Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 200
Offentligt
1861780_0001.png
NOTAT
Februar 2018
Effektevaluering af Jobreform fase 1
- opsamling
Effektevaluering ser på kontanthjælpsloft og 225-timersregel
Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en effektanalyse, der undersøger, om kon-
tanthjælpsloftet og 225-timersreglen samlet set har medført, at flere personer forla-
der kontanthjælpssystemet til fordel for beskæftigelse eller uddannelse. Der tages
samtidig højde for konjunkturernes indvirkning på effekterne på grund af opsvinget
i dansk økonomi, der i høj grad kan have påvirket afgangen fra kontanthjælp.
Analysen er den første effektevaluering af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen,
som Beskæftigelsesministeriet har kendskab til. Deskriptive analyser har tidligere
vist, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet kraftigt, efter at kontanthjælps-
loftet og 225-timersreglen trådte i kraft, uden det dog kan fastsættes, i hvor høj
grad det skyldes de gode konjunkturer.
Analysens hovedkonklusioner
Effektevalueringen viser, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har medført,
at kontanthjælpsmodtagere i højere grad kommer i beskæftigelse eller uddannelse,
og at de positive effekter ikke kun skyldes gode konjunkturer:
Fra august 2016 til marts 2017 har kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen
samlet set haft en signifikant positiv virkning på afgangen fra kontanthjælp til
beskæftigelse eller uddannelse for kontanthjælpsmodtagerne i analysen.
En række robusthedstests af konjunkturforbedringer i perioden understøtter, at
de fundne resultater kan tolkes som reformeffekter. Det betyder, at kontant-
hjælpsloftet og 225-timersreglen isoleret set har øget sandsynligheden for, at
kontanthjælpsmodtagerene i analysen er kommet i arbejde eller gået i gang med
en uddannelse.
Kontanthjælpsmodtagere er færre dage på kontanthjælp end før reformen. I
gennemsnit er kontanthjælpsforløbene i analysen blevet forkortet med 3,4 dage.
I forhold til analysepopulationen - der udgør en delmængde på 32 pct. af kon-
tanthjælpsmodtagerne - svarer det til ca. 190 fuldtidspersoner strukturelt. Før
indførslen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen varede et gennemsnitligt
kontanthjælpsforløb i analysen et år og knap seks dage, mens det efter indførs-
len varer et år og godt to dage.
Regeringen skønnede, at jobreform I ville få 700 flere i job, målt i såkaldte fuld-
tidspersoner. Knap 600 fuldtidspersoner er nu kommet i job eller uddannelse,
hvis man omregner delmængden i analysen til hele gruppen af kontanthjælps-
modtagere.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 200: Orientering om effektanalyse af jobreform fase 1, fra beskæftigelsesministeren
Om analysen
I analysen ses der på den samlede effekt af kontanthjælpsloftet og 225-
timersreglen. Der skelnes således ikke mellem de to elementer.
For at evaluere effekterne af Jobreform fase 1 har det været nødvendigt at isolere
effekten fra andre reformer og regelændringer, som også kan have påvirket afgan-
gen fra kontanthjælp til beskæftigelse og uddannelse i analyseperioden.
Det drejer sig om:
Kontanthjælpsreformen fra 2014, hvor der blandt andet blev indført en lavere
ydelse til personer under 30 år.
Løbende justeringer i modregningsreglerne for samlevende.
Indførelsen af integrationsydelsen til personer, der ikke har boet i Danmark de
seneste syv ud af otte år og dermed ikke opfylder opholdskravet.
Indførelsen af jobpræmieordningen 1. april 2017, som også gælder for langtids-
ledige kontanthjælpsmodtagere.
I analysen indgår derfor ikke personer under 30 år, samlevende og personer, som
ikke opfylder opholdskravet. Ligeledes går dataperioden kun frem til marts 2017
for at undgå sammenfald med indførelsen af jobpræmieordningen.
Analysens resultater og reformeffekt er således en effekt for den analyserede popu-
lation: Kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som enten er enlige eller gifte, og som
har boet i Danmark de seneste syv ud af otte år. Disse udvalgte personer udgør 32
pct. af den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som starter på kontanthjælp
mellem 2012 og marts 2017.
2