Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 229
Offentligt
1868871_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 287
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. februar 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 287 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 287:
12. marts 2018
J.nr. 20185200087
”I
forlængelse af samrådet den 8. februar 2018 om regeringens plan for byggeriet
af den nye Storstrømsbro, jf. BEU alm. del - samrådsspørgsmål X, bedes ministe-
ren oplyse, om Arbejdstilsynet vil etablere fast kontor ved byggeriet.”
Svar:
Alt for mange ansatte i byggeriet kommer alvorligt til skade, og det er afgørende, at
vi får knækket ulykkeskurven. Derfor iværksatte jeg som bekendt
efter drøftelse i
forligskredsen og med opbakning fra Dansk Byggeri og BAT-kartellet
pr. 1. no-
vember 2017 et forsøg med en ny tilsynsmetode i byggeri- og anlægsbranchen,
som bl.a. betyder, at Arbejdstilsynet nu rykker uanmeldt ud til byggepladser i hele
landet.
Jeg har netop sammen med arbejdsmiljøforligskredsen besluttet at forlænge forsø-
get, da de første erfaringer har vist, at det nye byggepladstilsyn har været en suc-
ces. Arbejdstilsynet finder med den nye tilsynsmetode frem til markant flere ar-
bejdsmiljøproblemer, idet 45 pct. af de første 490 besøgte bygge- og anlægsvirk-
somheder har modtaget en afgørelse om konkrete arbejdsmiljørisici. Det er en langt
højere andel end det, der normalt findes ved det såkaldte risikobaserede tilsyn, hvor
Arbejdstilsynet i første halvår af 2017 kun fandt arbejdsmiljøproblemer på 13 pct.
af virksomhederne.
Det giver sig selv, at der ikke mindst er behov for fokus på sikkerheden i forbindel-
se med større infrastrukturprojekter. Derfor har regeringen sammen med Dansk
Folkeparti med finansloven for 2018 videreført Arbejdstilsynets skærpede tilsyns-
indsats ved større infrastrukturprojekter. Arbejdstilsynet vil altså fortsat have et
stærkt tilsyn med alle større infrastrukturprojekter.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Arbejdstil-
synet, der har oplyst følgende:
”Byggeriet
af den nye Storstrømsbro er omfattet af Arbejdstilsynets skærpede til-
synsindsats ved større infrastrukturprojekter. Den tilsynsmetode, der anvendes ved
det særlige skærpede tilsyn, ligger tæt op ad forsøget med den nye tilsynsmetode i
bygge- og anlægsbranchen, hvor Arbejdstilsynet fører uanmeldt tilsyn med hele
byggepladsen.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 229: Opfølgning på samråd X om Storstrømsbroen, fra beskæftigelsesministeren
I forbindelse med byggeriet af den nye Storstrømsbro har Arbejdstilsynet haft fo-
kus på projekteringen og planlægningen af byggeriet med henblik på at sikre, at ar-
bejdsmiljøhensyn og sikkerhed blev tilgodeset i projektet på et tidligt tidspunkt.
Herudover har Arbejdstilsynet ført tilsyn med det byggepladsforberedende arbejde.
Arbejdstilsynet har derfor allerede og vil fremover også have tilsynsførende i lo-
kalområdet, der er fast tilknyttet byggeriet.
Arbejdstilsynet har allerede i dag normalt mulighed for under sine tilsynsbesøg at
låne mødelokaler eller kontorpladser af fx bygherren eller en af entreprenørerne,
hvilket ikke mindst gælder, når der er tale om større anlægsprojekter som f.eks.
metrobyggeriet. Arbejdstilsynet forventer, at denne mulighed også vil være til stede
i forbindelse med byggeriet af Storstrømsbroen, hvilket fuldt ud vil tilgodese Ar-
bejdstilsynets behov i forbindelse med de faste tilsynsførendes løbende tilsyn med
byggeriet.”
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2