BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 173
Offentligt

Ankestyrelsens undersøgelse

Redegørelse for Ankestyrelsens afgørelser i sager

om ressourceforløb - når borgeren har klaget

over, at der ikke er tilkendt førtidspension

Januar 2018

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Indledning

1.1

1.2

Sammenfatning af resultaterne

Relevante principafgørelser om ressourceforløb og førtidspension

Cases

Karakteristik af de 40 sager

3.1

3.2

3.3

Vores overordnede vurdering af sagerne

Hvilke forhold har været afgørende for vores vurdering af sagen

Rehabiliteringsteamets indstilling

Bilag 1 26

Titel

Redegørelse for Ankestyrelsens afgørelser i sager om

Kontakt

Ankestyrelsen

ressourceforløb - når borgeren har klaget over, at der Statsservice 7998

ikke er tilkendt førtidspension

Telefon 33 41 12 00

Udgiver

Ankestyrelsen, januar 2018

Hjemmeside

www.ast.dk

ISBN nr

E-mail

[email protected]

Layout

Identitet & Design AS

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Indledning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at

udarbejde en redegørelse om vores praksis i sager, hvor vi vurderer, at der er eller ikke

er grundlag for at give førtidspension til borgere.

Ankestyrelsens redegørelse skal supplere Beskæftigelsesministeriets redegørelse om

ressourceforløb fra september 2017.

Ankestyrelsens redegørelse er baseret på en gennemgang af 40 klagesager, som er

behandlet i Ankestyrelsen i 2016 og første halvår af 2017. Der indgår også et mindre

antal sager fra 2015.

Ankestyrelsen behandlede samlet set 645 klagesager om ressourceforløb i 2016 og 1. halvår af 2017. I opgørelsen indgår

forskellige typer sager om ressourceforløb. Det er eksempelvis sager om tilkendelse af 2. ressourceforløb til borgere over 40 år,

afslag på ressourceforløb og henvisning til almindelige beskæftigelsestilbud, tilkendelse af ressourceforløb til borgere, der

ønsker fleksjob, og desuden tilkendelse af ressourceforløb til borgere, der ønsker førtidspension og dermed reelt får afslag på

førtidspension. For at få et tilstrækkeligt antal relevante sager, har det været nødvendigt også at inddrage otte

ændringsafgørelser fra 2015.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Sager der indgår i redegørelsen

I de 40 sager, der ligger til grund for redegørelsen, har borgerne klaget over, at de har

fået tilkendt ressourceforløb i stedet for førtidspension.

I disse sager vurderer Ankestyrelsen, om borgeren er i målgruppen for et

ressourceforløb. I den vurdering indgår en vurdering af arbejdsevnen og dermed også en

vurdering af, om det er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart,

at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, dvs. en belysning

af udviklingsperspektivet.

Ankestyrelsen træffer som udgangspunkt kun afgørelse om førtidspension, hvis der er

tale om ansøgningssager, hvor kommunen har givet afslag på den søgte førtidspension.

Ansøgningssager er imidlertid ikke velegnede til at belyse praksis for dokumentationskrav

eller vurderinger af relevante udviklingsperspektiver. Sagerne afgøres på det

foreliggende oplysningsgrundlag på det tidspunkt, hvor borgeren søger om

førtidspension, og der vil ofte ikke være tilstrækkelig dokumentation for den nedsatte

arbejdsevne.

De 40 sager er udvalgt på baggrund af Ankestyrelsens erfaringer med sagskategorierne

om nedsat arbejdsevne. Sagerne belyser de centrale forhold og problemstillinger, der

kendetegner klagesager over ressourceforløb. Klagesagerne handler fortrinsvis om

personer med psykiske lidelser, herunder PTSD, og personer, der har en

udviklingshæmning. Det er i disse kategorier, der oftest er klagesager, hvor spørgsmål

om førtidspension er relevant.

Borgernes alder på tidspunktet for afgørelsen

I 19 af de 40 sager var borgeren under 40 år gammel på tidspunktet for Ankestyrelsens

afgørelse. I 21 sager var borgeren over 40 år gammel på tidspunktet for afgørelsen.

Hvorvidt borgerne tidligere har deltaget i ressource- eller jobafklaringsforløb

I en af de 40 sager har borgeren tidligere deltaget i et ressourceforløb. Borgeren er

under 40 år og har en psykisk sygdom. Vi stadfæster kommunens afgørelse.

I en anden af de 40 sager har borgeren tidligere deltaget i to ressourceforløb. Det drejer

sig om en borger, der er under 40 år, og som har en psykisk sygdom. Vi ændrer

kommunens afgørelse.

I to andre af de 40 sager har borgeren tidligere deltaget i et jobafklaringsforløb. Sagerne

handler om borgere, der er henholdsvis 47 og 51 år gamle. Begge borgere har en psykisk

sygdom. I de to sager stadfæster vi kommunens afgørelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

1.1

Sammenfatning af resultaterne

Redegørelsen beskriver eksempler på, hvilke faktiske forhold Ankestyrelsen lægger vægt

på i afgørelserne, herunder særligt hvorfor betingelserne for ret til førtidspension er eller

ikke er opfyldt. Redegørelsen er bygget op omkring otte cases, der er særligt illustrative

for Ankestyrelsens praksis. Derudover er der en karakteristik af, hvordan vi har vurderet

de 40 klagesager, der er gennemgået.

Sammenfattende kan det på grundlag af de 40 sager konkluderes, at Ankestyrelsen i alle

sager foretager en konkret helhedsvurdering, hvor alle sagens oplysninger indgår.

Ankestyrelsen peger i afgørelserne på de konkrete elementer, der er afgørende for

vurderingen af, at det er åbenbart formålsløst, dokumenteret, eller ikke kan udelukkes,

at arbejdsevnen kan udvikles.

Redegørelsen svarer som aftalt med STAR på følgende spørgsmål

sat i relation til

konkrete cases:

•

Hvornår er arbejdsevnen varigt nedsat?

Hvornår er nedsættelsen af et sådant omfang, at den pågældende uanset

mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder

beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved

indtægtsgivende arbejde?

Hvornår er det dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved

deltagelse i jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-,

revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger?

Hvornår er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke

kan forbedres?

•

Hvornår er arbejdsevnen varigt nedsat?

I 20 sager ud af de 40 sager, vi har gennemgået, har vi vurderet, at borgeren skal have

førtidspension. Derfor har vi ændret kommunens afgørelse. I alle disse sager har det

været afgørende, at der ikke er flere relevante behandlingsmuligheder, at diagnoser og

helbredsforhold er tilstrækkelig afklaret, og at nedsættelsen af funktionsevnen som følge

af helbredsforholdene er afklaret. Det vil sige, at arbejdsevnen er varigt nedsat.

Case 1 er et eksempel på, at vi vurderer, at det er tilstrækkelig dokumenteret, at

arbejdsevnen er varigt nedsat. Casen handler om en 44-årig mand, der er diagnosticeret

med PTSD i svær grad. Derudover har manden en diskusprolaps og diabetes. Behandling

har været forsøgt, men er afsluttet, fordi det er vurderet formålsløst. Det afgørende

Spørgsmålene belyser betingelserne for førtidspension. Se bilag 1 om reglerne i lov om social pension.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

element i Ankestyrelsens vurdering var den lægefaglige vurdering af mandens PTSD,

som blev understøttet af en faglig vurdering fra Rehabiliteringscenter for torturofre.

Også i case 2, 4 og 6 vurderer Ankestyrelsen, at arbejdsevnen er varigt nedsat.

I de øvrige 20 af de 40 sager, der er gennemgået, har vi stadfæstet kommunens

afgørelse om, at borgeren skal have et ressourceforløb og dermed ikke førtidspension. I

disse sager var det enten ikke dokumenteret, at arbejdsevnen var varigt nedsat, eller

nedsat i det omfang, som loven kræver. Grundene til, at vi har stadfæstet afgørelserne,

er blandt andet, at vi vurderer, at der i nogle sager stadig er behandlingsmuligheder, at

diagnose eller helbredsforhold ikke er afklarede, eller at alle muligheder for bedring,

f.eks. gennem at lære at håndtere smerter, ikke er afklarede.

I 14 af de 20 stadfæstede afgørelser har de lægefaglige oplysninger om borgerens

helbred ikke haft afgørende betydning for vores vurdering af den nedsatte arbejdsevne.

Det skyldes, at de lægelige oplysninger er et delelement blandt en række social- og

arbejdsmarkedsfaglige faktorer. I sagerne kan der foreligge en lægefaglig vurdering af,

at borgerens funktionsevne er meget ringe, og at der er en række helbredsmæssige

gener. Men hvis vi vurderer, at der er mulighed for, at borgeren kan kompensere for

generne, eksempelvis gennem langsom og skånsom udvikling af arbejdsevnen gennem

et ressourceforløb, får den lægelige vurdering ikke afgørende vægt i Ankestyrelsens

vurdering af sagen.

Hvornår er nedsættelsen af et sådant omfang, at borgeren ikke vil være i stand

til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde?

I de 20 sager ud af de 40 sager, hvor vi vurderer, at borgeren er i målgruppen for

førtidspension, er det i alle sagerne afgørende, at nedsættelsen af arbejdsevnen har et

omfang, så borgeren ikke kan blive selvforsørgende.

Case 6 er et eksempel på det. Der er tale om en ung kvinde, som er mentalt retarderet.

Hun har en IQ på 57, og hendes indlæringspotentiale og forståelsesramme er meget

begrænset. Kvinden havde deltaget i et særligt tilrettelagt ungdomsuddannelsesforløb

(STU-forløb), som både indebar undervisning og praktikker. Ankestyrelsen vurderede på

baggrund af resultaterne af STU-forløbet, at hendes indlæringspotentiale var meget

begrænset, og at hendes arbejdsevne var ubetydelig. Hendes funktionsevne var

tilstrækkeligt afklaret, og hun havde behov for massiv støtte til at fungere i hverdagen.

Case 1, 2 og 4 er ligeledes eksempler på, at Ankestyrelsen vurderer, at borgeren ikke er i

stand til at blive selvforsørgende.

Case 7 er et eksempel på, at vi vurderer, at borgeren ikke har ret til førtidspension, fordi

det ikke er dokumenteret, at han ikke kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende

arbejde, herunder fleksjob. Her er der tale om en mand på 23 år, som er

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

udviklingshæmmet og har en IQ på 82. En psykolog havde vurderet, at han havde

betydelige vanskeligheder med at tilegne sig ny viden, eksempelvis instruktioner og

anvisninger. Han ville dog med støtte kunne varetage helt konkrete og meget

afgrænsede opgaver, en ad gangen. Borgeren havde gennemført et STU-forløb, hvor han

blandt andet gennemførte flere praktikker og havde en effektiv arbejdstid på otte timer

om ugen, med støtte. Ankestyrelsen lagde afgørende vægt på, at det på baggrund af

oplysningerne i de psykologiske test og om borgerens funktionsevne i hjemmet og

dagligdagen ikke kunne udelukkes, at en længevarende praktik med simple

arbejdsopgaver kunne udvikle og bedre hans funktionsniveau i en grad, der havde

betydning for hans arbejdsevne.

Case 3, 5 og 8 er ligeledes eksempler på, at det ikke er dokumenteret, at arbejdsevnen

er nedsat i et omfang, der giver ret til førtidspension.

Hvornår er det dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres?

I 13 af de 20 sager, hvor borgeren opfylder betingelserne for førtidspension, har

Ankestyrelsen vurderet, at det er dokumenteret ved de lægelige oplysninger og

vurderinger og gennem tidligere beskæftigelse og deltagelse i beskæftigelsestilbud, at

det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne yderligere.

Deltagelse i beskæftigelsestilbud i form af f.eks. relevante virksomhedspraktikker kan

være afgørende for vurderingen af, at det er dokumenteret, at det er åbenbart

formålsløst at udvikle arbejdsevnen yderligere. Det samme kan deltagelse i

ressourceforløb. Det er kun i én af de 13 sager, at borgeren har deltaget i et

ressourceforløb tidligere.

I vores vurdering lægger vi vægt på, at borgerens tidligere arbejde er beskrevet og

dokumenteret i sagen, og at det er beskrevet, hvordan borgeren har forsøgt at

genetablere tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan også være tale om dokumentation

af, at det er forsøgt at udvikle borgerens arbejdsevne i relevante tilbud.

Case 2 er et eksempel på en sag, hvor vi vurderer, at det er tilstrækkeligt dokumenteret,

at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Sagen handler om en 55-årig kvinde, der er

diagnosticeret med PTSD i moderat til svær grad. Kvinden har tidligere haft fast

tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun har været i forløb hos psykologer og deltaget i to

praktikker. Resultaterne beskriver, at det ikke var muligt at behandle kvinden, og at

hendes tilstand blev forværret under praktikken. I vores vurdering lagde vi afgørende

vægt på den lægefaglige beskrivelse af, at alle behandlingsmuligheder var udtømt. Og at

kvinden måtte afbryde to ellers veltilrettelagte praktikforløb grundet hendes tilstand.

I case 4 vurderer vi også, at det er dokumenteret, at borgeren opfylder betingelserne for

førtidspension. Vi lægger vægt på, at hun har arbejdet i mange år, bliver sygemeldt på

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

grund af psykisk lidelse, og at der derefter har været flere forgæves forsøg på at udvikle

arbejdsevnen bl.a. gennem fleksjob og virksomhedspraktik.

Også i case 6 var det afgørende, at borgerens arbejdsevne forgæves havde været forsøgt

udviklet i et STU-forløb med flere praktikker. Ankestyrelsen vurderede derfor, at det var

åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne. Hun skulle derfor have

førtidspension og ikke ressourceforløb.

Ankestyrelsens vurdering i de 20 sager, hvor Ankestyrelsen stadfæster kommunens

afgørelse om ressourceforløb og dermed ikke ret til førtidspension, er, at det ikke er

udelukket, at borgerens arbejdsevne kan udvikles gennem yderligere tiltag, f.eks.

yderligere lægebehandling, smertehåndtering mv. eller deltagelse i beskæftigelsestilbud.

Dermed er det ikke dokumenteret, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle

arbejdsevnen.

I tre af de 20 sager havde borgeren tidligere deltaget i

ressourceforløb/jobafklaringsforløb, men Ankestyrelsen vurderede, at der heri ikke var

dokumentation for, at det var åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen yderligere.

I case 3 vurderer vi, at det ikke kan udelukkes, at borgerens funktionsevne og dermed

arbejdsevne kan udvikles, fordi borgeren, udover at have gode ressourcer fra tidligere

uddannelse og job, kan få frigjort ressourcer ved en ændring af boligsituationen,

deltagelse i længerevarende skånsom virksomhedspraktik, mentorstøtte, og en fortsat

behandling af hovedpine og rygsmerter, samt deltagelse i sundhedsfremmede forløb

såsom hensyntagende træning, kostvejledning eller lignende. Dermed var det ikke

åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.

I case 5 er det afgørende for, at borgeren er i målgruppen for et ressourceforløb og ikke

førtidspension, at der fortsat er behandlingsmuligheder. Det er også afgørende, at hun

ikke tidligere havde været i uddannelse eller arbejde, ligesom der ikke havde været

forsøgt nogen form for beskæftigelsestilbud. Det var derfor ikke dokumenteret, at et

ressourceforløb ikke kunne have betydning for udvikling af arbejdsevnen.

I case 7 lagde vi afgørende vægt på, at det på baggrund af oplysningerne i de

psykologiske test og om borgerens funktionsevne i hjemmet og dagligdagen ikke kunne

udelukkes, at en længevarende praktik med simple arbejdsopgaver kunne udvikle og

bedre borgerens funktionsniveau i en grad, der havde betydning for hans arbejdsevne.

Det var derfor ikke åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, og det var

heller ikke dokumenteret, at arbejdsevnen var nedsat i et omfang, som gav ret til

førtidspension.

Case 8 er et eksempel på, at der mangler dokumentation for den lægelige diagnose.

Sagen handler om en kvinde med kronisk smertetilstand. Ankestyrelsen vurderer, at

borgeren er i målgruppen for et ressourceforløb. Bl.a. fordi den lægelige diagnose er

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

uafklaret, kan det ikke udelukkes, at rehabiliteringsteamets anbefalede tiltag kan få

betydning for funktionsniveau og arbejdsevne. Det er derfor ikke åbenbart formålsløst at

forsøge at udvikle arbejdsevnen. Det var heller ikke dokumenteret, at arbejdsevnen var

nedsat i et omfang, som gav ret til førtidspension, og at et ressourceforløb ikke kunne

have betydning for udvikling af arbejdsevnen.

Hvornår er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke

kan forbedres?

Ankestyrelsen har i 7 af de 20 sager, hvor borgeren opfylder betingelserne for

førtidspension, vurderet, at det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne

yderligere, fordi alle lægelige oplysninger og vurderinger peger på, at funktionsevnen er

meget ringe og ikke kan forbedres. Ankestyrelsen har ikke inddraget oplysninger om

tidligere beskæftigelsestilbud og har vurderet, at nye beskæftigelses- eller andre tilbud

ikke kan gennemføres eller vil være direkte skadelige for borgeren.

Case 1 er et eksempel på, at Ankestyrelsen vurderer, at borgeren er i målgruppen for

førtidspension, selv om borgeren ikke har deltaget i nogen former for

beskæftigelsestilbud, herunder ressourceforløb/jobafklaringsforløb. Efter vores opfattelse

er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan

forbedres ved deltagelse i ressourceforløb/jobafklaringsforløb, aktiverings-, revaliderings-

og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger. Ankestyrelsen vurderer, at

borgeren, som lider af PTSD i svær grad, er så medtaget af PTSD, at forsøg med

beskæftigelsestilbud er udelukket og vil forværre lidelsen, fordi han ikke magter krav af

nogen art. Det er på den baggrund åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle

arbejdsevnen. Det har derfor ikke betydning, at der ikke har været iværksat

beskæftigelsesrettede tilbud af nogen art.

1.2 Relevante principafgørelser om ressourceforløb og

førtidspension

24-14 om betingelserne for tildeling af ressourceforløb samt afgrænsning mellem,

hvornår der kan tildeles et ressourceforløb og gives afslag på fleksjob, når borgerens

tilstand lægeligt kan anses for at være varig.

Læs hele principafgørelsen

25-14 om den nedre grænse for fleksjob i forhold til førtidspension

Læs hele principafgørelsen

68-14 om førtidspension til unge udviklingshæmmede

Læs hele principafgørelsen

1-15 om praksis for tilkendelse af ressourceforløb i forhold til almindelige tilbud efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Læs hele principafgørelsen

33-15 om ressourceforløb til unge udviklingshæmmede

Læs hele principafgørelsen

92-16 om offentliggørelse af to Østre Landsrets domme om Ankestyrelsens praksis i

forhold til snitflader mellem ressourceforløb og fleksjob samt ressourceforløb og

førtidspension

Læs hele principafgørelsen

40-17 om praksis for tilkendelse af ressourceforløb i forhold til almindelige tilbud efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs hele principafgørelsen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Cases

På baggrund af gennemgangen af de 40 sager har vi udvalgt otte cases. I dette kapitel

præsenterer vi de otte cases, som eksemplificerer, hvilke faktiske forhold Ankestyrelsen

lægger vægt på i afgørelserne og hvornår betingelserne for ret til førtidspension er

opfyldt eller ikke er opfyldt.

Case 1 - Borger der har PTSD - vi vurderer, at han har ret til førtidspension

En 44-årig mand var diagnosticeret med PTSD i svær grad med depressive symptomer.

Han kom til Danmark for 15 år siden som flygtning. Han led af krigstraumer og havde

været udsat for tortur i hjemlandet. Han var i arbejde i Danmark indtil 2011 med

industrirengøring og på fabrik. Han havde altid haft hårdt fysisk arbejde, også inden han

kom til Danmark. Han blev sygemeldt i 2011 efter et fald på arbejdspladsen. Han var

gift, havde fem børn og boede i lejlighed. I de sidste år på arbejdsmarkedet havde han

fået det tiltagende psykisk dårligt.

Han var i behandling hos RCT (Rehabiliteringscenter for Torturofre) i perioden november

2014-januar 2015, men forløbet blev afsluttet, fordi det blev vurderet formålsløst at

fortsætte behandlingen. Der kunne ikke peges på yderligere behandlingsmuligheder,

hverken psykologisk eller medicinsk, udover den behandling med medicin, han allerede

var i. Han evnede heller ikke at tage imod behandling i form af træning.

Udover PTSD havde han diskusprolaps og diabetes. Der var ikke grundlag for operation

af diskusprolapsen. Han var velbehandlet for diabetes.

Der havde ikke været iværksat beskæftigelsesrettede tilbud, idet både RCT, psykiater og

egen læge frarådede det.

Hans funktionsniveau blev beskrevet som meget ringe. Der forelå en beskrivelse fra

kommunens ergoterapeut. Han deltog ikke i opgaver i hjemmet og havde ingen

fritidsinteresser. Udover sin kone og børn havde han ingen kontakter. Han kunne i

mindre omfang se efter børnene, som han var meget glad for.

Ankestyrelsen vurderede, at betingelserne for førtidspension var opfyldt. Ankestyrelsen

lagde vægt på de lægelige oplysninger, især oplysningerne fra RCT, som blev

understøttet af praktiserende læges beskrivelse i erklæring til rehabiliteringsteamet om,

at borgeren var voldsomt invalideret af en kombination af PTSD, smerter efter tortur og

ryglidelse.

Ankestyrelsen vurderede, at alle behandlingsmuligheder var udtømte, og at han var så

medtaget af PTSD, at forsøg med beskæftigelsestilbud var udelukket og ville forværre

lidelsen, fordi han ikke magtede krav af nogen art. Det var på den baggrund åbenbart

formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Det helt afgørende element i sagen var den lægefaglige vurdering af borgerens PTSD,

herunder den manglende mulighed for yderligere behandling og risikoen ved at presse

borgeren yderligere. Desuden havde den ringe funktionsevne, som var velbeskrevet, stor

betydning.

Case 2 - Borger der har PTSD - vi vurderer, at hun har ret til førtidspension

En 55-årig kvinde blev i 2014 diagnosticeret med PTSD i moderat til svær grad. Hun var

svært påvirket af lidelsen i dagligdagen med tankemylder, koncentrations - og

hukommelsesbesvær og store problemer med at færdes og være sammen med andre

mennesker pga. flugtberedskab og angstsymptomer. Hun havde arbejdet som

kontorassistent og senest som fængselsbetjent fra 1997 til sygemelding i 2012. I

arbejdet havde hun været udsat for psykiske belastninger. Hun forsøgte i 2013 forgæves

at vende tilbage til arbejdet på nedsat tid. Hun var gift og boede i hus.

Efter psykologbehandling kom hun i 2014 i behandling i lokalpsykiatrien, som fastslog

diagnosen. Psykiatrisk afdeling konkluderede i 2015, at hendes tilstand var uændret og

måtte betragtes som stationær, trods de individuelle samtaler med behandler, som

havde været iværksat. Alle behandlingsmuligheder var udtømte. Hun havde ikke nogen

funktionsevne tilbage.

Praktiserende læge skrev i erklæring til rehabiliteringsteamet, at der ikke var yderligere

behandlingstilbud, og at hendes tilstand måtte betragtes som varig og stationær. Det var

vurderingen, at det ville medføre forværring i hendes tilstand, hvis der blev iværksat

yderligere beskæftigelsesrettede tiltag. Hun havde angstsymptomer og

koncentrations- og hukommelsesbesvær, og hun havde svært ved at være sammen med

mange mennesker.

Det fremgik af hendes egne oplysninger, at hun ikke deltog meget i opgaver i hjemmet.

Hun ville gerne, men glemte de basale ting. Hun kunne godt lide at arbejde i haven.

Hun deltog i to praktikker i 2014, som patientguide på et sygehus og i gartneri. Begge

praktikker blev afbrudt før tid, da hun fik det psykisk dårligere. Hun var bange for

patienter og kolleger.

Jobkonsulenten skrev i notat om praktikken i gartneriet, at hendes psykiske

helbredstilstand blev værre, jo længere tid praktikken varede. Hendes lunte blev kortere,

der skulle mindre til at udløse gråd, angst og vredesudbrud. Til sidst var hun ikke

længere i stand til at opretholde facaden, og praktikken måtte stoppes, til trods for, at

hun under praktikken udelukkende skulle forholde sig til et meget begrænset antal

mennesker og få strukturerede opgaver.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Ankestyrelsen vurderede, at betingelserne for førtidspension var opfyldt. Ankestyrelsen

lagde vægt på de lægelige oplysninger, især oplysningerne fra lokalpsykiatrien om

hendes betydelige funktionsnedsættelser. Ankestyrelsen vurderede på den baggrund, at

det var åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle hendes arbejdsevne.

De helt afgørende elementer i sagen var den lægefaglige vurdering af, at alle

behandlingsmuligheder var udtømte, og den omstændighed at i øvrigt veltilrettelagte

praktikker måtte afbrydes før tid, fordi hun fik det psykisk meget dårligere.

Case 3 - Borger der har PTSD – vi vurderer, at hun ikke har ret til førtidspension

En 55-årig kvinde var diagnosticeret med svær PTSD, angst og depressive symptomer

efter traumatiserende oplevelser i sit hjemland. Hun kom til Danmark som flygtning. Hun

var uddannet økonom i hjemlandet og havde en butiksuddannelse og grundforløb som

social- og sundhedshjælper i Danmark. I perioden 2001-2013 havde hun en stabil

tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun arbejdede fuldtids bl.a. som stationsbetjent,

butiksassistent og medhjælpende ægtefælle i mandens transportfirma. Hun havde bl.a.

som butiksassistent arbejdet med bogholderi og økonomi med ansvar for kasserne. Hun

var dog i 2011 sygemeldt på grund af brystkræft, som bl.a. blev behandlet med

operation. Hun havde været i behandling hos psykiater siden 2000.

Efter 2013 havde hun kun deltaget kortvarigt i et beskæftigelsestilbud i marts-april 2014,

hvor hun havde stort sygefravær. I den forbindelse anbefalede tilbudsstedet, at hun

lærte at læse og skrive dansk i tilstrækkelig grad til at kunne klare et job, hvor hun

skulle bruge sine hænder minimalt.

Udover PTSD havde hun migræne og smerter i bevægeapparatet. Scanning havde vist

slid og udposning af diskus. Hun var i behandling for hovedpinen og i smertecenter.

Hun fik hjælp hjemme af sine voksne børn med det meste, bl.a. madlavning. Hendes

eksmand forfulgte hende, og et meget stort problem var bl.a., at hun stadig boede i

samme bolig som eksmanden. Det betød, at hun i perioder ikke kom uden for sit

værelse. Dignity (Dansk Institut mod Tortur), hvor hun var i et behandlingsforløb i 2015-

2017 fandt, at dette var en afgørende barriere for at få stabiliseret hendes tilstand.

Ankestyrelsen vurderede, at hun var i målgruppen for et ressourceforløb. Hun havde

komplekse problemer, og det var ikke åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle

arbejdsevnen.

Ankestyrelsen lagde vægt på de lægelige oplysninger fra Dignity og behandlende

psykiater. Ankestyrelsen lagde også vægt på rehabiliteringsteamets indstilling, hvor

teamet pegede på en langvarig virksomhedspraktik i et hensyntagende fagområde og

roligt arbejdsmiljø med inddragelse af mentor. Desuden pegede teamet på sociale

indsatser bl.a. for at få løst boligproblemet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Det afgørende for Ankestyrelsens vurdering var, at borgeren havde gode ressourcer fra

tidligere uddannelse og jobs, og at det ikke kunne udelukkes, at hendes funktionsevne

og dermed arbejdsevne kunne bedres i et ressourceforløb ved en ændring af

boligsituationen, deltagelse i længerevarende skånsom virksomhedspraktik,

mentorstøtte, og en fortsat behandling af hovedpine og rygsmerter, samt deltagelse i

sundhedsfremmede forløb såsom hensyntagende træning, kostvejledning eller lignende.

Det var derfor heller ikke dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kunne udvikles.

Case 4 - Borger der har bipolar affektiv sindslidelse – vi vurderer, at hun har ret

til førtidspension

En 57-årig kvinde var diagnosticeret med bipolar affektiv sindslidelse (dvs. en sygdom,

hvor man, når man er syg, er i en af to modsatte faser, mani og depression), depression

af let til moderat grad og tilsigtet selvbeskadigelse.

Udover de psykiske lidelser havde hun psoriasis, ondt i ryggen, og føleforstyrrelser og

smerter i venstre ben. De fysiske lidelser var uden betydning i forhold til borgerens

massive psykiske problemer.

Borgeren havde senest været indlagt på en psykiatrisk afdeling i november 2015. Der var

tale om en stabiliserende indlæggelse efter selvmordsforsøg med overdosis af piller. Hun

havde to gange tidligere forsøgt selvmord, første gang efter en opsigelse i 1997. I

forbindelse med opsigelsen fik hun en depression, som gik over i mani, og diagnosen

bipolar affektiv sindslidelse blev stillet.

Borger var konstant præget af stemningssvingninger, og hendes kognitive funktioner var

nedsat. Hun havde problemer med hukommelse, planlægning, overblik og psykisk

udholdenhed. Hun isolerede sig i sin bolig, hvor hun mest brugte tiden på tv og

computerspil. Hun boede alene.

Det fremgik af de lægelige oplysninger i sagen, at borgeren var i relevant psykiatrisk

behandling, herunder med medicin. Psykiater vurderede, at fortsat behandling alene var

med henblik på lindring og afsvækning af borgers symptombyrde og forebyggelse af nye

selvmordsforsøg. Det vurderedes også, at der ikke kunne peges på tiltag, der ville kunne

bedre borgerens funktionsevne, som var varigt og væsentligt reduceret. Der kunne ikke

peges på yderligere behandlingsmuligheder.

Borgeren havde en voksen datter, som hun kun vanskeligt kunne opretholde kontakten

med. Hun havde bostøtte efter serviceloven, som støttede hende i forskellige praktiske

ting i boligen. Hun havde vanskeligt ved at tage vare på sin egenomsorg.

Borgeren var kontoruddannet og i arbejde, bl.a. som speditør, frem til 2009. Hun blev

sygemeldt med depression og efterfølgende opsagt. Hun blev visiteret til fleksjob i 2010,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

men havde aldrig været i fleksjob. Hun havde deltaget i flere praktikforløb.

Praktikforløbene havde været kortvarige og præget af, at hun efterfølgende havde fået

det psykisk meget dårligt. Det sidste praktikforløb i 2012 var en virksomhedspraktik på

en cafe. Forløbet blev stoppet før tid, da hun blev sygemeldt. Hun magtede ikke

situationen og følte et stort psykisk pres.

Ankestyrelsen vurderede, at betingelserne for førtidspension var opfyldt. Det afgørende

for Ankestyrelsens vurdering var borgerens kroniske sindslidelse, som betød, at hendes

funktionsniveau var meget væsentligt reduceret. Der var løbende igennem mange år

forsøgt behandling både under indlæggelse og ambulant, og der kunne ikke peges på

yderligere behandlingsmuligheder. Det var dokumenteret, at der ikke var yderligere

behandlingsmuligheder, og der var betydelig påvirkning og stressoverfølsomhed, der

kunne forværres over tid, især ved belastning. Der var flere selvmordsforsøg.

Det var også afgørende, at hun tidligere havde været i arbejde i mange år, men måtte

sygemeldes pga. den psykiske lidelse. Der havde også været flere forgæves

beskæftigelsestilbud. Det blev derfor anset for åbenbart formålsløst at iværksætte

yderligere beskæftigelsestilbud, herunder ressourceforløb.

Case 5 - Borger der har en skizoaffektiv sindslidelse – vi vurderer, at hun ikke

har ret til førtidspension

En 48-årig kvinde var diagnosticeret med skizoaffektiv sindslidelse (dvs. en sygdom, hvor

man på samme tid og i udtalt grad har symptomer på både alvorlig mani eller depression

og på skizofreni med bl.a. hallucinationer, vrangforestillinger, sløvhed og tendens til at

isolere sig fra andre). Hun kom til Danmark som flytning i 2000 sammen med sin familie.

Hun talte ikke dansk og havde ikke nogen uddannelse. Hun havde aldrig været i arbejde.

Hun boede i lejlighed sammen med sin mand og barn.

Udover den psykiske lidelse havde hun også symptomer på fibromyalgi, slid i rygsøjlen,

migræne og spiserørsbrok.

Hun havde aldrig deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud.

Der forelå en psykiatrisk speciallægeerklæring fra 2015 i sagen. Heri var det vurderet, at

borgerens arbejdsevne var varigt tabt, og at hendes psykiske tilstand ikke kunne

forbedres væsentligt, uanset behandling.

Praktiserende læge havde i lægeattest til rehabiliteringsteamet i 2016 vurderet, at

borgerens funktionsniveau var lig nul på grund af kroniske, varige og uhelbredelige

tilstande. Ethvert forsøg på arbejdsprøvning vil formentlig udløse en psykotisk tilstand og

forværring af depression samt øge selvmordsrisiko. Lægen vurderede også, at borgeren

under ingen omstændigheder kunne varetage et job eller uddannelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Ankestyrelsen lagde afgørende vægt på, at rehabiliteringsteamet vurderede, at borgeren

gennem klinisk funktion skulle vurderes af en anden psykiater, samt at der i et

ressourceforløb skulle fokuseres på bedre livskvalitet ved hjælp af psykofarmaka og

psykoterapeutisk behandling. Desuden skulle der iværksættes individuel fysisk træning.

Ankestyrelsen var således enig i rehabiliteringsteamets vurdering af de lægefaglige

oplysninger og lagde i afgørelsen vægt på, at de lægefaglige oplysninger i sagen er et

delelement blandt en række social- og arbejdsmarkedsfaglige faktorer, når arbejdsevnen

skal vurderes.

Ankestyrelsen vurderede, at det ikke var åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen,

og at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at yderligere psykiatrisk vurdering med

eventuel behandling, samt fysisk træning, kunne bedre borgers funktionsniveau i en

grad, der kunne have betydning for hendes arbejdsevne. Det var afgørende for

Ankestyrelsens vurdering, at behandling kun var sket hos den samme psykiater igennem

alle årene.

Det var også afgørende, at hun ikke tidligere havde været i uddannelse eller arbejde,

ligesom der ikke havde været forsøgt nogen form for beskæftigelsestilbud. Det var derfor

ikke dokumenteret, at et ressourceforløb ikke kunne have betydning for udvikling af

arbejdsevnen.

Case 6 - Borger der er psykisk udviklingshæmmet – vi vurderer, at hun har ret

til førtidspension

En 21-årig kvinde var mentalt retarderet i lettere grad med meget begrænset

indlæringspotentiale og en lav forståelsesramme. Hun havde store udfordringer med at

forstå beskeder eller aflæse andres kropssprog og manglede sociale færdigheder. Hun

var psykisk præget af lav intelligens med en IQ på 57 og lavt selvværd, og hun var

generelt initiativløs. Hendes indlæringsevne var meget begrænset. Hun havde vanskeligt

ved at klare almindelige dagligdags funktioner og også sin personlige hygiejne. Hun blev

vred og aggressiv, hvis rammerne blev uoverskuelige, usikre eller utrygge.

Af psykologisk undersøgelse fra 2016 fremgik, at der ikke var behandlingsmæssige tiltag,

som kunne bedre hendes funktionsniveau. Vurderingen var, at hun ville have et varigt

behov for socialpædagogisk støtte.

Praktiserende læge havde i lægeerklæring til rehabiliteringsteamet vurderet, at hun ikke

havde en realistisk opfattelse af sin egen situation, og at hun virkede meget umoden.

Hun var opvokset i en plejefamilie og havde boet på et bosted siden 2013. Hun prøvede

at flytte derfra, men måtte flytte tilbage igen, fordi hun ikke kunne klare sig selv. Hun

kunne ikke selv klare oprydning, tøjvask, egen hygiejne mv. Hun kunne dog selvstændigt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

færdes i trafikken, ligesom det var oplyst, at hun kunne tjekke sin e-boks og gå på

netbank.

Hun havde afsluttet et 3-årigt STU-forløb (særligt tilrettelagt uddannelse). Det fremgik af

oplysningerne herfra, at hun havde en lav forståelsesramme og havde svært ved at

forstå anvisninger uden stor støtte samtidig. Der var overvejende sandsynlighed for, at

hun ville kunne udnyttes eller indvillige i ting, som hun ikke havde forstået. Hun var

afhængig af forudsigelighed, og hun kunne ikke rumme ændringer. Hun skulle have

konstant guidning ved fysisk tilstedeværelse. Selv om hun fik vist en opgave, forstod hun

ikke at følge en instruktion. Det blev vurderet, at hendes bolig og hendes manglende

personlige hygiejne ville være sundhedsskadelig uden tilstrækkelig støtte.

Hun havde fået undervisning i dansk og matematik. Hendes læse- og stavefærdigheder

svarede til 3.- 4. klasse, men lå under i forhold til tekstforståelse. I regning kunne hun

lægge sammen og trække fra.

I STU-forløbet havde hun prøvet at deltage i to praktikker i butik og på rideskole, som

blev afsluttet efter en og to dage. Praktikkerne havde en væsentlig uhensigtsmæssig

påvirkning af hendes andre dagligdags gøremål.

Ankestyrelsen vurderede på baggrund af resultaterne fra STU-forløbet, at det var

åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne. Hun skulle derfor have

førtidspension og ikke ressourceforløb.

Den samlede vurdering var, at hendes indlæringspotentiale var meget begrænset, og at

hendes arbejdsevne var ubetydelig. Hendes funktionsevne var tilstrækkeligt afklaret, og

hun havde behov for massiv støtte til at fungere i hverdagen.

Case 7 - Borger der er psykisk udviklingshæmmet – vi vurderer, at han ikke har

ret til førtidspension

En 23-årig mand var udviklingshæmmet med en samlet IQ på 82. En psykologisk test i

2015 viste, at borgeren klarede praktiske prøver samt hukommelses- og

indlæringsprøver dårligst, men at han havde et godt ordforråd og formuleringsevne,

ligesom hans almene viden var indenfor normalområdet.

Det fremgik af psykologisk vurdering i 2017, at han ville have betydelige vanskeligheder i

forhold til indlæring af ny viden. Konkret havde han svært ved at huske instruktioner.

Han ville dog med støtte kunne varetage helt konkrete og meget afgrænsede opgaver,

en ad gangen.

Han fik efter serviceloven hjælp til struktur i dagligdagen, boligsøgning, og til at

understøtte en god overgang fra hjemmet hos sine forældre til en ny bolig.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Han havde gennemført et STU-forløb (særligt tilrettelagt uddannelse) og havde under

STU-forløbet gennemført flere praktikker. Han havde blandt andet været i praktik på en

gård, på havnen, og i et træværksted. Han havde i praktikkerne klaret at arbejde

effektivt i otte timer om ugen med støtte.

Ankestyrelsen var enig med rehabiliteringsteamet i, at borgeren var i målgruppen for et

ressourceforløb. Ankestyrelsen lagde vægt på teamets indstilling om, at borgerens

arbejdsevne skulle forsøges udviklet i en længerevarende praktik, f.eks. med gentagne

simple opgaver, så han kunne forsøge at arbejde mere selvstændigt. Det skulle afklares,

hvor meget han selv kunne, og hvad han skulle have hjælp til. I forløbet burde også

indgå støtte efter serviceloven med henblik på at understøtte en udvikling og afklaring af

hans funktionsevne.

Ankestyrelsen lagde afgørende vægt på, at det på baggrund af oplysningerne i de

psykologiske test og om borgerens funktionsevne i hjemmet og dagligdagen ikke kunne

udelukkes, at en længevarende praktik med simple arbejdsopgave kunne udvikle og

bedre hans funktionsniveau i en grad, der havde betydning for hans arbejdsevne. Det var

derfor ikke åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, og det var heller

ikke dokumenteret, at arbejdsevnen var nedsat i et omfang, som gav ret til

førtidspension.

Case 8 - Borger der har kroniske smerter – vi vurderer, at hun ikke har ret til

førtidspension

En 43-årig kvinde led af en kronisk smertetilstand. Hun havde modtaget offentligt

forsørgelse siden 2007, først i form af sygedagpenge, og siden kontanthjælp. Hun boede

i lejet rækkehus med have. Hun var alene med en 9-årig datter.

Der var i de lægelige oplysninger ikke dokumenteret en objektiv årsag til borgerens

smerter.

Hun havde været i smerteklinik,

hos psykiater og reumatolog, uden at det har ført

til nærmere udredning af, hvad hun præcist fejlede. Hun fik i 2011 foretaget radiologiske

undersøgelser af hele kroppen. Der blev konstateret normale knoglemæssige forhold.

Smerterne startede omkring de store led, men havde siden 2007 bredt sig til stort set

hele bevægeapparatet. Lægefagligt vurderedes, at der var tale om en kompleks kronisk

smertetilstand.

Psykiatrisk speciallæge vurderede, at det drejede sig om en eksistentiel problematik og

måske også en personlighedsproblematik. Psykiateren vurderede, at diagnosen var

periodisk depression og somatiseringstilstand (fysiske symptomer, der ikke kan tilskrives

kendt veldefineret lidelse).

Praktiserende læge vurderede i attest til rehabiliteringsteamet, at der ikke var

behandlingsmuligheder for generne. Eneste behandlingsmulighed var aktuelt

smertestillende medicin og motion.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Borgeren begyndte efter 9. klasse på flere forskellige ungdomsuddannelser uden at

gennemføre, bl.a. pga. depression og angstanfald. Hun var i august 2004-oktober 2005

ansat som servicemedarbejder. Hun blev sagt op pga. sygdom.

Hun var i praktik i 2012 og senest i 2015 uden at have øget tilknytningen til

arbejdsmarkedet. I praktikken i 2015 var hun beskæftiget med lettere pakke- og

monteringsopgaver, hvor hun selv kunne tilrettelægge opgaverne og bestemme

arbejdstempoet. Hun kunne klare en times arbejde om ugen med besvær.

Hun oplyste selv om funktionsniveauet i hjemmet, at hun havde meget vanskeligt ved

alle basale hjemlige funktioner. Hun kunne købe ind i bil. Hendes datter klarede sig

rigtigt godt i skolen og havde god kontakt til sin far og bedsteforældre.

Hun ville gerne i gang med at gå tur hver dag, men kunne kun gå ca. 15 minutter og

måtte så holde pause og kunne så gå 15 minutter igen. Hun kunne ikke tåle at lave

øvelser, idet det forøgede smerterne.

Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse om, at borgeren var i målgruppen for

et ressourceforløb. Ankestyrelsen var enig med rehabiliteringsteamet i, at

rehabiliteringsplanens indholdsdel skulle sigte imod at udvikle borgers funktionsniveau og

afdække fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. Der skulle tages stilling til

smertehåndtering, støtte til livsstilsændring, behandlingsforløb hos psykiater, eventuelt

mentorstøtte og fysisk træning.

Ankestyrelsen lagde afgørende vægt på, at de anbefalede tiltag kunne få betydning for

borgerens funktionsniveau. Det kunne heller ikke udelukkes, at de kunne få betydning

for arbejdsevnen. Det var i den forbindelse af betydning, at den lægefaglige diagnose var

uafklaret. Det var derfor ikke åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, og

det var heller ikke dokumenteret, at arbejdsevnen var nedsat i et omfang, som gav ret til

førtidspension, og at et ressourceforløb ikke kunne have betydning for udvikling af

arbejdsevnen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Karakteristik af de 40 sager

Den overordnede problemstilling i sagen

Hvordan vi vurderer sagen, altså om der fortsat er udviklingsmuligheder, om det er

åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, eller om det er dokumenteret, at

arbejdsevnen ikke kan udvikles

Hvilke forhold der har været afgørende for vores vurdering af sagen. Herunder de

specifikke begrundelser for, at afgørelserne enten er stadfæstet eller ændret

Hvorvidt vi har lagt vægt på rehabiliteringsteamets indstilling i vores vurdering af

sagerne

I dette kapitel beskriver vi, hvad der karakteriserer de 40 sager, og hvad der ligger til

grund for vores vurdering af sagerne. Kapitlet belyser følgende:

•

3.1

Vores overordnede vurdering af sagerne

Gennemgangen af de 40 sager viser, at den overordnede problemstilling oftest er, at

borgeren har en psykisk sygdom, herunder eksempelvis PTSD. En del af de 40 sager

handler om borgere, der er psykisk udviklingshæmmede. Enkelte sager handler om

borgere, der har sammensatte psykiske, sociale og helbredsmæssige problemer. En

enkelt sag handler om en borger, som har progredierende svaghed i benene, og en

anden sag handler om en borger, som har fået en organisk hjerneskade som følge af en

trafikulykke. De to sager fremgår af kategorien ’Andet’, se tabel 3.1.

Tabel 3.1

Sagen handler om

Antal

Borger der har en psykisk sygdom, herunder PTSD

Borger der er psykisk udviklingshæmmet

Person med sammensatte psykiske, sociale og helbredsmæssige problemer

(herunder funktionel lidelse)

Andet

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 40 sager om ressourceforløb.

Ankestyrelsen har gennemgået i alt 40 afgørelser. De 40 afgørelser, vi har gennemgået,

fordeler sig med 20 ændringer og 20 stadfæstelser.

I 20 afgørelser har vi stadfæstet kommunens afgørelse, fordi vi vurderer, at der er et

relevant udviklingsperspektiv. I 7 afgørelser har vi ændret kommunens afgørelse, fordi vi

vurderer, at det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen yderligere, fordi alle

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

lægelige oplysninger og vurderinger peger på, at funktionsevnen er meget ringe og ikke

kan forbedres. Vi har desuden ændret 13 afgørelser, fordi vi vurderer, at

dokumentationskravet for førtidspension er opfyldt bl.a. ved de lægelige oplysninger og

gennem tidligere beskæftigelse og deltagelse i beskæftigelsestilbud. Se tabel 3.2.

Tabel 3.2

Hvordan vurderer vi sagen

Antal

Der er fortsat udviklingsmuligheder (i ressourceforløb), og det er derfor ikke

udelukket, at arbejdsevnen kan udvikles - stadfæstelse

Det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen - ændring

Det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, og det er derfor

åbenbart formålsløst at forsøge mere - ændring

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 40 sager om ressourceforløb.

3.2 Hvilke forhold har været afgørende for vores

vurdering af sagen

Gennemgangen af sagerne viser, at i alle 40 sager har helbredsforholdene haft afgørende

betydning for vores vurdering. I 34 sager har oplysningerne om afklaring og udvikling af

arbejdsevnen haft betydning, og i fem sager har sociale forhold haft betydning for vores

vurdering. Det fremgår af tabel 3.3.

Tabel 3.3

Hvad har været afgørende for resultatet af vores vurdering (mulighed for at

angive flere svar for hver sag)

Antal

Helbred

Afklaring/udvikling af arbejdsevnen

Sociale forhold

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 40 sager om ressourceforløb.

Note: Tabellen er baseret på alle 40 sager.

3.2.1

Helbredsmæssige forhold

I de 20 ændrede afgørelser, hvor Ankestyrelsen vurderer, at borgeren skal have

førtidspension, har det i alle 20 sager været afgørende, at der ikke er flere relevante

behandlingsmuligheder, at diagnoser og helbredsforhold er tilstrækkeligt afklaret, og at

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

nedsættelsen af funktionsevnen som følge af helbredsforholdene er afklaret. I en sag har

det også haft betydning, at der ikke er yderligere mulighed for bedring gennem

deltagelse i særligt forløb. Se tabel 3.4.

Tabel 3.4

Helbred i ændrede sager (mulighed for at angive flere svar for hver sag)

Antal

Der er ikke flere behandlingsmuligheder

Diagnose/helbredsforhold er afklaret

Funktionsevnen er afklaret og væsentlig nedsat

Alle muligheder for helbredsmæssig bedring/stabilisering (fx smertehåndtering) er forsøgt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 40 sager om ressourceforløb.

Note: Tabellen er baseret på de 20 sager der er blevet ændret.

I de 20 stadfæstede afgørelser, hvor Ankestyrelsen vurderer, at borgeren skal have

ressourceforløb og ikke førtidspension, har flere forskellige helbredsmæssige forhold haft

betydning. I syv tilfælde er der stadig behandlingsmuligheder, og i seks sager er

diagnose eller helbredsforhold ikke afklarede. Dvs. at borgerens tilstand ikke er endeligt

afklaret. I 15 sager er funktionsevnen ikke afklaret. Det er således ikke dokumenteret,

hvilken betydning de helbredsmæssige forhold har for borgerens arbejdsevne.

I 13 af sagerne er alle muligheder for at lære at håndtere sygdommen ikke afklaret,

eksempelvis gennem kursus i smertehåndtering eller lignende.

I 14 tilfælde har de lægefaglige oplysninger ikke haft afgørende vægt i vurderingen af

nedsat arbejdsevne. De lægelige oplysninger er et delelement blandt en række social- og

arbejdsmarkedsfaglige faktorer. Det betyder, at selv om den lægelige vurdering er, at

der er betydelige helbredsmæssige gener og ringe funktionsevne, har Ankestyrelsens

vurdering været, at der er mulighed for, at borgeren kan kompensere for disse gener

f.eks. gennem langsom og skånsom udvikling af arbejdsevnen i et ressourceforløb. Se

tabel 3.5.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Tabel 3.5

Helbred – i stadfæstede sager (mulighed for at angive flere svar for hver sag)

Antal

Der er fortsat behandlingsmuligheder

Diagnose/helbredsforhold er ikke afklaret

Funktionsevnen er ikke afklaret

Der er andre muligheder for helbredsmæssig bedring/stabilisering (fx smertehåndtering)

De lægelige oplysninger er et delelement blandt en række social- og

arbejdsmarkedsfaglige faktorer

Andet

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 40 sager om ressourceforløb.

Note: Tabellen er baseret på de 20 sager der er blevet stadfæstet.

3.2.2

Afklaring/udvikling af arbejdsevnen

I 16 af de 20 ændrede afgørelser har oplysninger om afklaring eller udvikling af

arbejdsevnen haft betydning for vores vurdering.

I fire sager har oplysninger om borgerens ressourcer fra tidligere arbejdserfaring eller

uddannelse haft betydning for, at der er ret til førtidspension. Det er f.eks. oplysninger

om, at borgeren tidligere har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, eller efter en

sygemelding forgæves har forsøgt at vende tilbage til arbejdsmarkedet på nedsat tid.

Disse oplysninger kan i den samlede vurdering dokumentere, at borgeren tidligere har

formået at klare sig på arbejdsmarkedet, men ikke længere kan klare det.

I 11 sager har det haft betydning, at borgeren har været forsøgt afklaret i relevante

tilbud, og i fem sager har andre forhold om arbejdsevnen haft betydning. Andre forhold

er eksempelvis, at det er dokumenteret, at der er stor helbredsrisiko ved at forsøge at

iværksætte en afklaring af arbejdsevnen, at det er dokumenteret, at borgerens psykiske

lidelse forværres væsentligt ved yderligere deltagelse i afklaringer, eller at

arbejdsafklaring er lægeligt frarådet på grund af borgerens helbredstilstand. Se tabel 3.6

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Tabel 3.6

Afklaring/udvikling af arbejdsevnen – i ændrede sager (mulighed for at angive

flere svar for hver sag)

Antal

Borgeren har ressourcer fra tidligere arbejdserfaring/uddannelse

Borgeren har været forsøgt afklaret i retvisende tilbud

Andet

Ikke relevant i sagen

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 40 sager om ressourceforløb.

Note: Tabellen er baseret på de 20 sager der er blevet ændret.

I 18 af de 20 stadfæstede afgørelser har oplysninger om afklaring eller udvikling af

arbejdsevnen haft betydning for vores vurdering. De oplysninger, der fremgår af sagerne

om afklaring og udvikling af arbejdsevnen, har betydning for vurderingen af, om det er

dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan udvikles mere.

I 11 af afgørelserne om stadfæstelse har borgerens ressourcer fra tidligere

arbejdserfaring eller uddannelse haft betydning for, at der ikke er ret til førtidspension. I

den samlede vurdering kan sådanne oplysninger vise, at der er et grundlag for at udvikle

arbejdsevnen. I fem tilfælde har det haft betydning, at borgeren ikke tidligere har været i

tilbud, i et tilfælde har skånehensynene ikke været gode nok i det tilbud, der var givet,

og i seks tilfælde har det været afgørende, at borgeren ikke har været i et

ressourceforløb. I 13 sager er der lagt vægt på andre forhold. Det kan eksempelvis være,

at der er gået lang tid, siden sidste tilbud, eller at tilbud er afbrudt efter meget kort tid.

Dvs. at tilbuddene ikke giver et retvisende billede af, hvad borgeren aktuelt kan. Det kan

også være, at borgeren har erfaringer fra frivilligt arbejde, som der kan bygges videre

på. Se tabel 3.7.

Tabel 3.7

Afklaring/udvikling af arbejdsevnen – i stadfæstede sager (mulighed for at

angive flere svar for hver sag)

Antal

Borgeren har ressourcer fra tidligere arbejdserfaring/uddannelse

Borgeren har ikke været i tilbud

Borgeren har været i tilbud uden de rette skånehensyn

Der har ikke tidligere været forsøgt ressourceforløb

Andet

Ikke relevant i sagen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 40 sager om ressourceforløb.

Note: Tabellen er baseret på de 20 sager der er blevet stadfæstet.

3.2.3

Sociale forhold

Sociale forhold har kun spillet ind i to af ændringsafgørelserne. I begge tilfælde har det

været borgerens børn, der har haft betydning for vurderingen. I det ene tilfælde var

borgerens PTSD blevet forværret i forbindelse med risiko for barnets død ved fødslen. I

det andet tilfælde lagde Ankestyrelsen vægt på, at borgeren ikke var i stand til at se sit

barn mere end ved en times overvåget samvær om måneden. Se tabel 3.8.

Tabel 3.8

Sociale forhold - Hvis ændring (mulighed for at angive flere svar for hver sag)

Antal

Børn

Ikke relevant i sagen

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 40 sager om ressourceforløb.

Note: Tabellen er baseret på de 20 sager der er blevet ændret.

I de 20 stadfæstede afgørelser har sociale forhold kun haft betydning for vores vurdering

i fire tilfælde. I et tilfælde fik det betydning, at borgeren brugte meget tid på at cykle,

alene eller med kammerater. Dvs. at han havde ressourcer, der kunne bygges videre på.

I et andet tilfælde betød datterens problemer i skolen, at borgeren fik det dårligere

psykisk, og i en tredje sag var der en voldelig eksmand og uløste boligproblemer, der gav

store problemer for borgeren. Dvs. at der var muligheder for at udvikle arbejdsevnen,

hvis de sociale problemer blev løst. Se tabel 3.9.

Tabel 3.9

Sociale forhold- Hvis stadfæstelse (mulighed for at angive flere svar for hver

sag)

Antal

Fritidsaktiviteter

Børn

Familie i øvrigt

Andet

Ikke relevant i sagen

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 40 sager om ressourceforløb.

Note: Tabellen er baseret på de 20 sager der er blevet stadfæstet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

3.3

Rehabiliteringsteamets indstilling

Ankestyrelsen har i alle 20 stadfæstelser lagt vægt på rehabiliteringsteamets indstilling

og begrundelsen for indstillingen.

I fire af de 20 ændringsafgørelser har Ankestyrelsen lagt vægt på teamets begrundelse,

selv om Ankestyrelsen er uenig i selve indstillingen. I 16 af ændringsafgørelserne har

Ankestyrelsen ikke brugt rehabiliteringsteamets indstilling i begrundelsen for afgørelsen.

Ankestyrelsen fandt i 15 af afgørelserne i modsætning til teamet, at borgeren skulle have

førtidspension. Teamet har i en af sagerne indstillet til førtidspension. Ankestyrelsen var i

denne sag altså enig i teamets indstilling. Se tabel 3.10.

Tabel 3.10

Har vi lagt vægt på rehabiliteringsteamets indstilling?

Antal

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 40 sager om ressourceforløb.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

Ankestyrelsens undersøgelse

Redegørelse for Ankestyrelsens afgørelser i sager

om ressourceforløb - når borgeren har klaget over,

at der ikke er tilkendt førtidspension

Januar 2018

BILAG

Titel

Redegørelse for Ankestyrelsens afgørelser i sager om

ressourceforløb - når borgeren har klaget over, at der Amaliegade 25, 1256 København K

ikke er tilkendt førtidspension_Bilag

Telefon 33 41 12 00

Udgiver

Ankestyrelsen, januar 2018

Hjemmeside

www.ast.dk

ISBN nr

E-mail

[email protected]

Layout

Identitet & Design AS

Kontakt

Ankestyrelsen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Bilag 1

1.1 Lov om social pension

§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er

dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke

kan forbedres.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2,

1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og

2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for

støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil

være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter

reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold

er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i

jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-,

behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2 og 3, og § 18 a.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om

førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Det gælder

dog ikke i sager, der behandles efter § 17, stk. 4, eller i sager, hvor

kommunalbestyrelsen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke

kan forbedres, og

1) sundhedskoordinatoren har udtalt sig eller

2) personen er terminalt syg.

§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af

1) …

2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats,

herunder deltagelse i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, er udtømt,

…

Lovforslag LF 53/2012

Til § 16

Efter gældende regler kan førtidspension tilkendes personer i alderen fra 18 år til

folkepensionsalderen. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens

arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende

uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder

beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved

indtægtsgivende arbejde.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Det foreslås i stk. 1, at førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til

folkepensionsalderen. Formålet er at flest mulige skal i arbejde og forsørge sig selv og

adgangen til førtidspension begrænses.

Det foreslås i stk. 2, at personer i alderen 18 til 39 år dog kan tilkendes førtidspension,

hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at

arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt

åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, skal stadig kunne tilkendes

førtidspension. Det kan f.eks. være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som

følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med

alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller

udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt

accelererende.

Det foreslås i stk. 3, at det, som hidtil, er en betingelse for at få tilkendt førtidspension,

at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at

pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning,

herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved

indtægtsgivende arbejde.

Efter lovforslaget lempes kriterierne for visitation til fleksjob. Det betyder samtidig, at

betingelserne for tilkendelse af førtidspension skærpes. En person, hvis arbejdsevne er

varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borgeren aktuelt alene kan

arbejde få timer om ugen, vil således kunne blive visiteret til et fleksjob, hvis der er

mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode,

således at personen kan øge sin arbejdsindsats på et senere tidspunkt. Hvis

arbejdsevnen derimod vurderes ikke at kunne forbedres, og den pågældende varigt kun

kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om

førtidspension.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.2.

Til § 18

Efter gældende regler træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen overgår til

behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund

af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved

aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

Det foreslås, at det er en forudsætning for, at en sag kan overgå til behandling efter

reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

Før en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, er det som hidtil

en betingelse, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-,

revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, og det forudsættes,

som noget nyt, at borgeren har deltaget i ressourceforløb.

Det vil dog fortsat som efter hidtil gældende regler være muligt at behandle en sag efter

reglerne om førtidspension, uden at den pågældende forud har deltaget i et

ressourceforløb, hvis det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes

arbejdsevne ikke kan forbedres. Sådanne sager kræver også, at rehabiliteringsteamet

har vurderet sagen og er kommet med en indstilling, inden kommunalbestyrelsen træffer

afgørelse om førtidspension.

Det foreslås endvidere præciseret, at kommunalbestyrelsen i sager om ansøgning om

førtidspension, jf. § 17, stk. 2, træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter

reglerne om førtidspension uden at det skal være dokumenteret, at pågældendes

arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb, aktiverings-,

revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

Til § 19

Stk. 1

Efter de gældende regler, jf. lovens § 19, skal grundlaget for en afgørelse om

førtidspension blandt andet bestå af en redegørelse for den pågældendes ressourcer

samt mulighederne for at anvende og udvikle dem.

Det foreslås, at det fortsat er kommunen, der har kompetencen til at træffe afgørelser

om førtidspension. Rehabiliteringsteamets indstilling er ikke bindende for kommunens

afgørelse om førtidspension. Det forudsættes dog, at teamets indstilling tillægges stor

vægt ved kommunens vurdering af, om der kan tilkendes førtidspension. Hvis kommunen

ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for

rehabiliteringsteamet på ny. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer

kommunen afgørelse.

I relation til reglerne for tilkendelse af førtidspension skal den systematiske beskrivelse

og vurdering af borgerens ressourcer sammenholdt med dokumentationen for den faktisk

gennemførte indsats efter rehabiliteringsplanen og ressourceforløb, således udgøre

grundlaget for vurderingen af, om der vil kunne tilkendes førtidspension. Kommunen skal

gennemføre en selvstændig vurdering i forhold til tilkendelse af førtidspension, således at

det sikres, at der alene tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivt

sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og af et

sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension i henhold til praksis.

Hvis kommunen vurderer, at personen på trods af, at vedkommende har deltaget i et

ressourceforløb, i kraft af sine ressourcer burde kunne arbejde indenfor nærmere

angivne jobfunktioner, f.eks. i et fleksjob - selv om man ikke har kunnet dokumentere

dette gennem indsatsen, kan der ikke tilkendes førtidspension.

Det fremgår af pkt. 2.2.1.2, at kriterierne for visitation til fleksjob lempes, således at

kommunen kan visitere til et fleksjob, selv om pågældendes arbejdsevne aktuelt er

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

REDEGØRELSE FOR ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM RESSOURCEFORLØB -

NÅR BORGEREN HAR KLAGET OVER, AT DER IKKE ER TILKENDT FØRTIDSPENSION

meget lille. Det betyder samtidig, at betingelsen for at være berettiget til førtidspension

skærpes. En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen

vurderer, at borgeren aktuelt kun kan arbejde få timer om ugen, vil således kunne blive

visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne

indenfor en rimelig periode kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats

på et senere tidspunkt. Hvis arbejdsevnen derimod vurderes ikke at kunne forbedres, og

den pågældende varigt kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om

der skal indledes en sag om førtidspension.

I kommunens vurdering kan der i forhold til kravet om nedsættelse af arbejdsevnen

henses til hidtil gældende praksis for tilkendelse af førtidspension. Afgørelsen skal dog

træffes under hensyn til de foreslåede ændrede regler om aldersgrænser, deltagelse i

ressourceforløb, timetal i fleksjob m.v., samt til fremtidig praksis på området.