Kommunal variation i tilkendelser af førtidspension
Indledning og sammenfatning
Den følgende analyse af kommunal variation i tilkendelser af førtidspension er opdelt i to
dele. I første del af analysen sættes fokus på at beskrive variationen kommunerne imellem. I
anden del af analysen opsættes en række mulige forklaringer på variationen og hypoteserne
analyseres.
a.
Kommunal variation
Fra analysens første del fremgår, at der er en vis variation i kommunernes tilkendelse af
førtidspension opgjort som andelen af tilkendelser ud af det samlede antal borgere på over-
førselsindkomster i den enkelte kommune i årene 2014-2016.
Overordnet viser analysen, at
kommunerne i gennemsnit tilkender 1,1 procent af alle ydelsesmodtagere en før-
tidspension.
den tredjedel af kommunerne der tilkender flest en førtidspension, i gennemsnit har
en tilkendelsesandel på 1,4 procent.
den tredjedel af kommunerne der tilkender færrest en førtidspension i gennemsnit
har en tilkendelsesandel på 0,7 procent.
For ydelsesmodtagere under 40 år viser analysen, at
kommunerne i gennemsnit tilkender 0,7 procent af alle ydelsesmodtagere under 40
år en førtidspension.
den tredjedel af kommunerne der har de højeste tilkendelsesandele af førtidspen-
sion blandt de under 40-årige i gennemsnit har tilkendt 1,0 procent førtidspension.
den tredjedel af kommunerne der har de laveste tilkendelsesandele af førtidspensi-
on blandt de under 40-årige ydelsesmodtagere i gennemsnit har en tilkendelse-
sandel på 0,4 procent
For ydelsesmodtagere over 40 år viser analysen, at
kommunerne i gennemsnit tilkender 3,6 procent af alle ydelsesmodtagere over 40
år en førtidspension.
den tredjedel af kommunerne, der tilkender flest en førtidspension, har i gennem-
snit en tilkendelsesandel på 4,8 procent af ydelsesmodtagere over 40år.
den tredjedel af kommunerne der tilkender færrest en førtidspension har i gennem-
snit en tilkendelsesandel på 2,5 procent af ydelsesmodtagere over 40 år.
1