Beskæftigelsesminister
Troels Lund Poulsen
HOLBÆK KOMMUNE
Dato:
Sagsb.:
Sagsnr.:
Dir.tlf.:
E-mail:
72364633
31. januar 2018
Gitte Harbo
Kære Troels Lund Poulsen
Holbæk Kommune arbejder fortsat på at sikre, at borgerne tilbydes en indsats, der opfylder lovens
minimumsindsats og naturligvis gerne mere.
I vores sidste brev af 18. december 2018 oplyste vi, at der pr.1. december 2017 fortsat var 39 aktivi-
tetsparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke var i tilbud, selvom de ifølge loven havde ret og pligt til
aktivering.
Vi kan nu oplyse, at pr. 31. januar 2018 er alle borgere, der har ret og pligt til det, i tilbud.
Som nævnt i vores breve af 28.8.2017 og af 18.12.2018 har vores indsats for aktivitetsparate ledige
været udfordret på flere måder, hvilket har medført, at borgere ikke har modtaget de tilbud, de er be-
rettigede til. Som følge heraf har vi i efteråret 2017 iværksat en række borgerrettede og organisatori-
ske tiltag til afhjælpning af problemerne.
De borgerrettede tilbud drejer sig især om at øge kapaciteten af tilbud ved at etablere nye mentortilbud
samt etablering af nye vejledende og opkvalificerende forløb for grupper, herunder særlige tilbud til
integrationsborgere. Rent organisatorisk har vi ændret på arbejdsgange, ændret i ledelsens sammen-
sætning og generelt opkvalificeret medarbejdere. Disse tiltag begynder nu at bære frugt.
Det er Holbæk Kommunes intention, at vi fortsat vil have stort fokus på målgruppen aktivitetsparate
ledige. Vi har dermed en klar forventning om, at vi fremadrettet vil kunne overholde kravet om ret og
pligt-tilbud for borgergruppen – og gerne mere.
Med venlig hilsen
Christina Krzyrosiak Hansen
Borgmester
Kommunalvalg 2017