BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Høringssvar til EU-Kommissionens forslag om arbejdsvilkår fra LO

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 202
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Kim Taasby

–

[email protected]

LO-sagsnr. 15-2008

FTF-sagsnr. BESO

Vores ref. AGV/JRB

Deres ref.

Den 1. februar 2018

LO og FTF har gennem EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold

modtaget EU-Kommissionens forslag om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvil-

kår i høring.

LO og FTF hilser det velkomment, at Kommissionen med udspillet ønsker at fremme

mere sikre og forudsigelige ansættelsesforhold

–

navnlig for de arbejdstagere, der har

de mest usikre ansættelsesforhold.

Indledningsvis vil vi bemærke, at det på side 8 i forslaget fremgår, at i forbindelse

med høringen

"gik de (fagbevægelsen) stærkt ind for de nye minimumsrettigheder".

Det gælder dog ikke dansk fagbevægelse, som i forbindelse med høringen over for

EFS (Europæisk Faglig Sammenslutning) derimod problematiserede forslaget om

indførelse af mindstekrav vedrørende arbejdsvilkår i forhold til medlemsstater med en

arbejdsmarkedsmodel, der bygger på kollektive overenskomster.

For så vidt angår de enkelte artikler i forslaget, har vi følgende bemærkninger:

I art. 1, stk. 3, pkt. 2, er der en uklar bestemmelse. Her hedder det:

"Arbejdstid hos

alle arbejdsgivere, der udgør eller tilhører samme virksomhed, gruppe eller enhed,

skal medregnes i den nævnte 8-timersperiode".

Hermed menes formentlig, at arbejde

i forskellige afdelinger i en arbejdsgivers virksomhed skal medregnes. Det fremgår, at

også personer, som ansættes uden fastsat arbejdstid, er omfattet af direktivet. Vi me-

ner, at ottetimersperioden helt bør fjernes, da en person med fem timers månedlig be-

skæftigelse ikke vil være omfattet med den nuværende formulering.

Vi forudsætter, at art. 1, stk. 5, anvendes til at regulere forholdet mellem forpligtel-

serne for et vikarbureau og brugervirksomheden. Det er vigtigt, at det ligger klart,

hvem af de to parter der har arbejdsgiveransvaret.

Vi støtter en definition af arbejdstagerbegrebet, der sikrer de atypisk ansatte, og me-

ner, at det er vigtigt, at det tydeligere fremgår, hvordan disse formål opnås. Der er i

bemærkningerne til art. 2 nævnt et forbehold:

"Direktivforslaget finder anvendelse på

disse arbejdstagere, når blot de opfylder ovennævnte kriterier".

De nævnte kriterier

svarer til de, der i dag er opstillet af EU-Domstolen, og dermed er der ikke tale om en

udvidelse af den kreds af personer, der i dag er arbejdstagere.

Side 1 af 3

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Høringssvar til EU-Kommissionens forslag om arbejdsvilkår fra LO

Da et af formålene med direktivet i højere grad er at tage hensyn til de nye ansættel-

sesformer, herunder i relation til arbejdstagere på onlineplatforme, bør det tydeliggø-

res, at der i direktivet er tale om en udvidelse af den kreds af personer, der i dag er ar-

bejdstagere.”

I art. 3, stk. 2, bør tillige adresser angives af hensyn til eventuelle senere retssager.

I art. 4 om frister og oplysningens form hilser vi forslaget om, at kontrakten skal

modtages i løbet af den første arbejdsdag velkomment, men mener, at det er vigtigt, at

det præciseres, at kontrakten skal foreligge ved arbejdets påbegyndelse 1. dag. Der-

ved undgås blandt andet den situation, at fx (skatte)myndighederne får oplyst, at ar-

bejdstageren netop er begyndt samme dag.

For så vidt angår medlemsstaternes pligt til at udarbejde standardkoncepter til ansæt-

telseskontrakter, er det vigtigt at sikre, at denne bestemmelse ikke kolliderer med den

række af kollektive overenskomster, der indeholder udkast til standardkontrakter.

Vi ønsker i art. 4 indsat en bestemmelse, der sikrer, at arbejdstageren modtager en an-

sættelseskontrakt på et sprog, vedkommende fuldt ud forstår. Man kan fx fastsætte:

"Ansættelsesbeviset skal udarbejdes på ansættelsesstatens sprog. Hvis staten har

flere statsligt anerkendte sprog, da det af disse, som arbejdstageren er tættest knyttet

til."

Art. 5 indeholder frist for meddelelse af ændringer i ansættelsesvilkår. LO og FTF

mener, at meddelelsen bør gives på varslingstidspunktet og senest ved begyndelsen af

den dag, hvor de træder i kraft.

I art. 6, stk. 4, bør fireugersfristen forkortes til to uger.

Art. 7-11 indeholder forslag til rettigheder i form af mindstearbejdsvilkår. Som tidli-

gere nævnt, kan dette være problematisk i forhold til vores arbejdsmarkedsmodel. Da

sådanne mindstevilkår i et vist omfang er reguleret i de kollektive overenskomster i

Danmark, bør direktivet give adgang til at fravige mindsterettighederne ved kollek-

tive overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter.

Vi ønsker afklaret, hvorvidt tjenestemandsstillinger, der i Danmark kan ansættes på

prøve i to år, er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i forslagets art. 7, stk. 2.

Art. 9 omhandler skiftende arbejdstider. Mange overenskomster indeholder regler

herom, og disse regler må overvejes i forhold til art. 9 og muligheden efter art. 12 om

kollektive overenskomster.

Det er endvidere afgørende, at forslagets art 11 ikke strider imod de overenskomstba-

serede uddannelsesrettigheder og kompetencefonde, hvor arbejdsgiverne i dag finan-

sierer efteruddannelse for arbejdstagerne.

I forslaget fra Kommissionen fastsætter art. 12, at:

Medlemsstaterne kan tillade arbejdsmarkedets parter at indgå kollektive overenskom-

ster i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis, der under hensyntagen

til den overordnede beskyttelse af arbejdstagere fastsætter retningslinjer for arbejdsta-

geres arbejdsvilkår, som er forskellige fra dem, der er omhandlet i art. 7-11.

Side 2 af 3

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Høringssvar til EU-Kommissionens forslag om arbejdsvilkår fra LO

Denne bestemmelse giver umiddelbart store muligheder for arbejdsmarkedets parter.

Det er dog absolut nødvendigt at få afklaret, hvordan art. 12 skal anvendes i forhold

til gældende overenskomster, og hvilken helhedsvurdering der skal anlægges, når fra-

vigelserne skal bedømmes i forhold til beskyttelsen i art. 7-11. Vi antager, at det er

tilstrækkeligt at henvise til kollektive overenskomster, hvis de indeholder tilsvarende

vilkår, som dem der fremgår af art. 7-11.

I art. 14 finder vi det problematisk, at formodningsreglen i litra a er et alternativ til

litra b. De danske retsinstanser arbejder således allerede i dag med de formodninger,

der fremgår af litra a. Den alternative opstilling vil da afsvække denne praksis.

I forhold til litra b med den såkaldte nachfristbestemmelse bør denne kun kunne an-

vendes på overenskomstdækkede områder. I overenskomsterne er der ofte bestem-

melser herom. Reglen bør endvidere kun kunne anvendes i bestående ansættelsesfor-

hold.

Afslutningsvis vil LO og FTF gentage, at vi er positive over for forslagets formål at

fremme mere sikre og forudsigelige vilkår for især arbejdstagere med usikre ansættel-

sesforhold, og det er vigtigt, at vedtagne foranstaltninger til enhver tid skal tage hen-

syn til og respektere national praksis

–

særligt på overenskomstområdet.

Der tages forbehold for godkendelse af ovennævnte i LO og FTF's kompetente for-

samlinger.

Med venlig hilsen

Arne Grevsen

Første næstformand, LO

Bente Sorgenfrey

Formand, FTF

Side 3 af 3

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Høringssvar til EU-Kommissionens forslag om arbejdsvilkår fra LO

Resumé af kommentarer: 180201 Høringssvar - EU-Kommissionens

forslag om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår [godkendt i

DL].pdf

Side:3

Antal: 1 Forfatter: BLA Emne: Gul seddel Dato: 2018-02-28 12:48:34

Godkendt på møde i LO's daglige ledelse 27. februar 2018