Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 232
Offentligt
1869529_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier
19. marts 2018
Projektet Helhedsindsats for udsatte familier er afsluttet, og der foreligger nu en
evaluering af projektet, som jeg her vedlægger til jeres orientering.
Projektet blev igangsat i forbindelse med den politiske aftale om kontanthjælpsre-
formen fra 2013 og er gennemført i perioden 2014-2016 i 10 kommuner. Projektet
har omfattet 348 familier, som har sager i flere af kommunens forvaltninger og
med i alt 1.252 børn og voksne.
Projektets intention var at afprøve indsatser til familierne, som gik på tværs af for-
valtningsområder med henblik på at sikre mere sammenhængende indsats. Afsættet
for projektet var, at en helhedsorienteret tilgang vil sikre et fælles fokus og koordi-
nation af de forskellige indsatser. Ønsket var at styrke fokus på arbejdet med udsat-
te familier med fokus på beskæftigelse.
Projektet er et inspirationsprojekt, og indenfor projektets rammer har den enkelte
kommune med store frihedsgrader selv tilrettelagt den konkrete indsats, idet der er
taget udgangspunkt i eksisterende erfaringer og metoder med positive resultater.
I evalueringen er der - på baggrund af en række kvalitative cases med familier i
målgruppen - er der opstillet en række centrale hypoteser om, hvad der kan bidrage
til at fremme beskæftigelse blandt målgruppen af udsatte familier med ydelser i fle-
re forvaltninger:
Hypotese 1: Én kontaktperson, kontinuitet og tilgængelighed
Familierne skal have én fast kontaktperson på tværs af forvaltninger og over tid.
Familierne skal opleve, at de hurtigt og nemt kan komme i direkte kontakt med
deres kontaktperson.
Hypotese 2: Fokus på det, der giver motivation for den enkelte
Målet om beskæftigelse skal give mening for familierne. Forskellige forhold
kan motivere til at finde ordinær beskæftigelse. For nogen er beskæftigelse en
mulighed for at opnå uafhængighed fra systemet og offentlig forsørgelse. For
andre kan det være en måde at bevise sine forsørger-evner, fx i sager hvor man
er i risiko for at miste forældremyndigheden.
Hypotese 3: Fælles mål og krav med afsæt i én plan
Mål og aktiviteter for familierne skal være koordinerede og sammenhængende
på tværs af forvaltninger. Der er eksempler på, at beskæftigelsesrettede aktivite-
ter bliver nedprioriteret, når familierne oplever ikke at kunne opfylde krav fra
flere steder i kommunen, fordi mål og aktiviteter ikke er koordinerede.
J.nr. 2018 - 391
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Orientering om evaluering af projekt Helhedsindsats for udsatte familier, fra beskæftigelsesministeren
Hypotese 4: Håndtering af borgerens oplevede barrierer skaber grundlag for sam-
arbejde om beskæftigelsesindsats
Systemet skal sætte fokus på de for familierne vigtigste selvoplevede barrierer.
Evalueringen finder eksempler på, at hurtig og fokuseret håndtering af de for
familierne vigtigste barrierer bidrager til, at familierne får overskud til at foku-
sere på beskæftigelse.
Hypoteserne harmonerer generelt fint med resultater fra andre projekter for udsatte
ledige, herunder Empowerment-projektet og Beskæftigelsesindikatorprojektet
(BIP).
Resultaterne er et skridt på vejen i arbejdet med at hjælpe udsatte ledige bedst mu-
ligt og vil fremadrettet udgøre et centralt grundlag for at udforme projekter og ind-
satsmodeller for udsatte familier.
Bedre sammenhæng mellem forvaltningsområder er også et centralt element i rege-
ringens Sammenhængsreform. Som led i Sammenhængsreformen forventer rege-
ringen snarest at fremsætte et lovforslag om
Ӄn
plan”, som giver kommunerne
mulighed for at koordinere og sammentænke indsatser for borgere med komplekse
og sammensatte problemer.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2