NOTAT
Februar 2018
Status på initiativ 12 om unge og nyansatte
J.nr. 20175200449
KUI
ARS
Indledning
Initiativ 12 omhandler unge og nyansatte og er ét ud af 19 initiativer i aftalen fra
marts 2011 om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020. Aftalen blev
indgået mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti)
og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
I initiativ 12 er aftaleparterne enige om:
a) At Arbejdstilsynet, som en del af deres indsats over for de nyansatte i forhold
til arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser, fremover skal have større fokus
på arbejdsgiverens forpligtelse til at sørge for at oplære og instruere nyansatte
uanset alder. Arbejdstilsynet vil også sætte fokus på, at arbejdsgiveren fører
tilsyn med, at nyansatte udfører arbejdet forsvarligt. Initiativet indebærer dia-
log mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne med udgangspunkt i gode ek-
sempler. Arbejdstilsynet vil fortsat give påbud til virksomheder, som ikke over-
holder reglerne.
b) Arbejdstilsynet vil gennemføre målrettede kommunikationsinitiativer om ar-
bejdsmiljø over for de unge. Kommunikationen skal møde de unge, hvor de er,
og foregå via målgruppens foretrukne medier, og bygge på erfaringer fra Vi-
dencenter for Arbejdsmiljø.
c) Såvel Arbejdstilsynet som Arbejdsmiljørådet har iværksat initiativer for at
forbedre børn og unges arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørådet har fx etableret et
samarbejde med Undervisningsministeriet om at synliggøre arbejdsmiljøet for
eleverne gennem undervisningen. Arbejdstilsynet vil fortsat i samarbejde med
arbejdsmarkedets parter sætte særlig fokus på arbejdsmiljøet i forbindelse
medbørn og unges ferie- og fritidsjob. Arbejdstilsynet vil i øvrigt koordinere
sin indsats med Arbejdsmiljørådet med henblik på, at den gensidige orientering
kan medvirke til at forbedre den samlede indsats.
d)
Arbejdstilsynet vil ligeledes koordinere sin indsats med Arbejdsmiljørådet i
forhold til indsatsen over for nyansatte med henblik på bl.a. at nedbringe an-
tallet af arbejdsulykker.
Arbejdstilsynets opgørelse over anmeldte arbejdsulykker i perioden 2011-2016
(tabel 1 og 2) viser, at der et fald i antallet af anmeldte ulykker på 15 pct. fra 2011-
2016 for de 16-17 årige kvinder og en stigning på 2 pct. for de 18-24 årige kvinder
i samme periode. Incidensen for kvinder i 2016 er 43 anmeldte arbejdsulykker pr.
10.000 beskæftigede for aldersgruppen 16-17 årige, og 117 for de 18-24 årige,
hvilket svarer til et fald på henholdsvis 12 pct. og 2 pct. siden 2011.
I 2016 blev der anmeldt 209 arbejdsulykker for mænd i aldersgruppen 16-17 årige
og 3.095 arbejdsulykker for mænd i aldersgruppen 18-24 årige. Dette svarer til et
1