Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Holbæk Kommunes opfølgende redegørelse vedr. aktivitetsparate uddan-
nelses- og kontanthjælpsmodtagere
J.nr. 2017-7963
Kære Christina Krzyrosiak Hansen
I mit brev den 28. november 2017 bad jeg Holbæk Kommune om at indsende en
opfølgende redegørelse for, hvorfor op mod 36 pct. af de aktivitetsparate uddannel-
ses- og kontanthjælpsmodtagere i kommunen ikke havde modtaget en aktiv indsats
eller mentorstøtte det seneste år
–
opgjort pr. marts 2017.
I brevet bad jeg om svar på tre centrale spørgsmål:
Kommunen oplyste senest på mødet med Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, at der kan være rettet op på den manglende overholdelse af lovkravet
med udgangen af oktober 2017. Er dette sket?
Hvor mange aktivitetsparate har ifølge kommunens egne tal pr. 1. december
2017 ikke modtaget en indsats i ét år
–
og hvilke årsager kan ifølge kommunens
vurdering konkret begrunde, at de pågældende ikke har modtaget indsats?
Hvad er status for de igangsatte initiativer beskrevet i kommunens indsendte re-
degørelse?
Jeg har nu haft lejlighed til at læse den opfølgende redegørelse.
Jeg noterer mig, at Holbæk Kommune lovede at overholde ret og pligt-reglerne ved
udgangen af oktober 2017, men at dette endnu ikke er sket.
Jeg vil derfor anmode kommunen om snarest muligt
–
og senest den 8. februar
2018
–
at fremsende sit bud på en dato for, hvornår den agter at overholde ret og
pligt-reglerne.
Jeg vil fortsat følge udviklingen tæt og forventer, at kommunen fremadrettet vil
overholde lovkravene.
Jeg vil samtidig holde Folketingets Beskæftigelsesudvalg orienteret om sagen og
vil derfor sende den opfølgende redegørelse fra jer til udvalget til orientering.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen