor der er foretaget SDQ-målinger,
ses det, at andelen af børn og unge i projektet, der ifølge SDQ ligger
indenfor normalområdet af trivsel ved deres første måling (54 procent), er
nogenlunde sammenligneligt med en SFI-undersøgelse af socialt udsatte
børn (58 procent) – se
figur 30
nedenfor.
Figur 30. SDQ-målinger i andre studier sammenlignet med projektet
SFI: Børneforløbsundersøgelsen [n = 4768]
SFI: Socialt udsatte børn [n = 451]
SFI: Anbragte børn [n = 235]
33%
32%
62%
54%
72%
0%
Inden for normalområdet (normal trivsel)
10%
20%
30%
58%
90%
11%
17%
21%
14%
16%
9%
50%
60%
70%
80%
50%
47%
30%
4% 5%
Måling
Københavns Kommune: FamilieFokus (Indskrivning) [n = 34]
Københavns Kommune: FamilieFokus (Udskrivning) [n = 21]
Helhedsindsats for udsatte familier (første måling) [n = 577]
Helhedsindsats for udsatte familier (niende måling) [n = 374]
24%
30%
19%
90%
100%
40%
På kanten af normalområdet (gråzone)
Uden for normalområdet (lav trivsel)
Kilde: Visualisering baseret på tal fra Mål- og Rammekontor for Børn og Familier,
Socialforvaltningen, Københavns Kommune, 2009:
Familiefokus og SDQ – SDQ-
målinger ved FamilieFokus 2008
samt data fra projektets registreringsværktøj.
Det ses ligeledes, at målgruppen i projektet er langt fra at kunne
sammenlignes med normalbefolkningen af børn og unge, idet SFI’s
Børneforløbsundersøgelse viser, at 90 procent af børn og unge ligger
indenfor normalområdet.
34
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0035.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
I forhold til et udviklingsperspektiv ses det, at i Københavns Kommunes
projekt FamilieFokus fra 2008 er der ved indskrivning 32 procent indenfor
normalområdet, mens der ved udskrivning er 62 procent. I
Helhedsindsats
for udsatte familier
er andelen gået fra 54 procent til 72 procent. Det skal
dog bemærkes, at stikprøvestørrelsen er meget lille med kun 34 deltagere i
Københavns Kommunes projekt, hvorfor en reel sammenligning er svær at
foretage.
3.10
Fritidsjob og beskæftigelse for de unge (14-17 år)
Andelen af unge, som har et fritidsjob, er steget i løbet af projektperioden.
Ved de unges indtræden i projektet har mindre end hver tiende et fritidsjob,
mens det ved projektets afslutning er tæt på hver tredje af de unge.
Figur 31. Andel unge i alderen 14-17 år, som har et fritidsjob, fordelt på de
unges varighed i projektet
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
0 mdr.
7-9 mdr.
13-15 mdr.
19-21 mdr.
25-27 mdr.
7,0%, n=7
(N=100)
27,8%, n=30
(N=108)
31,4%, n=33
(N=105)
31,3%, n=26
(N=83)
25,0%, n=24
(N=96)
Kilde: Data fra projektets registreringsværktøj.
Note: Tallene i parentes angiver populationsstørrelsen for aldersgruppen (14-17-årige
børn) ved det givne måletidspunkt. N varierer som følge af, at nogle børn
henholdsvis indtræder i aldersgruppen og udgår af projektet.
Opgjort på en række baggrundskarakteristika adskiller gruppen af unge,
som henholdsvis får og ikke får et fritidsjob, sig kun i et begrænset omfang.
Opgjort på, om de unge henholdsvis har eller ikke har et fritidsjob
undervejs i projektet, ses forskelle på
udviklingen
i gruppernes
gennemsnitlige funktionsniveau. For gruppen af unge, der har et fritidsjob
undervejs i projektet, forbedres det gennemsnitlige funktionsniveau 0,6
point
(figur 32),
hvilket svarer til, at de unges problemer går fra at være
karakteriseret som overvejende moderate til at være overvejende lette.
For gruppen, der ikke får et fritidsjob i projektet, er forbedringen mindre
(0,2 point), og gruppens problemer vil både ved første og sidste måling
karakteriseres som værende overvejende moderate.
35
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0036.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Figur 32. Gennemsnitligt funktionsniveau ved de unges første og sidste
registrering, fordelt på om de unge har haft et fritidsjob i projektperioden
Fritidsjob
1,1 (N=58)
1,7 (N=52)
-37%
(-0,6)
Ikke fritidsjob
1,9 (N=94)
1,7 (N=97)
-12%
(-0,2)
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
1. måling
Sidste måling
Kilde: Data fra projektets registreringsværktøj.
Note: Figuren viser resultater for alle børn, som undervejs i projektet er i
aldersgruppen 14-17 år.
Også resultaterne for udviklingen i de unges SDQ-score indikerer, at der er
en sammenhæng mellem de unges trivsel og sandsynligheden for, at de
unge får et fritidsjob.
Der ses forskelle på de unges gennemsnitlige SDQ-score mellem dem, der
henholdsvis får og ikke får et fritidsjob i projektperioden. De unge, der får
et fritidsjob, har fra starten af projektet en lavere SDQ-score, svarende til,
at gruppen generelt vurderes at have en bedre trivsel. Gruppen af unge
med fritidsjob har samlet set en SDQ-score, der klassificeres som normal
trivsel (0-13 point), mens de unge uden fritidsjob ved starten af projektet
ligger lige over denne grænse (figur 33).
De unge med fritidsjob adskiller sig fra gruppen uden fritidsjob på alle
parametre, men især i forhold til hyperaktivitet og emotionelle problemer er
vurderingen af de unge med fritidsjob bedre ved første måling.
Også udviklingen i SDQ-scoren har været bedre for de unge med fritidsjob.
I gennemsnit er scoren samlet set faldet med 2,4 point for de unge med
fritidsjob, mens de unge uden fritidsjob har oplevet et fald på 1,2 point.
Sammenlignet med de unge uden fritidsjob har de unge med fritidsjob især
oplevet forbedringer i forhold til problemer med jævnaldrende og
emotionelle problemer.
36
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0037.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Figur 33. Gennemsnitlig SDQ-score ved de unges første og sidste registrering
fordelt på, om de unge har haft et fritidsjob i projektperioden
Fritidsjob
1. måling
Fritidsjob
Sidste måling
1,7
2,7
3,3
3,7
11,3 (N=58)
-2,4
(-21,4%)
1,5
1,9
2,8
2,6
8,9 (N=58)
Ikke fritidsjob
1. måling
Ikke fritidsjob
Sidste måling
0
2,0
2,9
4,1
4,2
13,2 (N=96)
-1,2
(-9,4%)
2,0
2,7
3,6
3,7
12,0 (N=96)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Adfærdsproblemer
Problemer med jævnaldrende
Hyperaktivitet/uopmærksomhed
Emotionelle problemer
Kilde: Data fra projektets registreringsværktøj.
Note: Figuren viser resultater for alle børn, der undervejs i projektet er i
aldersgruppen 14-17 år. N varierer som følge af manglende registreringer af
funktionsevne undervejs i projektet.
37
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0038.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Hypoteser om
virksomme
mekanismer
Dette kapitel indeholder resultatet af den
kvalitative del af evalueringen af
Helhedsindsats
for udsatte familier.
Den kvalitative evaluering
bygger på en caseanalyse af 27 familieforløb,
hvor der er opnået et succesfuldt resultat i
forhold til beskæftigelse for minimum én af de
voksne i familien.
Analysen er foretaget med henblik på at udlede hypoteser om virksomme
mekanismer i den helhedsorienterede indsats for udsatte familier, der kan
skabe en positiv udvikling i forhold til arbejdsmarkedet.
4.1
Udvælgelse af succescases
Den kvalitative analyse tager afsæt i en udvælgelse af familier, hvor der har
været en positiv udvikling i forhold til beskæftigelse for én eller flere
forældre i familien. Formålet hermed er at kunne opstille hypoteser om de
virksomme mekanismer, der er til stede i de gennemgåede cases, hvor der
er opnået et succesfuldt resultat i forhold til beskæftigelse.
Stikprøveudvælgelsen til brug for den kvalitative analyse bygger på
følgende kriterier for udvælgelse:
1. Mindst én voksen i familien er kommet i beskæftigelse i løbet af
projektperioden
Definition:
Mindst én voksen var ikke i beskæftigelse ved påbegyndelse
af projektet og har samtidig været i beskæftigelse i efterfølgende i
minimum 10 uger.
2. Mindst én voksen har været aktiv i projektet i slutningen af 2016
Definition:
Mindst én voksen har haft en registrering i
projektregistreringsværktøjet på www.udsattefamilier.dk i november-
december 2016.
Med ovenstående to kriterier opnås der på tværs af de 10
deltagerkommuner en bruttoliste på 38 familier, hvor minimum én voksen i
løbet af projektperioden har opnået 10 ugers beskæftigelse, jf. tabel 2.
38
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0039.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Tabel 2. Stikprøveudvælgelse
Antal familier, der opfylder
succeskriteriet
Assens
Brøndby
Hedensted
Kolding
Lolland
Randers
Silkeborg
Skive
Thisted
Total
3
1
8
5
1
4
7
5
4
38
Andel af alle familier i
kommunens projekt
15 %
3%
17 %
25 %
3%
11 %
11 %
13 %
11 %
På baggrund af ovenstående liste er der søgt planlagt kommunebesøg og
interview i kommuner, hvor flest mulige familier opfylder succeskriteriet, og
hvor det samtidig har været muligt at planlægge dataindsamling med
kommunen. Det endelige datagrundlag for den kvalitative analyse og
udledning af hypoteserne består af interview om 27 af de 38 familiers
forløb, hvor der har fundet en positiv udvikling sted i forhold til
beskæftigelse, mens familierne har været omfattet af projekt
Helhedsindsats for udsatte familier.
Caseforløbene er udvalgt blandt fem
kommuner: Kolding, Thisted, Silkeborg, Hedensted og Assens.
Der er gennemført besøg i tre af de fem kommuner og telefoninterview i to.
I de fem kommuner er der foretaget semistrukturerede interview med
henblik på at afdække alle 27 sager. Som udgangspunkt er alle cases søgt
afdækket fra to perspektiver:
1. Familiens eget perspektiv (kilde: interview med familierne selv, typisk
repræsenteret af én voksen)
2. Et kommune-/systemperspektiv (kilde: interview med casemanagere,
familiekoordinatorer, familievejledere, sagsbehandler og andre
fagpersoner om familiens forløb).
Fokus i såvel interview med fagpersoner som familier har ligget på det
faktiske hændelsesforløb, indsatser og konkrete handlinger. Man har søgt at
inddrage så mange relevante fagpersoner, der har været inde over
familiernes forløb, som muligt. Da evalueringsarbejdet først kunne
påbegyndes efter projektperiodens afslutning, har det udgjort en udfordring
at inddrage medarbejdere, der har skiftet job siden da, hvorfor nogle sager
er bedre belyst end andre.
I én kommune har det været muligt at samle det fulde tværfaglige team
bestående af en børnefamiliebehandler, tre familiebehandlere, en
jobrådgiver, to casemanagere, en ungerådgiver og projektleder.
I tre kommuner er gennemgangen baseret på interview med projektleder
samt suppleret af en-to casemanagere eller myndighedsrådgivere.
I den sidste kommune har det kun været muligt at interviewe
projektlederen, som dog selv har været familiekoordinator for familierne.
39
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0040.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Ligeledes har ikke alle familier haft mulighed for eller lyst til at deltage i
interview. Der er initialt aftalt interview med 20 familier, men i alt
gennemført interview med 12 familier. Se i øvrigt tabel 3 for en oversigt
over interviewpersoner.
Tabel 3. Oversigt over interviewpersoner
Kommune
Kolding
Kommune
Antal
succes-
cases
5
Interviewede fagpersoner
Interviewede
familier
2
Thisted
Kommune
Silkeborg
Kommune
Hedensted
Kommune
Assens
Kommune
I alt
4
7
8
3
27
-
Projektleder
2 casemanagere
4 familiebehandlere fra
Børnefamiliehuset
1 jobrådgiver
1 fra familieafdelingen
1 ungerådgiver fra Jobcentret
Projektleder
1 familiekoordinator
1 økonomisk mentor
3 casemanagere
Projektleder/familiekoordinator
Projektleder
1 myndighedssocialrådgiver
2
2
4
2
12
For alle kommunerne har det været muligt at triangulere data om forløbene
med data om familierne fra registreringsværktøjet.
Endelig er der gennemført interview med projektlederen i hver af de fem
kommuner, som casene er udvalgt fra. På baggrund af de gennemførte
interview er der gennemført en analyse af tendenser på tværs af de 27
caseforløb.
Analysen er foretaget ved at afdække veldefinerede hændelser, handlinger
og udsagn i familiernes forløb, herunder specifikke indsatser, hjælp til
særlige problemer, der blokerer for beskæftigelse, inddragelse af netværk
og ressourcer, vendepunkter i sagen mv. De udledte hypoteser for udvikling
har dermed udspring i en kombination af de fagprofessionelles og familiens
perspektiv på, hvad der har været afgørende for den positive udvikling.
40
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0041.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
4.2
Stabilisering understøtter tidlig beskæftigelsesindsats
Den kvalitative analyse af de succesfulde familieforløb giver anledning til at
udlede fire hypoteser om, hvordan der med en helhedsorienteret tilgang til
udsatte familier med sager i flere forvaltninger kan skabes den nødvendige
stabilitet, som er en forudsætning for progression i forhold til beskæftigelse
for de voksne:
1. Én kontaktperson og kontinuitet i sagen skaber grundlag for en
oplevelse af koordination, øget tillid til kommunen og frigørelse af
borgers ressourcer til at fokusere på beskæftigelse.
2. Mening for den enkelte voksne giver motivation til fokus på
beskæftigelse.
3. Fælles mål og krav for henholdsvis familie og beskæftigelse ud fra en
samlet plan med udgangspunkt i den voksnes egne ønsker skaber
retning for helhedsindsatsen og accept af mål og krav hos familien.
4. Håndtering af borgerens oplevede barrierer skaber grundlag for
samarbejde om beskæftigelsesindsats.
Disse fire hypoteser behandles i det følgende. Sammenhængen mellem
stabiliseringen på mellemlang sigt og de fire hypoteser om virksomme
mekanismer, der på kort sigt kan være med til at lede dertil, er vist i
nedenstående figur 34.
Figur 34. Sammenhæng mellem kort og langt sigt i forhold til helhedsindsats og
normal familie- og beskæftigelsesindsats
Hypotese 1. Én
kontaktperson og
kontinuitet i sagen
Hypotese 2. Mening
og motivation for
borgeren
Hypotese 3. Fælles
mål og krav med
afsæt i én plan
Hypotese 4.
Håndtering af
oplevede barrierer
Arbejde med primær
familiesituation
Skabe tillid og overskud
Én kontaktperson og
kontinuitet i sagen
skaber grundlag for
en oplevelse af
koordination, øget
tillid til kommunen
og frigørelse af
borgers ressourcer
til at fokusere på
beskæftigelse
Fokus på den
enkelte voksnes
motivationsfaktorer
skaber grundlag for
mening og retning i
det beskæftigelses-
rettede arbejde,
hvilket leder til øget
motivation for
beskæftigelse.
Fælles mål og krav
for henholdsvis
familie og
beskæftigelse ud fra
en samlet plan med
udgangspunkt i den
voksnes egne ønsker
skaber retning for
helhedsindsatsen og
accept og forståelse
af mål og krav hos
familien
Håndtering af
borgerens oplevede
barrierer skaber
grundlag for
samarbejde om
beskæftigelses-
indsats
Stabilisering af
familie
Tidlig virksomhedsrettet indsats
Kort
sigt
Langt
sigt
41
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Familierne i projektets målgruppe har sager i flere forvaltninger, hvilket ofte
fra borgerens perspektiv giver en kompleks kommunal organisering med
involvering af mange fagpersoner til at løse de enkelte komponenter af
sagerne i form af psykiske, sociale, fysiske, familiemæssige og økonomiske
udfordringer i familien. Analysen af familiernes sager peger på, at
simplicitet i organiseringen, har en væsentlig betydning i forhold til
familierne: Én indgang via en familiekoordinator, der som minimum rækker
henover familieforvaltningen og beskæftigelsesforvaltningen, koordinerer
initiativer fra begge sider og kan træffe beslutninger på begge områder.
Familierne har fortsat brug for den støtte, som flere forvaltninger og flere
fagpersoner kan tilbyde. Den kvalitative analyse viser dog, at
helhedsindsatsen først og fremmest har brug for at stabilisere familiernes
situation for at kunne arbejde målrettet med dem, og at denne stabilisering
primært sker via opbyggelsen af en tillidsfuld relation til en
familiekoordinator.
En stabilisering kræver ikke en fuld udredning eller løsning af alle
problemer, men en målrettet og prioriteret indsats fra én person, som tager
fat om de mest umiddelbare hindringer for familien. Ofte kan det være
udfordringer som eksempelvis økonomi, bekymringer om huslejen,
manglende skole-, dag-, behandlings- eller træningstilbud til børnene,
mobilitets- og transportudfordringer, problemer med tænderne,
udfordringer i samarbejdet med skole eller dagtilbud eller manglende
sammenhæng mellem krav fra familieafdeling og jobcenter (for eksempel
samvær på samme tidspunkt som krav om at møde i praktik).
Analysen peger på, at disse hindringer ikke behøver at være løst, for at en
stabilisering finder sted. Men at familiekoordinatoren skal sikre, at der tages
hensyn til og handles på de udfordringer som familierne selv ser. Dette
genererer både en højere grad af tillid til kommunen og et større overskud
til at tænke beskæftigelsesrettet.
Hvis familiekoordinatoren skal lykkes med den stabiliserende indsats, som
beskrevet ovenfor, så vil det oftest være nødvendigt, at koordinatoren har
tilstrækkelig tid til den enkelte familie for at kunne lykkes med denne rolle.
Det vil således ofte være afgørende, at der er en tilpas balance i antallet af
familier, som den enkelte familiekoordinator har i stabiliseringsfasen. I takt
med at indsatsen i den enkelte familie rykker ind i næste fase bør der
ligeledes være en klar plan for, hvordan familiekoordinatorens intensive
støtte gradvist nedjusteres efter stabiliseringsfasen, så familien kan stå på
egne ben.
Stabiliseringen som beskrevet ovenfor er således en nødvendig
forudsætning for, at der kan arbejdes med familien i forhold til det
beskæftigelsesmæssige, men samtidig et udtryk for, at ikke alle problemer
skal være løst, før man kan arbejde med det beskæftigelsesrettede.
Stabilisering af familien kan som minimum karakteriseres ved:
Der er taget afsæt i familiens oplevede barrierer for beskæftigelse
og taget hånd om disse, fremfor et fokus på at løse
problemstillinger, som kommunen definerer.
Der er opbygget en fælles plan, som medvirker til at sikre, at
dialogen mellem familie og kommune ikke er præget af konflikt og
gensidig mistillid, men af samarbejde.
Der er fokus på det enkelte individ i familien med henblik på at øge
den enkeltes indre motivation, så udvikling og progression ikke
42
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0043.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
søges drevet gennem ydre motivation (krav, sanktioner, andres
forventninger mv.).
Der er etableret en plan på både kort og langt sigt, med tydelige
delmål også på den korte bane, som kan fungere som kontrakt
mellem familiekoordinator og familie.
Der er fastlagt en klar koordination til de øvrige
forvaltningsområder omkring børnesagen, så der kan tages de
nødvendige hensyn i den beskæftigelsesrettede indsats og skabes
ro og sikkerhed for borgeren.
De virksomme mekanismer, der kan medvirke til at understøtte dette, og
som analysen giver anledning til at opstille hypoteser omkring, er
præsenteret i det følgende.
4.3
De fire hypoteser i overblik
Den kvalitative analyse af de succesfulde familieforløb giver anledning til at
udlede fire hypoteser om, hvordan der med en helhedsorienteret tilgang til
udsatte familier med sager i flere forvaltninger kan skabe progression i
forhold til beskæftigelse for de voksne.
Tabel 4.
Kort overblik over hypoteser
Hypotese
1
Én kontaktperson og
kontinuitet i sagen
skaber grundlag for en
oplevelse af
koordination, øget tillid
til kommunen og
frigørelse af borgers
ressourcer til at
fokusere på
beskæftigelse.
Beskrivelse
Én kontaktperson og kontinuitet i sagen
skaber grundlag for en oplevelse af
koordination, øget tillid til kommunen og
frigørelse af borgers ressourcer til at
fokusere på beskæftigelse, idet:
1.
Én kontaktperson skaber vished for
koordination og øget overskud til
beskæftigelse.
Konkretisering/målepunkter
Analysen peger på, at familiekoordinatorens
rolle som familiernes eneste indgang til
kommunen er afgørende for at frigøre de
nødvendige ressourcer til at arbejde
beskæftigelsesrettet. Analysen viser, at
borgeren konkret støttes via følgende fem
virkninger af den ene indgang:
1.
Koordination: Når familiekoordinator
overtager denne rolle, slipper borgeren for
byrden ved at skulle koordinere mellem
forvaltninger og fagpersoner samt sørge
for, at informationer deles på tværs.
Kontinuitet: At borgeren har den samme
sagsbehandler over længere tid i projektet
gør, at familierne ikke skal genfortælle
deres sag og være nervøse for
sagsbehandlerskift, der bryder kontinuiteten
i deres sag.
Tilgængelighed og tillid: Via den
privilegerede adgang til koordinator
opbygges en tillidsrelation til kommunen,
som familien ikke har oplevet at have før,
hvilket ligeledes frigør ressourcer til at
tænke beskæftigelsesrettet.
Reaktionsevne: At familien oplever, at
koordinator reagerer indenfor en rimelig tid
på den information, som borgeren afgiver.
Inddragelse: At familien oplever, at de
bliver taget med på råd og får afløb for de
konkrete input, de har i forhold til egen
situation og behov for hjælp.
Sagsbehandlerkontinuitet- og
tilgængelighed øger tillid til kommunen.
Én kontaktperson skal have primær
fokus på at understøtte og skabe en
stabilisering af familiesituationen, der
muliggør et fokus på en
beskæftigelsesrettet indsats.
2.
3.
4.
5.
2
Mening for den enkelte
voksne giver motivation
til fokus på
beskæftigelse.
Fokus på den enkelte voksnes
motivationsfaktorer skaber grundlag for
mening med det beskæftigelsesrettede
arbejde for den voksne, hvilket leder til
øget motivation for beskæftigelse og
øger chancerne for progression. Dette
fokus skal være med til at skabe en
forandring fra ydre motivation som
Analysen viser, at det er væsentligt for
progression i forhold til beskæftigelse, at der i
arbejdet med familien skabes mening med
beskæftigelsesarbejdet for den enkelte voksne,
og at det særligt lykkes, når:
1.
Der sættes fokus på den enkelte voksne
som hovedaktør og forandringsagent.
43
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0044.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
primær driver ift. beskæftigelse til en
langt stærkere indre motivation hos det
enkelte individ i familien.
De tre ting, der primært motiverer de
voksne og er meningsskabende for det
fremadrettede arbejde med
beskæftigelse, er:
1. Beskæftigelse giver et frirum fra
familien med fokus på den enkelte
forælders egen udvikling og ønsker.
2. Beskæftigelse giver større
uafhængighed – økonomisk og fra
krav fra systemet.
3. Beskæftigelse skaber struktur på
hverdagen og medvirker til at vise
forbedringer i forældreevnen.
3
Fælles mål og krav for
henholdsvis familie og
beskæftigelse ud fra en
samlet plan med
udgangspunkt i den
voksnes egne ønsker
skaber retning for
helhedsindsatsen og
accept og forståelse af
mål og krav hos
familien.
Chancerne for progression i forhold til
beskæftigelse øges, når der etableres
fælles mål og krav for henholdsvis
familie og beskæftigelse ud fra en
samlet plan. Planen skal sikre, at når der
opstilles beskæftigelsesmål og mål for
den beskæftigelsesrettede indsats er de
afstemt i forhold til de hensyn der skal
tages i familiesagen. Hensynene
fastlægges med udgangspunkt i den
voksnes egne ønsker, idet dette er med
til at skabe en retning for
helhedsindsatsen, som i højere grad
accepteres hos familien, som kan se sig
selv i de opstillede mål og krav.
2.
3.
Der tages udgangspunkt i, at
beskæftigelse skal italesættes i forhold
til indre motivation. Under
forudsætning af at de mest presserende
udfordringer er blevet imødekommet,
kan der i helhedsindsatsen med fordel
sættes fokus på den voksnes egne
motivationsorienteringer i et forsøg på
at rykke den voksnes anskuelse af
beskæftigelse som ekstern
nødvendighed til internaliseret vilje.
Der tages udgangspunkt i den enkelte
voksnes motivation, men at tre
primære drivere eksisterer i form af:
a. Frirum fra øvrige problemer og
omgang med andre voksne
b. Uafhængighed af systemet
c. Struktur på hverdag.
Analysen peger på, at familierne er mere villige
til at samarbejde og arbejde ud fra en fælles
plan, og at denne bliver retningsgivende, når
særligt tre betingelser er opfyldt:
1.
Fastsættelse af beskæftigelsesmål og -krav
sker med udgangspunkt i et
familieperspektiv, hvilket skaber retning,
der leder til forståelse og accept hos
familien.
Fastsættelse af beskæftigelsesmål og -krav
sker med udgangspunkt i borgers egne
ønsker, hvilket skaber retning, der leder til
forståelse og accept hos familien.
Fastsættelse af mål og krav sker ud fra en
samlet plan med en for familien oplevet
balance mellem familie- og
beskæftigelsesfokus, der sætter retningen
og leder til forståelse og accept hos
familien.
2.
3.
4
Håndtering af borgerens
oplevede barrierer
skaber grundlag for
samarbejde om
beskæftigelsesindsats
Hurtig og effektiv håndtering af
borgerens oplevede barrierer er afsæt
for tidlig iværksættelse af
beskæftigelsesrettede indsatser. Når
borgeren oplever, at der bliver taget
hurtigt og effektivt hånd om øvrige
problemer, giver det plads til at
italesætte og iværksætte
virksomhedsrettede indsatser tidligt i
forløbet, hvilket øger chancen for
progression, idet:
1. Koordinators håndtering af oplevede
barrierer giver familierne en
oplevelse af at blive hørt og taget
seriøst.
2. En oplevelse af at blive hørt og
taget seriøst skaber grobund for en
øget samarbejdsvillighed.
3. Koordinators håndtering af oplevede
barrierer giver mulighed for
selvstændigt fokus på beskæftigelse
og igangsættelse af
virksomhedsrettede indsatser.
Analysen viser således, at når kommunen
hurtigt identificerer og derefter rykker hurtigt og
effektivt på de oplevede barrierer, skabes der et
øget grundlag for samarbejde om
beskæftigelsesindsatsen.
Ofte er det afledte barrierer, som er afledt af en
primær udfordring, der fylder mest nu og her,
og som borgeren peger på som en forhindring
for at arbejde, for eksempel rod i økonomien,
bekymringer om husleje, manglende skole-,
dag-, behandlings- eller træningstilbud til
børnene, mobilitet, problemer med tænderne,
udfordringer i samarbejdet med skole eller
dagtilbud samt manglende sammenhæng
mellem krav fra familieafdeling og jobcenter (for
eksempel samvær på samme tidspunkt som
krav om at møde i praktik).
Særligt fire forhold gør sig gældende i forhold til
en hurtig og effektiv håndtering af borgerens
oplevede barrierer som afsæt for tidlig
iværksættelse af beskæftigelsesrettede
indsatser:
1.
At familiekoordinatoren/kommunen udviser
forståelse for familiens situation ud fra et
samlet helhedssyn og kan balancere hensyn
til både familie- og jobperspektivet.
At familiekoordinatoren/kommunen hjælper
familien med at skabe overblik over sin
2.
44
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0045.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
3.
4.
situation og hjælper til at prioritere ud fra,
hvad der kan løses på henholdsvis kort og
lang sigt.
At familiekoordinatoren/kommunen aktivt
og hurtigt tager del i at afhjælpe de
problemer, der fylder mest på den korte
bane.
At familiekoordinatoren/kommunen sørger
for, at tidlig italesættelse og iværksættelse
af virksomhedsrettede indsatser følger
umiddelbart efter håndteringen af de
oplevede barrierer, under hensyntagen til
familieperspektivet, men uden en
forventning om, at alle problemer skal være
udredt og løst, før der kan arbejdes
beskæftigelsesrettet.
4.4
Hypotese 1: Én kontaktperson og kontinuitet i sagen
Erfaringen fra de komplekse familiesager på tværs af flere forvaltninger er,
at det kan være en udfordring at få et overblik over familiernes indsatser.
Således mangler et fælles billede af familiernes problemer og ressourcer og
et fælles mål for indsatserne.
Muligheder for forenkling og øget koordination er i høj grad til stede i de
komplekse familiesager. I nogle familier er der mange forskellige
fagpersoner fra forskellige forvaltningsområder i kommunen inde over
sagen. Som eksempel er nævnt en mor, der på grund af forskellige sociale
og psykiske problematikker, er i kontakt med 25 forskellige fagpersoner fra
kommunen: ”Hendes job er jo at være administrerende direktør for de her
kontaktpersoner”.
Der er en stærk tendens i data til, at borgere – qua involvering af flere
fagområder og forvaltninger i deres sager – beskriver sig selv som
kastebolde i systemet forud for deres indtræden i projektet. De oplever
beskæftigelsessystemet som nyttesløst og bureaukratisk og som en
hindring for deres primære fokus, som er børnene. Samtidig nærer de en
grad af mistillid til familieafdelingen, som ofte betragtes som formyndere,
der har myndighed til at fjerne børnene.
Der mangler således en grundlæggende tillid til kommunen og en
koordination mellem forvaltninger, der giver mulighed for et større fokus på
beskæftigelse. I de analyserede cases er der primært to punkter, som i
sagerne peger frem mod en øget tillid til kommunen og et større overskud
til beskæftigelse, jf. figur 35 nedenfor.
Figur 35. De to punkter, som analysen peger på, er afgørende for øget tillid til
kommunen og større overskud til beskæftigelse
Øget tillid til kommunen og større
overskud til beskæftigelse
Én kontaktperson
1.
Én kontaktperson skaber vished for koordination og øget
overskud til beskæftigelse.
Sagsbehandlerkontinuitet- og
tilgængelighed
2.
Sagsbehandlerkontinuitet- og tilgængelighed øger tillid til
kommunen.
45
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0046.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
4.4.1
Én kontaktperson skaber vished for koordination og øget
overskud til beskæftigelse
De mange personer, der kan være i spil i en familiesag, er en kilde til
frustration for familierne. Borgerne oplever, at de skal bruge tid og energi
på at kontakte og koordinere mellem forskellige dele af kommunen, hvor
der ofte kan gå lang tid med at få respons på henvendelser. Samtidig
oplever de, at der ikke er overensstemmelse mellem krav og mål i de
enkelte planer, for eksempel at praktik er lagt på samme tid som samvær
med barn. Familierne kommer i høj grad til at handle på, hvad de tror, de
enkelte dele af systemet vil have, fremfor at arbejde ud fra koordinerede
mål med bistand fra fagpersonerne.
Der er i de udvalgte cases gradvist via samarbejdet mellem familien og
familiekoordinatoren opnået en øget motivation til beskæftigelse i
familierne, i takt med at familierne oplever en koordineret tilgang fra
kommunens side til deres situation, som koordinerer mellem forskellige
indsatser i henholdsvis familieafdeling og jobcenter.
Figur 36. Data om oplevelse af koordination
Interview-
ede borgere
med pro-
gression
12
Én
kontakt-
person
12
Oplever øget
koordination
9
Øget fokus
på beskæf-
tigelse
8
8
Det betyder helt konkret, at borgerne er mindre afvisende overfor
perspektiverne ved beskæftigelse, fordi kravene til dem tilpasses efter,
hvad de selv oplever som muligt i relation til eventuelle andre udfordringer.
Konkrete eksempler i de gennemgåede cases er, at samvær bliver flyttet fra
hverdage til weekender, eller at møder i familieafdelingen ikke kolliderer
med arbejdstider. I projektet har det været afgørende, at der har eksisteret
en klar kommandovej fra familiekoordinator til resten af kommunen. I de
tilfælde, hvor jobcentret egenhændigt har sat ting i værk uden at
koordinere med familiekoordinatoren, har resultatet været et skridt tilbage i
forhold til den øvrige progression.
4.4.2
Sagsbehandlerkontinuitet- og tilgængelighed øger tillid til
kommunen
Analysen af de 12 familieinterview viser, at det særligt er den manglende
fælles historik med sagsbehandlere, som familierne oplever som
problematisk. Via gentagne udredninger og overdragelse af deres egen sag
til skiftende sagsbehandlere kommer familierne til at skulle gentage deres
historie og italesætte alle problemerne igen, hvilket ikke opleves som
befordrende for fremdrift; det skaber ifølge såvel interviewede borgere som
sagsbehandlere fastholdelse og ikke fremgang. Skift af sagsbehandlere er
således med til at give familierne et indtryk af, at de ikke tages alvorligt, og
at det ikke kan betale sig at samarbejde med kommunen, fordi processen
alligevel skal begynde forfra og gentages et halvt år efter.
Analysen af familiernes forløb viser derfor i lighed med en række tidligere
analyser, at sagsbehandlerkontinuitet fremhæves som afgørende af
familierne selv for en positiv udvikling. Næsten alle interviewede familier
46
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0047.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
giver udtryk for, at projektet har bevirket, at de – i modsætning til hvad de
har oplevet tidligere i deres relation til kommunen – har fået en større grad
af kontinuitet i deres samarbejde med kommunen.
Figur 37. Data om tillid til familiekoordinator i projektperioden
Interview-
ede borgere
med pro-
gression
12
Sagsbe-
handler-
kontinuitet
Tilgænge-
lighed
10
Sikkerhed
for
respons
10
Tillid
10
10
Ro til at
fokusere
på
beskæf-
tigelse
9
10
I de analyserede interview med familierne giver næsten alle familier udtryk
for, at de i højere grad er blevet lyttet til og forstået, og at de på den måde
har fået en følelse af i højere grad at blive taget alvorligt, hvilket de selv
peger på som afgørende for deres villighed til at indgå i samarbejde.
Således nævner 10 ud af 12 familier, at det har været væsentligt for dem,
at de i løbet af projektperioden altid har vidst, hvem de skulle gå til, og at
de var garanteret en vis kontinuitet i sagsbehandlere. Deres udsagn kobles
til, at de altid har vidst, at der ville blive reageret på de informationer, de
har viderebragt, at de har kunnet videregive disse informationer på et
hvilket som helst tidspunkt (også udenfor almindelig kontortid), og at de
altid har været sikret respons indenfor en rimelig tidsramme, jf.
eksemplerne nedenfor.
Eksempel 1
Interviewperson:
”Dét, at man har
kunnet skrive en sms, er godt. Det
har de alle været rigtig gode til. Man
ved, at de er der. Det giver en
sikkerhed på en anden måde, at det
bliver løst hurtigt, og man skal ikke
sidde og tale med en tre-fire
instanser, inden det lykkes. Det har
jeg nemlig ikke overskud til. Og de
har meget lukket”.
Eksempel 2
Interviewperson:
”Det er bare det
hele – den tætte kontakt til
koordinator. Hvis der har været
noget, har de hjulpet med at
undersøge det. Det har været en
rigtig god hjælp. Også, hvis der har
været noget, jeg ikke har kunnet
overskue, har jeg ringet. Mange
gange har det bare været en snak,
der var brug for. Bare det med at få
en andens syn på tingene er vigtigt”.
Det relationelle arbejde med familierne viser sig altså afgørende i forhold til,
at tilgængelighed hos sagsbehandlerne er vigtigt for familierne.
Familiekoordinatoren er i flere cases blevet en næsten integreret del af
familiens hverdag, og hvis familierne i målgruppen oplever akut opståede
kriser, som kan udfordre en positiv udvikling, hvis ikke der reageres hurtigt
og effektivt fra kommunens side, er familiekoordinatoren i høj grad med til
at give familierne sikkerhed herfor.
Pointen understreges af følgende eksempler fra to mødre i projektet:
47
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0048.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Eksempel 1
Interviewperson:
”Det her har været
med til, at kommunen rent faktisk hører
på, hvad man siger. De ser på os som
de mennesker, vi er, i stedet for de
mennesker, vi var for fem år siden. Jeg
har altid fået at vide, hvad det var, der
var galt, og at jeg skulle gøre det bedre.
Så jeg duede faktisk ikke.
Opfølgningsmøderne har sat fokus mere
præcist på, hvad det er, der ikke
fungerer ... Man kan mærke, at de ser
en, som man er nu”.
Eksempel 2
Interviewperson:
”Møderne har i hvert
fald været med til at få kommunen til at
høre, hvad jeg har sagt. Selvom jeg
måske har sagt det til sagsbehandleren,
så har jeg ikke altid følt, at jeg blev
hørt. Jeg har samtidig følt, at det blev
trukket i langdrag, fordi så har det ikke
lige og lige … I projektet har de alle
sammen hørt historien, og så har vi
aftalt, hvad vi gør til næste
opfølgningsmøde. Så skal de jo have det
klart til næste møde, for det var aftalen.
Og det har været rart, fordi så har man
fået svar på det, man har søgt”.
4.4.3
Konklusion: hypotese 1
Ovenstående analyse af familiekoordinatorens betydning for arbejdet med
familierne i retning af det beskæftigelsesmæssige giver anledning til
udledning af følgende hypotese:
Én kontaktperson og kontinuitet skaber grundlag for en oplevelse af
koordination, øget tillid til kommunen og frigørelse af borgers ressourcer til
at fokusere på beskæftigelse, hvilket øger chancerne for progression
(jf.
figur 38).
Figur 38. Hypotese 1 i overblik
Én kontaktperson
Familiekoordinator
Sagsbehandler-
kontinuitet og
-tilgængelighed
Oplevelse af
koordination
Frigørelse af
borgers ressourcer
til beskæftigelse
Tillid til
kommunen
Øger
chancerne for
progression
Familiekoordinatorens rolle som familiernes eneste indgang til kommunen
har været afgørende for borgernes oplevelse af en koordination i deres sag,
som gør, at de ikke selv skal bruge unødige ressourcer på at være i kontakt
med og koordinere mellem forskellige indsatser og forvaltninger. Dermed
frigøres et overskud til at fokusere på beskæftigelse.
Den samme betydning har det, at familierne ikke skal genfortælle deres sag
og være nervøse for sagsbehandlerskift, der bryder kontinuiteten i deres
sag. Dermed opbygges en tillidsrelation til kommunen, som de ikke har
oplevet at have før, hvilket ligeledes frigør ressourcer til at tænke
beskæftigelsesrettet. Disse to forhold er samlet set med til at drive øgede
chancer for progression i de analyserede cases.
48
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0049.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
4.5
Hypotese 2: Mening og retning for den enkelte voksne
Ved indtræden i projektet er de 27 familier kendetegnet ved begrænset
motivation til at ændre på deres beskæftigelsesmæssige situation, som
typisk begrundes i familiens komplekse situation som et vanskeligt vilkår
for progression. Familiernes fokus er til at begynde med i mindre grad
rettet mod deres egne muligheder for at afhjælpe deres situation ved en
forbedret tilknytning til arbejdsmarkedet. Ofte vil de oplevede barrierer
omkring deres børn være det, der blokerer for at rette fokus mod
beskæftigelse.
Analysen af de 12 familiesager, hvor familierne er blevet interviewet, viser,
at motivation ofte skabes, når der også bliver plads til, at den enkelte
voksne motiveres selv – og ikke kun ud fra, hvad der skal ske med
børnene.
Konkret viser analysen, at de primære motivationsfaktorer, der kan
identificeres blandt de voksne, er knyttet til særligt tre hovedområder, jf.
nedenstående figur.
Figur 39. De tre punkter, borgere lægger vægt på som deres motivation for
beskæftigelse
Borgers motivation for
beskæftigelse
Frirum fra familien og personlig
udvikling
1.
Beskæftigelse giver et frirum fra familien med fokus på den
enkelte forælders egen udvikling og ønsker.
Økonomi
2.
Beskæftigelse giver større uafhængighed – økonomisk og i
forhold til krav fra systemet.
Forældreevne
3.
Beskæftigelse skaber struktur på hverdagen og medvirker til
at vise forbedringer i forældreevnen.
4.5.1
Beskæftigelse giver et frirum fra familien med fokus på
den enkelte forælders egen udvikling og ønsker
Analysen af udsagnene om motivation for beskæftigelse blandt de 12
interviewede familier, understøttet af gennemgangen af de 15 øvrige sager
ud fra systemperspektivet, viser, at når der sættes fokus på individuelle
ønsker til og behov for personlig udvikling, øges chancerne for, at borgerne
opnår motivation.
Nedenstående figur viser således, at syv ud af 12 borgere i interview giver
udtryk for, at deres familiekoordinator har hjulpet dem til at fokusere på sig
selv og på deres egne ønsker, og at dette har været medvirkende til deres
positive udvikling. Fokus på, hvad den enkelte forælder gerne vil opnå,
karakteriseres af forældrene selv som en driver på grund af et væsentligt
andet fokus end de øvrige motivationsfaktorer (økonomi og forældreevne).
Når beskæftigelse italesættes som vejen til at være selvforsørgende og en
ansvarlig forælder, er det som udgangspunkt negativt, at man ikke allerede
er i beskæftigelse, hvilket kan give grobund for indlejrede mønstre af
følelser af utilstrækkelighed og opgivelse. Italesættes beskæftigelse
derimod som en måde, hvorpå egne drømme og ønsker kan realiseres, er
fokus mere positivt.
49
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0050.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Figur 40. Data om motivation til beskæftigelse
Interview-
ede borgere
med pro-
gression
12
Motivation
til beskæf-
tigelse
11
Fokus på
egne
ønsker
Mulighed
for
personlig
udvikling
7
Frirum fra
øvrige
bekym-
ringer
7
7
7
Note: Mørkegrønne bokse står for udsagn fra borgere, sort boks står for en
hændelse. Tallet i fanen under en boks viser, i hvor mange sager udsagnet eller
hændelsen forekommer. Kæden illustrerer en kombination af udsagn, hvor den
lysegrønne boks markerer, hvor mange der i alt har oplevet den givne kombination.
En knækket pil markerer et
både-og
mellem to udsagn, mens en ret pil markerer
og/eller.
Når familiekoordinatorer via en coachende tilgang formår at rette fokus
mod beskæftigelse med udgangspunkt i fars eller mors eget ønske om
livskvalitet og selvværd, så opstår der i de analyserede cases motivation til
eksempelvis at påbegynde en praktik. Motivationen kædes i
borgerinterviewene sammen med muligheden for at opnå en personlig
udvikling, som i flere tilfælde er sat på hold på grund af bekymringer om
børn og økonomi. Et fokus på egne muligheder og arbejdssituation giver
mulighed for at få et frirum for de øvrige bekymringer, der blokerer for at
tænke beskæftigelsesrettet.
Eksempel 1
Interviewperson:
”Rent tilfældigt får jeg besked på at lave en top-10-liste med
ting, jeg har lyst til at lave. Det var min koordinator, der sagde det. Der var jeg
med fire børn tilpas meget mor til, at jeg simpelthen ikke vidste det. Før havde
jeg kun fået at vide, hvad jeg
skulle.
Jeg tænkte og tænkte. Så kom jeg til at
tænke, at jeg gerne vil i butik. Jeg spurgte, om det kunne lade sig gøre. Jeg fik
at vide, at selvfølgelig kunne det det. Vi skulle bare finde den rigtige butik. Jeg
kom i praktik i en dagligvarebutik med flere forlængelser, og nu arbejder jeg der
deltid 25 timer om ugen … Nu er arbejdet
mors-tid,
fordi jeg kan komme ud for
mig selv og være voksen. Mine veninder kan slet ikke følge mig i, at når jeg er
derhjemme, er jeg på arbejde, og når jeg er i Føtex, har jeg jo fri. Der kan jeg
lave det, jeg gerne vil … Jeg kan godt lide, at der er en gevinst ved, at jeg også
bliver socialiseret gennem arbejde”.
Analysen viser, at når sagsbehandlerne beskriver sager, hvor borgerne har
haft en modvillig indstilling til at arbejde, så er vendepunktet i sagen sket,
når sagsbehandleren har formået at dreje samtalerne over på, hvad det
giver borgeren personligt at få nogle kolleger og relationer til andre voksne.
Det gør, at borgeren bliver set i forhold til noget i kraft af sig selv og ikke i
kraft af sin evne til at være forsørger eller forælder.
Beskæftigelse giver større uafhængighed – økonomisk og
i forhold til krav fra systemet
Gennemgangen af de 12 forløb, hvor familierne er blevet interviewet,
indikerer, at et andet omdrejningspunkt for familiernes motivation til
beskæftigelse er økonomisk uafhængighed. Det er dog i høj grad et fokus,
som kommer fra familierne selv og i mindre grad et virkemiddel i
4.5.2
50
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0051.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
familiekoordinatorens dialog med dem. Ønsket fra familierne om at blive
selvforsørgende er i interviewene direkte sidestillet med et ønske om at
blive fri for det, som borgerne betegner som systemkrav, jf. figur 41.
Figur 41. Data om motivation til beskæftigelse
Interview-
ede borgere
med pro-
gression
12
Motivation
til beskæf-
tigelse
11
Økonomisk
uafhængig-
hed
Fri for
systemets
krav
4
4
4
Når borgerne beskriver ønsket om at blive selvforsørgende, er det således
med udgangspunkt i en indre motivationsfaktor, der går på at blive fri for
jobcentrets krav:
Interviewperson:
”Det var mig, der ville ud af kontanthjælpssystemet. Det var
mig selv, der nåede til den erkendelse. Jeg skulle ikke blive ved med at være på
kontanthjælp. Jeg kunne ikke holde det ud. Så blev jeg sendt ud i den ene
aktivering efter den anden. Det duer jeg ikke til. Så vil jeg hellere lave noget
ordentligt… Det var der, jeg fik det tilbudt [at deltage i projektet], fordi jeg var
træt af at blive kastet rundt. Være et nummer i rækken. Der kan jeg kun sige, at
det har været positivt, at man har haft én person, man kunne gå til, som har
hjulpet én videre til at få styr på tingene”.
Foruden den indre motivationsfaktor er beskæftigelse endvidere et mål, der
for familierne også er motiveret af et ydre fokus på, at det er forventet af
dem, at de kan klare sig selv.
Beskæftigelse skaber struktur på hverdagen og medvirker
til at vise forbedringer i forældreevnen
Når familierne beskriver årsager til, at de ikke tidligere har haft overskud til
at fokusere på deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet, relateres det
primært til, at problemer med deres børn overskygger alt andet. Det vil
sige, at udfordringer på børne- og familieområdet blokerer for udvikling på
beskæftigelsesområdet. Men analysen af casedata viser, at denne logik
også kan vendes fra en barriere til en motivationsfaktor. Tre familier giver
udtryk for, at deres børn er den primære motivationsfaktor for at komme i
beskæftigelse. Der er for disse tre familier en direkte sammenhæng mellem
den struktur og de rammer, der følger af at være i job, og en forbedret
forældreevne, som de ønsker at vise overfor kommunen.
4.5.3
51
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0052.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Figur 42. Data om motivation til beskæftigelse
Interview-
ede borgere
med pro-
gression
12
Motivation
til beskæf-
tigelse
11
Struktur og
rammer
Forbedret
forældre-
evne
3
3
3
De giver udtryk for, at de er opmærksomme på, at den stabilitet, det
kræver at gå på arbejde, er nødvendig for at vise, at de kan klare
forældrerollen. Det skal dog bemærkes, at de tre familier alle har eller har
haft anbragte børn, hvorfor fokus naturligt er skærpet i forhold til børnene.
Forældrene ser i disse sager beskæftigelse som et middel koblet direkte til
målet, der er øget samvær med børnene og i sidste ende hjemtagelse:
Interviewperson:
”Motivationen til at komme i praktik kom fra at få skrevet op
på møderne, at jeg skulle til at i gang med noget. Bare et eller andet var et
skridt i den rigtige retning. Jeg skulle gøre det, hvis jeg gerne ville have mine
børn igen. Det var i høj grad mine børn, der var motivationen. Mine børn har
spillet en stor rolle. Jeg ved, hvad jeg kæmper for”.
Analysen af fagpersonernes udsagn peger på, at der er konsensus om, at
en øget tilknytning til arbejdsmarkedet er positiv i den henseende, selvom
beskæftigelse i sagens natur ikke nødvendigvis er bestemmende for
forældreevnen. Fagpersonerne peger på, at den struktur og de rammer,
som et fast arbejde lægger ned over et hverdagsliv, er befordrende for
hverdagsmestring i almindelighed og kan som sådan være medvirkende
årsag til øget trivsel hos børnene. Det tillægges stor værdi, at det har en
opdragende effekt at se forældrene gå på arbejde hver dag, og at der er et
socialt aspekt og selvtillidsløft for børn i at kunne fortælle
klassekammerater, at forældrene er på arbejde lige som alle andre.
4.5.4
Konklusion: hypotese 2
Ovenstående analyse af tendenserne i casedata vedrørende motivation til
beskæftigelse giver anledning til udledning af følgende hypotese:
Fokus på den individuelle voksnes motivationsfaktorer skaber grundlag for
mening med det beskæftigelsesrettede arbejde for den voksne, hvilket leder
til øget motivation for beskæftigelse og øger chancerne for progression
(jf.
figur 43).
52
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0053.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Figur 43. Hypotese 2 i overblik
Frirum fra
familien og
personlig
udvikling
Mening med det
beskæftigelses-
mæssige arbejde
for den voksne
Fokus på den
individuelle voksnes
motivationsfaktorer
Øget
motivation for
beskæftigelse
Øger
chancerne for
progression
Forbedringer i
forældreevne
Uafhængighed
Det øger således chancerne for progression, når familiekoordinator og
borger i fællesskab opnår klarhed over, hvad et beskæftigelsesfokus peger
frem mod for den individuelle voksne, og hvad der er med til at motivere
den voksne til at nå hertil. Her er særligt motivationsfaktorer som det at få
et frirum fra familien og mulighed for personlig udvikling stærke samt
udsigterne til en forbedret forældreevne og uafhængighed fra jobcentret og
økonomisk. Det er for den voksne med til at give mening for det
beskæftigelsesmæssige arbejde, at det ses i sammenhæng med personlige
og familiemæssige gevinster, og det øger motivationen for beskæftigelse.
Hypotese 3: Fælles mål i én plan for familie og
beskæftigelse
De analyserede interview med fagpersoner i projektet viser, at der på tværs
af familie- og beskæftigelsesområdet findes forskellige tilgange til, hvordan
der arbejdes med indsatser og mål for de udsatte familier. Disse forskelle
har derfor også betydning for, hvordan den konkrete indsats for en familie
skrues sammen, og hvilke mål og krav der stilles.
Analysen af succescasene peger på, at der særligt er to ting, der er med til
at gøre krav forståelige og acceptable for borgerne, jf. nedenstående figur.
Figur 44. De to punkter, som analysen peger på, er afgørende for, at krav opfattes
som forståelige og acceptable for borgere
Forståelige og acceptable krav for
borgere
4.6
Beskæftigelsesmål med
udgangspunkt i et familieperspektiv
1.
Fastsættelse af beskæftigelsesmål med udgangspunkt i et
familieperspektiv leder til forståelse og accept hos borger.
Beskæftigelsesmål med
udgangspunkt i borgers egne
ønsker
2.
Fastsættelse af beskæftigelsesmål med udgangspunkt i
borgers egne ønsker leder til forståelse og accept hos borger.
4.6.1
Fastsættelse af beskæftigelsesmål med udgangspunkt i et
familieperspektiv leder til forståelse og accept hos borger
De interview, der er gennemført med fagpersonerne om de i alt 27 sager,
viser, at der i forhold til den enkelte familiekoordinator er variation i, hvor
hurtigt beskæftigelsesperspektivet bringes ind i familiernes sager. Dette
53
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0054.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
hænger blandt andet sammen med, hvilken baggrund familiekoordinatoren
kommer fra, hvilket betyder meget for det fokus, der anlægges i det
koordinerende arbejde.
I de sager, hvor det lykkes, handler det ifølge borgerne om, at der bliver
udvist forståelse for den situation, som de står i rent familiemæssigt. Dette
er afgørende, da borgerne kobler oplevelsen af, at mål er fælles mellem
familie- og beskæftigelsesdelen, med en større accept og forståelse af
kravene og målene i sig selv.
Figur 45. Data om oplevelse af, at mål er fælles mellem familie og beskæftigelse
Interview-
ede borgere
med pro-
gression
12
Oplevelse af, at
mål er fælles
mellem familie
og beskæftigelse
6
Accept og
forståelse af
krav og mål
6
6
At der er tydelig synergi mellem de mål, der sættes for henholdsvis
beskæftigelse og familie, er særligt vigtigt for familierne, da prioriteringen
af beskæftigelse bliver sekundær, hvis de oplever ikke at kunne opfylde
krav fra flere steder i kommunen. Den helhedsorienterede forståelse af,
hvilke særlige problemer der gør sig gældende i deres sag, betyder meget
for deres syn på samarbejdet med kommunen i projektet:
Eksempel 1
Interviewperson:
”Rent psykisk er der sket noget. Det sammenspil og den
forståelse, jeg har mødt. Jeg tror, det er så vigtigt i familier, der har mange
forskellige personer ind over deres sag. Det er vigtigt, at de forskellige
sagsbehandlere hører hinandens historier – det var sådan med hende fra
jobcentret, at efter mødet gik hun fra at være efter mig til at være
forstående. Det var drastisk … det gjorde noget for motivationen … det har
helt sikkert givet mere blod på tanden, i forhold til hvis de havde været efter
mig. Jeg har det psykiske overskud til selv at tænke … Det har givet mig
flere kræfter til at fokusere på beskæftigelse”.
Ensretningen mellem familie- og beskæftigelsesfokus via en fælles plan er
med til at skabe retning for familierne og giver en større accept af krav og
mål. Eksempelvis pointerer en familie, at den usikkerhed, der tidligere
havde været, blev minimeret ved hjælp af netværksmøderne, hvor det
tværfaglige team deltog:
Eksempel 2
Interviewperson:
”Vi lavede lister over, hvad der fungerede, og hvad der ikke
fungerede. Til at starte med var listen over ting, der ikke fungerede, meget,
meget lang. Det var hårdt at skulle sidde og høre på. Men da det så blev
skrevet op, og vi fik talt om det alle sammen, så kunne man sætte sig ind i,
hvilken side de stod på. De havde nogle gange set det på en anden måde end
os. På den måde var det rart at få at vide, hvad de tænkte om tingene. Der
blev skabt klarhed over, hvad de tror, de ser… Vi satte fokus på, hvad vi kunne
gøre ved de ting, der ikke fungerede, i stedet for at vi fik at vide, at vi bare
gjorde noget forkert. Før var vi ikke klar over, hvad de forskellige forvaltninger
gerne ville have, at vi skulle ændre”.
54
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0055.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
4.6.2
Fastsættelse af beskæftigelsesmål med udgangspunkt i
borgers egne ønsker leder til forståelse og accept hos
borger
Virksomhedspraktikker har været af afgørende betydning for borgernes
motivation, idet de har været instrumentelle i forhold til at give borgerne
fornyet tro på sig selv. Borgerne beskriver det som et vendepunkt i deres
forløb, at de er blevet tildelt et ansvar og har fået noget at stå op til.
Dog er der i data en tydelig tendens i forhold til vigtigheden af indflydelse, i
forhold til hvilken praktik og hvor hurtigt det skal gå. Det er således
betydende for et succesfuldt udfald af for eksempel en praktik, at der tages
udgangspunkt i borgerens egne ønsker.
Figur 46. Data om oplevelse af at have indflydelse på mål
Interview-
ede borgere
med pro-
gression
12
Oplevelse af selv
at have
indflydelse på
mål
8
Accept og
forståelse af
krav og mål
6
6
En del borgere beskriver således dét at få en succesfuld oplevelse ud af en
praktikplads i direkte sammenhæng med, at praktikpladsen passer til deres
egne mål og drømme. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de
omtaler deres praktik og deres egne mål i direkte forlængelse af hinanden
som i nedenstående eksempler.
Eksempel 1
Interviewperson:
”Min sagsbehandler havde længe talt om praktik,
hvor jeg blev ved med at sige nej. Det var der ikke nogen grund til.
Men jo flere opfølgningsmøder og mere fokus på, hvad der var vigtigt
for os hver især som kommune og familie, blev det klart, at jeg skulle
have en praktikplads. Koordinator startede med at finde en til 20 timer
om ugen. Hun sagde, at hvis det var for meget, så måtte jeg ringe til
hende. Så kunne vi finde ud af noget andet. Men planen var, at det
ligeså stille skulle trappes op til 37 timer. Jeg fik også lagt kortene på
bordet og fortalt, hvordan jeg havde det, og hvor jeg stod henne.
Også sådan rent psykisk. Det var et helvede, da det endelig kom frem.
Det var ikke særlig rart, men jeg fik sat ord på, hvad jeg gik og
tumlede med. Så sagde de, at vi bare kunne tage det i mit tempo, så
jeg ikke bakkede ud og sagde, at jeg ikke kunne … Jeg kom i praktik …
og fik selvtillid og troen på mig selv igen. Så tænkte jeg, at jeg også
godt kunne komme op på 37 timer. Selvfølgelig. Hvorfor skulle jeg
ikke kunne det?”.
Eksempel 2
Interviewperson:
”Mange af de ting, man
også bliver træt af, er, at man føler, man får
trukket en pose ned over hovedet, og så
kommer man ind i en bås og skal finde på et
eller andet. I de fem år, jeg gik sygemeldt, fik
jeg at vide, at jeg aldrig kom tilbage til mit
gamle job. Det fik jeg at vide af systemet. Så
længe en borger har en vision om at komme
tilbage til det gamle job … så fandt de ud af til
sidst, at det kunne jeg godt. Jeg fandt selv et
vikariat for at teste, om jeg kunne. Jeg kom
over til en smed. Jeg har en kammerat, der
arbejder der. Jeg kom i praktik for at prøve det
af. Det gik rigtig fint. Jeg var der i 2,5 måned.
Så røg jeg på kursus, og så startede jeg med at
køre lastbil igen”.
Caseanalyserne viser, at det, at familien kun har én person at forholde sig
til, reducerer udfordringen omkring, at borgeren skal fortælle sin historie
flere steder og dermed kan føle sig tvunget til at fortælle forskellige
versioner til jobcentret for at blive fredet fra aktivering og familieafdeling
for at demonstrere en god forældreevne. Det bliver således afgørende at
finde et fælles mål, som tilgodeser både familie og beskæftigelse.
55
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0056.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Eksempel 1
Interviewperson:
”Vi arbejder rigtig
meget med timing. Nu er timingen
her. Nu går vi, og de næste tre dage
er det det her, det handler om. At få
det her åbnet og landet og lukket
igen – indenfor et meget kort
interval, så borgeren kan se sig i det,
for så oplever de, at der bliver
handlet, og at der bliver holdt fast, og
at der bliver lukket igen. Det gør
noget ved mennesker”.
Eksempel 2
Interviewperson:
”Borgerne bliver
helt matte i øjnene, hvis man siger,
at man nok lige er nødt til at indkalde
til et møde, og vi skal have mange
med, så måske kan det blive om tre
uger. Så mister de fuldstændig
gnisten. Man skal kunne reagere med
det samme”.
4.6.3
Konklusion: hypotese 3
Ovenstående analyse af betydningen af, at mål og krav for familie og
beskæftigelse er fælles og tager udgangspunkt i borgerens egne ønsker,
giver anledning til udledning af følgende hypotese:
Chancerne for progression i forhold til beskæftigelse øges, når der etableres
fælles mål og krav for henholdsvis familie og beskæftigelse ud fra en samlet
plan med udgangspunkt i den voksnes egne, idet dette er med til at skabe
en retning for helhedsindsatsen, der i højere grad accepteres af familien,
som kan se sig selv i de opstillede mål og krav.
Figur 47. Hypotese 2 i overblik
Beskæftigelsesmål
med udgangspunkt i
et familieperspektiv
Beskæftigelsesmål
med udgangspunkt i
borgers egne ønsker
Fælles mål mellem
familie og
beskæftigelse
Accept og
forståelse af mål
og krav
Øger
chancerne for
progression
Analysen peger således på, at familierne er mere villige til at samarbejde og
arbejde beskæftigelsesrettet, når fastsættelse af beskæftigelsesmål og
-krav sker med udgangspunkt i et familieperspektiv og med udgangspunkt i
borgers egne ønsker. En samlet plan, der er retningsgivende for familien,
og som indeholder en oplevet balance mellem familie- og
beskæftigelsesfokus, leder til forståelse og accept af krav og mål hos
familien og øger dermed chancerne for progression i forhold til
beskæftigelse.
4.7
Hypotese 4: Håndtering af borgerens oplevede barrierer
Analysen af casedata viser, at en stor andel af sagerne med progression for
de voksne i forhold til beskæftigelse er karakteriseret ved, at familierne har
fået den hjælp, som de selv har efterspurgt som nødvendig for at komme
videre.
Borgerne beskriver deres situation før indtræden i projektet som kaotisk og
præget af for mange ting, der forhindrer dem i overhovedet at fokusere på
beskæftigelse som realistisk. Disse ting er ofte afledte barrierer af ledighed
56
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0057.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
i form af dårlig økonomi og svær boligsituation koblet med problemer i
forhold til børnene i form af ADHD, udadreagerende adfærd,
selvmordstanker samt ofte i forlængelse heraf at finde det rette skole-,
pasnings-, trænings- eller behandlingstilbud mv.
Det er karakteristisk for de 12 sager, hvor familierne er blevet interviewet,
at forældrene også nævner problemer med voldelige samlevere, alkohol- og
stofmisbrug og psykiske barrierer som angst og depression som årsager til,
at de ikke har været stabile nok til at arbejde, men at det ikke er på dette
punkt, at de oplever at have behov for hjælp fra kommunen. I de 15 øvrige
sager, hvor gennemgangen alene bygger på fagpersoners udlæg af sagen,
er der et større fokus på de voksnes egne fysiske og psykiske udfordringer
som barrierer for beskæftigelse.
Der er i de analyserede data særligt tre tendenser, som gør sig gældende,
når borgerne oplever, at de får håndteret de oplevede barrierer, som står i
vejen for at arbejde beskæftigelsesrettet, jf. nedenstående figur.
Figur 48. De tre punkter, borgere lægger vægt på, når de oplever, der bliver taget
hånd om oplevede barrierer
Håndtering af borgerens oplevede
barrierer
1.
At blive hørt og taget seriøst
Koordinators håndtering af oplevede barrierer giver familierne
en oplevelse af at blive hørt og taget seriøst .
2.
Øget samarbejdsvillighed
Oplevelse af at blive hørt og taget seriøst skaber grobund for
en øget samarbejdsvillighed.
Selvstændigt fokus på
beskæftigelse og igangsættelse af
virksomhedsrettede indsatser
3.
Koordinators håndtering af oplevede barrierer giver mulighed
for selvstændigt fokus på beskæftigelse og igangsættelse af
virksomhedsrettede indsatser.
Koordinators håndtering af oplevede barrierer giver
familierne en oplevelse af at blive hørt
Barriererne for beskæftigelse er for borgerne ved indtræden i projektet
problemer, som de ikke kan overskue og magte, og som dermed blokerer
for deres overvejelser om at søge arbejde. Med familiekoordinatorens hjælp
til at parkere nogle af disse udfordringer ved at vise, at der bliver lyttet og
handlet hurtigt, har de voksne i projektet i flere tilfælde fået det overskud,
som de selv giver udtryk for, at der skulle til for at fokusere på deres egen
situation i almindelighed og på arbejdsmarkedet i særdeleshed, jævnfør
eksemplet nedenfor.
Eksempel 1
Interviewperson:
”Jeg var meget forbeholden. Det lød ikke særlig godt med
en kommunal medarbejder, der kom rendende hele tiden indenfor mine døre.
Øv, tænkte jeg. Det kom kraftigt til revurdering. Jeg har fire børn – to
specialbørn. Koordinator hjalp mig med at få søgt tilskud til børnene, pasning,
buskørsel mv. De ting, jeg ikke havde tid og overskud til at sætte mig ned og få
gjort. Indenfor de første tre måneder havde hun faktisk gjort det 280 %
nemmere. Det gik så hurtigt. Hun var hurtig og effektiv. Det skete bare sådan.
Hun klarede på tre måneder, hvad jeg havde kæmpet for i tre år. Hun gav ikke
op, før hun havde fået det, hun ville have”.
4.7.1
57
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0058.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Koordinatorens håndtering af oplevede barrierer har i mange tilfælde
handlet om at opnå den rigtige hjælp til børnene. Men også særligt økonomi
har fyldt meget for familierne. Flere projekter har derfor ligeledes tilbudt
borgerne hjælp til at få ryddet op i deres økonomi. Tendensen i casedata
peger således på, at familierne er meget mentalt påvirkede af at være
udfordrede på økonomien. Denne afledte barriere bliver overskyggende for
deres generelle udsyn og mulighed for at agere i forhold til deres situation.
I en enkelt kommune har man eksempelvis haft en fast økonomifaglig
person ansat syv timer om ugen til at agere mentor for familierne. I de
øvrige kommuner har der også været arbejdet med forskellige tiltag: hjælp
til oprydning i økonomi, åbning af rudekuverter, håndtering af SKAT, hjælp
til at logge ind med NemID, tjekke e-Boks og hjælp til at lave ansøgninger
og få dem sendt af sted.
Analysen af casedata viser, at når de voksne i projektet beskriver, at der
bliver taget ansvarsfuldt og hensynsfuldt hånd om deres oplevede barrierer,
og at de i modsætning til deres tidligere erfaringer med kommunen oplever
aktiv lytning og hurtig handling, føler de sig taget seriøst, jf. figur 49.
Figur 49. Data om håndtering af oplevede barrierer
Interview-
ede borgere
med pro-
gression
12
Håndtering
af oplevede
barrierer
11
Oplevelse af
at blive hørt
og taget
seriøst
10
10
Oplevelse af at blive hørt og taget seriøst skaber grobund
for en øget samarbejdsvillighed
At borgerne opnår en følelse af at blive taget seriøst, er med til at drive en
positiv udvikling i deres sag, hvilket viser sig i casene ved, at det i deres
udsagn er nævnt i direkte sammenhæng med en øget vilje til selv at lægge
en ekstra indsats som i de to eksempler nedenfor:
Eksempel 1
Interviewperson:
”Hun var der jo for en – ikke noget
med at dunke folk i hovedet. I den normale indsats
føler man sig som et nummer. Her, der føler man
virkelig, at der bliver taget hånd om en. Der bliver
reageret hurtigt på de bekymringer, man har, og fulgt
op. Man føler, at der bliver taget hånd om en, og at det
input, man kommer med, bliver taget seriøst. Bare det
at man ved, at de er der for at hjælpe. Når der står en,
der rent faktisk gerne vil hjælpe dig, så er det bare om
at gribe det og selv bidrage”.
Eksempel 2
Interviewperson:
”Jeg kunne bare
tage fat i hende, så
blev der taget hånd
om det. Den tillid,
hun har vist mig,
den skulle jeg også
honorere. Så har
jeg gidet kæmpe”.
4.7.2
Det er karakteristisk for sagerne med progression, at den oplevede
håndtering af barrierer er medvirkende til, at modviljen mod nye indsatser,
der ofte er den første reaktion fra de voksne på grund af tidligere erfaringer
med kommunen, falder i takt med oplevelsen af handling fra kommunens
side.
58
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0059.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Figur 50. Data om betydning af håndtering af oplevede barrierer
Interview-
ede borgere
med pro-
gression
12
Håndtering
af oplevede
barrierer
11
Oplevelse af
at blive hørt
og taget
seriøst
10
Større lyst
til samar-
bejde
Større
motivation til
at honorere
fælles aftaler
8
8
8
4.7.3
Koordinators håndtering af oplevede barrierer giver
mulighed for selvstændigt fokus på beskæftigelse og
igangsættelse af virksomhedsrettede indsatser
Analysen af casedata viser, at borgerne lægger vægt på, at i det øjeblik,
det er muligt at koble arbejdet med beskæftigelse fra de øvrige
problematikker, der måtte være til stede i den enkelte familie, fordi der
tages hånd om disse, så bliver det lettere at arbejde med beskæftigelse
som et personligt mål. Dette sker, fordi det bliver muligt at se
beskæftigelse som noget, der udøver positiv indflydelse og ikke er
modstridende med en løsning af de udfordringer, der er i forhold til
familielivet.
Med afkoblingen er det afgørende, at der samtidig tages hensyn til de
øvrige problematikker for at opnå et positivt samspil med borgerne. Det er
ikke en løsning af alle øvrige problemer, der skal til, for at skabe rum til at
kunne arbejde beskæftigelsesrettet – bare dét, at borgeren får en oplevelse
af, at der bliver arbejdet i samme retning, og at der vil blive taget hånd om
diverse udfordringer, gør borgeren i stand til at åbne op for muligheden for
eksempelvis at komme i praktik.
Figur 51. Data om betydning af håndtering af oplevede barrierer
Interview-
ede borgere
med pro-
gression
12
Håndter-
ing af
oplevede
barrierer
11
Selvstændigt
fokus på
beskæftigelse
9
Iværk-
sættelse af
virksomheds-
rettet indsats
9
12
Analysen peger dermed på, at indsatser på familiesiden og
beskæftigelsesdelen godt kan iværksættes tidligt i arbejdet med familierne,
hvis der på koordinationssiden bliver taget højde for, at borgerne bliver hørt
i forhold til deres oplevede barrierer, og at der udvises handling fra
kommunens side.
59
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0060.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Eksempel
Interviewperson:
”Koordinator var der hele vejen igennem. Det gjorde
forskellen, at hun bare gav mig et los i røven. Hun skubbede mig. Jeg havde
været i projektet i lidt over et år på det tidspunkt, men hvis hun havde gjort
det lige, da jeg kom ind i projektet, så havde jeg sagt, at jeg ikke var klar til
det. Jeg tror, de har været gode til at aflæse, hvornår jeg havde brug for
sparket bagi. Den sejr, jeg kom ud med bagefter efter at være kommet i
praktik, betød meget. Der skulle være ro på først, før det lykkedes. Det
betyder rigtig meget, at jeg ikke skal spekulere på økonomi mv. Der er
kommet styr på det, så jeg kan fokusere på arbejde. Jeg skal ikke rende og
tænke på alle mulige andre ting”.
Tre ud af de 12 interviewpersoner fremhæver dog samtidig, at det ikke må
ske for brat, idet de selv peger på, at de ofte vil finde på undskyldninger
eller reagere med modstand, hvis de oplever, at tingene skrider frem for
hurtigt. Borgerne fremhæver, at den gradvise modning i fællesskab med
familiekoordinatoren giver dem en følelse af godt at kunne bygge på i
forhold til arbejdsmarkedet.
4.7.4
Konklusion: hypotese 4
Ovenstående analyse af casedata giver anledning til udledning af følgende
hypotese:
Håndtering af borgerens oplevede barrierer skaber grundlag for samarbejde
om beskæftigelsesindsatsen, hvilket øger chancerne for progression
(jf.
figur 52).
Figur 52. Hypotese 4 i overblik
Oplevelse af at blive hørt
og taget seriøst
Oplevelse af hurtig og
effektiv håndtering af
oplevede barrierer
Øget samarbejde og
medvilje hos borger
Mulighed for
selvstændigt fokus på
beskæftigelse
Italesættelse og
iværksættelse af
virksomhedsrettede
indsatser
Samarbejde
med
beskæftigel-
sesindsats
Øger
chancerne for
progression
Når borgeren ser, at der bliver taget hurtigt og effektivt hånd om oplevede
barrierer, giver det en oplevelse af at blive hørt. Dette giver borgeren
overskuddet til at begynde at tænke på sig selv og sin situation på
arbejdsmarkedet. Det sker dels ved en fjernelse af nogle bekymringer, som
før har medført, at beskæftigelse var uoverskueligt og urealistisk, dels ved,
at det giver borgerne en oplevelse af, at de bliver taget seriøst, og de bliver
derved mere motiveret for samarbejde. Dette leder til et samarbejde om
beskæftigelsesindsatsen, der ikke var til stede før, og som øger chancerne
for progression.
60
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
1869531_0061.png
Helhedsindsats for udsatte familier – evaluering
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både
offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største
selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer
kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige
udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os
på Facebook, LinkedIn eller Twitter.
Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar
(”DTTL”), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og
uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes “Deloitte Global”) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til
www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.
© 2017 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.
61