BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Styrket håndhævelse af RUT, herunder administrative tvangsbøder), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 175
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

(Styrket håndhævelse af RUT, herunder administrative tvangsbøder)

§1

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 12. april 2017, som ændret

ved § 52 i lov nr. 60 af 30. januar 2018, foretages følgende ændring:

Efter

§ 7 e

indsættes i kapitel 3:

§ 7 f.

Har en virksomhed undladt at foretage anmeldelse efter § 7 a, kan Arbejdstilsynet påbyde

virksomheden, at anmeldelse sker straks.

Stk. 2.

Undlader en virksomhed at efterkomme et påbud efter stk. 1, kan Arbejdstilsynet pålægge

virksomheden daglige bøder, indtil påbuddet efterkommes.

Stk. 3.

Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger om virksomheder, der er givet et påbud efter stk. 1 eller

pålagt tvangsbøder efter stk. 2, til andre offentlige myndigheder og til faglige organisationer og

arbejdsgiverorganisationer.

Stk. 4.

Klager over eller indbringelse for domstolene af påbud efter stk. 1 eller pålæg af tvangsbøder efter stk.

2 har ikke opsættende virkning.

Stk. 5.

Der er udpantningsret for tvangsbøder pålagt efter stk. 2.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 3.

§ 7 g.

Arbejdstilsynets afgørelser i henhold til denne lov kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor

afgørelsen er meddelt til virksomheden, indbringes for det i henhold til kapitel 14 i arbejdsmiljøloven

nedsatte klagenævn (Arbejdsmiljøklagenævnet). Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Styrket håndhævelse af RUT, herunder administrative tvangsbøder), fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedindhold

2. 1. Påbud om anmeldelse i RUT og administrative tvangsbøder

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til persondataloven

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Udenlandske virksomheder, som midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark, skal anmeldes til Registret

for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

RUT har til formål at give myndighederne, herunder SKAT og Arbejdstilsynet, samt arbejdsmarkedets parter

mulighed for at sikre håndhævelsen af de regler og vilkår, der gælder for udenlandske tjenesteydere og

arbejdstagere, der udfører arbejde i Danmark. RUT er således et vigtigt redskab i indsatsen for ordnede

forhold på det danske arbejdsmarked. Det er derfor af stor betydning, at udenlandske tjenesteydere

overholder anmeldelsespligten til RUT, og at manglende overholdelse af anmeldelsespligten sanktioneres

effektivt.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med anmeldelsespligten til RUT. I dag sanktioneres manglende overholdelse af

anmeldelsespligten til RUT ved, at den udenlandske virksomhed straffes med bøde

–

enten i form af et

administrativt bødeforelæg fra Arbejdstilsynet, et bødeforelæg udstedt af politiet eller en dom. Er der tale om

en virksomhed, der udfører samme tjenesteydelse på samme arbejdssted, kan der på grund af princippet om

forbud mod dobbelt strafforfølgning kun straffes med bøde én gang, og der er i dag ikke mulighed for at

fremtvinge, at virksomheden foretager den lovpligtige anmeldelse til RUT, hvis virksomheden på trods af at

være pålagt en bøde fortsat undlader at anmelde sig. En virksomhed, der ikke ønsker at være anmeldt i RUT,

kan dermed spekulere i at betale bøden eller afvente straffesagens behandling hos politi og domstole og

fortsat undlade at anmelde sig, uden at Arbejdstilsynet i dag har mulighed for at tage yderligere skridt til at

sikre, at virksomheden anmelder sig i RUT.

For at sikre en effektiv håndhævelse af anmeldelsespligten over for udenlandske virksomheder, som bevidst

og vedvarende undlader at overholde anmeldelsespligten til RUT, foreslås med det, at der indføres hjemmel

til, at Arbejdstilsynet kan udstede påbud om anmeldelse til RUT og om nødvendigt fremtvinge anmeldelse

ved at pålægge daglige bøder (administrative tvangsbøder).

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Påbud om anmeldelse i RUT og administrative tvangsbøder

2.1.1. Gældende ret

Fra den 1. maj 2008 har udenlandske tjenesteydere skullet anmelde en række oplysninger i RUT.

Anmeldelsen skal ske senest samtidig med, at tjenesteydelsen påbegyndes.

Udenlandske tjenesteydere, som overtræder anmeldelsespligten til RUT enten i form af manglende rettidig

anmeldelse af oplysninger eller af ændringer til RUT, eller afgivelse af urigtige eller mangelfulde

oplysninger efter udstationeringslovens § 7 a, straffes med bøde, jf. lovens § 10 a, stk. 1 og 3.

Det er forudsat i forarbejderne til § 10 a, i udstationeringsloven, jf. Folketingstidende 2009-2010 tillæg A, L

157 som fremsat, side 14-15, at bødeniveauet for udenlandske virksomheders manglende overholdelse af

anmeldelsespligten til RUT er 10.000 kr. i normaltilfælde.

I 2010 fik Arbejdstilsynet ansvaret for at håndhæve og føre tilsyn med udenlandske tjenesteyderes

anmeldelsespligt til RUT, og i 2013 fik Arbejdstilsynet med hjemmel i udstationeringslovens § 10 d, stk. 1,

mulighed for at udstede administrative bødeforelæg for visse overtrædelser af anmeldelsespligten til RUT.

De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 800 af 20. juni 2013 om udstedelse af administrative

bødeforelæg for visse overtrædelser af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere.

Hjemlen til at udstede administrative bødeforelæg gælder i alle tilfælde, hvor der er tale om en ukompliceret

overtrædelse af udstationeringslovens § 7 a, stk. 1 og 2 samt § 7 d, stk. 1, hvor der ikke er bevismæssige

tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast. Er disse betingelser ikke opfyldt, overgiver

Arbejdstilsynet sagen til politiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning.

I 2015 blev det ved en ændring af udstationeringsloven forudsat, at bøden som udgangspunkt skal forhøjes

med 100 procent ved overtrædelser af grovere karakter. Det vil sige, at bøden normalt er 20.000 kr. i disse

tilfælde. Overtrædelser af grovere karakter omfatter bl.a. gentagelsestilfælde. Hvis virksomheden /

tjenesteyderen tidligere er straffet for overtrædelse af udstationeringslovens § 7 a, vil bøden således som

udgangspunkt være 20.000 kr. Dette gælder både den første gentagne overtrædelse af udstationeringsloven

og efterfølgende overtrædelser.

Med henvisning til det almindelige strafferetlige princip om forbud mod dobbelt strafforfølgning rejser

Arbejdstilsynet i dag kun én straffesag (bødesag) mod en udenlandsk virksomhed for at have undladt rettidigt

at anmelde oplysninger i RUT, så længe der er tale om samme tjenesteydelse på samme arbejdssted.

Som det fremgår ovenfor, håndhæves anmeldelsespligten til RUT i dag ved brug af strafferetlige sanktioner.

Der træffes således ikke som sådan forvaltningsretlige afgørelser om anmeldelsespligten til RUT, og der er

heller ikke en særlig forvaltningsretlig klageadgang i forbindelse med denne type overtrædelser.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Anmeldelsen af udenlandske virksomheder i RUT er afgørende for at sikre, at myndigheder og

arbejdsmarkedets parter kan håndhæve de danske regler, som gælder i forbindelse med udstationering og

levering af tjenesteydelser til en modtager i Danmark.

Selvom anmeldelsespligten har været lovpligtig siden 2008 tyder Arbejdstilsynets hidtidige erfaringer på, at

der stadig er udenlandske virksomheder, som vedvarende vælger ikke at anmelde sig i RUT.

Arbejdstilsynets erfaringer viser også, at de virksomheder, der ikke er anmeldt i RUT, har problemer med

arbejdsmiljøet i væsentligt større omfang, end de virksomheder, der er i RUT. I perioden fra 2012 til 3.

kvartal 2017 har i gennemsnit 57,2 procent af de udenlandske virksomheder (arbejdssteder), der ikke er i

RUT, fået en alvorlig arbejdsmiljøreaktion (fx strakspåbud eller forbud mod at fortsætte arbejde fordi, der er

alvorlig fare for fx nedstyrtning). Til sammenligning fik kun 1,5 procent af de udenlandske virksomheder

(arbejdssteder), der var i RUT, en alvorlig arbejdsmiljøreaktion i den samme periode.

Henset til dette forhold og til behovet for, at både myndighederne og arbejdsmarkedets parter kan håndhæve

danske regler, er der behov for at styrke Arbejdstilsynets sanktionsmuligheder med henblik på at fremtvinge

anmeldelse i RUT.

Med lovforslagets § 1 foreslås der indsat nye §§ 7 f og 7 g i udstationeringsloven.

Med det foreslåede § 7 f, stk. 1, foreslås det, at der indføres hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan påbyde, at

anmeldelse i RUT sker straks, hvor tilsynet på et tilsynsbesøg konstaterer, at der udføres arbejde af en

virksomhed, der er anmeldelsespligtig til RUT, og anmeldelse ikke er sket. Samtidig fastholdes den

gældende håndhævelse, hvorefter Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget kan udstede en administrativ bøde eller

fremsende en tiltaleindstilling til politiet med henblik på, at der rejses tiltale mod den pågældende

udenlandske virksomhed.

Med forslaget til ny § 7 f, stk. 2, foreslås det, at såfremt det efterfølgende konstateres, at virksomheden ikke

efterkommer påbuddet, og at virksomheden fortsat udfører arbejde, kan Arbejdstilsynet med pålæg af daglige

bøder (administrative tvangsbøder) søge at gennemtvinge forpligtelsen.

Det foreslås, at bøderne fastsættes til ikke under 1000 kr. dagligt, ligesom det er tilfældet på en række andre

områder, herunder momsloven og kildeskatteloven.

Hjemlen til, at Arbejdstilsynet kan pålægge tvangsbøder, er tiltænkt det særlige segment af virksomheder,

der trods påbud fra Arbejdstilsynet om, at anmeldelse skal ske, alligevel undlader at foretage den lovpligtige

anmeldelse til RUT.

Det forudsættes, at brugen af tvangsbøder sker med udgangspunkt i Arbejdstilsynets opfølgning på, om

virksomheder, der har fået et påbud om anmeldelse i RUT, har efterkommet påbuddet og anmeldt sig i RUT.

Det forudsættes endvidere, at brugen af tvangsbøder sker i de tilfælde, hvor virksomheden stadig udfører

arbejde på den samme lokation. Denne opfølgning forudsættes tilrettelagt i overensstemmelse med den

øvrige tilsynsplanlægning, herunder med hensyn til, om der i øvrigt er konstateret alvorlige

arbejdsmiljøforhold, som der skal følges op på, eller om der er indkommet klager m.m.

Det bemærkes, at den nuværende ordning, hvor manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT straffes med

bøde, ikke påvirkes af den foreslåede ordning. Straffesagen vil som udgangspunkt forløbe parallelt med

udstedelsen af påbud og eventuelle tvangsbøder, og en overdragelse til politiet af straffesagen vil ikke have

indflydelse på hverken påbud eller tvangsbøder.

Forslaget indebærer også, at Arbejdstilsynet vil registrere oplysninger om virksomheder, der har modtaget

påbud om anmeldelse i RUT og er blevet pålagt tvangsbøder, og Arbejdstilsynet vil kunne videregive disse

oplysninger til andre myndigheder og til arbejdsmarkedets parter. Der henvises til forslaget til ny § 7 f, stk.

3, i lovforslagets § 1. Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om betingelserne for

videregivelse, jf. forslag til § 7 f, stk. 6. Det forudsættes, at videregivelse af oplysninger alene sker i det

omfang, det er nødvendigt under hensyntagen til det formål, hvormed oplysningerne skal bruges.

Oplysninger om virksomheder, der ikke har modtaget et påbud eller modtaget en tvangsbøde vil også kunne

registreres og videregives indenfor de almindelige forvaltningsretlige regler herom.

Da det er afgørende, at en virksomhed ikke kan unddrage sig anmeldelse i RUT ved fx at klage over et påbud

om anmeldelse eller ved at indbringe påbuddet eller afgørelsen om tvangsbøder for domstolene, foreslås det,

at klager eller indbringelse for domstolene af påbud eller pålæg af tvangsbøder ikke tillægges opsættende

virkning. Der henvises til forslaget til ny § 7 f, stk. 4, i lovforslagets § 1.

Efterkommer virksomheden påbuddet eller har virksomheden afsluttet det pågældende arbejde i Danmark,

vil pålagte tvangsbøder, der endnu ikke er betalt eller inddrevet, bortfalde.

Det foreslås med § 7 f, stk. 5, at der er udpantningsret for tvangsbøder pålagt efter stk. 2.

Med forslaget til § 7 f, stk. 6 kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om videregivelse af

oplysninger efter stk. 3. Med bekendtgørelsen vil det blive fastsat hvilke oplysninger, der kan videregives og

under hvilke betingelser.

Med forslaget til ny § 7 g foreslås det, at Arbejdstilsynets afgørelser inden for en frist på 4 uger fra den dag,

hvor afgørelsen er meddelt til virksomheden, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet.

3. Forholdet til persondataloven

Persondataloven gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp

af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive

indeholdt i et register, jf. lovens § 1, stk. 1.

Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk

person (den registrerede), jf. persondatalovens § 3, nr. 1. Oplysninger om en virksomhed vil som

udgangspunkt ikke være personoplysninger. Er der tale om personligt ejede virksomheder eller

interessentskaber med fysiske personer som interessenter, vil der dog være tale om personoplysninger.

Videregivelse af personoplysninger i medfør af lovforslaget skal ske inden for persondatalovens rammer. I

den forbindelse vil eksempelvis lovens regler om registreredes rettigheder og behandlingssikkerhed således

også skulle iagttages.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets bestemmelser om Arbejdstilsynets mulighed for at udstede påbud om anmeldelse i RUT samt

om fornødent pålægge tvangsbøder vil have administrative konsekvenser for Arbejdstilsynet.

Der er med finansloven for 2018 afsat 0,9 mio. i 2018 og 1,1 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021 til ekstra

tilsynsbesøg og tilpasninger af it-systemer. Midlerne er fordelt mellem Arbejdstilsynet og Erhvervsstyrelsen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget forventes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Adgangen for medlemsstaterne til at kræve forhåndsoplysninger af udenlandske tjenesteydere var indtil

håndhævelsesdirektivets ikrafttræden forankret i TEUF art. 56 og 57. Med håndhævelsesdirektivet

(2014/67/EU) blev den retlige ramme herfor sat, da formålet med håndhævelsesdirektivet netop er at sikre en

bedre og mere ensartet gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af udstationeringsdirektivet i form af en

fælles ramme for bl.a. foranstaltninger og kontrolmekanismer.

Håndhævelsesdirektivets artikel 9 giver medlemsstaterne adgang til at indføre administrative krav og

kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre effektiv overvågning og overholdelsen af de

forpligtelser, som er fastsat i direktivet, så længe de er berettigede og forholdsmæssige i forhold til EU-

retten. Der er således tale om et sædvanligt proportionalitetsprincip. Påbud om anmeldelse i RUT og

administrative tvangsbøder, som foreslås indført ved dette lovforslag, må således også underlægges en sådan

proportionalitetsvurdering.

Håndhævelsesdirektivets

artikel 9, stk. 2 giver medlemsstaterne mulighed for at ”

indføre andre

administrative krav og kontrolforanstaltninger, i tilfælde af, at der opstår situationer eller en ny udvikling,

hvor de eksisterende administrative krav og kontrolforanstaltninger ikke forekommer tilstrækkelige eller

virkningsfulde nok til at sikre effektiv overvågning af overholdelsen af de forpligtelser, der er fastsat i

direktiv 96/71/EF og i nærværende direktiv, forudsat at disse er berettigede og forholdsmæssigt afpassede.”

Med lovforslaget indføres ikke nye pligter for udenlandske tjenesteydere, men den allerede udnyttede

mulighed, som følger af artikel 9, stk. 2, til at sanktionere overtrædelse af anmeldelsespligten skærpes

yderligere. De danske myndigheder oplever problemer med at håndhæve udstationeringsreglerne, særligt

som følge af manglende korrekt og rettidig anmeldelse i RUT, i de situationer hvor en udenlandsk

tjenesteyder allerede har modtaget et bødeforlæg for en sådan forseelse.

Der er derfor behov for, at Arbejdstilsynet får et værktøj til at kunne sikre anmeldelse i RUT med henblik på

at håndhæve udstationeringsreglerne i situationer, som beskrevet umiddelbart ovenfor. Henset til de

udfordringer, som myndighederne har i disse særlige situationer og den relativt lette adgang til at bringe

forholdene i orden for så vidt angår anmeldelse af de lovpligtige oplysninger til de danske myndigheder

gennem anmeldelse i RUT, må daglige tvangsbøder, som det foreslås i nærværende lovforslag, betragtes som

værende en rimelig foranstaltning, som ikke går videre end hvad der er krævet for at opnå formålet samt ej

heller at kunne opnås gennem mindre indgribende foranstaltninger. En mindre indgribende foranstaltning

eksisterer allerede i form af et bødeforlæg eller en indstilling til politiet første gang Arbejdstilsynet på et

tilsynsbesøg konstaterer, at en virksomhed har undladt at anmelde sig i RUT i forbindelse med levering af en

tjenesteydelse. Bødestraf alene har imidlertid vist sig utilstrækkeligt til at sikre anmeldelse i RUT.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative konsekvenser/

konsekvenser/

Merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Mindreudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Der er med finansloven for 2018 afsat 0,9 mio. i 2018 og

Ingen

1,1 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021 til ekstra

tilsynsbesøg og tilpasninger af it-systemer.

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

Administrative

konsekvenser for det

offentlige

Ingen

Lovforslagets bestemmelser om Arbejdstilsynets mulighed

for at udstede påbud om anmeldelse i RUT samt om

fornødent pålægge tvangsbøder vil have administrative

konsekvenser for Arbejdstilsynet.

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget er udarbejdet indenfor rammerne af artikel 9 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2015 om håndhævelse af direktiv

96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt

samarbejde via informationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”).

Nej

Overimplementering af EU-

retlige

minimumsforpligtelser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter udstationeringslovens § 7 a, stk. 1-3, skal udenlandske virksomheder, som midlertidigt leverer

tjenesteydelser i Danmark anmelde en række oplysninger til Erhvervsstyrelsen. Oplysningerne indgår i

Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Anmeldelsespligten påhviler både udenlandske virksomheder, som udstationerer lønmodtagere i forbindelse

med levering af tjenesteydelser i Danmark (§ 7 a, stk. 1), udenlandske selvstændigt erhvervsdrivende uden

ansatte (§ 7 a, stk. 2) og udenlandske virksomheder, der beskæftiger ansatte i forbindelse med levering af

tjenesteydelsen, uden at være omfattet af udstationeringsreglerne (§ 7 a, stk. 3).

Undlader en virksomhed, der er omfattet af anmeldelsespligten i § 7 a, stk. 1-3, rettidigt at anmelde

oplysninger, eller afgiver virksomheden urigtige eller mangelfulde oplysninger, straffes virksomheden med

bøde, jf. udstationeringslovens § 10 a, stk. 1, nr. 1.

Efter udstationeringslovens § 10 a, stk. 3, betragtes det ved straffens udmåling som en skærpende

omstændighed, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, eller hvis der ved overtrædelsen

er opnået eller tilsigtet opnået økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller hvis overtrædelsen

i øvrigt er af grovere karakter.

Det følger af udstationeringslovens § 10 d, stk. 1, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med

justitsministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af

denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et

bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,

erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde

som angivet i bødeforelægget. Bemyndigelsen er udmøntet med bekendtgørelse nr. 800 af 20. juni 2013 om

udstedelse af administrative bødeforelæg for visse overtrædelser af anmeldelsespligten til Registret for

Udenlandske Tjenesteydere.

Der kan efter udstationeringslovens § 7 c, stk. 1, gives offentlig adgang til de oplysninger, der er anmeldt til

RUT-registret efter udstationeringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 1-5 og nr. 7, stk. 2, nr. 1-5 og stk. 3, nr. 1-5 og 7.

Desuden kan der gives offentlig adgang til oplysninger om, hvor mange udstationerede lønmodtagere, der er

på et arbejdssted. En faglig organisation kan desuden, når der er indledt en fagretlig sag, til brug for sagen få

adgang til de oplysninger, der er anmeldt efter § 7 a, stk. 1, nr. 6 og 9, og stk. 3, nr. 6 og 9 samt oplysninger

om, hvor mange af de anmeldte lønmodtagere, der er anmeldt som socialsikret i hjemlandet efter § 7 a, stk.

1, nr. 8. Er en arbejdsgiverorganisation part i overenskomsten, har arbejdsgiverorganisationen ligeledes

adgang til de nævnte oplysninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 7 f i udstationeringsloven.

Det foreslås i

§ 7 f, stk. 1,

at Arbejdstilsynet får hjemmel til at påbyde anmeldelse i RUT straks, hvis en

virksomhed har undladt at foretage den lovpligtige anmeldelse efter § 7 a.

Det foreslås i

§ 7 f, stk. 2,

at Arbejdstilsynet får hjemmel til at pålægge en virksomhed daglige bøder, hvis

virksomheden undlader at efterkomme et påbud efter stk. 1. Det foreslås, at bøderne fastsættes til ikke under

1000 kr. dagligt, ligesom det er tilfældet på en række andre områder, herunder momsloven og

kildeskatteloven.

Efterkommer virksomheden påbuddet, vil pålagte tvangsbøder, der endnu ikke er betalt eller inddrevet,

bortfalde.

Det bemærkes, at den nuværende ordning, hvor manglende eller mangelfuld registrering i RUT straffes med

bøde, ikke påvirkes af den foreslåede ordning. Straffesagen vil således forløbe parallelt med udstedelsen af

påbud og eventuelle tvangsbøder, og en overdragelse til politiet af straffesagen vil ikke have indflydelse på

hverken påbud eller tvangsbøder.

Det foreslås i

§ 7 f, stk. 3,

at Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger om virksomheder, der er pålagt et

påbud efter stk. 1, eller tvangsbøder efter stk. 2, til andre offentlige myndigheder og til faglige organisationer

og arbejdsgiverorganisationer. Hermed understøttes formålet med RUT ved, at Arbejdstilsynet kan stille

oplysninger til rådighed til brug for andre myndigheder og arbejdsmarkedets parters håndhævelse af danske

regler. Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om betingelserne for videregivelse, jf. forslag

til § 7 f, stk. 6. Det forudsættes, at videregivelse af oplysninger alene sker i det omfang, det er nødvendigt

under hensyntagen til det formål, hvormed oplysningerne skal bruges.

Det foreslås i

§ 7 f, stk. 4,

at klager over eller indbringelse for domstolene af påbud efter stk. 1 eller pålæg af

tvangsbøder efter stk. 2 ikke har opsættende virkning. Det er afgørende, at en virksomhed ikke kan uddrage

sig anmeldelse i RUT ved fx at klage over et påbud om anmeldelse eller ved at indbringe påbuddet eller

afgørelsen om tvangsbøder for domstolene.

Det foreslås i

§ 7 f, stk. 5,

at der er udpantningsret for tvangsbøder pålagt efter stk. 2.

Det foreslås i

§ 7 f, stk. 6,

at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af

oplysninger efter stk. 3. Med bekendtgørelsen vil det blive fastsat hvilke oplysninger, der kan videregives og

under hvilke betingelser.

§7g

Anmeldelsespligten til RUT håndhæves i dag alene ved brug af strafferetlige sanktioner. Der træffes således

ikke som sådan forvaltningsretlige afgørelser om anmeldelsespligten til RUT, og der er heller ikke en særlig

forvaltningsretlig klageadgang i forbindelse med denne type overtrædelser.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 7 g

i udstationeringsloven, hvorefter Arbejdstilsynets afgørelser i

henhold til denne lov inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt til virksomheden,

kan indbringes for det i henhold til kapitel 14 i arbejdsmiljøloven nedsatte klagenævn

(Arbejdsmiljøklagenævnet). Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

§ 7 e.

Tilsynet med overholdelsen af

anmeldelsespligten efter § 7 a varetages af

Arbejdstilsynet.

Stk. 2.

Enhver tjenesteyder, der er pålagt

anmeldelsespligt efter denne lov, og dennes

kontaktperson, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 4, eller § 7 a, stk.

3, nr. 4, skal efter anmodning give Arbejdstilsynet

oplysninger, der kan tjene til at identificere

virksomheden, udstationerede lønmodtagere og

arbejdssted, jf. § 7 a, stk. 1-3.

Stk. 3.

Enhver, der udfører arbejde i Danmark, skal

efter anmodning fra Arbejdstilsynet oplyse eget

navn og navnet på den virksomhed, den

pågældende udfører arbejde for, til brug for

Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske

virksomheders overholdelse af anmeldelsespligten

efter § 7 a, stk. 1 og 3.

Lovforslaget

§1

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 366 af 12. april 2017, som

ændret ved § 52 i lov nr. 60 af 30. januar 2018,

foretages følgende ændring:

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan efter

forhandling med vedkommende minister fastsætte

regler om, at tilsyn med anmeldelsespligten efter §

7 a inden for bestemte sektorer skal varetages af

den myndighed, der i øvrigt fører tilsyn med

overholdelse af regler om arbejdsmiljø inden for

den pågældende sektor.

Efter

§ 7 e

indsættes i kapitel 3:

»§

7 f.

Har en virksomhed undladt at foretage

anmeldelse efter § 7 a, kan Arbejdstilsynet påbyde

virksomheden, at anmeldelse sker straks.

Stk. 2.

Undlader en virksomhed at efterkomme et

påbud efter stk. 1, kan Arbejdstilsynet pålægge

virksomheden daglige bøder, indtil påbuddet

efterkommes.

Stk. 3.

Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger

om virksomheder, der er pålagt et påbud efter stk.

1, eller tvangsbøder efter stk. 2, til andre offentlige

myndigheder og til faglige organisationer og

arbejdsgiverorganisationer.

Stk. 4.

Klager over eller indbringelse for

domstolene af påbud efter stk. 1 eller pålæg af

tvangsbøder efter stk. 2 har ikke opsættende

virkning.

Stk. 5.

Der er udpantningsret for tvangsbøder pålagt

efter stk. 2.«

§ 7 g.

Arbejdstilsynets afgørelser i henhold til

denne lov kan inden for en frist på 4 uger fra den

dag, hvor afgørelsen er meddelt til virksomheden,

indbringes for det i henhold til kapitel 14 i

arbejdsmiljøloven nedsatte klagenævn

(Arbejdsmiljøklagenævnet).

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.