Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 164
Offentligt
1850092_0001.png
Borgmester Benedikte Kiær
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Helsingør Kommunes opfølgende redegørelse vedr. aktivitetsparate uddan-
nelses- og kontanthjælpsmodtagere
J.nr. 2017-7963
Kære Benedikte Kiær
I mit brev den 28. november 2017 bad jeg Helsingør Kommune om at indsende en
opfølgende redegørelse for, hvorfor op mod 36 pct. af de aktivitetsparate uddannel-
ses- og kontanthjælpsmodtagere i kommunen ikke havde modtaget en aktiv indsats
eller mentorstøtte det seneste år
opgjort pr. marts 2017.
I brevet bad jeg om svar på tre centrale spørgsmål:
Vurderer kommunen, at den aktuelt overholder ret og pligt-reglerne for aktivi-
tetsparate? Og hvis ikke, hvornår forventer kommunen at have rettet op på den
manglende overholdelse af reglerne?
Hvor mange aktivitetsparate har ifølge kommunens egne tal pr. 1. december
2017 ikke modtaget en indsats i ét år
og hvilke årsager kan ifølge kommunens
vurdering konkret begrunde, at de pågældende ikke har modtaget indsats?
Hvad er status for de igangsatte initiativer beskrevet i kommunens indsendte re-
degørelse?
Jeg har nu haft lejlighed til at læse den opfølgende redegørelse. Det glæder mig, at
Helsingør Kommune har taget opgaven alvorligt og nu bevæger sig i den rigtige
retning.
Jeg noterer mig dog, at Helsingør Kommune lover at overholde kravene for ret og
pligt ved udgangen af 2017 med undtagelse af to grupper borgere. Her vil jeg gerne
understrege, at aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere som mi-
nimum har ret til tilbud om mentorstøtte, og at jeg er meget opmærksom på, at reg-
lerne på området overholdes. Derfor vil jeg også iværksætte en undersøgelse af
kommunernes brug af fritagelser og registrering heraf.
Jeg vil fortsat følge udviklingen tæt og forventer, at kommunen fremadrettet vil
overholde lovkravene.
Jeg vil samtidig holde Folketingets Beskæftigelsesudvalg orienteret om sagen og
vil derfor sende den opfølgende redegørelse fra jer til udvalget til orientering.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Orientering vedr. opfølgende redegørelser fra fem kommuner om manglende indsats, fra beskæftigelsesministeren
1850092_0002.png
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2