BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: EU note om nyt forslag om arbejdsvilkår

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 171
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget og Europaudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

5. februar 2018

Kontaktperson:

Lotte Rickers Olesen

Lokalnr: 3330

Nyt forslag om arbejdsvilkår

Sammenfatning

Som et led i søjlen om sociale rettigheder foreslår Kommissionen nye

bestemmelser om ansættelsesbeviser og minimusrettigheder for vilkår

–

også på områder, der i Danmark aftales mellem arbejdsmarkedets

parter. Kommissionen foreslår, at EU-landene skal kunne afvige fra

rettighederne i direktivet, hvis parterne gennem kollektive overens-

komster sikrer tilsvarende beskyttelsesniveau af arbejdstagere.

Kommissionen mener, at der i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet med

mere fleksible ansættelsesformer er behov for at sikre, at også personer i aty-

pisk beskæftigelse får ret til et ansættelsesbevis med informationer om vilkår.

Samtidig mener Kommissionen, at nye minimumsstandarder for disse vilkår

kan begrænse ulige konkurrence og et ræs mod bunden, hvad angår arbejds-

tageres rettigheder. Kommissionen har derfor fremsat et forslag, der skal skabe

mere forudsigelige og gennemsigtige arbejdsvilkår.

Forslaget skal erstatte det gældende ansættelsesbevisdirektiv om arbejdsgi-

vers pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Direktivet er fra 1991, og er i Danmark implementeret ved ansættelsesbevislo-

ven og ved kollektive overenskomster.

KOM(2017)797

Hvis direktivet ikke er implementeret via overenskomst, gæler ansættelsesbevisloven.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: EU note om nyt forslag om arbejdsvilkår

Forslaget

–

kort fortalt:



kredsen af arbejdstagere, der skal have et ansættelsesbevis, udvides

omfanget af skriftlige oplysninger om ansættelsesforholdet udvides

fristen for at modtage ansættelsesbevis forkortes

nye mindsterettigheder for arbejdstagere om f.eks. prøvetid, mulighed

for bibeskæftigelse og forudsigelige arbejdstider indføres

EU-landenes myndigheder skal udarbejde tilgængelige skabeloner for

ansættelsesbeviser og relevante regler (overenskomster)

bestemmelser om håndhævelse opdateres.

Mere om de nye minimumsrettigheder

Kommissionen lægger op til, at direktivet ikke kun skal handle om ret til infor-

mation om vilkår, men også om minimumsrettigheder for vilkår på 5 punkter:



prøvetid på max 6 måneder.

arbejdsgiver må ikke forbyde ansættelse hos anden arbejdsgiver (dog

mulighed for at fastsætte betingelser om uforenelighed for at undgå

interessekonflikt eller beskytte forretningshemmeligheder)

ret til forudsigelige arbejdstider ved skiftende vagter (arbejdstager vars-

les om arbejdstid, som skal ligge inden for visse fastsatte rammer)

ret til at anmode om mere sikre arbejdsvilkår ved 6 måneders ancien-

nitet, arbejdsgiver skal svare skriftligt inden for 1 måned

ret til gratis træning/uddannelse tilknyttet jobbet, hvis træningen er ob-

ligatorisk efter EU-regler, national lov eller kollektive overenskomster.



Mere om hvem der er omfattet

Det gældende direktiv indeholder ikke en fælles definition af arbejdstagerbe-

grebet, men gælder for arbejdstagere, hvis ansættelsesforhold er defineret i

national ret. EU-landene kan undtage personer, hvis ansættelsesforhold er un-

der 1 måneds varighed, eller hvis arbejdstid er under 8 timer pr.

uge.

Kommissionen foreslår dels en fælles definition af arbejdstagerbegrebet,

dels

at kun personer, der er ansat til at arbejde under 8 timer på 1

måned,

kan und-

tages. Kommissionen regner med, at ændringen vil betyde, at yderligere 2-3

millioner europæiske arbejdstagere vil blive omfattet. Det kan f.eks. være an-

satte på tilkaldebasis, periodiske arbejdstagere, husarbejdere, arbejdstagere

på online-platforme og voucher-baserede arbejdstagere.

Artikel 2, stk. 1, a): Arbejdstager: en fysisk person, der i en vis periode præsterer ydelser mod ve-

derlag for en anden og efter dennes anvisninger.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: EU note om nyt forslag om arbejdsvilkår

Skemaet nedenfor sammenligner gældende direktiv med det nye forslag.

Gældende direktiv

Hvem skal reglerne gælde

for

Alle arbejdstagere. Medlemsstater kan

undtage personer, der arbejder under 8 t.

pr. uge eller er ansat under 1 mdr.

Startdato

Arbejdssted

Arbejdsart

Arbejdstid

Lønforhold

Varighed af ansættelse

Betalt ferie

Opsigelsesvarsel

Ændring i vilkår

Evt. kollektiv overenskomst

Yderligere oplysninger for udstationerede

Inden for 2 mdr. efter påbegyndt arbejdet

Nyt forslag

Alle arbejdstagere. Medlemsstater kan

undtage personer, som er ansat til at ar-

bejde under 8 t. pr. mdr.

De samme, som gælder i dag plus:

Eventuel prøvetid

Uddannelsesmuligheder

Overtidsbetaling

Sociale sikringsordninger (f.eks. barsel,

sygdom)

Rammer for arbejdstider ved skiftende

vagter

Hvilke typer informationer

skal arbejdsgiveren op-

lyse om

Frist for hvornår arbejds-

tager skal modtage infor-

mation

I hvilken form skal infor-

mation informationerne

gives

Hvilke minimumsrettighe-

der gælder

Senest den dag arbejdstageren påbe-

gynder arbejdet

Et skriftligt dokument, elektronisk eller på

papir. EU-landene skal udarbejde skabe-

loner.

Begrænse evt. prøvetid til max. 6 mdr.

Ret til at arbejde for flere arbejdsgivere

Ret til forudsigelige arbejdstider ved skif-

tende vagter

Mulighed for at anmode om mere forud-

sigelige og trygge arbejdsvilkår

Ret til gratis, obligatorisk træning/uddan-

nelse

Skriftlig kontrakt, ansættelsesbrev eller

et/flere skriftlige dokumenter

Ingen

Håndhævelse

EU-landene skal sikre, at arbejdstageren

kan gå til en retlig instans, hvis deres ret-

tigheder ifølge direktivet er krænket.

EU-landene skal sikre, at direktivet over-

holdes (regler eller overenskomster, der

strider mod direktivet, er ugyldige).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: EU note om nyt forslag om arbejdsvilkår

Håndhævelse

Der indføres to alternative procedurer,

hvis oplysninger mangler:

- en formodningsregel (om tidsubegræn-

set ansættelse, ingen prøvetid m.v.)

- arbejdstager skal have mulighed for at

indgive klage til en kompetent myndig-

hed. Ved klage gælder delt bevisbyrde.

EU-landene fastsætter sanktioner for

overtrædelse af direktivet.

Hvorfor sikres dette ikke af parterne på arbejdsmarkedet?

Kommissionen har over to omgange ført en dialog med arbejdsmarkedets par-

ter på europæisk niveau om udfordringerne rejst af udviklingen på arbejdsmar-

kedet. Men parterne har ikke været enige om løsninger. Fagforeninger på eu-

ropæisk niveau har været positive over for at opdatere og supplere EU-reg-

lerne, mens de europæiske arbejdsgiverorganisationer har været imod. Derfor

lægger Kommissionen nu op til at vedtage de nye regler gennem lovgivning.

Forslaget lægger i artikel 12 op til, at EU-landene kan overlade det til de natio-

nale parter på arbejdsmarkedet at indgå kollektive aftaler om arbejdstageres

vilkår, der afviger fra artiklerne om minimumsrettigheder. Det kræver, at det

overordnede niveau for beskyttelse af arbejdstagerne samlet set ikke forringes.

Kommissionen anfører, at arbejdsmarkedets parter kan mene, at målene med

minimumsrettighederne bedre kan løses på en anden måde i visse sektorer

eller i visse situationer. Derfor skal der være mulighed for at afvige fra bestem-

melserne, så længe arbejdstagernes vilkår overordnet beskyttes på tilsvarende

niveauet.

Hvad mener parterne i Danmark?

DA er stærkt kritisk over for forslaget.

Mest kritisk er DA over for indførelsen

af mindsterettigheder for arbejdsvilkår, fordi det vedrører vilkår, der er kerne-

elementer i den danske aftalemodel, og som er reguleret via overenskom-

sterne. Nye rettigheder, der indføres via et EU-direktiv, vil underminere arbejds-

markedets parters autonomi og forstyrre den balance, parterne har skabt gen-

nem overenskomsterne. DA anbefaler regeringen at modarbejde dem.

Dansk Arbejdsgiverforenings

høringssvar,

29. januar 2018.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: EU note om nyt forslag om arbejdsvilkår

Hvis det ikke er muligt at slette de foreslåede mindsterettigheder, bør det ifølge

DA slås fast, at den foreslåede artikel 12 om kollektive overenskomster betyder,

at kollektive overenskomster, indgået af de mest repræsentative arbejdsmar-

kedsparter i Danmark, automatisk træder i stedet for mindsterettighederne.

LO og FTF er positive over for forslagets formål om at fremme mere sikre og

forudsigelige vilkår for især arbejdstagere med usikre ansættelsesforhold. Det

er vigtigt, at reglerne til enhver tid respekterer national praksis

–

særlig på over-

enskomstområdet.

LO og FTF er positive over for at udvide mængden af obligatoriske oplysninger

i ansættelsesbeviser og foreslår i den sammenhæng at skærpe direktivet, bl.a.

med et krav om, at ansættelsesbeviset skal udformes på et sprog, som arbejds-

tageren forstår.

Nye rettigheder i form af mindstearbejdsvilkår kan ifølge LO og FTF være pro-

blematisk i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel, da mindstevilkår i et

vist omfang er reguleret i de kollektive overenskomster. Derfor bør direktivet

give adgang til at fravige mindsterettighederne ved kollektive overenskomster

indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter. Artikel 12 om kollek-

tive overenskomster giver umiddelbart store muligheder for arbejdsmarkedets

parter. Men det er nødvendigt at få afklaret, hvordan denne bestemmelse skal

anvendes i forhold til gældende overenskomster, og hvilken helhedsvurdering

der skal anlægges, når man skal bedømme, om man kan fravige mindstear-

bejdsvilkårene i direktivet.

Forslaget er en del af den

europæiske søjle for soci-

ale rettigheder,

herunder:

Princip 7: arbejdstagere har

ret til at blive skriftligt under-

rettet om deres rettigheder

og pligter ved ansættelsens

begyndelse.

Princip 5: arbejdstagere har

ret til rimelig og lige be-

handling om arbejdsvilkår,

adgang til social beskyt-

telse, og usikre arbejdsvil-

kår skal hindres.

Er nærhedsprincippet overholdt?

Kommissionen argumenterer for, at nærhedsprincippet er overholdt, det vil

sige, at området ikke kunne reguleres bedre nationalt eller lokalt, fordi:



det kan det føre til ulige konkurrencevilkår, hæmme det indre markeds

funktion og et ræs mod bunden i forhold til arbejdsvilkår, hvis reglerne

for ansættelsesbeviser varierer markant fra land til land

forslaget lægger op til minimumsharmonisering med mulighed for at

indføre mere gunstige regler og med mulighed for at implementere

gennem kollektive overenskomster.



Regeringen er enig med Kommissionen.

LO og FTF’s høringssvar, 1. februar 2018

Regeringens

grund- og nærhedsnotat,

22. januar 2018

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: EU note om nyt forslag om arbejdsvilkår

De europæiske arbejdsgiverorganisationer mener derimod, at forslaget er pro-

blematisk i forhold til nærhedsprincippet, da de er af den holdning, at specifikke

minimumsrettigheder er et nationalt anliggende.

Folketinget har frem til 6. marts 2018 til at påpege eventuelle problemer med

nærhedsprincippet i en begrundet udtalelse til Kommissionen.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter Fol-

ketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder

lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde

upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Folketin-

gets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.