Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 171
Offentligt
1853006_0001.png
Beskæftigelsesudvalget og Europaudvalget
EU-konsulenten
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
5. februar 2018
Kontaktperson:
Lotte Rickers Olesen
Lokalnr: 3330
Nyt forslag om arbejdsvilkår
Sammenfatning
Som et led i søjlen om sociale rettigheder foreslår Kommissionen nye
bestemmelser om ansættelsesbeviser og minimusrettigheder for vilkår
også på områder, der i Danmark aftales mellem arbejdsmarkedets
parter. Kommissionen foreslår, at EU-landene skal kunne afvige fra
rettighederne i direktivet, hvis parterne gennem kollektive overens-
komster sikrer tilsvarende beskyttelsesniveau af arbejdstagere.
Kommissionen mener, at der i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet med
mere fleksible ansættelsesformer er behov for at sikre, at også personer i aty-
pisk beskæftigelse får ret til et ansættelsesbevis med informationer om vilkår.
Samtidig mener Kommissionen, at nye minimumsstandarder for disse vilkår
kan begrænse ulige konkurrence og et ræs mod bunden, hvad angår arbejds-
tageres rettigheder. Kommissionen har derfor fremsat et forslag, der skal skabe
mere forudsigelige og gennemsigtige arbejdsvilkår.
1
Forslaget skal erstatte det gældende ansættelsesbevisdirektiv om arbejdsgi-
vers pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
Direktivet er fra 1991, og er i Danmark implementeret ved ansættelsesbevislo-
ven og ved kollektive overenskomster.
2
1
2
KOM(2017)797
Hvis direktivet ikke er implementeret via overenskomst, gæler ansættelsesbevisloven.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: EU note om nyt forslag om arbejdsvilkår
1853006_0002.png
Forslaget
kort fortalt:
kredsen af arbejdstagere, der skal have et ansættelsesbevis, udvides
omfanget af skriftlige oplysninger om ansættelsesforholdet udvides
fristen for at modtage ansættelsesbevis forkortes
nye mindsterettigheder for arbejdstagere om f.eks. prøvetid, mulighed
for bibeskæftigelse og forudsigelige arbejdstider indføres
EU-landenes myndigheder skal udarbejde tilgængelige skabeloner for
ansættelsesbeviser og relevante regler (overenskomster)
bestemmelser om håndhævelse opdateres.
Mere om de nye minimumsrettigheder
Kommissionen lægger op til, at direktivet ikke kun skal handle om ret til infor-
mation om vilkår, men også om minimumsrettigheder for vilkår på 5 punkter:
prøvetid på max 6 måneder.
arbejdsgiver må ikke forbyde ansættelse hos anden arbejdsgiver (dog
mulighed for at fastsætte betingelser om uforenelighed for at undgå
interessekonflikt eller beskytte forretningshemmeligheder)
ret til forudsigelige arbejdstider ved skiftende vagter (arbejdstager vars-
les om arbejdstid, som skal ligge inden for visse fastsatte rammer)
ret til at anmode om mere sikre arbejdsvilkår ved 6 måneders ancien-
nitet, arbejdsgiver skal svare skriftligt inden for 1 måned
ret til gratis træning/uddannelse tilknyttet jobbet, hvis træningen er ob-
ligatorisk efter EU-regler, national lov eller kollektive overenskomster.
Mere om hvem der er omfattet
Det gældende direktiv indeholder ikke en fælles definition af arbejdstagerbe-
grebet, men gælder for arbejdstagere, hvis ansættelsesforhold er defineret i
national ret. EU-landene kan undtage personer, hvis ansættelsesforhold er un-
der 1 måneds varighed, eller hvis arbejdstid er under 8 timer pr.
uge.
Kommissionen foreslår dels en fælles definition af arbejdstagerbegrebet,
3
dels
at kun personer, der er ansat til at arbejde under 8 timer på 1
måned,
kan und-
tages. Kommissionen regner med, at ændringen vil betyde, at yderligere 2-3
millioner europæiske arbejdstagere vil blive omfattet. Det kan f.eks. være an-
satte på tilkaldebasis, periodiske arbejdstagere, husarbejdere, arbejdstagere
på online-platforme og voucher-baserede arbejdstagere.
3
Artikel 2, stk. 1, a): Arbejdstager: en fysisk person, der i en vis periode præsterer ydelser mod ve-
derlag for en anden og efter dennes anvisninger.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: EU note om nyt forslag om arbejdsvilkår
1853006_0003.png
Skemaet nedenfor sammenligner gældende direktiv med det nye forslag.
Gældende direktiv
Hvem skal reglerne gælde
for
Alle arbejdstagere. Medlemsstater kan
undtage personer, der arbejder under 8 t.
pr. uge eller er ansat under 1 mdr.
Startdato
Arbejdssted
Arbejdsart
Arbejdstid
Lønforhold
Varighed af ansættelse
Betalt ferie
Opsigelsesvarsel
Ændring i vilkår
Evt. kollektiv overenskomst
Yderligere oplysninger for udstationerede
Inden for 2 mdr. efter påbegyndt arbejdet
Nyt forslag
Alle arbejdstagere. Medlemsstater kan
undtage personer, som er ansat til at ar-
bejde under 8 t. pr. mdr.
De samme, som gælder i dag plus:
Eventuel prøvetid
Uddannelsesmuligheder
Overtidsbetaling
Sociale sikringsordninger (f.eks. barsel,
sygdom)
Rammer for arbejdstider ved skiftende
vagter
Hvilke typer informationer
skal arbejdsgiveren op-
lyse om
Frist for hvornår arbejds-
tager skal modtage infor-
mation
I hvilken form skal infor-
mation informationerne
gives
Hvilke minimumsrettighe-
der gælder
Senest den dag arbejdstageren påbe-
gynder arbejdet
Et skriftligt dokument, elektronisk eller på
papir. EU-landene skal udarbejde skabe-
loner.
Begrænse evt. prøvetid til max. 6 mdr.
Ret til at arbejde for flere arbejdsgivere
Ret til forudsigelige arbejdstider ved skif-
tende vagter
Mulighed for at anmode om mere forud-
sigelige og trygge arbejdsvilkår
Ret til gratis, obligatorisk træning/uddan-
nelse
Skriftlig kontrakt, ansættelsesbrev eller
et/flere skriftlige dokumenter
Ingen
Håndhævelse
EU-landene skal sikre, at arbejdstageren
kan gå til en retlig instans, hvis deres ret-
tigheder ifølge direktivet er krænket.
EU-landene skal sikre, at direktivet over-
holdes (regler eller overenskomster, der
strider mod direktivet, er ugyldige).
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: EU note om nyt forslag om arbejdsvilkår
1853006_0004.png
Håndhævelse
Der indføres to alternative procedurer,
hvis oplysninger mangler:
- en formodningsregel (om tidsubegræn-
set ansættelse, ingen prøvetid m.v.)
- arbejdstager skal have mulighed for at
indgive klage til en kompetent myndig-
hed. Ved klage gælder delt bevisbyrde.
EU-landene fastsætter sanktioner for
overtrædelse af direktivet.
Hvorfor sikres dette ikke af parterne på arbejdsmarkedet?
Kommissionen har over to omgange ført en dialog med arbejdsmarkedets par-
ter på europæisk niveau om udfordringerne rejst af udviklingen på arbejdsmar-
kedet. Men parterne har ikke været enige om løsninger. Fagforeninger på eu-
ropæisk niveau har været positive over for at opdatere og supplere EU-reg-
lerne, mens de europæiske arbejdsgiverorganisationer har været imod. Derfor
lægger Kommissionen nu op til at vedtage de nye regler gennem lovgivning.
Forslaget lægger i artikel 12 op til, at EU-landene kan overlade det til de natio-
nale parter på arbejdsmarkedet at indgå kollektive aftaler om arbejdstageres
vilkår, der afviger fra artiklerne om minimumsrettigheder. Det kræver, at det
overordnede niveau for beskyttelse af arbejdstagerne samlet set ikke forringes.
Kommissionen anfører, at arbejdsmarkedets parter kan mene, at målene med
minimumsrettighederne bedre kan løses på en anden måde i visse sektorer
eller i visse situationer. Derfor skal der være mulighed for at afvige fra bestem-
melserne, så længe arbejdstagernes vilkår overordnet beskyttes på tilsvarende
niveauet.
Hvad mener parterne i Danmark?
DA er stærkt kritisk over for forslaget.
4
Mest kritisk er DA over for indførelsen
af mindsterettigheder for arbejdsvilkår, fordi det vedrører vilkår, der er kerne-
elementer i den danske aftalemodel, og som er reguleret via overenskom-
sterne. Nye rettigheder, der indføres via et EU-direktiv, vil underminere arbejds-
markedets parters autonomi og forstyrre den balance, parterne har skabt gen-
nem overenskomsterne. DA anbefaler regeringen at modarbejde dem.
4
Dansk Arbejdsgiverforenings
høringssvar,
29. januar 2018.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: EU note om nyt forslag om arbejdsvilkår
1853006_0005.png
Hvis det ikke er muligt at slette de foreslåede mindsterettigheder, bør det ifølge
DA slås fast, at den foreslåede artikel 12 om kollektive overenskomster betyder,
at kollektive overenskomster, indgået af de mest repræsentative arbejdsmar-
kedsparter i Danmark, automatisk træder i stedet for mindsterettighederne.
LO og FTF er positive over for forslagets formål om at fremme mere sikre og
forudsigelige vilkår for især arbejdstagere med usikre ansættelsesforhold. Det
er vigtigt, at reglerne til enhver tid respekterer national praksis
særlig på over-
enskomstområdet.
5
LO og FTF er positive over for at udvide mængden af obligatoriske oplysninger
i ansættelsesbeviser og foreslår i den sammenhæng at skærpe direktivet, bl.a.
med et krav om, at ansættelsesbeviset skal udformes på et sprog, som arbejds-
tageren forstår.
Nye rettigheder i form af mindstearbejdsvilkår kan ifølge LO og FTF være pro-
blematisk i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel, da mindstevilkår i et
vist omfang er reguleret i de kollektive overenskomster. Derfor bør direktivet
give adgang til at fravige mindsterettighederne ved kollektive overenskomster
indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter. Artikel 12 om kollek-
tive overenskomster giver umiddelbart store muligheder for arbejdsmarkedets
parter. Men det er nødvendigt at få afklaret, hvordan denne bestemmelse skal
anvendes i forhold til gældende overenskomster, og hvilken helhedsvurdering
der skal anlægges, når man skal bedømme, om man kan fravige mindstear-
bejdsvilkårene i direktivet.
Forslaget er en del af den
europæiske søjle for soci-
ale rettigheder,
herunder:
Princip 7: arbejdstagere har
ret til at blive skriftligt under-
rettet om deres rettigheder
og pligter ved ansættelsens
begyndelse.
Princip 5: arbejdstagere har
ret til rimelig og lige be-
handling om arbejdsvilkår,
adgang til social beskyt-
telse, og usikre arbejdsvil-
kår skal hindres.
Er nærhedsprincippet overholdt?
Kommissionen argumenterer for, at nærhedsprincippet er overholdt, det vil
sige, at området ikke kunne reguleres bedre nationalt eller lokalt, fordi:
det kan det føre til ulige konkurrencevilkår, hæmme det indre markeds
funktion og et ræs mod bunden i forhold til arbejdsvilkår, hvis reglerne
for ansættelsesbeviser varierer markant fra land til land
forslaget lægger op til minimumsharmonisering med mulighed for at
indføre mere gunstige regler og med mulighed for at implementere
gennem kollektive overenskomster.
Regeringen er enig med Kommissionen.
6
5
6
LO og FTF’s høringssvar, 1. februar 2018
Regeringens
grund- og nærhedsnotat,
22. januar 2018
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: EU note om nyt forslag om arbejdsvilkår
1853006_0006.png
De europæiske arbejdsgiverorganisationer mener derimod, at forslaget er pro-
blematisk i forhold til nærhedsprincippet, da de er af den holdning, at specifikke
minimumsrettigheder er et nationalt anliggende.
Folketinget har frem til 6. marts 2018 til at påpege eventuelle problemer med
nærhedsprincippet i en begrundet udtalelse til Kommissionen.
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter Fol-
ketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder
lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde
upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Folketin-
gets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.