Forslag
til
Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
(Styrket håndhævelse af RUT, herunder administrative tvangsbøder)
§1
I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 12. april 2017, som ændret
ved § 52 i lov nr. 60 af 30. januar 2018, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 7 e
indsættes i kapitel 3:
§ 7 f.
Har en virksomhed undladt at foretage anmeldelse efter § 7 a, kan Arbejdstilsynet påbyde
virksomheden, at anmeldelse sker straks.
Stk. 2.
Undlader en virksomhed at efterkomme et påbud efter stk. 1, kan Arbejdstilsynet pålægge
virksomheden daglige bøder, indtil påbuddet efterkommes.
Stk. 3.
Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger om virksomheder, der er givet et påbud efter stk. 1 eller
pålagt tvangsbøder efter stk. 2, til andre offentlige myndigheder og til faglige organisationer og
arbejdsgiverorganisationer.
Stk. 4.
Klager over eller indbringelse for domstolene af påbud efter stk. 1 eller pålæg af tvangsbøder efter stk.
2 har ikke opsættende virkning.
Stk. 5.
Der er udpantningsret for tvangsbøder pålagt efter stk. 2.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 3.
§ 7 g.
Arbejdstilsynets afgørelser i henhold til denne lov kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor
afgørelsen er meddelt til virksomheden, indbringes for det i henhold til kapitel 14 i arbejdsmiljøloven
nedsatte klagenævn (Arbejdsmiljøklagenævnet). Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
1