Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 164
Offentligt
1850094_0001.png
Borgmester John Brædder
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Guldborgsund Kommunes opfølgende redegørelse vedr. aktivitetsparate
uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
CVR 10172748
Kære John Brædder
I mit brev den 28. november 2017 bad jeg Guldborgsund Kommune om at indsen-
de en opfølgende redegørelse for, hvorfor op mod 50 pct. af de aktivitetsparate ud-
dannelses- og kontanthjælpsmodtagere i kommunen ikke havde modtaget en aktiv
indsats eller mentorstøtte det seneste år
opgjort pr. marts 2017.
I brevet bad jeg om svar på tre centrale spørgsmål:
Vurderer kommunen, at den aktuelt overholder ret og pligt-reglerne for aktivi-
tetsparate?
Hvor mange aktivitetsparate har ifølge kommunens egne tal pr. 1. december
2017 ikke modtaget en indsats i ét år
og hvilke årsager kan ifølge kommunens
vurdering konkret begrunde, at de pågældende ikke har modtaget indsats?
Hvad er status for de igangsatte initiativer beskrevet i kommunens indsendte re-
degørelse?
Jeg har nu haft lejlighed til at læse den opfølgende redegørelse, som ikke stiller
mig tilfreds.
Guldborgsund Kommune har stadig et meget højt antal passiv-sager. Kommunen
angiver ikke saglige årsager til den manglende indsats, og det er uvist, om kommu-
nen har gennemført de lovede initiativer. Samtidig bekymrer det mig, at 316 passi-
ve borgere i Guldborgsund er fritaget for en indsats. Her vil jeg understrege, at ak-
tivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, som ikke kan deltage i et
aktivt tilbud, skal have et tilbud om mentorstøtte, og at jeg er meget opmærksom
på, at reglerne på området overholdes. Derfor vil jeg også iværksætte en undersø-
gelse af kommunernes brug af fritagelser og registrering heraf.
Jeg forventer, at kommunen snarest muligt og senest 8. februar 2018 fremsender sit
bud på en dato for, hvornår den agter at overholde ret og pligt-reglerne. Igen vil jeg
understrege, at jeg ser med stor alvor på, at så mange borgere går passive rundt i
Guldborgsund Kommune.
Jeg vil samtidig holde Folketingets Beskæftigelsesudvalg orienteret om sagen og
vil derfor sende den opfølgende redegørelse fra jer til udvalget til orientering.
Venlig hilsen
J.nr. 2017-7963
Troels Lund Poulsen