Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 167
Offentligt
Høring 31.01.2018 om pensionsreformen
Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamsager
Kenneth Kibsgård, overlæge, Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, Hospitalsenheden Vest,
Region Midtjylland
Tak for invitationen til at komme her.
Jeg er en af de cirka 150 læger, der varetager rollen som sundhedskoordinator ved møder i
kommunernes rehabiliteringsteam. Vi kommer fra den såkaldte kliniske enhed, der er i hver af
de fem regioner. I de fire regioner er det en socialmedicinsk hospitalsafdeling, der leverer tje-
nesten. Således også i Region Midtjylland, hvor afdelingen hedder Klinisk Socialmedicin & Re-
habilitering. Min synsvinkel er helbredsforholdene og deres betydning i de sager, som jeg er
med til at behandle i rehabiliteringsteamet.
Der blev sidste år i landets 98 kommuner afholdt knap 6.900 rehabiliteringsteammøder, og
med fremmøde af 6-12 borgere ved hvert, er det et betragteligt antal mennesker, der på den
måde har mødt kommunens rehabiliteringsteam i løbet af et år.
Kommunens rehabiliteringsteam er sammensat af fagfolk fra beskæftigelsesforvaltningen, so-
cialforvaltningen og sundhedsforvaltningen, og ved visse møder er ungdommens uddannelses-
vejledning og børne-familieafdelingen også med. Hertil kommer den regionale sundhedskoor-
dinator, der er læge
–
speciallæge i samfundsmedicin, almen medicin eller arbejdsmedicin eller
læge under speciallægeuddannelse i samfundsmedicin. Rehabiliteringsteamet skal bruge sin
faglige viden til at foretage en indstilling til senere afgørelse i overensstemmelse med den
gældende lovgivning.
Dette møde mellem fagfolkenes faglige referencerammer og lovens rammer er på mange må-
der et møde mellem to verdener. To verdener med hver sit sprog og sagsforståelse, og hvor
begge er rigtige
–
isoleret set. Nu skal de bare mødes og bringes til at tale sammen, og det
kan føre til udfordringer. Jeg har her opstillet nogle af udfordringerne som en række modsæt-
ninger mellem faglighed og myndighed
–
nogle vil finde dem kunstige, andre vil genkende dem
fuldt ud
–
og her tjener de blot til at anskueliggøre en del af rehabiliteringsteamets opgaver,
nemlig at få det her til at spille og give mening for borgeren.
For en gammel socialmediciner er det godt, at konstruktionen har fået navnet rehabiliterings-
team. Det får mig nemlig til at mindes definitionen på rehabilitering. Som I ser, er der tale om
en lang og kompliceret definition. Den afspejler så udmærket, at rehabilitering ofte er en lang
og kompliceret proces. Men hvad vi ser, er, at rehabilitering er en samarbejdsproces, og at det
er funktionsevnen, vi skal arbejde med for at give borgeren et selvstændigt og meningsfuldt
liv.
WHO har hjulpet os med denne model, kaldet ICF, der viser de forhold, der betyder noget for
funktionsevnen. Helbredet spiller en betydelig rolle med sin påvirkning af legeme og sjæl. Det
kan være afgørende for, om man så selv kan tage tøj på og færdes ude. Og det betyder igen
noget for, om man så kan mødes med venner og familie eller tage på arbejde. Men der er an-
dre forhold end de strengt helbredsmæssige, der har betydning for, hvor langt man kan nå.
Det er omgivelsesfaktorerne, der fortæller os, om livet foregår på solsiden eller skyggesiden,
og det er de personlige faktorer, knyttet til det enkelte menneske, der fortæller os, hvor gode
kort, mennesket har på hånden. Og modellen viser, at alle disse forhold har betydning for,
hvor langt man kan nå med den del af deltagelsen, der er i rehabiliteringsteamets fokus, nem-
lig deltagelsen i arbejdslivet. Det er her, vi taler om arbejdsevnen.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Materiale fra høringen om reformen af fleksjob og førtidspension onsdag den 31/1-18
Alt dette véd rehabiliteringsteamets deltagere udmærket, og det er redegørelsen for disse for-
hold, vi bruger, når vi bliver bedt om den faglige forklaring på vores indstilling.
Den faglige forklaring er et begreb, der dukker op i Pensionsloven, men som principielt skal
være til stede ved alle teamets indstillinger. Indstillingen skal fagligt kunne begrundes ud fra
sagens oplysninger. Der er tradition for overordentlig stor vægt på helbredsoplysningerne,
hvor omgivelsesfaktorer og personlige faktorer ud fra et rehabiliteringsfagligt perspektiv godt
kunne være bedre belyst.
Og når vi taler om sagens helbredsoplysninger, er sundhedskoordinator i fokus. Vi ser her på,
hvordan sundhedskoordinators opgaver er beskrevet i den bekendtgørelse, der regulerer sam-
arbejdet mellem region og kommuner. Der er såvel opgaver indadtil i teamet som udadtil i
forhold til sundhedsvæsenet. Her er det kontakter med borgerens egen læge, der fylder mest,
og det afspejler det forhold, at lægen som regel har afgivet den nyeste helbredsdokumentation
og i øvrigt er den, der kender borgeren bedst.
Vi ser her den helbredsdokumentation, rehabiliteringsteamet har til sin rådighed. Den kommer
fra egen læge
–
her mærket med rødt
–
og fra andre, mærket med blåt. Attesterne adskiller
sig betydeligt i omfang og indhold og skal bruges med hver deres begrundelse. Den eneste
sikre er Lægeattest til rehabiliteringsteam, som er obligatorisk. Den kommer fra egen læge og
har den funktion at sammenfatte helbredsforholdene og særligt redegøre for deres betydning
for aktivitet og deltagelse.
Hvis vi ser på helbredsdokumentationen i lyset af rehabiliteringsmodellen fra før, kan vi rang-
ordne helbredsdokumentationen på en skala, hvor vægten gradvist går fra en redegørelse for
helbredets indflydelse på krop og sjæl til betydningen for aktivitet og deltagelse. Journalkopien
er nærmest en værkstedsseddel om, hvad der er skiftet, mens rehabiliteringsattesten forklarer
om det så virker i praksis.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i sin vejledning peget på den helbredsdoku-
mentation, man anser for relevant i en sag til rehabiliteringsteamet, og her understreges da
også rehabiliteringsattestens førsterang. Denne vejledning sigter mod at hindre, at helbreds-
dokumentationen bliver så omfattende, at der i realiteten er risiko for at miste overblikket. Jeg
har selv set en sag, der havde 300 sider journaludskrift som bilag!
Lægeattest til rehabiliteringsteam er ny i attestverdenen, og parterne har skullet lære at bruge
den. Min egen vurdering er den, at lægerne gradvist har lært, at der i attesten skal lægges
vægt på beskrivelsen af funktionsevnen, sådan at den i indhold og brugbarhed i dag er langt
bedre end ved starten for 4�½ år siden. Det understøttes af en rundspørge til jobcentersagsbe-
handlere og sundhedskoordinatorer fra efteråret 2017. Det ses, at sundhedskoordinatorernes
vurdering er bedre end sagsbehandlernes, og hvorfor ved jeg ikke, men det kan have noget at
gøre med forventningerne til, hvor klart et svar man kan få.
En vigtig forudsætning for god helbredsdokumentation er kvaliteten af det socialt-lægelige
samarbejde, som kun kan udvikles og vedligeholdes gennem et langt sejt træk. Grundlaget er
aftalen mellem KL og Lægeforeningen om det socialt-lægelige samarbejde. Den er mere end
30 år gammel, og de grundlæggende spilleregler er uændrede. Det er mere, end man kan sige
om meget lovgivning. Det praktiske samarbejde mellem jobcentret og kommunens læger er
den næste byggesten, i praksis medieret af den kommunale praksiskonsulent. Formålet er at
sikre kendskab til og respekt for den anden parts vilkår. Det lettes af gode kommunikationska-
naler og af det halvårlige fyraftensmøde
–
og her kan den regionale sundhedskoordinator sag-
tens spille en fremmende rolle.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Materiale fra høringen om reformen af fleksjob og førtidspension onsdag den 31/1-18
Sammenfattende vil jeg konkludere, at rehabiliteringsteamet i sit arbejde med den faglige for-
klaring har brug for god helbredsdokumentation. Når den praktiserende læge skriver en god
lægeattest, er det den bedste dokumentation, teamet kan få. Teamet har også brug for solide
oplysninger om omgivelsesfaktorer og personlige faktorer, og her er det grundlæggende do-
kument, der heder Rehabiliteringsplanens forberedende del, ikke fyldestgørende. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering har et udviklingsprojekt i gang, og det er mit håb, at det nye
dokument medvirker til at rette op på den mangel.
Med de oplysninger får vi samlet set grundlaget for at pege på de støttende foranstaltninger,
der sammen med behandling og træning sigter mod at bedre funktion, aktivitet og deltagelse,
sådan at rehabiliteringsteamet faktisk i resurseforløb kan lægge grunden til en egentlig rehabi-
literende proces.
Tak.