Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 159
Offentligt
1848569_0001.png
Uddybende redegørelse vedrørende pilotprojekt om småjobs
ved Natur og Vejservice i Aarhus Kommune
Som bekendt har Aarhus Kommune igennem den seneste tid sat særlig
fokus på at formidle ledige på langvarig offentlig forsørgelse i ufaglærte ordi-
nære småjob hos Natur og Vejservice under et et-årigt pilotforsøg.
Efter kommunens opfattelse lever forsøget fuldt ud op til de lovgivnings-
mæssige krav, herunder de ansættelsesretlige, forvaltningsretlige og kom-
munalretlige regler, jf. nærmere herunder.
Rekruttering – jobcenterets bistand til at finde arbejdskraft
Af beskæftigelsesindsatsloven fremgår det udtrykkeligt, at jobcentrene har til
opgave at bistå arbejdsgivere – offentlige og private – med rekruttering og
jobformidling. Denne bistand kan bl.a. ske, ved at ledige borgere efter aftale
med en arbejdsgiver direkte henvises fra Jobcentret til et konkret job.
I overensstemmelse med beskæftigelsesindsatslovens intentioner har Natur
og Vejservice anmodet Jobcentret om at formidle kandidater til småjobbene,
hvorefter Natur og Vejservice afholder ansættelsessamtaler med de pågæl-
dende kandidater og afgør, om de skal ansættes i de konkrete stillinger.
Ansættelsesforhold
Natur og Vejservice udfærdiger de nødvendige og relevante ansættelsesbe-
viser, og medarbejderne ansættes iht. funktionærlovens bestemmelser til
overenskomstmæssig løn.
De ansatte medarbejdere omfattes naturligvis af de almindelige ansættel-
sesretlige regler om fx ansættelsesbeviser, ferie, ATP-indbetalinger og ar-
bejdsskadesikring.
Ansættelsesvilkår er aftalt med fagforbundet 3f, som har fulgt pilotprojektet i
tæt samarbejde med Natur og Vejservice og Jobcentret.
Ingen særbehandling
Jobbene besættes ud fra en konkret vurdering af ansøgernes kvalifikationer.
’Indsatsen’ er endvidere tilrettelagt således, at så mange ledige som muligt
kan få glæde af jobbene. Som ved enhver anden henvisning til ordinær be-
skæftigelse, vurderer Jobcentret konkret, hvilke ledige der kan henvises til
arbejdsgiveren.
Udover en god fysik kræver stillingerne bl.a., at borgeren kan tale og forstå
dansk og har gode sociale kompetencer, da borgeren bliver konfronteret
med andre borgere i byrummet og professionelt skal kunne håndtere bor-
gerhenvendelser m.v.
31. oktober 2017
Side 1 af 2
SOCIALE FORHOLD OG
BESKÆFTIGELSE
Beskæftigelsesforvaltningen
Aarhus Kommune
Faglig service
Jægergården,
Værkmestergade 15 B
8000 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
Direkte telefon: 87 13 33 67
Direkte e-mail:
[email protected]
Sag: 17/038527-11
Sagsbehandler:
Mikkel Lyder Henriksen
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 159: Orientering om pilotprojekt om småjobs i Aarhus Kommune, fra beskæftigelsesministeren
1848569_0002.png
For visse ledige, der vurderes ikke umiddelbart at kunne honorere stillinger-
nes krav, etableres der et kort praktikforløb forud for en eventuel efterføl-
gende ordinær ansættelse. Dette muliggør at ’løfte' de mest udsatte ledige
og samtidig sikre, at flest mulige kan komme i betragtning til de ordinære
stillinger.
Opslag af småjobs ved Natur og Vejservice
Ansættelsernes længde hos Natur og Vejservice er typisk fra mellem 10-15
uger afhængigt af opgavernes konkrete karakter og den enkelte borgers
kvalifikationer. Pga. den korte varighed har jobcentret - efter aftale med 3F -
vurderet ikke at opslå stillingerne offentligt.
Evalueringer og erfaringsudveksling
Med det søsatte projekt har kommunen erfaret, at borgere med langvarig
offentlig forsørgelse rummer et langt større jobpotentiale end både Jobcen-
tret og borgerne tidligere har erkendt. Fokus på ordinære timer giver borger-
ne nyt udsyn og en stærk fornyet tro på, at de kan komme tættere på ar-
bejdsmarkedet.
Kommunen evaluerer løbende på projektet og vil – som du også opfordrer til
– dele vores erfaringer med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Status pr. 12/10 2017
Der er oprettet i alt 40 småjob i perioden
32 har afsluttet deres småjob – heraf er 20 kommet i andet job eller
uddannelse
21 af de 40 kandidater har tidligere ledighed fra A-kasse
Knap 83 % af de kandidater, der har fået et småjob har haft mere
end 5 års ledighed
31. oktober 2017
Side 2 af 2