BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 213: Orientering om udmøntning af Trepart III: RAR-model for aktørsamarbejde og koordination, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 213
Offentligt

Udmøntning af Trepartsaftale III - etablering af RAR-model for

koordination og aktørsamarbejde

8. marts 2018

Resume

Formålet med RAR-modellen er overordnet at sikre bedre koordination og aktør-

samarbejde ifm. voksen- og efteruddannelsesindsatsen med henblik på at skabe et

bedre match på arbejdsmarkedet.



Det er aftalt, at de Regionale Arbejdsmarkedsråds (RAR’s) opgave vil være at

fastlægge strategierne for RAR’s koordinerende indsats. Med udmøntningen af

RAR-modellen vil RAR’ernes opgave blive udbygget i forhold til rådenes nu-

værende opgaver. RAR-modellen betjenes af de regionale arbejdsmarkedskon-

torer (AMK), hvor der ansættes VEU-tovholdere til at løfte opgaven. Ar-

bejdsmarkedskontorerne betjener allerede i dag de otte Regionale Arbejds-

markedsråd (RAR’erne).



Det er aftalt, at de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) udpeger områder,

hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes fx på områder med særlig

behov for arbejdskraft eller i den virksomhedsopsøgende indsats. Det er ar-

bejdsmarkedskontorerne, der udfører de konkrete arbejdsopgaver. AMK’ernes

opgaver består bl.a. i at:

a) Videreudvikle og formidle overblik over kompetenceefterspørgslen på

arbejdsmarkedet regionalt og nationalt til uddannelsesinstitutioner,

jobcentre og a-kasser, arbejdsmarkedets parter samt lokale erhvervs-

servicecentre og væksthuse – bl.a. ud fra eksisterende viden og analyse

fra regioner, kommuner og andre relevante aktører.

b) Levere overblik over mulighederne i og på tværs af beskæftigelses- og

efter- og videreuddannelsessystemet til jobcentre og a-kasser, samt lo-

kale erhvervsservicecentre og væksthuse for derved at understøtte, at

ledige og beskæftigede får målrettet opkvalificering hurtigere, og at

virksomhederne får den efterspurgte kvalificerede arbejdskraft hurtige-

re. Det vil også sige, at AMK’erne får en betydelig opgave i at bidrage

til den tværgående koordinering af kursusindkøb både inden for det

enkelte RAR og på tværs af RAR’erne, således at flere kursushold fak-

tisk kan gennemføres hurtigere på tværs af behov i virksomhederne og

blandt de ledige

c) Etablere og indgå i relevante regionale, lokale og/eller brancheopdelte

samarbejder mellem jobcentre, a-kasser, offentlige og private virksom-

heder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, regionerne

samt de lokale og regionale erhvervsfremmeaktører.



Det er aftalt, at der udvikles et kompetenceværktøj, som løbende kan identifi-

cere kompetencebehovet hos virksomhederne. Kompetenceværktøjet skal

bruges til at skabe et bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel på

kompetencer på den ene side, og jobcentrenes og a-kassernes uddannelsesind-

satser for de ledige på den anden side. Kompetenceværktøjet skal desuden

bruges til at understøtte RAR's valg af områder, hvor der skal igangsættes re-

gionale samarbejder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 213: Orientering om udmøntning af Trepart III: RAR-model for aktørsamarbejde og koordination, fra beskæftigelsesministeren

Side 2 af 6



Det er aftalt, at hvert RAR kan igangsætte eller bidrage til regionale analyser

inden for fx områder med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer,

der kan bidrage til at kvalificere de regionale samarbejder.



Endelig er det aftalt, at der følges op med en samlet evaluering ved brug af en

ekstern evaluator og ud fra fastlagte succeskriterier, og at aftaleparterne orien-

teres herom.

Baggrund

I forbindelse med beskæftigelsesindsatsen er der behov for, at der i højere grad

sker en koordinering af virksomhedernes efterspørgsel på kompetencer og job-

centrenes og a-kassernes uddannelsesindsatser for de ledige. Dette gælder særligt i

forbindelse med rekrutterings- og flaskehalsudfordringer.

Der er således behov for at styrke samarbejdet og koordinationen mellem aktø-

rerne inden for voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet samt erhvervsfrem-

me-, innovations- og beskæftigelsesområdet, således at det aktuelle behov for

VEU imødekommes, herunder også med henblik på at dække mere specialiserede

SMV’ers uddannelsesbehov. Det drejer sig bl.a. om at styrke samarbejdet mellem

jobcentre, virksomheder, lokale og regionale erhvervsfremmeaktører og VEU-

udbydere (almene, erhvervsrettede og videregående) i forbindelse med rekrutte-

rings- og flaskehalsudfordringer.

Men der er også behov for at styrke koordinationen af den virksomhedsrettede

indsats i hhv. erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Nogle virksom-

heder oplever hyppige besøg af virksomhedskonsulenter fra jobcentre, uddannel-

sesinstitutioner, den lokale erhvervsservice og Væksthusene, der hver sælger et

”produkt” fx et kursus, et praktikophold eller et væksttjek, og her vil særligt

SMV’erne have glæde af et bedre koordineret tilbud fra de enkelte systemer.

Det er således i Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og

videreuddannelse aftalt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter afsætter 25 mio.

kr. årligt i 4 år til koordination og aktørsamarbejde i regi af RAR.

Succeskriterier og målepunkter for RAR og VEU-tovholdernes arbejde

Det er aftalt, at hvert RAR fastlægger de områder, hvor man vil styrke koordinati-

on og aktørsamarbejde. Det bør bl.a. gøres ved at inddrage relevante regionale og

lokale aktører, samt ved at orientere sig i allerede eksisterende og velfungerende

aktørsamarbejder.

Der følges op med en samlet evaluering i 2021 forud for udløbet af aftaleperio-

den. Der defineres en række succeskriterier for RAR’s koordinerende indsats, og

der foretages en førmåling for at kunne vurdere progressionen ift. de fastsatte

succeskriterier, som kan tage udgangspunkt i følgende:

1. Der er et bedre match mellem udbuddet og efterspørgslen efter voksen-, ef-

ter- og videreuddannelse både indenfor de brancher, hvor der er etableret re-

gionale samarbejder, men også på tværs af brancher, der hvor det er relevant.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 213: Orientering om udmøntning af Trepart III: RAR-model for aktørsamarbejde og koordination, fra beskæftigelsesministeren

Side 3 af 6

2. Virksomheder, jobcentre og a-kassers kursusønsker samordnes og koordine-

res, så der i højere grad kan oprettes og gennemføres hold for ledige og be-

skæftigede inden for områder, hvor det kan være en udfordring at få samlet

kursusdeltagere nok.

3. Jobcentre, a-kasser, VEU-udbydere og arbejdsmarkedets parter i hvert RAR

får et bedre overblik over, hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor der er

igangsat tværgående samarbejde og koordination for at imødekomme dette.

4. Uddannelsesinstitutioner oplever, at det er lettere at tilrettelægge, koordinere

og gennemføre kurser målrettet ledige og beskæftigede indenfor områder med

rekrutteringsudfordringer.

5. Virksomhederne i de udpegede regionale samarbejder fx inden for områder

med mangel på arbejdskraft oplever, at det er lettere at få opkvalificeret ansat-

te eller ledige til de stillinger, der er brug for. Samtidig bør målsætningen være,

at henvendelserne til virksomhederne er af højere kvalitet, og er bedre koordi-

neret blandt aktørerne.

Forslag til model for koordination og aktørsamarbejde

Nedenfor gennemgås de konkrete forslag til udmøntning af en RAR-model.

Det er aftalt, at de Regionale Arbejdsmarkedsråds (RAR’s) opgave vil være at fast-

lægge strategierne for RAR’s koordinerende indsats.

Det er aftalt, at der ansættes VEU-tovholdere i de tre regionale arbejdsmarkeds-

kontorer under Beskæftigelsesministeriet (AMK), der i dag betjener de otte RAR.

Tovholderne får til opgave at facilitere og forestå koordineringen og aktørsamar-

bejdet i overensstemmelse med de strategier RAR vedtager.

RAR udpeger regionale brancher og indsatsområder for styrket samarbejde og koordination

Det er aftalt, at de otte RAR skal udpege de områder med rekrutteringsudfordrin-

ger mv., hvor der skal ske styrket samarbejde og koordination mellem de relevante

aktører inden for VEU-systemet og beskæftigelsesområdet. Udpegningen af bran-

cher med særlig behov for arbejdskraft skal ske med udgangspunkt i et metodisk

velfunderet værktøj til at identificere kompetenceefterspørgslen, suppleret af regi-

onale analyser og viden fra regioner, jobcentre, a-kasser, arbejdsmarkedets parter,

VEU-udbydere og erhvervsfremmesystemet.

Der kan være lokale eller regionale forskelle på RAR’s behov for arbejdskraft, som

nødvendiggør, at RAR selv kan igangsætte analyser, der skal fungere som kvalifi-

cering af deres arbejde. Det kan eksempelvis være analyser af lokale virksomhe-

ders konkrete behov for specialiseret arbejdskraft og om den eksisterende opkvali-

ficering, der udbydes, dækker dette behov både i indhold, volumen og geografisk

tilgængelighed. RAR kan formidle viden fra egne og fra samarbejdsparternes ana-

lyser til bl.a. jobcentre, a-kasser og uddannelsesinstitutioner.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 213: Orientering om udmøntning af Trepart III: RAR-model for aktørsamarbejde og koordination, fra beskæftigelsesministeren

Side 4 af 6

RAR kan vedtage bestemte initiativer, der understøtter et øget samspil omkring

voksen- og efteruddannelsesindsatsen mellem aktører på erhvervs-, beskæftigel-

ses- og uddannelsesområdet, som VEU-tovholderne skal udføre.

Kvalificering af virksomhedernes kompetenceefterspørgsel

For at sikre et objektivt grundlag for RAR’s identifikation af områder med rekrut-

terings- og flaskehalsudfordringer, således at tovholdernes indsats fokuseres, er

det nødvendigt med en systematisk og aktuel viden om

kompetenceefterspørgslen

på

arbejdsmarkedet. Den viden findes ikke i dag, hvor Beskæftigelsesministeriets

Arbejdsmarkedsbalance tager udgangspunkt i

stillingsbetegnelser.

Derfor er det aftalt, at der ved hjælp af

machine learning

udvikles et kompetence-

værktøj, som via jobopslagdata kan identificere udviklingen i de aktuelle kompe-

tencebehov hos virksomhederne og at disse kobles til den eksisterende arbejds-

markedsbalance

. Ved at anvende machine learning belastes virksomhederne

mindst muligt.

Formålet med værktøjet er således, at:



Understøtte RAR's udpegning af områder, hvor der skal igangsættes regi-

onale og evt. tværregionale samarbejder og brancher, hvor VEU tovhol-

dernes arbejde særligt skal koncentreres.



Understøtte virksomhederne i deres identifikation af, hvilke kompetencer

og dermed efteruddannelsesmuligheder, de mangler.



Give input til udbuddet af uddannelser og uddannelsesinstitutionernes vej-

ledning af borgerne.



Støtte ledige og beskæftigede i deres valg af efter og videreuddannelse, fx

via en mere målrettet vejledning.



Understøtte jobcentrenes vejledning af de ledige.

I dag afdækker arbejdsmarkedsbalancen virksomhedernes behov ved hjælp af

stil-

lingsbetegnelser,

men det er ofte svært at oversætte til uddannelsesverdenen, hvor

uddannelser tilrettelægges efter kompetencer. Her vil et kompetenceværktøj kunne

oversættes til konkrete opkvalificerings- og uddannelsesindsatser, som bliver om-

drejningspunktet for VEU-tovholdernes koordineringsarbejde.

Kompetenceværktøjet udvikles med inddragelse af Undervisningsministeriet, Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet og Erhvervsministeriet, og udviklingsarbejdet

skal ses i sammenhæng med trepartsaftalens øvrige initiativer om dataudvikling.

Værktøjet stilles til rådighed for alle, herunder jobcentre, a-kasser, VEU-udbydere,

vejledningsaktører, relevante erhvervsfremmeaktører, efteruddannelsesudvalg og

arbejdsmarkedets parter som åbne offentlige data i systematisk form og i et ma-

skinlæsbart format (API).

Dvs. klassificerer kompetencerne efter hvorvidt der er omfattende mangel, mangel, gode jobmu-

ligheder, paradoks og mindre gode jobmuligheder inden for en branche.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 213: Orientering om udmøntning af Trepart III: RAR-model for aktørsamarbejde og koordination, fra beskæftigelsesministeren

Side 5 af 6

Der vil blive nedsat en følgegruppe med arbejdsmarkedets parter til arbejdet med

kompetenceværktøjet, som vil få præsenteret delresultater fra arbejdet og anven-

delsesmulighederne.

Samtidig er det aftalt, at de enkelte AMK’er tildeles midler til udmøntning via be-

slutning i RAR til at gennemføre supplerende analyser af regionale kompetence-

behov for RAR’erne inden for områder med mangel på arbejdskraft. Begge analy-

sedele skal kombineres med den løbende kontakt, som RAR har, blandt andet via

AMK’erne, til jobcentre, a-kasser, regioner, VEU-udbydere, erhvervsfremmeaktø-

rer, efteruddannelsesudvalg og i begrænset omfang virksomheder inden for områ-

der med mangel på arbejdskraft, hvorved viden og retning kvalificeres.

Ind til de første resultater for udvikling af kompetenceværtøjet foreligger, bør

RAR benytte sig af eksisterende analyser og data mv.

Formidling af kvalificeret overblik over efterspørgslen på arbejdskraft, koordinering af kursus-

køb og etablering af regionale samarbejder

Konkret er det aftalt, at de otte RAR med sekretariatsbetjening fra AMKerne skal:



Udvælge hvilke områder det pågældende RAR skal fokusere sin indsats

indenfor med udgangspunkt i en præcis identifikation af arbejdsmarkedets

kvalifikationsefterspørgsel. Til brug herfor kan AMK’erne inddrage rele-

vante analyser fra samarbejdspartnere, som fx regioner, a-kasser, jobcen-

ter, uddannelsesinstitutioner, andre ministerier og styrelser mv.



Understøtter viden om efterspørgslen på arbejdsmarkedet regionalt og na-

tionalt med udgangspunkt i, hvad det nye kompetenceværktøj viser, der er

brug for. RAR kan kvalificere efterspørgslen yderligere ved hjælp af deres

viden om de regionale arbejdsmarkeder og ved at trække på eksisterende

regionale analyser fra relevante samarbejdspartnere. Der skal være særligt

fokus på områder med mangel på arbejdskraft. Efterspørgslen på arbejds-

kraft og overblik over regionale vækstbrancher og erhvervsrettede styrke-

positioner, som bl.a. regionerne kan bidrage med, skal formidles gennem

AMK’erne til VEU-udbydere, vejledningsaktørerne, jobcentre og a-kasser

samt lokale og regionale erhvervsfremmeaktører i hver af de otte beskæf-

tigelsesregioner. Det kan fx være gennem branchespecifikke informati-

onsmøder, møder med VEU-udbydere, jobcentre og a-kasser, hjælp til

koordinering af rekrutteringssamarbejder mellem virksomheder, jobcentre,

a-kasser og VEU-udbydere samt løbende sparring med aktørerne.



Koordinere tværkommunale kursuskøb, bl.a. i forbindelse med politiske

tiltag så som integrationsgrunduddannelsen (IGU), så VEU-udbyderne i

højere grad kan oprette og gennemføre hold også for små målgrupper,

som har særlige uddannelsesbehov.



Det vil være op til det enkelte RAR at indgå i dialog med de regionale og

lokale aktører, for at finde frem til den rette model for værdiskabende

samarbejder i RAR-området. Dette kan ske både ved at etablere regionale

og lokale samarbejder og partnerskaber mellem jobcentre, a-kasser, virk-

somheder, VEU-udbydere, regioner og arbejdsmarkedets parter, og ved at

fortsætte eksisterende samarbejder, der kan tjene samme formål. Herud-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 213: Orientering om udmøntning af Trepart III: RAR-model for aktørsamarbejde og koordination, fra beskæftigelsesministeren

Side 6 af 6

over skal RAR indgå i regionale og lokale samarbejder om koordination af

den virksomhedsrettede indsats på tværs af voksen-, efter- og videreud-

dannelsessystemet samt erhvervsfremme-, innovations- og beskæftigelses-

området

Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har som i dag

ansvaret for VEU-udbuddet, og der ændres ikke i instruktionsbeføjelserne over

for uddannelsesinstitutioner og jobcentre. Det indebærer, at det forsat er instituti-

onerne, som har udbudsrettigheder og -pligter. Den personlige vejledning leveres i

udgangspunktet af de institutionsuafhængige vejledningstilbud forankret i hhv.

Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, og hovedan-

svaret for den opsøgende indsats ligger hos uddannelsesinstitutionerne og aktivite-

ter støttet af puljen til opsøgende arbejde.

Efteruddannelsesudvalgene har fortsat ansvar for det specifikke indhold i AMU-

målene.

Økonomi

Der er 25 mio. kr. årligt. Midlerne foreslås fordelt som nedenfor.

Tabel med fordeling af 25 mio. kr. årligt til RAR-modellen om koordination og aktørsamarbejde

2018

Analyser mm. *

Heraf til metodisk værktøj, .

Heraf til RAR-analyser

Heraf til evaluering mv.

Løn**

Øvrig drift (overhead)

I alt

5,1

2,1

15,4

4,5

25,0

2019

4,3

2,3

16,0

4,7

25,0

2020

2,8

0,8

17,1

5,1

25,0

2021

4,8

0,8

15,5

4,7

25,0

Analyser mm. dækker over drift og vedligehold af metodisk velfunderet værktøj til at identificere

kompetencebehov hos virksomheder samt dækning af løbende analyser og andre aktiviteter mål-

rettet arbejdsmarkedets behov.

**Lønkronerne svarer til, at der kan ansættes cirka 31 årsværk.

Lovændringer

Den aftalte model forventes at kræve lovændring af lov om organisering og un-

derstøttelse af den aktive beskæftigelsesindsats (LOB), hvori RAR's arbejde er

fastsat, samt høring af forligskredsen bag beskæftigelsesreformen.

Processen skal koordineres med Undervisningsministeriet, da det forventes, at

ændringer i LOB indgår i Undervisningsministeriets lovforslag, da der er tæt

sammenhæng mellem lukning af VEU-centre og ændringerne i LOB. Hvornår

dette kan træde i kraft afhænger af, hvornår udmøntningsprocessen er endeligt

afsluttet.