Fremsat den dato/måned/årstal af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension
(Præcisering af regler om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension)
§1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 11. november 2016, foretages
følgende ændring:
1.
§ 68 a, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsevnen. Hvis det er
dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved
deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes.«
§2
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, foretages følgende ændringer:
1.
§ 16, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på
grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante
jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre
foranstaltninger.«
2.
I
§ 18, stk. 1,
indsættes efter »ved deltagelse i«: »relevante«.
§3
Loven træder i kraft den 1. juni 2018.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.