Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om udmøntningen af Aftale om initiativer til afhjælpning af
rekrutteringsudfordringer
9. februar 2018
J.nr. 18/00768
Til Beskæftigelsesudvalget
I efteråret 2017 indgik forligskredsen bag beskæftigelsesreformen Aftale om initia-
tiver til afhjælpning af rekrutteringsudfordringer. Her besluttede vi at bruge min-
dreforbruget på uddannelsesløftet fra 2016 på en række initiativer, der kan opkvali-
ficere ledige og afhjælpe manglen på arbejdskraft.
STAR har udmøntet de tre ansøgningspuljer til løft af basale færdigheder og af-
hjælpning af rekrutteringsudfordringer på i alt 88,4 mio. kr. Derudover er der ud-
møntet 3,5 mio. kr. til 3F til at videreføre projektet LKV "Læsning og Kommuni-
kation i Virksomheder", som handler om en styrket indsats for at få medarbejdere
til at tage FVU og ordblindekurser. Midlerne til 3F og de tre puljer blev afsat på et
aktstykke.
Der har været stor interesse for puljerne, og STAR har måttet give en betydelig an-
del af ansøgerne afslag på tilskud. Inklusiv LKV-projektet er de afsatte midler endt
med at finansiere i alt 37 projekter i hele landet med 91,9 mio. kr.
På puljen til en styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- regnesvage modtog
STAR 53 ansøgninger for i alt 93,3 mio. kr. På baggrund af kriterierne for udvæl-
gelse er 13 projekter blevet tildelt støtte for puljens i alt 26,5 mio. kr.
På puljen til opkvalificering målrettet infrastrukturprojekter og flaskehalse modtog
STAR 13 ansøgninger for i alt 65,9 mio. kr. På baggrund af kriterierne for udvæl-
gelse er syv projekter blevet tildelt støtte for puljens i alt 42 mio. kr. De syv projek-
ter inddrager tilsammen 73 kommuner.
På puljen til virksomhedsservice på områder, der mangler arbejdskraft, modtog
STAR 37 ansøgninger for i alt 56,7 mio. kr. På baggrund af kriterierne for udvæl-
gelse er 16 projekter blevet tildelt støtte for puljens i alt 19,9 mio. kr. Tilsammen
inddrager de 16 projekter i alt 60 kommuner.
Jeg vedlægger beskrivelser af de projekter, der har modtaget tilsagn. Alle ansøgere
–
såvel dem, der har fået tilsagn som afslag
–
har modtaget besked herom.