BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Publikation: Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering, fra Ergoterapeutforeningen

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 169
Offentligt

Ergoterapeutforeningen organiserer ca. 9.000 ergoterapeuter og

studerende. Foreningen udvikler og sikrer ergoterapeuters roller

og vilkår på arbejdsmarkedet, samt styrker den faglige profil og

værdi for borgerne og samfundet. Ergoterapeuter analyserer og

identificerer det enkelte menneskes ressourcer og bidrager på

den måde til et samfund, hvor alle kan være inkluderet, aktive

borgere i deres hverdag, uanset hvor og hvordan den foregår.

Ergoterapeutforeningen

Nørre Voldgade 90

1358 København K

[email protected]

etf.dk

+ 45 88 82 62 70

Læs mere på

etf.dk

2. udgave 2017

Design og grafisk produktion:

Datagraf Communications

Foto:

Lisbeth Holten og Carsten Bundgaard

Tekst:

Lasse Ægidius Qvist og Per Bøjgaard Sørensen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Publikation: Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering, fra Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeuter i

arbejdsrehabilitering

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Publikation: Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering, fra Ergoterapeutforeningen

Mød

ergotera-

peuterne

Signe Kruse

Karina Ruby

Annette Sandvig

Ergoterapeuter har en

holistisk tilgang til andre

mennesker. Det gør,

at de ikke kun kigger

på de fysiske rammer

i forhold til en borger,

men også medtænker

øvrige omstændigheder,

der har betydning for

borgerens tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Claus Jensen, socialrådgiver og afdelingsleder

Jobcenter Viborg

Fakta om

ergoterapeuter

”Ergo” er det græske ord for

arbejde.

Der er ca. 9.000 ergoterapeu-

ter på arbejdsmarkedet.

Ergoterapeutuddannelsen er

en 3�½ årig professionsbache-

lor. Efterfølgende er det muligt

at læse en overbygningsud-

dannelse og få kandidatgraden

cand.scient. i ergoterapi.

Ergoterapeuter er blandt an-

det beskæftiget i kommunale

jobcentre, med genoptræning

og hjælpemidler, i socialpsykia-

trien samt på sygehuse.

/ Ergoterapeutforeningen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Publikation: Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering, fra Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeuter i

arbejdsrehabilitering

Depression, angst, skizofreni, misbrug og

muskel-skelet smerter er de lidelser, der oftest

sender danskerne ud af arbejdsmarkedet. For

kommunernes jobcentre betyder det, at de skal

håndtere mange ledige, der har andre proble-

mer end ledighed f.eks. af psykisk, fysisk og

social art. Disse borgere har ofte behov for en

tværfaglig indsats tilrettelagt af fagprofessio-

nelle, før de er klar til at komme ud på arbejds-

markedet igen.

Med førtidspensions- og fleksjob-reformerne

er der på jobcentrene og i de kommunale be-

skæftigelsesforvaltninger opstået et voksende

behov for medarbejdere, som har sundhedsfag-

lige kompetencer i forhold til borgere med kom-

plekse problemstillinger og særlige behov.

Oplagte samarbejdspartnere

Standardiserede undersøgelsesredskaber

Værdien af dette arbejde har flere og flere kom-

muner også fået øjnene op for. Godt 40 kom-

muner har i dag ansat ergoterapeuter i jobcen-

trene, hvor de bruger deres analyseredskaber

til at bringe borgerne tættere på beskæftigelse.

Ergoterapeuter arbejder i hverdagen systema-

tisk med borgerens egen målsætning ud fra

standardiserede undersøgelsesredskaber, bl.a.

COPM (Canadian Occupational Performance Me-

asure), som er et redskab til at måle borgerens

egen opfattelse af sine problemer i forbindelse

med aktivitetsudøvelse.

Beskrivelserne af borgerens egne oplevelser

og forventninger afstemmes undervejs med

borgerens ressourcer. Ergoterapeuter kan på

den baggrund tilrettelægge individuelle hand-

lingsplaner, der tager udgangspunkt i den en-

kelte borgers hverdag samt indgå i de særlige

rehabiliteringsteams, som bl.a. har ansvaret for

ressourceforløbene.

Målet er, at flest mulige borgere ved hjælp

af eksempelvis mentorstøtte og de rette hjæl-

pemidler får mulighed for at deltage aktivt på

arbejdsmarkedet enten via et ordinært job eller

et fleksjob.

Det er godt for den enkelte borger, for kom-

munen og for samfundet som helhed.

Ergoterapeuter er godt rustet til dette arbejde,

og er derfor oplagte samarbejdspartnere på

jobcentrene, når en målrettet beskæftigelses-

indsats skal gennemføres.

Ergoterapeuter er uddannet til at analysere

og beskrive borgerens ressourcer med fokus på

både de fysiske, psykiske og sociale aspekter.

De har således en række kompetencer, der kan

bruges til at vurdere den langtidssyges eller ud-

satte borgers funktionsevne og vurdere skåne-

hensyn i forhold til arbejdsevnen. Alt sammen

set i forhold til hverdagslivet og den samlede

livssituation. Ergoterapeuter har derfor en unik

kompetenceprofil i forhold til arbejdsrehabilite-

ring.

Analyser og beskrivelser af borgerens res-

sourcer er et godt supplement til det arbejde,

der allerede udføres i de kommunale jobcentre.

Ergoterapeutforeningen 2017

Ergoterapeutforeningen /

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Publikation: Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering, fra Ergoterapeutforeningen

Arbejdsrehabilitering

Drømmen

er at få et

arbejde

Grundet angst, depression, store rygsmerter og hypermo-

bile led er Jesper Jensen på 25 år ikke i stand til at passe

et arbejde, og basale dagligdagsaktiviteter har især tid-

ligere været store udfordringer for ham. Med hjælp fra

ergoterapeut Signe Kruse er det i løbet af det seneste

år lykkedes ham at få vendt skuden.

– Jeg er ved at være den gode gamle Jesper igen.

Jeg kan bedre håndtere modgang og udfordringer,

og jeg har mere overskud til at klare de daglige

gøremål. Det har været rart at have et frirum, og

Signe har givet mig mange gode råd. Jesper Jensen

beretter om sit møde med ergoterapeut og mentor

i Odense Kommune, Signe Kruse, som han blev

henvist til sidste forår.

De seneste ti år af Jesper Jensens liv har været

præget af angst og depression, der kulminerede

ved hans mors pludselige død for otte år siden.

Derudover er Jesper i konstante smerter, da han

lider af Scheuermanns syndrom, har et beskadiget

nervebundt i ryggen og derudover har hypermo-

bile led. Og netop Jespers rygsmerter var et stort

tema i begyndelsen af deres mentorforløb.

– I starten ville Jesper end ikke tale om sin fysik.

Men jeg kunne se på ham, at han var i store smer-

ter. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at han har tendens

til katastrofetanker. Det vil sige, at han automa-

tisk går ud fra, at det værst tænkelige er tilfældet.

/ Ergoterapeutforeningen

Jesper Jensen

Jesper

har i de seneste ti år været ramt af

angst og depression, ligesom han har kon-

stante rygsmerter grundet Scheuermanns

Syndrom og et beskadiget nervebundt i

toppen af ryggen. Han kan derfor ikke passe

et arbejde, og helt basale dagligdagsakti-

viteter som indkøb og opvask har tidligere

voldt ham store problemer. Først da han for

et år siden blev tilknyttet en ergoterapeut

i en mentorrolle, kunne han begynde at få

rettet op på sit liv. I dag har han mere styr på

tingene, og hans næste skridt er at komme

i et ressourceforløb, så han på sigt kan få et

arbejde. Det er nemlig hans største drøm.

Jesper er gået rundt i smerter i mange år, så han

har forestillet sig 117 forskellige ting, der kunne

være galt. Så han var simpelthen ikke i stand til

at ringe til sin læge fordi, han var bange for, hvad

han ville få at vide, siger Signe Kruse.

Gennem samtaler blev Jesper Jensen rustet til

at fortage opkaldet til lægen. Og efter en somatisk

udredning, var beskeden fra lægen faktisk værre,

end han havde forventet. Men det tog han med

oprejst pande.

– Jesper var meget psykisk sårbar, da han kom til

mig for et år siden, så det har været har været et

stort emne for os at arbejde med Jespers mentale

robusthed. Det arbejde har i den grad givet pote,

og han tacklede beskeden fra lægen rigtig fint,

fortæller Signe Kruse.

Ergoterapeuter er gode ressourcefindere

Signe Kruse er ansat i Beskæftigelses- og Social-

forvaltningen i Odense Kommune, og hun er men-

tor for 18-35-årige på uddannelseshjælp – altså

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Publikation: Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering, fra Ergoterapeutforeningen

unge mennesker med store problemer som dob-

beltdiagnoser og misbrug og ofte med kriminelle

baggrunde.

Hun sidder i et tværfagligt team, der primært

består af socialpædagoger, et par pædagoger og

så altså en ergoterapeut. Det var derfor tilfældigt,

at Jesper Jensens sag landede på en ergoterapeuts

bord, men det har ifølge Signe Kruse været afgø-

rende for hans forløb:

– Det er ikke sikkert, at mine kollegaer i mentor-

teamet, der er socialpædagoger og pædagoger,

ville have reageret på Jespers smerter i ryggen

på samme måde, som jeg gjorde. Men når man har

en sundhedsfaglig baggrund er det helt naturligt

også at handle på den fysiske del.

Netop ergoterapeuter er gode til at hjælpe unge

som Jesper, fordi de er gode ”ressourcefindere”,

som Signe Kruse udtrykker det.

– Først og fremmest betyder vores faglighed,

at vi ser det hele menneske. Vi ser, at der kan

være noget udover det psykologiske, der påvirker

Som fagperson er det min

fornemmeste opgave at finde

ind til folks egen motivation og

se, hvilke ressourcer, interesser

og kompetencer, de besidder.

Det har ergoterapeutfaget givet

mig nogle unikke værktøjer og

kompetencer til.

Signe Kruse, ergoterapeut

Ergoterapeutforeningen /

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Publikation: Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering, fra Ergoterapeutforeningen

Arbejdsrehabilitering

et menneskes hverdag, præcis som i Jespers

tilfælde. Derudover er det som fagperson min

fornemmeste opgave at finde ind til folks egen

motivation og se, hvilke ressourcer, interesser

og kompetencer, de besidder. Det har ergotera-

peutfaget givet mig nogle unikke værktøjer og

kompetencer til, siger Signe Kruse.

Kunne ikke magte opvasken

Et af de redskaber, Signe Kruse bruger i arbejdet

med Jesper og de andre unge, er COPM. Det var

takket være COPM, at hun fik øje på, hvor store

udfordringer Jesper Jensen havde med at klare

de basale hverdagsaktiviteter som opvask og

rengøring – og at problemerne skyldtes smerter

i ryggen.

– For at komme videre, skal Jesper dele aktivi-

teterne op. Han behøver ikke at tage hele opva-

sken på én gang, hvis det gør for ondt i ryggen

eller virker uoverskueligt. Men hvis han i det

mindste får skyllet af, er opvasken lettere at gå

til senere, forklarer Signe Kruse.

Også indkøbsturen har Jesper Jensen haft

svært ved at magte. Han brugte nemlig al sin

energi på at spekulere på, hvad andre mon

tænkte om ham, når han for eksempel gik ud for

at handle. Signe Kruse talte med ham om, hvor

meget han egentlig selv lagde mærke til, hvor-

dan andre opførte sig, og det blev en øjenåbner

for Jesper.

– Man tænker jo slet ikke ligeså meget på an-

dre, som man tænker på sig selv. Det tænker jeg

over, når jeg nu går ud og handler, og i dag er det

næsten ikke længere et problem for mig, siger

Jesper Jensen.

Drømmen er at få et arbejde

Jesper Jensens helt store drøm har altid været

at få et arbejde, og det har været et andet stort

tema for deres forløb. For selvom Jesper Jensen

er nået langt, siden han begyndte i mentorfor-

løbet, skal han ifølge Signe Kruse indstille sig

på, at han ikke er i stand til at passe et fuldtids-

arbejde.

– Vi har brugt lang tid på at lave et

reality

tjek,

for Jespers forventninger stod ikke mål med

hans forudsætninger, og så kan man altså nemt

blive skuffet, fortæller hun og henviser blandt

andet til, at Jesper aldrig har haft et arbejde, og

at han måtte droppe ud af et praktikforløb i et

supermarked på grund af smerterne i ryggen.

I dag er Jesper Jensen bedre til at se virkelighe-

den i øjnene:

– Det var en stor pille at sluge, at jeg nok al-

drig får et fuldtidsarbejde. Men vi arbejder heni-

mod, at jeg kan komme i et ressourceforløb, så vi

kan få afdækket, hvad jeg kan holde til. Jeg giver

i hvert fald ikke op, siger Jesper Jensen.

Ergoterapeuten

Signe Kruse

ergoterapeut

i Odense Kommune.

Signe er

mentor for unge mellem 18

og 35 år, som er på uddan-

nelseshjælp. De har ofte dob-

beltdiagnoser eller misbrug, og

mange af dem har en kriminel

baggrund. Signes opgave som

mentor er at få de unge men-

nesker på ret køl i livet. Hun

bruger især det validerede

måleredskab COPM, der er et

redskab til at måle borgerens

opfattelse af ændringer i akti-

vitetsudøvelsen over tid. Ifølge

Signe Kruse er ergoterapeuter

oplagte i mentorrollen, da

deres fokus er på det hele men-

neske; de har både blik for det

psykiske og fysiske, ligesom

de er opmærksomme på, at der

er mange faktorer rundt om et

menneske, der har betydning

for vedkommendes liv.

/ Ergoterapeutforeningen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Publikation: Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering, fra Ergoterapeutforeningen

Redskaber

Ergoterapeuter benytter sig af en række

test-redskaber for at vurdere borgerens

aktivitetsformåen.

COPM

(Canadian Occupational Performance Measure)

er et redskab til at måle borgerens egen opfattelse af sine problemer i forbindelse med aktivitetsud-

øvelse. COPM er også et redskab til at måle borgerens opfattelse af ændringer i aktivitetsudøvelsen over

tid. Den udføres som et semistruktureret interview, som det tager en erfaren ergoterapeut ca. 20-30

minutter at udføre.

AMPS

(Assessment of Motor and Process Skills)

er et observationsredskab, som måler kvaliteten af borgerens motoriske udførelse af aktivi-

teter. Resultatet af testen kan afgøre både hvor svære aktiviteter, personen kan klare og om

personens aktivitetsudførelse forandres over tid, eksempelvis før og efter en rehabilite-

ringsperiode.

ESI

(Evaluation of Social Interaction)

er designet til at måle kvaliteten af en borgers sociale interaktion udført i na-

turlige omgivelser, mens borgeren er engageret i daglige opgaver sammen med

andre. ESI er udviklet, så det kan anvendes til både børn og voksne og er ikke

diagnose-relateret.

WEIS

(Work Environment Impact Scale)

er et semistruktureret interview og vurderingsskema. Det er udar-

bejdet til at identificere omgivelsesmæssige faktorer, som kan

fremme en succesfuld arbejdsoplevelse for borgere med fysiske

og psykosociale funktionsnedsættelser. Redskabet er anvende-

ligt i samarbejde med borgere, der oplever vanskeligheder med

at varetage en jobfunktion eller hvis arbejdsliv er blevet æn-

dret som følge af eksempelvis sygdom.

Læs mere

på etf.dk

WRI

(Worker Role Interview)

er et semistruktureret interviewredskab, der er udar-

bejdet til at vurdere psykosociale og omgivelsesmæs-

sige faktorers betydning for en borgers mulighed

for at vende tilbage til arbejde.

Ergoterapeutforeningen /

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Publikation: Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering, fra Ergoterapeutforeningen

Arbejdsrehabilitering

I gang efter en

diskusprolaps

Louise Bloch Kærby blev sygemeldt med rygsmerter

fra en diskusprolaps. Hun blev henvist til Regions-

RygCentret i Silkeborg, hvor ergoterapeut Karina Ruby

koordinerede arbejdsrehabiliteringen. Tre måneder

senere begyndte Louise Bloch Kærby på deltid, og hun

arbejder nu igen 30 timer om ugen.

/ Ergoterapeutforeningen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Publikation: Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering, fra Ergoterapeutforeningen

Louise Bloch

Kærby

Louise

havde været syge-

meldt med rygsmerter fra en

diskusprolaps. Under sin sy-

gemelding havde Louise Bloch

Kærby tilknyttet en ergote-

rapeut som bindeled mellem

Silkeborg Kommune og Region

Midtjylland. Formålet var at få

Louise rehabiliteret til at vende

tilbage til arbejdet med de hjæl-

pemidler til rådighed, som hun

grundet sine rygsmerter havde

brug for i det daglige arbejde

som børnehavepædagog. Hun

er nu tilbage på deltid i sit pæ-

dagogjob i en børnehave efter

en tre måneder lang sygemel-

ding.

Ergoterapeutforeningen /

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Publikation: Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering, fra Ergoterapeutforeningen

Arbejdsrehabilitering

– Da jeg blev sygemeldt

, kunne jeg hver-

ken gå eller stå. En måned efter blev jeg sendt

til rygcentret, hvor jeg mødte Karina. Og for

første gang oplevede jeg, at der var én, der for

alvor spurgte ind til mine smerter. Hun tog sig

tid til at samle hele min sygehistorie med ryg-

gen, som havde stået på i årevis. Da jeg gik der-

fra tænkte jeg, at nu var jeg blevet hørt, siger

Louise Bloch Kærby, som i dag er tilbage som

pædagog i en børnehave.

Ergoterapeut Karina Ruby blev koordinator

for Louise.

– Min opgave som ergoterapeut er at binde

det helbredsmæssige sammen med det beskæf-

tigelsesmæssige for den sygemeldte borger. Jeg

analyserede Louises sygdomsforløb og så på,

hvordan hendes arbejdsplads kunne indrettes,

så hun kunne komme tilbage på jobbet, i det

tempo genoptræningen tillod det, siger Karina

Ruby.

Råd til at lette hverdagen

Da Louise Bloch Kærby tre måneder efter sy-

gemeldingen var klar til at begynde på deltid – i

første omgang seks timer om ugen – tilbød er-

goterapeuten at komme ud i børnehaven, hvor

Louise Bloch Kærby arbejder. Sammen skulle

de finde ud af, hvilke hjælpemidler der skulle

anskaffes, og hvilke rutiner den 40-årige pæ-

dagog skulle ændre på for at skåne ryggen så

meget som muligt.

– Jeg observerede blandt andet, hvordan hun

sad, når hun skulle hjælpe børnene med at få

flyverdragten på, hvordan hun arbejdede med

dem ude på legepladsen, og hvilke opgaver hun

måtte sige fra overfor, siger Karina Ruby.

Og besøget kastede en række råd af sig, som

Louise Bloch Kærby hurtigt kunne bruge til at

lette hverdagen med mange små aktive unger

omkring sig.

– Det var de helt lavpraktiske ting, Karina

havde et godt blik for. Som at få børnene op at

stå på bænken, når jeg skulle binde deres snø-

rebånd, og at få hjulpet dem hensigtsmæssigt

ned fra legetårnet. Det betyder meget, når man

har ondt, så det var nemt for mig at tage rådene

til mig, siger Louise Bloch Kærby.

Mindst lige så vigtigt ved besøget var den

stol, som Karina Ruby foreslog pædagogen at

bruge på arbejdspladsen. En stol, som kommu-

nen efterfølgende bevilgede som et fastholdel-

sestiltag.

– Hvis ikke den stol var der, kunne jeg ikke

arbejde. Det er alfa omega, at jeg har en ergo-

nomisk korrekt stol med et stærkt, blødt sæde,

som kan indstilles på flere måder. For jeg har

stadig smerter, men som det ser ud lige nu, får

vi det til at fungere ved hjælp af Karinas råd,

forklarer Louise Bloch Kærby.

De følgende måneder tog ergoterapeut

Karina Ruby flere samtaler med Louise Bloch

Kærby for at støtte op om genoptræningen og

vejlede hende i, hvor hurtigt hun kunne lægge

flere timer på sin arbejdsuge.

Realistiske mål

– Nogle gange skulle jeg få Louise til at holde

igen, andre gange skulle jeg presse lidt på.

Oftest kunne hun lægge to timer mere til

timetallet hver fjortende dag. Men generelt er

det svært for en sygemeldt borger selv at have

overblikket over træningen og vide, hvornår

man er klar til at arbejde flere timer uden at risi-

kere tilbagefald, siger Karina Ruby.

Derudover var hun med til rundbords-

samtaler med arbejdsgiveren, sagsbehandleren

fra kommunen og Louise Bloch Kærby selv.

Da hun var tovholder på det individuelt tilret-

telagte patientforløb og dagligt er tæt på både

speciallæge og fysioterapeut, var det naturligt,

at Karina Ruby gav sine vurderinger videre til

de andre parter.

– En arbejdsgiver og en sagsbehandler kan

selvfølgelig være i tvivl om, hvad der er bedst

for Louise. Så jeg kunne forklare, at det var rea-

listisk, at hun kunne komme tilbage i arbejde,

selvom hun måske på det tidspunkt havde

stærke smerter. Og forklare, at hun derfor ikke

behøvede omskoling indtil videre.

Louise Bloch Kærby var glad for, at hun

valgte at tage ergoterapeuten med til samtalen

som bisidder.

Ikke i tvivl om indsatsen

– Selvom jeg havde min leders opbakning, er der

jo regler, der skal overholdes. Jeg kunne have

valgt at tage en med fra min fagforening. Men

vedkommende ville ikke vide, hvor endepunk-

tet for min sygemelding var, siger Louise Bloch

Kærby.

Så selvom hun i sin tid undrede sig over, hvad

en ergoterapeut kunne bruges til, da hun første

gang mødte Karina Ruby, er hun i dag ikke i

tvivl om betydningen af indsatsen.

– Jeg er virkelig glad for at have haft Karina

som koordinator, fordi hun har haft det store

overblik. Og jeg har også snakket med hende

om, hvordan familielivet blev påvirket af mine

rygproblemer. Det betyder, at jeg undervejs har

haft et liv, der har fungeret, uden at jeg skulle

bruge masser af kræfter på dårlig samvittighed

over for familie og arbejdsgiver. Jeg arbejder

igen 30 timer om ugen. Det kunne jeg ikke, hvis

ikke Karina havde været der til at holde styr på

processen, siger Louise Bloch Kærby.

Ergoterapeuten

Karina Ruby

ergoterapeut i

Norddjurs Kommune, tidligere

RegionsRygCentret, Forsk-

ningsenhed for Sygemeldte i

Silkeborg.

Hendes opgave som

ergoterapeut er at binde det

helbredsmæssige sammen med

det beskæftigelsesmæssige for

den sygemeldte borger. Karina

Ruby analyserede Louises

sygdomsforløb og vurderede,

hvordan arbejdspladsen kunne

indrettes, så Louise igen kunne

komme tilbage på jobbet i det

tempo, genoptræningen tillod

det. Som ergoterapeut deltog

Karina i samtaler med arbejds-

giveren, sagsbehandleren

fra kommunen og Louise. Da

Karina var tovholder på det in-

dividuelt tilrettelagte patient-

forløb og dagligt er tæt på både

speciallæge og fysioterapeut,

var det naturligt, at hun også

fungerede som bindeled til de

andre fagligheder, der var inde

over Louises sygemelding.

/ Ergoterapeutforeningen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Publikation: Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering, fra Ergoterapeutforeningen

Sygdomsbilledet

i Danmark

Sundhedsstyrelsen udgav i september 2015 rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark”,

der beskæftiger sig med sammenhængen mellem sygdomme og fravær fra arbejds-

markedet.

I rapporten fremgår det, at

Depression, angst, skizofreni, misbrug og lænderygsmerter årligt koster

samfundet mellem 3,1 mia. – 8,7 mia. kr. i tabt produktion.

Hvert år får 1.900 personer, der lider af angst tilkendt førtidspen-

sion. Det gør angst til den betydeligste årsag til førtidspension.

De fire hyppigste årsager til sygedage blandt erhvervsaktive

personer er lænderygsmerter, nakkesmerter, migræne og

artrose (slidgigt). Disse fire sygdomme er årligt årsag til

3,3 - 3,5 mio. sygedage.

Ergoterapeuter

er 100 procent

skolede i at se det

hele menneske

med dets fysiske,

psykiske og

sociale ressourcer

Annete Sandvig, fastholdelsesergoterapeut

Ergoterapeutforeningen /

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Publikation: Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering, fra Ergoterapeutforeningen

Arbejdsrehabilitering

Tilbage

efter stress

Signe blev deltidssygemeldt med stress

og depression. På jobcentret i Viborg gav

ergoterapeut Annette Sandvig hende

værktøjerne til at håndtere de situationer,

der førhen gav stress. Efter et halvt år kom

Signe tilbage på fuld tid som lærer.

/ Ergoterapeutforeningen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Publikation: Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering, fra Ergoterapeutforeningen

Signe

blev deltidssygemeldt

med stress og depression. Da

hun vendte tilbage til sin ar-

bejdsplads på nedsat tid fore-

slog kommunen hende at tale

med jobcentrets ergoterapeut.

Ergoterapeuten hjalp Signe

med at tilrettelægge hverda-

gen og tage de beslutninger,

som fungerede for hende i

praksis. Signe oplevede, at hun

igen fik fokus på, hvad det var

vigtigt for hende i hverdagen

, og hun benytter fortsat de

værktøjer, som ergoterapeuten

gav hende i processen.

Ergoterapeutforeningen /

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Publikation: Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering, fra Ergoterapeutforeningen

Arbejdsrehabilitering

– Min depression er helt væk.

Og det skyldes,

at stressen er væk. Jeg er blevet bedre til at for-

mulere, hvad jeg har brug for i dagligdagen for at

holde stressen på afstand. Og det er Annette, der

har hjulpet mig i den proces, fordi hun har været

med til at gøre mig bevidst om, hvad der stresser

mig og har givet mig værktøjerne til at håndtere

spidsbelastninger.

Signe fortæller om sine oplevelser, hvor hun fik

hjælp af ergoterapeut Annette Sandvig.

Signe blev deltidssygemeldt med stress og de-

pression. Efter en tid begyndte hun at undervise

på nedsat tid på sin arbejdsplads – en skole i Viborg

– og det var på det tidspunkt, at kommunen fore-

slog hende at tale med jobcentrets ergoterapeut,

Annette Sandvig.

– Jeg var dybt forundret, da de foreslog det. For

jeg troede kun, at ergoterapeuter arbejder med

de fysiske sider af en sygemelding. Men jeg fandt

hurtigt ud af, at Annette også kunne noget andet,

og hendes fokus var ikke, at jeg skulle lave om

på mig selv for at blive rask. Hvilket stod i mod-

sætning til det, psykologen, jeg gik hos dengang,

sagde. Annette snakkede i stedet meget mere

lavpraktisk om, hvordan jeg bedst kunne tilrette-

lægge hverdagen og dermed tage de rette beslut-

ninger, siger Signe.

Netop ordet lavpraktisk er et nøgleord for ergo-

terapeut Annette Sandvig, når hun møder syge-

meldte borgere. Både når det handler om fysiske

og om psykiske udfordringer i forbindelse med en

arbejdsrehabilitering.

– Det er sjældent, at der er nogen, der er stres-

sede i alle døgnets 24 timer. Der er oftest noget,

man får energi fra, og noget, man kan på trods

af, at man oplever stress. Det allervigtigste i min

indsats med Signe var, at jeg hjalp hende med at

synliggøre hendes adfærd. At finde ud af, hvad der

fungerede, og hvad der ikke fungerede, siger An-

nette Sandvig.

Overskud til at sige fra

– ADL var min platform til at vurdere, hvornår

Signe blev stresset, og hvornår hun trivedes. Den

bevidstgørelse hjalp hende med at få de rette pro-

portioner på sin situation. Jeg gav hende skriftlige

hjemmeopgaver, hvor hun skulle have et helt

lavpraktisk fokus på alle dagligdagssituationer

som at købe ind og vaske tøj, samt se på de omgi-

velser, hun var i på arbejdspladsen, siger Annette

Sandvig.

Den øgede opmærksomhed på, hvordan daglig-

dagen påvirkede Signe, gav hende efterhånden

overskuddet til at sige fra, når hun kom i situatio-

ner, der stressede hende. Og gjorde hende bedre i

stand til at prioritere det lystbetonede, hvor bat-

terierne kunne blive ladet op.

– Der var mange, der havde meninger om år-

sagen til min sygemelding. Men Anette var i den

proces den eneste, der forstod, hvad der var galt,

og hvordan der kunne rettes op på det. I samta-

lerne med hende fik jeg fokus på, hvor vigtigt det

er at beskæftige mig med de ting i min hverdag,

der giver mening for mig. Og gør mig glad. Det

lyder måske banalt, men det er svært at have det

Ergoterapeuten

Annette Sandvig

ergote-

rapeut på jobcenteret i Aarhus

Kommune.

I den konkrete situa-

tion med Signe, hvor Annette

Sandvig var ansat i Viborg

Kommune, benyttede hun det

ergoterapeutiske redskab ADL.

Ud fra ADL-vurderingen kunne

hun måle Signes aktivitetsni-

veau. ADL står for Almindelig

Daglig Livsførelse, og ergotera-

peuten vurderer de praktiske

færdigheder, der er nødvendige

for, at man kan klare sig i hver-

dagen. Det er nødvendigt at

se det hele menneske og være

opmærksom også på fritidslivet

og det personlige liv i forhold til

fastholdelsesproblematikken

til arbejdsmarkedet. Med sin

ergoterapeutiske faglighed var

Annette i stand til at vurdere

og beskrive Signes fysiske, psy-

kiske og sociale ressourcer.

/ Ergoterapeutforeningen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Publikation: Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering, fra Ergoterapeutforeningen

Det allervigtigste

med min indsats

med Signe var, at

jeg hjalp hende

med at synliggøre

hendes adfærd.

Annette Sandvig, ergoterapeut

overblik selv, når man har et stort tankemylder,

siger Signe.

Det hele menneske

Når Anette Sandvig har samtaler med borgere,

der er sygemeldt på grund af stress, angst eller

depression, er der en vigtig pointe i, at samtalerne

ikke finder sted på arbejdspladsen, forklarer fast-

holdelsesergoterapeuten.

– Mange borgere kan ikke rumme at komme ud

på arbejdspladsen, når de er sygemeldt. Så det er

vigtigt, at man rent fysisk kan mødes på neutral

grund på jobcentret, siger Annette Sandvig.

Under samtalerne spørger hun ind til andre om-

råder end blot arbejdslivet.

– Ergoterapeuter er 100 procent skolet i at se

det hele menneske med dets fysiske, psykiske og

sociale ressourcer. Så jeg er også opmærksom på,

hvordan fritidslivet og det personlige liv ser ud.

Har borgerne for eksempel et netværk, eller er

de ensomme? Signe var god, intellektuel og ærlig

at arbejde sammen med, og hun tog hurtigt imod

mine forslag og åbnede op for egen motivation og

handling, som derfor skabte fremgang for hende,

siger Annette Sandvig.

Tiltro til ergoterapeuten

Andre gange tager det længere tid for ergotera-

peuten at nå ind til borgerens egen oplevelse af

ressourcer, end det gjorde hos Signe. Men kolle-

gerne på jobcentret har tiltro til Annette Sandvig,

for det er altid på hendes eller de to ergoterapeut-

kollegers bord, sager om borgere, der har store

problematikker omkring fastholdelse på det psy-

kosociale område, ender. Fordi kollegerne har fået

erfaring med, at sagerne trods dårlige odds ofte

ender godt alligevel. Som det også gjorde for Signe.

– Jeg kan stadig mærke symptomerne på stress

med det samme, når de dukker op. Men de samta-

ler, jeg har haft med Annette samt de værktøjer,

hun har givet mig undervejs, har lært mig, at jeg

har lov til at være den, jeg er i processen. Den erfa-

ring har været vigtig for mig, siger Signe.

Ergoterapeutforeningen /